HOFOR gør drikkevandet blødere: Vær med til at sikre bæredygtig indvinding i stort vandforsyningsprojekt menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
I skrivende stund har Storbritannien klaret sig i 16 døgn og 21 timer helt uden kulkraft. Det er første gang siden 1882.
Forklaringen ligger i en enorm vækst i vedvarende energi, som er tredoblet siden 2012. I 2018 var 33 procent af elektricitetsforsyningen baseret på vedvarende energi (VE).
Rekorden fra 1882 blev slået allerede søndag den 26. maj om eftermiddagen, og for hver time der går, øges rekordantallet med timer, hvor landet har klaret sig uden kulkraft, rapporterer netoperatøren National Grid.
Følg den stadigt voksende rekord hos The Guardian.
Nyheden kommer kun få uger efter, at Tyskland har sat en lignende rekord: Siden nytår har halvdelen af Tysklands strømproduktion været baseret på VE.
»Vind er blevet en af de vigtigste energikilder i Storbritannien og genererer nu 17 procent af vores årlige energiproduktion. VE spiller en afgørende rolle i vores energimiks,« siger viceadministrerende direktør Emma Pinchbeck fra brancheorganisationen Renewable UK.
»At få bugt med kul er bare starten på vores vej væk fra fossil energi og over til et lavemissionssamfund for at undgå katastrofale klimaforandringer. Regeringens rådgivende organ for klimapolitik har sagt, at vi kun kan opnå netto-nuludledning med en massiv udbygning af VE,« siger hun.
Både BBC og britiske The Guardian har de seneste dage rapporteret om den rekord, vi ser i øjeblikket.
Storbritannien har fortsat otte operative kulkraftværker. Men disse har nu stået stille i snart to uger, mens landet har fået sin elektricitet og varme fra gas, vind, sol og atomkraft. Den britiske regering fremlagde sidste år sine planer om at lukke alle tilbageværende kulkraftværker inden 2025.
Kulandelen i det britiske net er faldet drastisk de seneste år, og i 2018 leverede kul kun 5 procent af energiforsyningen. Vedvarende energi, som sol, vind og bioenergi, leverede til sammenligning 33 procent af elektriciteten i 2018, i alt 111 TWh. Ifølge det britiske industriministerium (BEIS) vil produktionen være tæt på fordoblet, til 211 TWh, i 2035.
Gas er dog fortsat den vigtigste energikilde i Storbritannien og stod for 40 procent af energiforsyningen sidste år. Det er omtrent det samme som i 2017. Gasforbruget har været relativt stabilt siden 2011 og ligger på mellem 70 og 80 milliarder standard-kubikmeter (Sm³).
Storbritannien har mange virkemidler for at presse andelen af vedvarende energi op. Det måske vigtigste er, at alle elselskaberne forpligter sig til at levere en vis mængde elektricitet fra vedvarende energikilder. Andelen øges år for år. Storbritannien har også noget, som kaldes differentierede strømaftaler, som garanterer selskaberne en mindstepris for elektriciteten, de leverer fra vedvarende energi.
Storbritannien satser også offensivt på offshore-vind. Den største havvindmøllepark i verden bygges lige nu ud for Yorkshire, og inden 2030 skal 30 procent af elektriciteten i Storbritannien komme fra offshore-vind.
I 2018 installerede landet 1.300 MW offshore-vind, lidt mere end Tyskland. Men både de britiske myndigheder og industrien vil have mere og er nu blevet enige om at øge kapaciteten til 30 GW inden 2030 fra 8 GW i dag.
Artiklen er fra tu.no.
Så længe, at der et sted i verden stadigt fyres med olie, kul eller gas, så giver vind CO2 besparelse.
Det er fint hvis vi kan omlægge mere til strøm - men det giver ikke CO2 besparelser endnu. Så derfor, skal ikke tages dumme beslutninger.
Gas er også en fossil energikilde, så at stoppe kulværkerne men fortsætte med gassen synes jeg er 'lidt snyd'. Teoretisk kan man erstatte alle kulkraftværkerne med dieselgeneratorer, og hævde at man kører 'uden kulkraft'! Overskriften forleder én til at tro, at Storbritannien har kørt udelukkende VE (selv om jeg nu godt gættede at A-kraft var med).
CO2 udledning ved afbrænding af kul er det dobbelte af gas. Gas er desværre væsentligt dyrere.
Hej Henrik Eriksen
Naturgas består hovedsaligt af metan gas CH₄(g). Kulstoffet i metan molekylet er fuldt reduceret og kulstofatomet har oxidationstrinnet OT = -4. Når metan brænder i en oxygen holdig atmosfære taler man om (i kemiteknisk forstand) hydrogen forbrænding og carbon forbrænding. Rent kulstof C(s) har oxidationstrin OT = 0 og er altså delvist oxideret (fra -4 til 0) og har derfor en lavere brændværdi end metan (der sker kun en ren carbon forbrænding).
Hvis man hypotetisk kunne substituerer alle kulfyrede kraftværker med metan fyrede kraftværker kan man halverer CO₂ emissionen fra disse.
Med venlig hilsen Peter Vind Hansen
Så lægger du forhåbentlig mærke til at gas målt i TWh falder mere end kul, også atomkraft er faldet, mens vind bio og sol stiger mere end de andre falder.
Der er svært at finde noget og skælde ud over her, specielt når de har intentioner om at forstærke den positive udvikling.
Godt at det går den rigtige vej... Så skal vi bare have udfaset resten af den fossile afbrænding...
Med al den VE i England får vi rigtig meget brug for den meget billige Vikinglink til England.
(Sarkasme og ironi kan spores i ovenstående)
Når vinden kommer fra vest og rammer Isle of Man med 15 m/s så tager det 14 - 15 timer før den rammer Jylland, så Vikinglink giver rigtig god mening. Og når vinden løjer af i England så kan vindmøller i DK yde den anden vej.
HVDC forbindelser i øst og vest og især syd og nord, er vejen frem i VE fremtid.
Ja, det er fortsat en samfundsmæssig økonomisk fordel for begge lande.
(Uden spor af sarkasme og ironi)
Ja yde den anden vej men kun symbolsk, hverken de danske møller eller Vikinglink kan erstatte de 30GW der måtte mangle ved vindstille.
Men heldigt at der tales om havmøller, 100 til 200 meter over åbent hav vil det aldrig være vindstille. og i fyrings sæsonen (vinter halvåret) vil ydelsen kun sjældent gå under 80%