Rekordfiber fra DTU Fotonik udløser europæisk pris
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser og accepterer, at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Rekordfiber fra DTU Fotonik udløser europæisk pris

Øverst: Chippen omringet af en rød graf, der viser spektret fra laseren og en blå, der viser det signal, der kommer ud og bliver sendt videre til fiberkablet. Kablet ses nedenfor med et synligt tværsnit, hvor man ser de 30 kerner. Størstedelen er isoleret med et særligt glasmateriale for at undgå krydstale, og blot enkelte ligger stadigvæk frit, men er dog omkranset af indpakkede kerner. Nederst et diagram af en syvkerneforstærker af erbium og ytterbium-atomer, der lagrer energien og forstærker signalerne. Foto: DTU Fotonik

I aften kl. 18.30 kan forskerne på DTU Fotonik høste frugten af den fiberforskning, som i sommer satte nye rekorder for datatransmission.

Hele 661 terabit i sekundet kan bæres på lyset fra en enkelt optisk chip og sendes fra et sted til et andet. Det er faktisk dobbelt så meget som hele verdens nuværende behov, fortæller professor på DTU Fotonik, Leif Oxenløwe.

»De seneste mange år er dataforbruget steget med 30-50 procent årligt, og fortsætter det, rammer vi lige straks loftet. Vi kan ikke presse de eksisterende fiberkabler mere, uden at de bogstaveligt talt brænder sammen,« fortæller han.

I aften står nogle af forskerne så på podiet i Rom for at modtage en pris på en halv mio. euro, som er tildelt holdet af EU’s Horizon 2020-program, som netop belønner bæredygtige løsninger på nogle af de sociale og teknologiske udfordringer, europæerne står overfor i de kommende år.

Læs også: Ny DTU-verdensrekord i datahastighed: 661 terabit igennem ét fiberkabel

30 kerner løser pladsproblemerne

At netop DTU’s forskning kom på tavlen, skyldes, ifølge Leif Oxenløwe, at forskerholdets opfindelse gør det muligt at skære drastisk energiforbruget til eksempelvis at sende 300 Tbit/s eller derover gennem luft og kabler.

Flere kabler betyder flere sendere, modtagere og forstærkere, og det hele koster på CO2-regnskabet, så kan man samle tingene lidt sammen, er der meget at spare. Og det er netop, hvad DTU Fotoniks vinderforslag om nye fiberkabler, optiske chips og optiske forstærkere, som de har udviklet i samarbejde med både japanske og engelske partnere, gør.

Fidusen ligger dels i at proppe flere kerner ind i fiberkablet. Hvor et kabel typisk har en enkelt kerne i dag, er det straks en større udfordring at lægge flere kerner til transmission af data ind i samme fiber, da der kan opstå krydstale. Og det er svært at sikre datasikkerheden, hvis nogle bits ’lækker’ til andre kanaler.

Det er imidlertid lykkedes for forskerholdet at samle hele 30 kerner i ét kabel uden at få problemer med krydstale, fordi hver enkelt kerne er pakket forsvarligt ind i et særligt glasmateriale, som skærmer dem fra naboerne. Og det samlede sæt kerner fylder ikke meget mere end et traditionelt kabel.

Læs også: Når elektronikken bliver så lille, at der skal kvantemekanik til

Den optiske chip i vinderforslaget er produceret i Danmark og består af materialet aluminium-gallium-arsenid. Det har forskerne vurderet som det mest optimale materiale, da det kan bruges til at arbejde ultrahurtigt og energieffektivt med mange datasignaler simultant.

I forslaget benyttes chippen til at brede spektret af laserpulser ud, så den samme laserpuls kan bruges til flere datakanaler ved forskellige optiske frekvenser.

Den optiske forstærker er udviklet til at kunne sættes direkte sammen med multikerne-transmissionsfibrene og kan altså forstærke i alle fiberkernerne på én gang. Med en sådan teknologi kan data sendes over afstande på tusindvis af kilometer i multikernefibrene, der er doteret med erbium- og ytterbium-atomer. Det forstærker af de optiske signaler - præcis som i standard optiske forstærkere i dag, blot med flere kerner.

Endnu er hele systemet ikke parat til kommercialisering, men det er dog kommet så langt, at det er sandsynligt, at fremtidens data bliver transmitteret ad denne eller en lignende motorvej om nogle år. Det tror Horizon 2020 i hvert fald så meget på, at DTU-forskerne nu får et kontant skulderklap med på vejen.