Rekord-sommeren får prisen på strøm til at eksplodere
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Rekord-sommeren får prisen på strøm til at eksplodere

Illustration: andrianocz/Bigstock

De danske elkunder mærker konsekvensen af sommervejret direkte på pengepungen. Strømprisen i juli steg med næsten nøjagtig to tredjedele, 67 procent i Østdanmark og 65 procent i vest, sammenlignet med samme måned sidste år. Det viser Ingeniørens sammenstilling af data fra elbørsen Nord Pool.

I den østlige del af landet betalte kunderne i juli sidste år gennemsnitligt 24 øre per kWh fra strømmen. I år steg det til 38 øre. Dertil kommer afgifter til staten og for transport af strømmen, som tilsammen udgør langt hovedparten af elregningen.

Prisen bliver presset i vejret af det vindstille vejr, som har gjort, at vi har måttet klare os med meget små mængder vindenergi. I skrivende stund producerer vindmøller således kun tre procent af det danske elforbrug.

Solcellerne har haft kronede dage i de to måneder, hvor skyer på himlen var et særsyn, men deres samlede effekt er mindre end en sjettedel af vindmøllerne. Derfor kan de slet ikke kompensere for den manglende vind.

Norske elkunder endnu hårdere ramt af tørken

I stedet har Danmark i tidligere års vindstille perioder importeret masser af vandkraft fra Norge, men de norske kunder er i år endnu hårdere ramt end de danske. Den norske elpris er minimum fordoblet og ligger modsat tidligere stort set på dansk niveau.

Læs også: Så lukkede tyskerne og svenskerne igen for el-forbindelsen - og gav jyderne gratis strøm

Magasinerne til den norske vandkraft er nemlig ikke nær så fyldt som normalt. Der har manglet regn, og varmen har ført til øget fordampning. En del mindre vandkraftværker har i perioder stoppet produktionen, mens de større værker har nydt godt af de højere priser.

Situationen i Norge har været så slem, at strømmen nogle dage er gået modsat af normalt, fra Tyskland til Norge. Også hovedparten af den danske stammer fra import. En stribe danske værker, som fyrer med kul eller træpiller, er nemlig lukket ned for at blive vedligeholdt, fremgår det af en liste, som brancheforeningen Dansk Energi har sendt til Ingeniøren.

Importen fra Tyskland fordoblet allerede i maj og juni

Danmarks import af strøm fra Tyskland blev mere end fordoblet i maj og juni sammenlignet med samme måneder sidste år. Det viser en opgørelse, som statens energiselskab, Energinet, har udarbejdet for Ingeniøren.

Læs også: Så lukkede tyskerne og svenskerne igen for el-forbindelsen - og gav jyderne gratis strøm

Den dækker ikke juli, hvor tendensen var endnu mere udtalt, fordi juli-tallene endnu ikke er valideret.

Samtidig blev eksporten af strøm til Tyskland mere end halveret, fremgår det af tallene fra Energinet. Derfor gik vi fra sidste år netto at eksportere strøm sydpå til at importere, mens importen fra Norge faldt.

»Vi har ikke mulighed for at skrue op for vindmøllerne eller lave mere vand til vandkraftværkerne, og kernekraftværkerne kører typisk så meget, de kan. Kun produktionen med kul og gas kan der skrues op for,« siger chefkonsulent Karsten Capion fra Dansk Energi.

Høj pris på kul, gas og CO2-udslip

Han tilføjer, at kulprisen driver elprisen i vejret af flere grunde. For det første kræver en større termisk elproduktion, at værker med en lidt dyrere produktion skal i sving. For det andet er kulprisen steget de seneste år og gasprisen endnu mere.

Desuden er CO2-kvoter, som er nødvendige for at få lov til at sende den opvarmende røg ud af kraftværkernes skorstene, blevet tre gange så dyre som sidste år på samme tid.

Kul i stedet for solceller

Samtidig bidrager den varme og vindstille sommer yderligere til, at der i perioden bliver udsendt endnu flere klimagasser, blandt andet fra tyske kraftværker, som fyrer med de udskældte brunkul.

Endnu mere sort bliver klimaregnestykket, fordi afbrændningen af kul, gas og biomasse for at producere strøm finder sted om sommeren, hvor vi ikke har brug for kølevandet til fjernvarmet, men blot sender hovedparten ud i havet.

Det kan virke paradoksalt, når solceller er den grønne teknologi, som er faldet mest i pris de seneste år. De knap 1000 MW, der er sat op i Danmark, er dog langt fra tilstrækkeligt til at levere strøm på sommerdagene.

Professor: Sol-strøm har en høj værdi

Derfor benytter energiprofessor Brian Vad Mathisen sommervejret til at gentage sin opfordring til, at Danmark sætter flere solceller op.

»Vi burde have mellem 2000 og 2500 MW solceller inden for en kort årrække. Det vil være samfundsøkonomisk gavnligt,« fremhæver han.

Det er imidlertid ikke en del af det energiforlig, som alle Folketingets partier indgik kort før sommerferien. Her er der lagt op til såkaldt teknologineutrale udbud, hvor solceller skal konkurrere mod vindmøller om at levere den billigste grønne strøm.

»En situation, som vi har haft denne sommer, viser, at solcellerne kan bære en anden pris, end man kan afspejle i sådan et udbud. Elproduktionen fra solceller har i nogle timer en lidt højere værdi end el fra vindmøller,« som energiprofessoren formulerer det.

Han tilføjer, at hedebølgen samtidig leverer »et klasseeksempel på, at det kan betale sig at spare på strømmen«. Det er en henvisning til, at energiforliget sænker statens indsats for at spare på energiforbruget.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Alt belysning er LED. Alle hårde hvidevarer og tv /audio er A eller A med nogle plusser. Tv og audio enheder slukkes ved stikkontakten når de ikke er i brug. Så ud over at skifte en 8 år gammel cirkulationspumpe hvad kan jeg så gøre for at spare på strømmen?

  • 4
  • 2

Det kan en fra Energinet nok svare på, men mon ikke den er væsentligt højere ?? Altså hvis man ser på maj, juni, juli 2017 og samme mdr. i år?? App'en Electrictymap giver faktisk mulighed for at få præcis denne data (i deres pro version).

  • 1
  • 0

Når regeringen igen og igen er løbet fra de aftaler, man har lavet med alle dem, der har købt solceller? Der er da ingen der tør investere i solceller mere.
En anden ting er jo så, at man rådede folk til kun at sætte anlæg op, i størrelser der passede til deres forbrug, det giver jo ikke ekstra produktion.

  • 29
  • 3

hvad kan jeg så gøre for at spare på strømmen?


Ikke meget
Men alle bygninger kan få sat solceller op, så er det ingen problemer i dagtimerne i sommerhalvåret.
Blæser vinden så også kan vi eksportere denne til Norge/Sverige og dermed sikre at deres vand magasiner står fyldte til efteråret.

Detsværre er der mange interessenter der bevidst modsætter sig den slags, hvorfor vi i dag importerer store mængder tysk kul strøm.

  • 12
  • 4

Såfremt det nuværende vejr bliver den nye normal, må man vel forberede sig på at strømforbruget fordobles, når private husholdninger begynder at investere i aircondition.

Tiden må snart være moden til at fordomme og grundløs frygt lægges på hylden, og verden begynder at investere i atomkraft for alvor.
Vi kommer aldrig i nærheden af CO2 neutralitet uden atomkraft.

  • 18
  • 18

Det er godt nok svært at svare på Jesper:)

Men hvis man ikke anvender strømslugende underholdning og arbejdsbefriende apparater i den dyre strømtid, er der nok alligevel en mulighed :)

  • 2
  • 7

Det kunne være spændende at få nogle priser på hvad et givent størrelse atomkraft anlæg, koster at bygge, vedligeholde, og afmontere efter endt brug, kontra sol, vind, evt. batterier for samme beløb?
Samt naturligvis hvad kWh prisen bliver for henholdsvis, hver løsning.
Nogen der kan bidrage med det?

  • 13
  • 2

Det kunne være spændende at få nogle priser på hvad et givent størrelse atomkraft anlæg, koster at bygge, vedligeholde, og afmontere efter endt brug, kontra sol, vind, evt. batterier for samme beløb?
Samt naturligvis hvad kWh prisen bliver for henholdsvis, hver løsning.
Nogen der kan bidrage med det?


Det vil afhænge af de forudsætninger du lægger ind i beregningen... Snakker vi 100% forsyning inkl. backup, fremtidssikring, fjernvarme og hvad der nu ellers følger med i et lands energiforsyning? Eller snakker vi om en enkelt park/anlæg hvor andre søger for alt det uden om...

Debatten har kørt her inde i årevis og da debattørerne ikke kan blive enige om forudsætningerne, sætter de hver i sær prisen for lige netop den del hvor "deres" energikilde producerer optimalt...

  • 10
  • 0

Det er jo nonsens at regne på akraft i denne type situation, medmindre man tror man kan få lov at koge fisk i de danske farvande

  • 5
  • 10

Der er ingen der kan bidrage,i og med der ikke eksistere en troværdig VE løsning.


Energinet har regnet på VE-løsningen, de valgte ikke at regne på en atomkraftløsning da det ikke er en del af dansk energipolitik... Det er nok det tætteste man kommer på en troværdig løsning... Ingen steder i verden er der nogen der har lavet en troværdig atomkraft løsning :) Men det betyder jo ikke at atomkraft ikke kan indgå i et samlet energisystem...

  • 9
  • 3

Ok lad os sige vi bygger Barsebäck II i Odense så vi osse kan udnytte spildvarmen til fjernvarme.


Held og lykke... Barsebäck bestod af 2x 615 MW, det nuværende Fynsværk består kun af 442 MW + 24 MW affaldsforbrænding... Dvs. med i prisen for atomkraften kommer der en udbygning af højspændingsnettet på Fyn... Samtidig ligger fynsværket så uheldigt placeret at der er langt til kølevand og der er ret skrappe krav til hvor meget temperaturen må stige i åen/fjorden... (fjernvarmen kan kun udnyttes om vinteren)

Skal vi til at have reservekapacitet for 2x625 MW på Fyn, skal der sikkert også laves nogle udlandsforbindelser eller opføres nogle reservekraftværker... Jeg er stadig i tvivl om prisen skal indeholde de omkostninger som staten får ved at oprette et komplet uddannelsessystem og kontrolsystem for atomkraft? Og så bliver det en politisk vurdering om risikoen og erstatningen hvis det utænkelige sker i Danmark og 200.000 mennesker skal finde anden bolig i Danmark og pludselig får en ny kattegatforbindelse igen opmærksomhed... I hvert fald mens motorvejen midlertidigt er afspærret...

Den pris skal så sammenlignes med f.eks. 2x 800 MW havmølleparker, hvor den ene allerede er politisk vedtaget...

  • 19
  • 9

og udbyg med sæsonvarmelagre. .
Det medfører en billig og fleksibel løsning, som kan sættes ind efter behov.
På lang sigt vil en pæn del af naturgassen erstattes af forskellige grønne gasser.
Det samme lager vil også få stor værdi om vinteren, når vindkraften udbygges.
En moderat udbygning med solceller skal overvejes. Og hvis, så gør det billigt og uden at overkompensere

  • 12
  • 2

Dansk energi politik synes desværre at være drevet af ønsketænkning og tilfældige løsninger. Jeg savner at vores politikere og kloge hoveder sætter sig ned og finder ud af hvordan: 1. Danmark bliver uafhængig af fossile brændstoffer. 2. Hvordan vi får 100% vedvarende energi, ikke kun til el - men også til varme og transport (det samlede energi forbrug). 3. Hvornår det skal være implementeret (inkl. forsyningssikkerhed, også til somre uden meget vind og sol) Ikke et politisk vagt cirka tal. 4. Hvilke konsekvenser løsningen får for naturen. 5. Hvilke konsekvenser den langsomme udrulning får for klimaet. 6. SAMLET PRIS.
Med svar på disse spørgsmål kan man så begynde at sammenligne løsninger. Kunne det f.eks. Betale sig at benytte atomkraft hvis man kunne få varme og transport sektoren over på el/brint 40-50 år tidligere? Ville man kunne få mere natur med atomkraft når man ikke behøvede samme antal marker/Skove til biomasse, områder til store møller, solceller og energi lagring? Ville en løsning med atomkraft være billigere eller dyre? I i så fald hvor meget?

  • 10
  • 8

Men hvis man ikke anvender strømslugende underholdning og arbejdsbefriende apparater i den dyre strømtid, er der nok alligevel en mulighed :)

Jeg tænker det ikke så meget som at jeg skal spare mere. Men. Hvis vi som samfund skal forbruge mindre, så er vi nok nød til at starte hjemme og vi kan jo nok ikke spare os ud af alt men opgaven er måske mere at begrænse forbruget. Og hvis det så bare var løsningen så tog jeg da gerne 14 dage på en solskinsø i et andet land så belaster jeg jo ikke mit forbrug i dk.... ;-)

Jeg syntes måske der mangler en guide i at begrænse forbrug, generelt. Nu er jeg gået efter el først. Varmen er reguleret ind efter fjernvarme Selskabets anbefalinger. Vandet.... Ja vi vander Potter og de store buske resten er brunt.

Jeg er ikke fanatisk, der holder 2 benzin biler i indkørslen. Vi kunne nøjes med en men så ville jeg bruge 2*45 min ekstra hver dag, på transport.

  • 4
  • 0

Det er jo måske interessant, at den rå elpris stiger fordi der mangler vand i Norge og mangler vind i Danmark.
Men det er meget kortsigtet og misvisende bare at se på juli - det er en ret tilfældig periode; istedet kunne perioderne være 16-15 i månederne.
(Note: periodiseringen påvirker tallene; nedbørsminimum-rekorden for juli blev ikke slået fordi der kom regn i Jylland de sidste dage. Med anden periodiseringen var resultatet anderledes).

Tilbage til el: det er da mere relevant at se på e.g. september 2017-august 2018 (eller tilsvarende). Det vil måske vise sig, at den nuværende juli-pris, kombineret med lavt sommer- og ferieforbrug, bare er en krusning OG at den akkumulerede elpris, vægtet med forbrugsvariationen, bliver samme eller lavere end sammenlignelige perioder ?

2017-18 har på vand- og vindområdet været atypisk. Alle "druknede" i regn over vinter-forår; magasinerne må have været bristefulde. Og nu har derså været tørke.
Og vinden har været begrænset over sommeren.
Så fordi vi skal købe lidt sort/brun strøm i et par måneder ?
Det er da mere relevant at kritisere, at "vi" IKKE kan blive af med vand- og vindkraft til Tyskland fordi de IKKE vil forstærke transmissionsnettet (over Elben) - eller indtil for nyligt ville aftage over grænsen op til kapaciteten.
DET er vist den egentlige miljø-historie her.

P.S.: og hvis regeringen (og det der støtteparti) ville udligne de sølle ører på kWh-prisen, så kunne de jo bare reducerer afgifterne - men hellere hjælpe landmændene ?

  • 8
  • 2

Det er rigtigt, at det er svært at finde besparelser i den private husholdning.

Dog vil jeg sige, at et godt udgangspunkt er at forstå (måle og registrere) forbrugsgenstandenes individuelle elforbrug. Der er oftest nogle, som bruger uforholdsmæssig meget strøm. Den simple måde at starte på er ved "håndspålæggelse" - er der varme, så sluger de effekt; men med en effektmåler (under kr.100) kan man måle - det viser måske 100 W ved brug (og det kan måske ikke ændres) og 20 W ved stand-by (hov, er det rimeligt ?).
F.eks. Min YouSee tv-boks - den spilder 20 W i måske 20 af døgnets timer. Det bliver 20 x 20 x 365 / 1000 = 146 kWh eller 3,7% af normalhusholdningens 4.000 kWh/år. Dårlig teknologi; Løsning: tænd/sluk ur eller TV-skinne.
Der kan være andre apparater i husholdningen som er dårlige (radio, gamle strømforsyninger til alt muligt elektronik). Mål på det og bliv klogere.
Moderne strømforsyninger, TV og radioer er nu på 0,5 W stand-by, eller mindre.

Naturligvis de klassiske forslag: er kogevaskens nødvendig ? Kan opvaskeren bruge andet program ? Er fryseren eller køleskabet stillet for kolde ? (Fryseren kræver en temperatur-logger; jeg fandt ud af at vores fryser pendlede mellem - 19 og - 25 grad C og ikke -15 til -21, som er rigeligt ( -18 i middel).
Og så er der "dyre" udskiftninger, som næppe får payback, men som vil spare strøm (TV. Og hvidevarer er primære kandidater).

Belysning er normalt den dårligste kandidat til besparelser ...... (Glødepærer er væk; halogen kan være svær at erstatte i alle tilfælde, desværre).

Måling og erkendelse er starten på en "spareplan"

  • 5
  • 0

Energi-politikken i Danmark er desværre præget af, at vi ikke kan opfinde en lige så god erhvervshistorie, om de små søde (importerede) solceller, som den der er skabt omkring vind.

Men der ER altså en masse potentielle muligheder i varme byer.
- Jeg mener at huske at Miami bruger mere energi pr. indbygger end byerne oppe nordpå.
- Hvordan bygger man til hede sommernætter. (Højere til loftet, plaskende vand, jordkøling etc)
- Kan man bruge saltvand ? (udskiftning til plastikrør, udsaltning i beton etc)
- Mal tage og vejbaner hvide. (Med garanti en masse sær-malinger og rengøring).
- Krydsvekslere, varmefælder og andre ventilationstrick.
- Jeg ser ingen soldrevne AC-anlæg der køre på 12 V og sparer invertering. (Når vi alligevel ikke får penge for overskuds 220V)

Måske ikke et så håndgribelig erhvervs-eventyr som vind-industrien. Men man kunne godt rejse en varme-front.
Ellers bliver det bare stablevis af AC-anlæg på 220V nettet. Formentlig klar allerede næste sommer.

  • 6
  • 1

Kig rundt i landet, se hvor mange af møllerne i vindmølleklyngerne (-parkerne) som rent faktisk kører? Rapportér resultatet her på Ingeniøren og lad os så se hvordan det hænger sammen.
Lad mig blot begynde: vindmøllerne i Lammefjorden ved Asnæs, Sjælland: 3 møller ud af 16 kører for vinden! Altså 13 står uden produktion.
Mon ikke producenterne har interesse i at begrænse produktionen så prisen bringes vodsomt og kunstigt op, kynisk, forbryderisk og idiotisk, når vi taler om CO2 og forurenig fra kulafbrænding.
Hov, må lige ha' med: nej, det er ikke pga svage vindhastigheder at ikke alle møllerne i parkerne kører, er der vind til 1 mølle er der også vind til resten!

  • 2
  • 22

Hvordan vil energien fra 2x 800MW havmølleparker i vindstille vejr kunne mindske vores afhænighed af tysk brunkul?


Nu var betingelsen jo at det ikke skulle være et komplet anlæg med backup osv... For ellers vil en atomreaktor jo heller ikke kunne leverer noget når den er lukket ned til planlagt vedligehold...

Billig vindenergi kan nu kun bruges til noget når vinden blæser, så din sammenligning holder ikke.


Netop derfor jeg slet ikke vil komme med et forsøg på en pris før betingelserne er på plads... Vindenergi kan ikke stå alene, Atomkraft kan ikke stå alene. Der er et hav af forskellige forudsætninger som påvirker samfundet forskelligt, alt efter hvilken model man satser på...

  • 9
  • 1

I den øjeblikkelige situation bliver det samfundsøkonomisk direkte skadeligt, når man med afgiftspolitikken belønner solcellefolket for at bruge deres produktion selv, mens den sker - altså i dagtimerne, hvor samfundets behov for el er størst.
Den gang vi frit kunne trække vores egenproduktion hjem efter behov, startede vi aldrig vaske- og opvaskemaskine i dagtimerne, hvor behov og forbrug af el er størst, men nu skal vi betale ekstra, når vi henter el fra nettet uden for den produktive tid, så naturligvis gør vi det eneste privatøkonomisk fornuftige: Starter maskinerne om dagen!

Jeg ved godt, at vi taler om petitesser i den store sammenhæng, men problemet er reelt, at afgiftspolitikken også her spænder ben for det hensigtsmæssige!

  • 12
  • 2

Jada, Johnny, det er samme taktik som de olieproducerende lande har brugt siden oliekrisen i '70-erne, begræns udbudet så stiger prisen.
Artiklen beskriver også at vi får strøm fra de kulfyrede tyske værker, der har du idiotien, altså hvis vindproduktionen ikke udnyttes for i stedet at aftage' forurenende' strøm!
Elproducenterne forbereder forbrugerne på højere elpriser så vi ikke stiller spørgsmål ved den kommende vinters elregninger.
Husk også lige på at elproducenterne skal sørge for at få deres del af kagen fra de nedsatte elafgifter, vi kan ikke ha' at forbrugerne får hele den gevinst.

  • 2
  • 13

Såfremt det nuværende vejr bliver den nye normal, må man vel forberede sig på at strømforbruget fordobles, når private husholdninger begynder at investere i aircondition.

Sidste års sommer var lige så meget en del af den nye normal, som det vi har nu.

Grundlæggende lå frontsystemerne også låst fast i måneder. Vi lå så bare under noget vådt og blæsende vejr - lidt kedeligt at opholde sig i - men fantastisk godt VE-vejr.

Allerede da jeg hørte om drivhuseffekt for nu snart 40 år siden, var forudsigelsen at vil ville få mere periodevejr - mere ekstremt - og desværre også svært at sige på forhånd, om det ville blive et tørt og stile år eller et vådt og blæsende ...

  • 17
  • 0

Det danske system er verdens bedste og vi er "verdens grønneste land"

Atomkraft kan slet ikke bruges, det er en sandhed, vi ikke kan pille ved.

Vi har godt nok en eksisterende termisk kraftsværks kapacitet, der kan dække hele Danmarks forbrug, (det er mørk og vindstille nogengange om vinteren) og de har den fornødne infrastruktur i form af kabler og fjernvarme rør.

Men hvis vi erstatter dem med atomkraft, sådan en til en, så bliver det meget dyrere fordi så skal der bygges en masse ekstra kabler og rør!
Eller skal der?

Hvis vi bygger en masse hav-vindmøller så skal de heldigvis ikke bygges nye kabler ud til dem.
Eller skal der?

Alle de forbindelser vi bygger til naboerne, Sverige, Norge, Tyskland og nu også England, er jo heldigvis gratis og har ikke været en konsekvens af vores ustabile vindmølle eventyr.
Eller har det?

Atomkraft kan slet ikke bruges fordi der skal bygges enormt meget af det for at kunne klare spisbelastningen.
Vindmøller og solceller kan vi tilslutte til batteri back-up, men den løsning kan atomkraft naturligvis ikke bruge.
Eller kan den?

Alle de argumenter for VE, til løsning af back-up og flaskehalse, der kommer, frem kan jo ikke bruges af atomkraft.
Eller kan de?

Men den nuværende løsning er godt for mine aktier i fossilebrændstofer.

  • 8
  • 13

Vi kunne have haft langt større solcellekapacitet i Danmark, hvis ikke Folketingets flertal, regeringer, energiadministration og elselskabernes interesseorganisation Dansk Energi siden 2012 havde modarbejdet (bremset) udbygningen med solceller. Skrotningen af nettomålerordningen fra 2012 i stedet for at lave justeringer betød stop for støtte i 2013 og 2014. Først i 2015 kom den utilstrækkelig puljeordning med støtte til 20 MW pr.år i funktion og de opstillede restriktioner for solcellelav, boligforeninger og kommuner fungerede (efter hensigten) som en effektiv bremse på opsætning af solceller i fællesskab. Besværlige procedurer og lange sagsbehandlingstider var ikke nok til at stoppe private husejeres ønsker om egenproduktion af el, men resultatet blev at man ikke engang fik udnyttet de samlede puljer på 4 gange 20 MW. Og senere kom så lynloven, som fra dag til dag fjernede støtteordningen med garantipris på 60 øre/kWh første 10 år, 40øre næste 10 år og 0 øre de sidste 10 år. Med det formål at stoppe et initiativrigt firmas planer om 4000 MW solceller. Fordi statskassen over en årrække kunne risikere at skulle betale hvad der svarer til beløbet for anlæggelsen af Viking Link.
Så det er bevidste politiske beslutninger, der medfører meget mere forurening end nødvendigt om sommeren og højere el-priser end nødvendigt.

  • 9
  • 2

Den er lige til højre benet at kræve opsat solceller med den effekt man ønsker opsætte AC, så er det problem løst.
Hvis man bor i lejlighed, må man investerer i andele af solcelle parker.
Måske er det den nye normal, men sidste år havde vi en rekord våd sommer, så vi er ikke helt klar til at lave Costa del Kalundborg, med sol garanti.
Lad os få nogle solceller op på tagplader der ikke vender mod nord, og hvis der skal noget motivation til, så genindfør nettomåler ordningen bare for en periode på 5år, så lover jeg at der ikke vil være en taglægger (solcelle opsætter) der mangler arbejde det næste årstid.
Pris 10kwp anlæg 100kkr, besparelse 125kkr på 5år.

  • 6
  • 3

Ja du har ret, der kan være mange gode grunde til at møllerne står stille👍 Og selvfølgelig også mindre gode grunde🤔
Det ku' da være spændende med en smule kortlægning: hvor snurrer møllerne fuldt ud, hvor står de alle stille og hvor kører blot få af møllerne, i de forskellige parker! Således kan vi få kvalificeret viden!
Din tvivl gør dig ære😉

  • 0
  • 8

Synes desværre ikke Energinets rapport svarer på mine spørgsmål. Som man kan læse sig til er mange af de teknologiske forudsætninger for at være fossil-frie i 2035 ikke på plads. F.eks. power to gas, hvor man pt. kæmper med at få energi tabet ned. Det kræver vel også en del lagre og infrastruktur som ikke rigtig beskrives i dybden. Derfor kan man naturligvis heller ikke anslå en pris, hvorfor det bliver en række koncepter - mere end beskrivelse af en helhedsløsning.

  • 0
  • 0

Det er jo nogenlunde ligegyldigt for den private forbruger, om 1 KWh koster 24 eller 38 øre.

Ikke blot går 70-80 procent af beløbet på elregningen til netselskabet, mens afgifter udgør ca. 220 øre pr. KWh.

Prisen på 1 kWh strøm er sammensat af afgifter og betaling for selve strømmen. Den ligger typisk i størrelsesordenen 2,25 kr pr. kWh. Prisen for 1 kWh strøm er typisk fordelt således:

13% er selve strømmens pris  
18% til transport gennem ledningsnettet  
69% til statsafgifter og moms
  • 17
  • 0

og udbyg med sæsonvarmelagre. .
Det medfører en billig og fleksibel løsning, som kan sættes ind efter behov.
På lang sigt vil en pæn del af naturgassen erstattes af forskellige grønne gasser.
Det samme lager vil også få stor værdi om vinteren, når vindkraften udbygges.
En moderat udbygning med solceller skal overvejes. Og hvis, så gør det billigt og uden at overkompensere


Så længe sæson varmelagrene opvarmes med overskudsstrøm solceller(hustage) og vindmøller fremfor solvarmepanel marker der kun kan lave lunkent vand er det helt fint.

Ellers ville disse gas anlæg skulle stå og brænde gas af, for at lave strøm i disse dage.

Når vi kigger lidt frem, og ser næste tør år med vindstille komme allerede i 2019 (måske senere?)
Så står vi med helt samme problematik som i dag.
Til gengæld vil flere og flere have fået varmepumper som også kan fungere som air-con, der jo også skal have strøm
flere elbiler kommer der også på vejene.

10GW solceller vil være en fin målsætning.
50GW vindmøller vil også være en fin målsætning.

Så vil det være meget få timer der bliver brug for backup fra udlandet og afbrænding af alskens skidt og l.rt

pyt med at vi så ind i mellem har massiv over produktion.

  • 3
  • 2

Der et absolut intet incitament til at standse vindmøllerne i den nuværende situation.
Det er igen en af disse konspirationsteorier som ikke har noget med virkeligheden at gøre.

Lad os forudsætte, at du har ret.

Hvad er så din forklaring på, hvad jeg for et par dage siden observerede, at i god vind (grene på træer bevægede sig), i en vindmøllepark på ca. 20 møller, 7 eller 8 stod stille?

Det er ikke enestående. Jeg kørte en meget lang strækning i tog, og i adskillige vindmølleparker stod mellem 1/4 og 1/2 af møllerne stille.

  • 1
  • 2

Din tvivl gør dig ære😉


Hvad får mølleejerne ud af at prisen bliver højere, hvis de ikke producerer? Kraftværkerne får produktionstid og kan tjene penge, men en mølle der ikke producerer, tjener ikke noget...

Hvis din konspirationsteori går ud på at kraftværkerne betaler møllerne for at stå stille, så tvivler jeg på at det bliver en overskudsforretning for kraftværkerne, da de stadig skal betale for brændslet. Da der ikke er behov for fjernvarme her under hedebølgen, kan det behov heller ikke forklare hvorfor nogen gerne vil have at kraftværkerne producerer og at møllerne står stille...

  • 9
  • 0

Har et solcelle anlæg som producerer mere end jeg selv bruger. Med regeringens aftalebrud betyder det at jeg nu ser et incitament til at forsyne mit hus med air condition. Jo mere solen skinner, desto mere værdiløs overskudsstrøm og desto større behov for komfortkøling.
Resten af strømmen sælger jeg nok direkte til min nabo.

  • 8
  • 3

Hvad får mølleejerne ud af at prisen bliver højere, hvis de ikke producerer? Kraftværkerne får produktionstid og kan tjene penge, men en mølle der ikke producerer, tjener ikke noget...

Hvis din konspirationsteori går ud på at kraftværkerne betaler møllerne for at stå stille, så tvivler jeg på at det bliver en overskudsforretning for kraftværkerne, da de stadig skal betale for brændslet.


Nogle gange er det en og samme ejer.
Denne vælger naturligvis at profitmaksimerer. (som alle andre)

Hvis og såfremt, diverse tilskud til reservekraft og vindmølle strøm peger i modsat retning, så er der en reel mulighed for at nogen kunne finde på at lave den slags, udelukkende fordi regnearket siger det.

Der er så mange forskellige tilskudsordninger, betaling for reservekraft, fradrag for underskud i datter selskaber, at når alt så køres gennem koncern direktørens regne ark........

Så skulle det såmænd ikke undre mig at der var en kombinationslås der åbnede for et større kasseapparat, end hvis alting kørte optimal produktion hver for sig.

  • 1
  • 5

Synes desværre ikke Energinets rapport svarer på mine spørgsmål. Som man kan læse sig til er mange af de teknologiske forudsætninger for at være fossil-frie i 2035 ikke på plads. F.eks. power to gas, hvor man pt. kæmper med at få energi tabet ned. Det kræver vel også en del lagre og infrastruktur som ikke rigtig beskrives i dybden. Derfor kan man naturligvis heller ikke anslå en pris, hvorfor det bliver en række koncepter - mere end beskrivelse af en helhedsløsning.


Jeg formoder at du opdagede at det er en sammenfatning af deres rapport... De går ikke i dybden med specifikke anlæg, det er en overordnet beskrivelse af hvordan systemet kan se ud, med kendt teknologi...

Målet er kun at vores elproduktion er CO2-fri i 2035, Hele vores energiforsyning skal først være CO2-neutral i 2050. De har ikke beskrevet nogen metoder der ikke er opfundet endnu. Men ja, der er mulighed for udvikling inden for f.eks. power to gas. Men der er også 30 år til en fuld implementering.

  • 7
  • 0

Det er simpelthen ikke rigtigt. Lige nu er der den bedste afregningspris på vindmøllestrøm, så hvis de ikke snurrer, så er det fordi der ingen vind er (punktum).

For det første skal du ikke kalde mig løgner. Du ikke var med på rejsen og derfor ikke har den ringeste anelse om, hvad jeg så.

For det andet kørte 12 eller 13 af møllerne i normal fart, mens de 7 eller 8 stod stille. Som jeg skrev, kørte jeg en lang strækning i tog, så jeg kunne ikke spørge de uidentificerede ejere.

  • 1
  • 2

Du har set at nogle møller snurrede rundt . OK

Jeg så også idag 2, 8,2018 at de tre Borup møller ved Hillerød snurrede rundt, men set i lyset af hvorledes vinden var så tror jeg, set i forhold til vingerne udbøjning. at udbyttet var ringe.

  • 2
  • 1

Hvilken elforsyning har kendskab til, hvordan nogle ukendte vindmølleparker kørte?


Her er f.eks. et kort over alle netselskaberne i Danmark:
https://treforelnet.dk/Elnet/For-installat...

Kortet er nogenlunde opdateret, men f.eks. NRGi hedder Konstant og de har glemt at skrive VERDO ved Randers...

Hvem er ejeren af forskellige vindmølleparker, jeg så undervejs?


Det er nok bedre at spørge Google Maps, hvis du altså kan huske hvor du kørte :) og ellers bare google...

Men det kunne da være interessant hvis en journalist greb nysgerrigheden og spurgte Vattenfall eller en af de andre store vindmølleoperatører og skrev en artikel om det...

  • 7
  • 0

En anden ting er jo så, at man rådede folk til kun at sætte anlæg op, i størrelser der passede til deres forbrug, det giver jo ikke ekstra produktion.

Arh, det ræsonnement holder ikke. Hvis du i dag opstiller solceller, som i gennemsnit dækker dit årlige behov, så kommer der mere solstrøm i Danmark, og mere overskud om sommeren.

Du kan (forhåbentligt) ikke udnytte dine 6 kW 12 timer i døgnet...

  • 3
  • 0

Hvad er så din forklaring på, hvad jeg for et par dage siden observerede, at i god vind (grene på træer bevægede sig), i en vindmøllepark på ca. 20 møller, 7 eller 8 stod stille?

Kunne det ikke tænkes, at forklaringen var mere simpel: At der bare er forskelle i vinden på de forskellige møller?
Jeg ved i hvert fald, at Vestas har en af det helt store supercomputere til at regne på placeringer. De siger at få meter - især på land - kan have meget stor indflydelse på en mølles vindpotentiale.
Møllerne har jo et niveau for hvornår, de kobler ud, og et noget højere for hvornår de kobler ind igen, da det jo kræver energi udefra at starte.
Så i mit hoved kunne forklaringen være, at nogen af møllerne på grund af lokale variationer har været under stopniveauet, mens andre ikke har. Og at den aktuelle vind ligger i hystereseområdet, hvor de standsede møller ikke starter op igen, men dem der kører holdes i gang?

  • 10
  • 0

Lidt link fra atomkraft virkeligheden:

Ex-IEA official: Nuclear power can’t compete with solar power
http://www.asahi.com/ajw/articles/AJ201807...

Kølevandet er blevet for varmt: Nu rammer hedebølgen atomkraftværkerne i Europa
https://www.information.dk/udland/2018/08/...

Den nødvendige mængde solceller der skal til i Danmark for at kompensere for flere uger med vindstille og sommersol er antageligt 15 - 20 procent af arealet, eller nogenlunde svarende til at alle bygninger og parkeringspladser og veje og anden infrastruktur udstyres med solceller. Og passende mængder af batterier. Det vil stadig være billigere end atomkraft.

  • 9
  • 5

Hvor meget strøm yder de mange solceller om natten?
Passende mængde batterier?
Dvs batterier der kan leverer 3000-4000 MW i 12-16 timer.
36000MWh til 64.000 MWh.
Hvad med vinteren hvor vi også skal bruge varme?

Det eneste "latterlige" er din realitetssans og din tekniske forståelse!

  • 2
  • 15

Den nødvendige mængde solceller der skal til i Danmark for at kompensere for flere uger med vindstille og sommersol er antageligt 15 - 20 procent af arealet, eller nogenlunde svarende til at alle bygninger og parkeringspladser og veje og anden infrastruktur udstyres med solceller. Og passende mængder af batterier. Det vil stadig være billigere end atomkraft.

Vi skal vel bare 5-6 gange flere solceller, og så er problemet løst? Det kræver altså ikke 15-20 procent af hele Danmarks areal, og der er MASSER af almindelige parcelhuse, hvor der kan monteres solceller på.

Lige nu generer de dansk solceller 465 MW, mens hele det danske forbrug er på 4.240 MW. Ud af de 4.240 MW importerer vi 2.510 MW.

2-3 gange flere solceller vil sikkert kunne gøre en stor forskel, når vi kigger på, hvor meget "sort" strøm vi bliver nød til at importere under en tør og vindfattig sommer.

  • 6
  • 0

Vi har kvajet os, fordi vi har brugt resourcerne på feel good løsninger til behandling af vores lungekræft, som vi har givet planeten ved at ryge for meget.

Nu begynder symptomerne at vise sig, og nu skal vi vælge om vi vil fortsætte med homeopatien (det er rent vand) og Krystalhealing (krystaller er altid smukke), eller om vi vil tage os sammen, og gå til lægen.

Han vil straks ordinerer 3 ting:

Hold op med at ryge.
Stråleterapi.
Lad være med at bruge penge på "mumbo jumbo".

  • 2
  • 19

Vi har kvajet os, fordi vi har brugt resourcerne på feel good løsninger til behandling af vores lungekræft, som vi har givet planeten ved at ryge for meget.

Nu begynder symptomerne at vise sig, og nu skal vi vælge om vi vil fortsætte med homeopatien (det er rent vand) og Krystalhealing (krystaller er altid smukke), eller om vi vil tage os sammen, og gå til lægen.

Jeg har respekt for, at du kæmper en kamp for atomkraften, men nogle gange minder dine indlæg mig simpelthen om Hermann Görings berømte citat; “When I saw Mustangs over Berlin, I knew the jig was up.”

En eller anden dag indenfor en overskuelig fremtid - lad os blot sige 5-6 år - bliver batteriteknologien så billig, at vindmøllestrøm og solenergi kan lagres til en konkurrencedygtig pris i kombination med et dusin par biogas fyrede backupværker samt udlandsforbindelser.

Og når den dag kommer vil atomfortalernes dage endelig være talte.

Forstå mig ret, jeg kan godt få øje på alle de gode argumenter for atomkraft - også de fremtidige teknologier indenfor området - men jeg er sikkert på, at sol/vind og kombination med batteriteknologi vil være vinderen i det lange løb, fordi teknologierne bliver solgt over hele verdenen, hvilket giver mulighed for masseproduktion i en helt anden skala end vi ser i dag.

  • 7
  • 3

Det vil stadig være billigere end atomkraft.

Langt vigtigere: Det ville begynde at reducere CO2 forureningen allerede fra første arbejdsuge, i modsætning til atomkraft som tidligst vil kunne producere elektricitet i Danmark omkring 2040.

Hvis politikerne tilbage i 70erne og 80erne havde haft modet til at satse 100% på atomkraft, ville vi allerede i dag have banket CO2 udslippet fra vores elproduktion så meget som muligt.

  • 3
  • 10

Hvis politikerne tilbage i 70erne og 80erne havde haft modet til at satse 100% på atomkraft, ville vi allerede i dag have banket CO2 udslippet fra vores elproduktion så meget som muligt.

Nej.

Hvis Danmark skulle have haft atomkraft skulle beslutningen være taget mens Niels Bohr levede og kunne have båret beslutningen igennem, efter hans død (1962-) er atomkraft i danmark et zombie projekt som får stadig ringere økonomiske udsigter i takt med at teknologien udvikles og reaktorene bliver større.

Hvis vi havde taget beslutningen mens tid var, ville vi stå i samme situation som andre ikke atombevæbnede EU lande, Sverige, Tyskland, Belgien osv. med nogle atomreaktorer der er tæt på pensionsalderen og en utrolig ringe økonomi i at bygge nye.

Det kan argumenteres at hvis Danmark havde været atomkraftland, ville vindmøllerne være 20-25 år bagud i forhold til idag. Man skal være meget vindmøllehadende for at se det som en god ting.

Se evt: https://ing.dk/blog/dummede-vi-os-med-atom...

  • 14
  • 3

Ingen steder i verden er der nogen der har, så meget som prøvet, at satse 100 % på atomkraft...

Well...

Frankrig var tæt på, de gik dog ikke så langt som til at nedlægge de exiterende velfungerende producenter.

Men Fransk atomkraftpolitik kan ikke sammenlignes med Dansk ditto, for vi har hverken ambitioner om brintbomber eller atomubåde, hvilket langt hen ad vejen var den primære drift i frankrigs kærlighed til atomkraften.

  • 11
  • 0

Ingen steder i verden er der nogen der har, så meget som prøvet, at satse 100 % på atomkraft...

Well...

Frankrig var tæt på, de gik dog ikke så langt som til at nedlægge de exiterende velfungerende producenter.


Selv Frankrig har en dags- og en års-variation, som de har bygget en del vandkraft og pumpekraftværker til. Så selv på a-kraftens højtid har de aldrig planlagt for mere end lidt over 70% a-kraft, lidt som der er også forskellige forskningsresultater som viste at mere end 70% vindkraft bliver rigtig dyr.

  • 6
  • 0

Langt vigtigere: Det ville begynde at reducere CO2 forureningen allerede fra første arbejdsuge, i modsætning til atomkraft som tidligst vil kunne producere elektricitet i Danmark omkring 2040.

Til danske forhold ville det nok give mere mening at opstille et par NuScale SMR'er end en mega-reaktor efter den teknologiske blindgyde som de er gået ind i i Finland.

Det må formodes, at de kan bygges en del hurtigere. Altså, når de er godtkendt.

  • 2
  • 0

Nej.

Hvis Danmark skulle have haft atomkraft skulle beslutningen være taget mens Niels Bohr levede og kunne have båret beslutningen igennem, efter hans død (1962-) er atomkraft i danmark et zombie projekt som får stadig ringere økonomiske udsigter i takt med at teknologien udvikles og reaktorene bliver større.

Hvis vi havde taget beslutningen mens tid var, ville vi stå i samme situation som andre ikke atombevæbnede EU lande, Sverige, Tyskland, Belgien osv. med nogle atomreaktorer der er tæt på pensionsalderen og en utrolig ringe økonomi i at bygge nye.

Det kan argumenteres at hvis Danmark havde været atomkraftland, ville vindmøllerne være 20-25 år bagud i forhold til idag. Man skal være meget vindmøllehadende for at se det som en god ting.

Se evt: https://ing.dk/blog/dummede-vi-os-med-atom...

Hvad er det for noget sludder?

Atomkraft og atomvåben hænger nødvendigvis ikke sammen. Det er kun oppe i hovedet på atomkrafthaddere, at det gør det.

Jeg hadder ikke vindmøller, jeg synes derimod det er nogle impornerende maskiner, som især danske ingeniører, har stået for udviklingen af.

På trods af det, er jeg er bare ikke overbevist om at vindmøller er det der redder vores klima, eller i det hele taget er den ubetingede gode for miljøet, som mange gør det til.

Hvis vindenergi er så godt og billigt, kan du så forklare mig :

Hvorfor politikerne netop har røvrendt solcelleejerne, så det bliver muligt at afregne el på timebasis, så man igen kan gøre el dyrt, hvor vi mest har brug for det?

Hvorfor tyskerne (der har valgt at afskaffe atomkraft og satse på vind og sol) bliver med at rive hele byer ned for at udvidde deres brunkulsminer?

Hvorfor vi skal bruge 11mia på en forlængerledning til England?

  • 3
  • 10

Jeg har brugt de sidste par år på at argumentere for bruge solceller til at sikre os mod tør år.

Det et osse fint nok.
Der er bare så mange flere vådår, der gør et stort indhuk i fordelene i tørårene.
I vådår er el billig om sommeren.

Et andet forhold er at vi gerne vil omlægge en stor del af vores varmefordynkng til el.
Her et det i praksis kun vind som passer ind.

Jeg synes at Michael har ret i, at der skal flere solceller op. Desværre ser det ud til, at fremtiden kommer til at byde på tørke og ekstrem-varme.

Transport / biler skal over på el og opvarmning bliver også for en stor del med varmepumper.

Jeg har en bange anelse for, at komforthungrende forbrugere vil fremover efterspørge varmepumper der også kan yde køl i sommervarmen, det vil presse forbruget op.

Vindmøller der står stille i sommervarmen, dæmninger i Norge der er ved at tømmes, el produceret af kul er i min optik ikke en holdbar løsning.

Solcellestrøm kommer nok i fremtiden at være en vigtig del af energi-mikset.

  • 8
  • 2

for 60 år siden, lærte vi, som noget af det allerførste, at man IKKE skulle satse alt på én hest.
Er der da slet ingen, der har forstået HVORFOR?
HAR INGEN LÆRT NOGET?
1.) Uh, vi skal have vedvarende energi. VINDKRAFT. Ingen tænker på vindstille i 14 dage i træk.
2.) Jamen, vi skal udfase KUL OG OLIE i energiproduktionen! Alle værker bygges om til halm og træpiller. Det koster mange millioner, og PLUDSELIG kommer der år UDEN VÆKSTER p.g.a . TØRKE. Jorden kan ganske enkelt ikke følge med. Vi i Danmark importerer flis og træpiller fra meget fjerne destinationer; men, igen, JORDEN KAN IKKE FØLGE MED.
3.) Atomkraft er BANDLYST; men...den eneste energikilde, der kan hænge på i mange år endnu. Det er sørgeligt, at tilsyneladende ingen prøver at forske i en anden form for A-kraft end den vi kender.
Vanedyrene tænker énsporet. TÆNK, og kom så frem med en mere konstruktiv løsning end den ene hest, I satser ALT på.

  • 3
  • 12

1.) Uh, vi skal have vedvarende energi. VINDKRAFT. Ingen tænker på vindstille i 14 dage i træk.
2.) Jamen, vi skal udfase KUL OG OLIE i energiproduktionen! Alle værker bygges om til halm og træpiller. Det koster mange millioner, og PLUDSELIG kommer der år UDEN VÆKSTER p.g.a . TØRKE. Jorden kan ganske enkelt ikke følge med. Vi i Danmark importerer flis og træpiller fra meget fjerne destinationer; men, igen, JORDEN KAN IKKE FØLGE MED.
3.) Atomkraft er BANDLYST; men...den eneste energikilde, der kan hænge på i mange år endnu. Det er sørgeligt, at tilsyneladende ingen prøver at forske i en anden form for A-kraft end den vi kender.


Jeg håber du husker din barnelærdom og ikke tror at vi skal lægge alle æg i en kurv...

Alle, inden for elforsyningen ved at der kan være vindstille i lange perioder. Det er systemet bygget til, ingen har manglet strøm i denne sommer. Solcellerne har produceret mere end nogen sinde før, i denne sommer. Vi har udlandsforbindelser og udbygger med flere, netop for at sprede risikoen. Nu hvor der mangler vand i Norge og Sverige, så producerer vi det mere el på vores hjemlige værker og i Tyskland. Til næste år vender strømmen, når vandet kommer tilbage... Om få år, kan vi også hente el på det Engelske marked, det er da ikke at satse på en hest? At vores termiske kraftværker er ombygget til træpiller, halm og anden biomasse, gør systemet mere fleksibelt, før skulle vi hente olie i Nordsøen eller Mellemøsten, nu kan vi dyrke den selv eller købe fra mere demokratiske lande. At de normalt brænder det billigste af, og prisen derfor bliver højere, når de nu skal ud og købe et lidt dyre produkt, gør ikke at vi ikke har el og varme. De gamle kul-, olie- og gaskraftværker havde også varierende priser men det kan folk åbenbart forstå??? Altså at olieprisen varierer er logik, men at prisen på halm eller træ varierer, det er da underligt, eller hvad...

At satse på denne ene hest (vind, sol, vandkraft, biomasse, affaldsforbrænding, kul, olie, gas og atomkraft), vil du så bytte ud med en satsning på atomkraft? Hvor er logikken? Jeg så gerne at Kul, olie og naturgas allerede var udfaset, men der er vi desværre ikke endnu. Vind dækker kun 40 %, sol 2 %, vandkraft 12 %, atomkraft 3%, biobrændsel 14 %, affald 4 % og de sidste 25 % er så dem som vi mangler at få fjernet... Kul, olie og naturgas... (2017-tal)

https://energinet.dk/El/Miljoedeklaratione...

Vi behøver ikke selv at have atomkraft, for at dens energi kan indgå i vores energimiks... Men at påstå at vores nuværende system satser på en hest, den forstår jeg ikke...

  • 8
  • 2

Det et osse fint nok.
Der er bare så mange flere vådår, der gør et stort indhuk i fordelene i tørårene.
I vådår er el billig om sommeren.

Et andet forhold er at vi gerne vil omlægge en stor del af vores varmefordynkng til el.
Her et det i praksis kun vind som passer ind.


Det er ikke kun lille Danmark der benytter Hydro som backup.
Med det konstant stigende antal elbiler og VP med aircon, så vil Nordisk Hydro blive udfordret også i våd år.

Din påstand om at kun vind passer ind, står i skrigende kontrast med at fjernvarmen plastrer landet til med solpanel marker.

Nytte værdien af 1 Kwh solcellestrøm er væsentligt højere end 1 Kwh lunkent vand !

Skulle vi få så megen overproduktion af VE strøm i Nordeuropa at alle kraftværker kan lukkes og vandmagasinerne flyder over selv i tør år, er det kun positivt.

Massiv overkapacitet af VE er og bliver vejen frem !

  • 5
  • 7

Med det konstant stigende antal elbiler og VP med aircon, så vil Nordisk Hydro blive udfordret også i våd år.

Ja, hvis ikke VE udbygges i mindst samme takt som forbruget øges.
Ved udbygning som matcher det forøgede forbrug, så er der samme muligheder for Hydro som regulering.

Den reducerede elvarmeafgift ser ud til godt og vel at blive spist af de øgede priser på el.
Det bevirker at vi stadigt må vente på det store gennembrud for el til store varmepumper til fjernvarme.
Solvarme er en del billigere end varmepumperne.

  • 5
  • 0

Jeg ved godt der er mange hvisser og forbehold og ubekendte, men det er sådan nogenlunde jeg nåede frem til et estimatet på nødvendigt areal med solceller.
Hvis man anslår at energiforbruget i Danmark er 800 PJ om året, og antager det for et ca. tal for hvad der jævnt skal bruges uanset om det er sommer eller vinter, og ikke tager højde for industriferie og vinteropvarmning, osv..
Hvis man antager at dagens solceller maks giver 173 w pr. m2 under helt ideelle forhold. (dette tal kan antageligvis debatteres og er også under udvikling opad)
Hvis man antager at effektiviteten er ca. 20 procent, her med indregnet forbehold for vejforhold og vinkel på solen, service mm.
Hvis man antager at vi taler om sommermåneder med ca. 10 timers daglig produktion (Det kan godt være længere)
Hvis man antager at Danmarks landareal er 42394 km2
Da skal 4,2 procent plastres til med solceller for at opretholde energiproduktion.
Hvis man tager forbehold for at installationen også kræver lidt plads, og man ikke sætter dem på nordsiden eller i det hele taget steder hvor der ikke er direkte sollys det meste af dagen. Så løber det hurtigt op på at alle bygninger og infrastruktur skal have solceller og omskrevet er det 15-20 procent af arealet. Men altså reelt blot de 4-5 procent hvor det er praktisk og økonomisk fornuftigt.

Jeg er ikke engang sikker på at alt energiforbrug er med i de officielle statistikker, da luftfart og søfart og militær somregel unddrager sig.

Med denne sommer som udgangspunkt er det vel mest fornuftigt at tænke at al halm skal bruges til foder og lign., og derfor ikke kan indgå i energirengskabet under tørke.
Mængden af affald der må afbrændes er for nedadgående og derfor kan det heller ikke indgå.
Mængden af vindstrøm og vandstrøm er begrænset.
Dette er et nært fremtidsscenario hvor al energi der skal bruges er elektrisk, også til al transport. Og hvor al elektricitet skal kunne produceres ved solceller i en sommerperiode.

  • 1
  • 7

Dette er et nært fremtidsscenario hvor al energi der skal bruges er elektrisk, også til al transport. Og hvor al elektricitet skal kunne produceres ved solceller i en sommerperiode.


Men hvorfor skal al energi produceres ved solenergi?

Det er ikke realistisk at en energikilde skal leverer al vores energi og så er det lige meget hvilken det er... Det er derfor der skal laves energilager i form af vandkraft, batterier, el til gas, fleksibelt forbrug, varmelager osv...

Jeg har ikke regnet din beregning efter, men det undre mig at du både sætter effektiviteten til 20 % og produktionen til kun 10 timer i døgnet. Det er tros alt sommerperioden du regner på, at du så heller ikke tager hensyn til at en markant andel af vores energiforbrug går til opvarmning om vinteren, men bare deler det flat ud, gør det endnu værre... 800 PJ er nok også i overkanten, Energinet.dk regner med omkring 550 PJ i 2050...

  • 5
  • 0

Hvis man antager at dagens solceller maks giver 173 w pr. m2 under helt ideelle forhold. (dette tal kan antageligvis debatteres og er også under udvikling opad)
Hvis man antager at effektiviteten er ca. 20 procent, her med indregnet forbehold for vejforhold og vinkel på solen, service mm.
Hvis man antager at vi taler om sommermåneder med ca. 10 timers daglig produktion (Det kan godt være længere)

Det er spin af værste skuffe.
Man laver nogle detaljeret antagelser, som foregiver at man har noget faktuel viden på området, men i realiteten er viden begrænset og resultatet helt forkert.

Man starter med 173w/m2 som er en ganske flot ydelse, og man er åben for en diskussion om denne ydelse kunne være højere
Man lægger 10 timers produktion med maks ydelse som grundlag for efterfølgende beregninger, hvilket også vil give en flot ydelse, og ligger op til det måske kunne være flere timer.
Med så reducere man hele outputtet med 80%, og det er ikke til diskussion.

Tager man lige tallene, og regner sammen.
6kWp i 10 timer med 80% reduktion, giver 12kWh daglig produktion, og deraf for f.eks juni måned, en produktion på 360kWh.
Enhver med solcelle anlæg kan se at det er mindst er en faktor 2 forkert.

Derefter tager man udgangspunkt i denne, helt usædvanlig sommer, hvor der stort set har været sol hver dag i 3 måneder, og tænker et scenarie hvor solceller skulle dække hele forbruget, uden hjælp fra vind,vandkraft, og biomasse.
Det gør man fordi man antager at disse ikke er tilrådighed.
Men det er jo en fejlagtig antagelse.
Det blæser, og vi får stadigt Norsk vandkraft, og halm er der også, bare i mindre mængder.

Der ligger en undertone af, at selv med denne super sommer, så vil solceller og andet VE ikke kunne dække behovet, og at hvis man tænker sidste års møg sommer så vil solcelle produktionen være ubetydelig selvom man havde solceller på alle sydvendte tage.

For lige at sætte nogle faktiske tal på solcelle anlæg, så her nogle tal for mit.
Peak ydelse på solpanel ifølge datablad 153W/m2

3måneders ydelse, maj, juni, juli 2017 ( møg sommer) for 6kWp
2336kWh
gennemsnitlig daglig ydelse
ca. 25kWh

3 måneders ydelse maj, juni, juli 2018. (super sommer) for 6kWp
3045kWh
gennemsnitlig daglig ydelse
ca 33kWh.

Så der er kun godt 32% forskel på solcelle produktion på den dårligste sommer i mandsminde til den bedste sommer nogensinde målt.

Sommerydelsen på solceller er da interesant nok, men jeg er mere interesseret i solcelle ydelsen i vinter halvåret.
Hvis solceller og batterier fortsætter med at falde i pris i samme tempo som i de sidste 5år, så bliver solceller med batteribackup konkurrencedygtig i pris for private, da 12kWp solcelle ville kunne dække vinterbehovet for en alm. hustand.

  • 7
  • 0

Dagens Europæere dur som bekendt ikke til ret meget. Vi kan hverken producere tekstiler, kemikalier, stål, skibe eller atomkraftværker. Men det er der andre, der kan:

"UAE's first nuclear reactor to operate in 2018: minister
Stanley Carvalho
3 MIN READ

The United Arab Emirates’ nuclear-power program, a joint venture between state-owned Emirates Nuclear Energy Corp. and Korea Electric Power Corp., will cost about $30 billion, according to two people with knowledge of the project.

ABU DHABI (Reuters) - The United Arab Emirates’ first nuclear reactor will “definitely” be operational next year with the operating company getting a license in 2018, the UAE’s energy minister said on Monday.

The world’s largest single nuclear project, the Barakah plant will have capacity of 5,600 megawatts (MW) of electricity, with four 1400 MW reactors.
Korea Electric Power Corporation (KEPCO) is building the four APR-1400 reactors simultaneously.

The UAE was forced to delay the start-up by a year as the company set up to run it had not yet received an operating license to ensure sufficient time for international assessments and safety standards, the Emirates Nuclear Energy Company (ENEC) told Reuters in May.

The first reactor at Barakah is 96 percent complete now and is in the final stages of commissioning, Suhail al-Mazroui told reporters.

“Nawah will get the license next year and the opening of the first reactor is definitely next year,” he said, without giving a specific date.
Nawah is a joint venture between ENEC and KEPCO set up to run the plant.
The second and third reactors are 86 percent and 76 percent complete, while the fourth is 54 percent done.

Nuclear power will contribute about 25 percent of the UAE’s green energy mix by 2021 when all four reactors are completed.

It will account for about 50 percent by 2050 along with solar power, Al-Mazroui said, adding that growth in demand for electricity in the UAE ranges between 6 and 8 percent annually.

Nuclear fuel for the reactors will be sourced from South Korea as well as from companies in Russia, France, the United States and some other countries but the fabrication will take place in Korea, Hamad al Kaabi, UAE’s permanent representative to the International Atomic Energy Agency (IAEA), said.

The UAE is examining different scenarios for the nuclear waste from the plants. One is to develop the UAE’s own storage sites, another is to send the waste abroad for reprocessing and bringing back small volumes to the UAE.
“All these scenarios are under discussion,” said Kaabi."

Iflg. REO KORT NYT 71, 28. feb. 2018

5600 MW KK værk i UAE

Hovedstol Mia US$ 30
Terminer antal 30
Rente per termin % 3
Ydelse per termin 1,531
Ydelse MW 5600
Effektivitet 0,9
Reel ydelse MW 5040
Produktion GWh/år 44150
Amortisering Mia $/år 1,531
dkk/US$ 6
Mia kr/år 9,2
Mio kr/GWh 0,208
kr/MWh 208
øre/kWh 20,8

Forsmark regnskab 2016

Reactor fuel kr/MWh 38
Interest and depreciation kr/MWh 36
Funding for future costs kr/MWh 33
Operation kr/MWh 67
Other kr/MWh 10
Sum kr/MWh 184
Sum øre/MWh 18,4

I alt øre/MWh 39,2

I øvrigt påbegyndtes bygningen af Oskarshamns reaktor 3 på 1450 MW – en af Verdens største reaktorer- i 1980 og den stod driftsklar i 2085.
Det vil tage 3-4 gange så lang tid i dag. Hvorfor?
PHK ved alting. Så han kunne måske give en forklaring?

  • 3
  • 3

PHK ved alting. Så han kunne måske give en forklaring?

En stor del af forklaringen er uden tvivl den samme som forklaringen på hvorfor man ikke kan bygge store offentlige bygninger (Niels Bohr Instuttet) og IT systemer (POLSAG, Skat osv) eller jernbane opgraderinger.

Mao: Urealistiske forventninger, forcerede tidsplaner, barberede budgetter og med en
"styregruppe" til debattere farven på søkortet for roret.

En anden stor del af forklaringen er at vi lige så lidt vil acceptere atomreaktorer bygget som man gjorde for 30-50 år siden, som vi vil acceptere biler bygget dengang: Vi er blevet meget mere sikkerhedsfokuserede og -fixerede, muligvis som psykologisk konsekvens af børnetallets fald over samme periode.

Sidst men ikke mindst har de store atomreaktorbyggende virksomheder alle vist sig at have meget store organisatoriske problemer, hvilket har haft meget negativ indflydelse på både deres selvforståelse og dermed markedsføring og deres ikke mindst deres evne til at drive forretning. Meget karakteristisk er alle de ny små såkaldte 4g reaktorer noget der sker udenfor den etablerede atomkraftbranche.

  • 7
  • 0

Der må være noget andet som hindrer a-kraftens udbredelse.


Mødet med virkeligheden...

5,6 GW er "en" meget stor produktionsenhed, der er ikke mange net der har plads til det... Man får nok ikke de 4 reaktorer til samme pris når de skal bygges på 4 forskellige sites... Og det er slet ikke interessant efter danske forhold, men der er da steder i EU hvor det sikkert kunne være interessant...

I EU snakker vi så om et andet lønniveau og et andet kontrol- og dokumentationsniveau, så prisen vil helt sikkert være højere. Der er også udgifter til alle forundersøgelser, ansøgninger osv.

At sætte forventningerne til en kf på 90% siger også meget... Andre skal kører lastfølge og andre skal leverer backup...

Der er ikke afsat penge til bortskaffelse og forsikring, man kan kun håbe på at de producerer i alle 60 år så der kan blive sparet op...

  • 8
  • 0

Solvarme er en del billigere end varmepumperne.


Jeg ved godt der har været en del umanerligt varme dage, men jeg tror dog ikke at folk har haft det så varmt at 70c vand i radiatorerne ville give køling af betydning.

El biler kører vist heller ikke ret langt på en liter lunkent vand.

Det er i min optik fint at solcellestrøm der kan distribueres til alle i hele landet, bruges til flere ting, må koste lidt mere end lidt lunkent vand her og der.

Energi afgrøder på marken kan forgasses i ovne drevet af sol/vind, CO+ diverse flygtige CH forbindelser kan komprimeres og gemmes for senere afbrænding i en gasturbine.
Tilbage vil være en masse kulstof, plus lidt nærings stoffer, der afhængig af 'religion' kan deponeres i gamle kulminer, eller sammen med brint laves til naturgas til brug i gasturbinerne.

  • 1
  • 3

Der er nogle få køleanlæg i drift, hvor solVARME leverer drivenergi til køling i form af ca 90 grader varmt vand.
Blandt andet på en større kontorejendomme nord for København.
En absorptionsvarmepumpe indgår også i køleanlægget på det nye hospital i Århus. Her er drivenergien fjernvarme til en sommerpris af omkring 100 kr/MWh.
Om vinteren kan varmen herfra genvindes til varmeforsyningen af hospitalet.

  • 7
  • 0

Mon ikke det så kommer på den anden side af de 40 øre per kWh som Kina kakulerer med fra KK.

Et 400 MW gammelt kulværk som Ålborg koster 100 mio at drive årligt og så er gælden vist noget med 800 mio. Hvis værket kører i 6000 timer årligt med fuld load producerer det 2,4 TWh. Ved 47 % el-virkning bruger værket 5,1 Twh som ved 80 kr/MWh for kul koster 410 mio. Ved 50 Mio i kapitaludgift af det gamle værk koster det samlet 660 mio. at producere strømmen, eller 275 kr/Mwh.

  • 2
  • 3

Mon ikke det så kommer på den anden side af de 40 øre per kWh som Kina kakulerer med fra KK.

Nej det hjælper ikke investorerne i a kraftværket. Hvad andre får i støtte er irrelevant. Du kan ikke forrente din investering, når elprisen er lavere end dine egne omkostninger.

Endvidere er det helt sikkert at støtte til diverse andre aktører ikke vil være uændret de næste 60 år. Vindmølleparker kan nu bygges helt uden støtte.

Derfor kræver a-kraft at staten garanterer at prisen på strømmen holdes oppe. Det gælder alt akraft over hele verden uden undtagelse. Ingen uafhængig investor vil satse på at der ikke dukker en billigere energiform op de næste 60 år og udkonkurrere det nye kraftværk. Man behøver ikke se længere end til akraft fortalernes egne projekter, der lover at gøre lige præcis dét.

  • 6
  • 3

Der er nogle få køleanlæg i drift, hvor solVARME leverer drivenergi til køling i form af ca 90 grader varmt vand.
Blandt andet på en større kontorejendomme nord for København.
En absorptionsvarmepumpe indgår også i køleanlægget på det nye hospital i Århus. Her er drivenergien fjernvarme til en sommerpris af omkring 100 kr/MWh.
Om vinteren kan varmen herfra genvindes til varmeforsyningen af hospitalet.


Det lyder rigtigt godt Flemming.

Hvor stor er EER på disse anlæg ?
Hvor kan jeg finde sådan en der yder 5KW køling til en pris af 15.000,- inkl moms og montering.
Er fjernvarmevandet ude i villakvartererne 90c om sommeren ?
Kan private egentligt få fjernvarme til 10 øre/kwh?
Hvad vil det koste få 5KW køling hvis man ikke har fjernvarme i forvejen men det er ude i vejen?
Ikke mindst er der en mindre praktisk udfordring for dem der bor udenfor fjernvarmeområderne!

Hvis jeg som private kan få installeret solcelle strøm til 39 øre/Kwh ved 20Kwp så kan andre inkl hospitaler også også komme derned.

De kan endda have eget forbrug på alle 20Kw
Decentrale L/L Varmepumper der også kan køle kan fås med en EER på 7
39øre/7 = 5,5 øre/kwh køling, og så er det oven i købet ret billigt at trække strøm kabler.

  • 1
  • 0

Tak for din beskrivelse af politisk og bureaukratisk chikane som årsagen til at Europa ikke kan bygge et KKværk i dag.
Eksemplet med bilerne er sikkerheden er i og for sig godt nok, men til trods for at bilerne er blevet meget bedre end for 40 år siden er de faktisk også blevet en del billigere. Det samme burde naturligvis være sket med atomkraften.
I de svenske elpriser er henlæggelser til nedbrydning og slutdeponering indregnet.

  • 2
  • 1

5600 MW KK værk i UAE

Hovedstol Mia US$ 30
Terminer antal 30
Rente per termin % 3
Ydelse per termin 1,531
Ydelse MW 5600
Effektivitet 0,9
Reel ydelse MW 5040
Produktion GWh/år 44150
Amortisering Mia $/år 1,531
dkk/US$ 6
Mia kr/år 9,2
Mio kr/GWh 0,208
kr/MWh 208
øre/kWh 20,8

Det er jo kun kapitalomkostningerne ved opførelse af værket. Derudover står KEPCO til at tjene $25 Mia over 30 år for at operere skidtet.

Og med 3% i rente for et lån på 180 Mia over 30 år kan vi vidst godt kalde projektet for kraftigt subsidieret (som i: Det kan du ihvertfald ikke finde på det private lånemarked).

  • 4
  • 0

Ét ex på forklaring er, at møller betales for at stå stille pga. tysk overskudsstrøm:


Det har ingen relevans i denne tid. Der skal være stor overproduktion med lave afregningspriser og det sker kun når der er megen vind. Lige nu har vi "ingen" vind og meget høje priser, så der er ingen vindmølleejer som stopper sin mølle frivilligt og der er ingen tysker som vil betale en pris over spotprisen for at få en vindmølleejer til at stoppe sin mølle.

  • 4
  • 0

Ét ex på forklaring er, at møller betales for at stå stille pga. tysk overskudsstrøm:
https://www.tvmidtvest.dk/artikel/den-omve...

Jamen når forbrug og produktion skal stemme hele tiden for et el-net så er man jo nød til at gøre et eller andet hvis produktionen er større end forbruget.

Her fra Markedsdata fra energinet se http://xqw.dk/Coppermine1560/displayimage....

Den 17/3 kl. 6 om morgenen er forbruget 2564 MW, mølleproduktionen er 2879 MW og De centrale kraftværker afsætter 878 Mw . Og el-prisen var i øvrigt - 88 kr/Mwh. Og møllernes produktion er altså efter et antal møller givet har været stoppet fordi Tyskland ville betale for det.

Det alt overskyggende spørgsmål som rejser sig er jo hvorfor skal møllerne stoppes når centrale kraftværker afsætter så meget strøm hvorfor stopper man ikke dem, når de endda i mange tilfælde får endog meget i tilskud for at producere.

  • 1
  • 6

Det er da mere relevant at kritisere, at "vi" IKKE kan blive af med vand- og vindkraft til Tyskland fordi de IKKE vil forstærke transmissionsnettet (over Elben) - eller indtil for nyligt ville aftage over grænsen op til kapaciteten.

Schleswig-Holstein har det samme problem som Danmark, eller især Jylland, når det rigtig blæser, så er det ofte i både Jylland og Schleswig-Holstein.

Problemet er at a kraftværket i Brokdorf helst ikke vil vil skrue ned for produktionen, da de helst vil producere så meget strøm som muligt, inden de skal lukkes ned ved årsskiftet 2021-22. Kernkraftwerk Brokdorf – Wikipedia https://de.wikipedia.org/wiki/Kernkraftwer...

Den første forbindelse der bliver færdig er ikke mod syd, men derimod mod nord. En 1,4 GW forbindelse til Norge skulle efter planen være færdig engang 2020. Netzausbau - BBPlG 33 https://www.netzausbau.de/leitungsvorhaben...

Den forbindelse vil så kunne erstatte produktionen fra det a kraftværk der bliver nedlagt, samt at de selvfølgelig kan eksportere overskudskapacitet direkte til Norge.

Forbindelserne syd på er først planlagt til at være færdig i 2025. På kortet på denne side kan man læse mere om de forskellige planlagte projekter og hvor langt de er nået. For eksempel er de to forbindelser til Jylland i fuld gang og enkelte dele er endda færdig. Netzausbau - Leitungsvorhaben https://www.netzausbau.de/leitungsvorhaben...

  • 3
  • 0

Den 17/3 kl. 6 om morgenen er forbruget 2564 MW, mølleproduktionen er 2879 MW og De centrale kraftværker afsætter 878 Mw . Og el-prisen var i øvrigt - 88 kr/Mwh. Og møllernes produktion er altså efter et antal møller givet har været stoppet fordi Tyskland ville betale for det.

Det alt overskyggende spørgsmål som rejser sig er jo hvorfor skal møllerne stoppes når centrale kraftværker afsætter så meget strøm hvorfor stopper man ikke dem, når de endda i mange tilfælde får endog meget i tilskud for at producere.


Der kan være mange svar på de spørgsmål...

Et af dem kan være at, da der er tale om marts måned, så kan det være at kraftværkerne kører for at lave fjernvarme og at det derfor er billigere (for kraftværket) at betale en straf på 88 kr/MWh, end at lukke produktionen ned i et par timer til forbruget bliver højere omkring kl 7-8...

Man kan ikke hive en enkelt time ud og analyserer på, men man kan f.eks. analyserer en dags forbrug/produktion og sammenholde med de eksterne forhold der gør at der træffes nogle valg... Er der samtidig eksport til Norge/Sverige? Er det kun et par timer at der er udfordringer? Er du sikker på at der er lukket ned for vindmøller? osv.

  • 5
  • 0

Et af dem kan være at, da der er tale om marts måned, så kan det være at kraftværkerne kører for at lave fjernvarme og at det derfor er billigere (for kraftværket) at betale en straf på 88 kr/MWh, end at lukke produktionen ned i et par timer til forbruget bliver højere omkring kl 7-8...

Ja det er det jo helt sikkert! Men flis til 180 kr/Mwh og drift og vedligehold til 50 kr/Mwh for den brændte energi. Med el-priser under 250 kr/Mwh så bliver det noget endda meget dyrt varme der afsættes og helt galt går det samfundsøkonomisk når møllerne så må stoppes og der skal betales for at afsætte strømmen.

  • 0
  • 4

Ja det er det jo helt sikkert! Men flis til 180 kr/Mwh og drift og vedligehold til 50 kr/Mwh for den brændte energi. Med el-priser under 250 kr/Mwh så bliver det noget endda meget dyrt varme der afsættes og helt galt går det samfundsøkonomisk når møllerne så må stoppes og der skal betales for at afsætte strømmen.

Er der nogen af de nyere større kraftvarmeværker på flis, som ikke kan undlade elproduktionen helt eller delvist ?

  • 4
  • 0

Nytte værdien af 1 Kwh solcellestrøm er væsentligt højere end 1 Kwh lunkent vand !

Mit solvarmeanlæg producerer ca dobbelt så mange kWh per m2 som mit solcelle anlæg.

Så du burde sammenligne 1 kWh strøm med 2kWh lunkent vand". Og ser man på den investerede kapital per kWh så er solvarmen også billigst.

Men solcellerne økonomi er (var) alligevel bedst da de fortrængte de afgiftsbelagt strøm og solvarmen kun fortrænger biomasse.

  • 0
  • 0

Ja. Umiddelbart.


og til enhver tid.

Solcellers elproduktion og solvarmens varmeproduktion, erstatter begge brændsel i forholdet 1:1.


1:1 vil jeg godt sætte spørgsmål ved:

1 kwh strøm erstatter 3 Kwh brændsel i biler
1 Kwh strøm kan blive til 2,5-3 Kwh varme med en VP

Hvor meget brændsel skal der bruge for at lave 1 Kwh strøm ?
Hvor meget brændsel skal der bruges til at lave 1 Kwh varme ?

1:1 holder ikke !
Brændsel taber, selv til solvarmepaneler.

  • 2
  • 4

Hvor meget brændsel skal der bruge for at lave 1 Kwh strøm ?
Hvor meget brændsel skal der bruges til at lave 1 Kwh varme ?

som jeg skrev. omkring 1 kWh til hver.

Forklaring.
Når vi erstatter en kWh el fra nettet med for eksempel en kWh solcellestrøm, så spares tilsvarende brændsel til el på et kraftvarmeværk. Husk der produceres stadigt varme på værket.

Og ja, når et solvarmeanlæg leverer til for eksempel fjernvarme, så spares 1 kWh brændsel.

Det ene udelukker ikke det andet.

Vores elforsyning har langt ud i fremtiden et behov for backup, baseret på et brændsel, da batterier ikke i nær fremtid kan få nogen som helst betydning.
Det som solvarme kan, er at frigive det brændsel andre steder i systemet.

At vi så kan spare yderligere brændsel med varmepumper, når solen ikke skinner er jo helt fint. I den situation får vi el til varmepumperne fra vind og vand.

  • 4
  • 3

Mit solvarmeanlæg producerer ca dobbelt så mange kWh per m2 som mit solcelle anlæg.

Så du burde sammenligne 1 kWh strøm med 2kWh lunkent vand". Og ser man på den investerede kapital per kWh så er solvarmen også billigst.

Men solcellerne økonomi er (var) alligevel bedst da de fortrængte de afgiftsbelagt strøm og solvarmen kun fortrænger biomasse.

Ydelse/ m2 er ikke så interessant, men det er derimod ydelse / investereret kr, og der kommer du næppe op på 2:1 i solvarmens favør

Hvor meget solvarme, har du forøvrigt dumpet her i løbet af sommeren?

Jeg har både solvarme og solceller, og det er min vurdering at solceller giver langt den største værdi.
Solceller har forholdsmæssig en langt bedre ydelse i vinterhalvåret en solvarmen, og solcelle strøm kan konveteres til varme med en COP 5-6 med en varmepumpe om sommeren.

Jeg har da været glad nok for min solvarme, som jeg installerede for 10 år siden, men potentialet i solceller er meget større.
F.eks kan jeg køre ca 12.000 km i min elbil på mine 2000kWh overproduktion i år, mens jeg dumpede en hel del af min solvarme, for at undgå at det kogte.

I et fremtidig setup, med 12kWp solceller og batteribackup, kan det også blive nødvendig at dumpe solcellestrøm om sommeren, men med strøm har du bare mange flere muligheder.
Min varmepumpe kan også køre som køleanlæg, og det er klart, at i stedet for at dumpe eventuel overskudsstrøm, så kunne den bruges til at holde boligen kølig i den varme sommertid.

  • 2
  • 3

som jeg skrev. omkring 1 kWh til hver.

Forklaring.
Når vi erstatter en kWh el fra nettet med for eksempel en kWh solcellestrøm, så spares tilsvarende brændsel til el på et kraftvarmeværk. Husk der produceres stadigt varme på værket.

Og ja, når et solvarmeanlæg leverer til for eksempel fjernvarme, så spares 1 kWh brændsel.


Der går lidt over 2Kwh brændsel til at lave 1Kwh strøm.
Hvis der stadigt brændes noget af når der er sol og vind strøm, er det udelukkende fordi kraftværkerne er bygget/designet forkert ift leveringen af strøm fra vind+sol.

Den varme værket laver bør[skal] erstattes af vind+sol når disse leverer.
Vi kunne spare enorme mængder brændsel på den måde.

Vores elforsyning har langt ud i fremtiden et behov for backup, baseret på et brændsel, da batterier ikke i nær fremtid kan få nogen som helst betydning.


Backup bål bør[skal] kun være i drift når vindmøller+solceller+HVDC ikke kan levere nok !

Det som solvarme kan, er at frigive det brændsel andre steder i systemet.


Vind + solcelle strøm frigiver nu også brændsel andre steder i systemet.
Gjort rigtigt og massivt kan disse nemt frigive over 75% af vores brændselsforbrug til opvarmning og strøm og transport.

  • 1
  • 4

Der går lidt over 2Kwh brændsel til at lave 1Kwh strøm.

Ikke på et kraftvarmeværk.

Hvad er el-virkningsgraden på et sådant?
Under 50% ? Så går der mindst 2Kwh brændsel til 1Kwh strøm.

Hvis du mener at kedlerne laver 95% til varme når der ikke er behov for strøm, og ved behov for strøm så holdes indfyringsmængden konstant og varme produktionen falder til 50% og der så laves 45% el.
Det giver stadigt mere end 2Kwh brændsel til 1 Kwh el.

  • 1
  • 3

Hvad er el-virkningsgraden på et sådant?
Under 50% ? Så går der mindst 2Kwh brændsel til 1Kwh strøm.Hvis du mener at kedlerne laver 95% til varme når der ikke er behov for strøm, og ved behov for strøm så holdes indfyringsmængden konstant og varme produktionen falder til 50% og der så laves 45% el.
Det giver stadigt mere end 2Kwh brændsel til 1 Kwh el.

Når elproduktionen udkobles falder brændselsforbrug med eleffekten.
Resten går stadigt til varme.

I dit regnestykke henregner du hele brændselsforbruget til eldelen.
Jeg fordeler brændselsforbruget mellem el og varme I forhold til de to virkningsgrader.

  • 4
  • 2

Når elproduktionen udkobles falder brændselsforbrug med eleffekten.
Resten går stadigt til varme.

I dit regnestykke henregner du hele brændselsforbruget til eldelen.
Jeg fordeler brændselsforbruget mellem el og varme I forhold til de to virkningsgrader.


Dit regnestykke går kun op fordi du ønsker at holde liv et et bål med det formål at lave varme!

Da Sol+vind helt fint klarer at lave både strøm og varme, hvorfor så holde liv i et bål?

Spild af brændsel !

  • 2
  • 1

men du er nød til at lave en samlet årlig beregning, for nogen gange er varmen overflødig og mange gange er elproduktionen overflødig, så at sammenlægge de to virkningsgrader er ikke godt nok.

Det er jo grundlæggende ikke uenig i.
Når det kommer til stykket er det yderst kompliceret at fastlægge om det er 2 eller 1, eller noget helt tredje, det er det rigtige.
Når det er sagt, så er vor elproduktion i dag sammensat af meget andet end afbrænding af brændsler.
50% kommer faktisk fra elproduktion uden forbrug af brændsler.

Det jeg ser som en grundlæggende udfordring er at el langt ud i fremtiden vil skulle støttes af en vis produktion (med forbrug af brændsler), nemlig når det hverken blæser eller er sol.
Så længe vi har den situation, så skal den medfølgende varme udnyttes og ikke blot kastes bort.
Hvis vi blot køler den væk, vil behovet for el til varme stige yderligere, med øget brændselsforbrug til følge.

Hvad angår varme, så har vi i dag de teknologier, som skal til, for at gøre det uden forbrug af brændsler.
Priserne er ikke helt nede, hvor det er rentabelt og samtidigt er biomasse til varme "for billigt".
Havde der været afgift på biomasse, havde vi ret sikkert været en hel del længere med at omstille til opvarmning uden forbrug af brændsler.

  • 1
  • 1

Ja, det gør du - men du er nød til at lave en samlet årlig beregning, for nogen gange er varmen overflødig og mange gange er elproduktionen overflødig, så at sammenlægge de to virkningsgrader er ikke godt nok.

@Raymond
Det er en sær opfattelse, at tro at noget er overflødigt. Det er jo ikke sådan at hverken el eller varme forsvinder i et sort hul.
Derfor laves der jo også beregninger af de faktiske virkningsgrader på kraftvarmeproduktion anlæg

  • 3
  • 0

Det jeg ser som en grundlæggende udfordring er at el langt ud i fremtiden vil skulle støttes af en vis produktion (med forbrug af brændsler), nemlig når det hverken blæser eller er sol.
Så længe vi har den situation, så skal den medfølgende varme udnyttes og ikke blot kastes bort.


Det er jeg grundlæggende ikke uenig i.
Men det jeg ser som et stort problem er at der fyres lystigt op i store bål, mens solen skinner og vinden blæser.
Spild af brændsel, det skal bruges til BACKUP og kun der!
Kan nuværende kedler ikke det, så må de skrottes og erstattes af nogle der kan.

Havde der været afgift på biomasse, havde vi ret sikkert været en hel del længere med at omstille til opvarmning uden forbrug af brændsler.


I stedet for at gøre det dyrere at være dansker, er det bedre at sænke afgiften på sol- og vindstrøm.

  • 0
  • 1

Når det er sagt, så er vor elproduktion i dag sammensat af meget andet end afbrænding af brændsler.
50% kommer faktisk fra elproduktion uden forbrug af brændsler.

Her er det jo så meget vigtig at huske at når møllerne og solcellerne producerer 50 % så er brændselsforbruget på landets kraft- og fjernvarmeværker er langt større end hvis hele el-produktionen var kommet fra effektive kraftværker.

Det jeg ser som en grundlæggende udfordring er at el langt ud i fremtiden vil skulle støttes af en vis produktion (med forbrug af brændsler), nemlig når det hverken blæser eller er sol.

Hvis flere solceller og møller kan yde landet 80 % af forbruget hvor der er sammenfald mellem forbrug og produktion så vil landets forbrug af brændsler i effektive kraftværker falde meget betydelig i forhold til forbruget i dag.

  • 1
  • 2

Og dette er én rigtige bombe (samfundsudfordring)! Får når vi, om nogle år, har en stor del af befolkningen der er overgået til andre og billigere energikilder, står samfundet tilbage med en fælles grid som koster millarder af skattekroner i drift/vedligehold/investeringer, men som reellt er håbløst ukonkurrencekraftig.

  • 3
  • 4

Og dette er én rigtige bombe (samfundsudfordring)! Får når vi, om nogle år, har en stor del af befolkningen der er overgået til andre og billigere energikilder, står samfundet tilbage med en fælles grid som koster millarder af skattekroner i drift/vedligehold/investeringer, men som reellt er håbløst ukonkurrencekraftig.

Nu er det jo kun det overordnede transmissionsnet der er statsejet (Energinet), så hvordan får du skattekroner ind i private distributionsselskaber i et liberaliseret marked ?
Men ellers enig i, at der er udfordringer, hvis ikke der sikres de samfundsmæssige mest hensigtsmæssige løsninger.

  • 2
  • 1

Nu er det jo kun det overordnede transmissionsnet der er statsejet (Energinet), så hvordan får du skattekroner ind i private distributionsselskaber i et liberaliseret marked ?


Hverken det overordnede net eller distributionsnettene er liberaliseret, begge dele er monopoler.

Men ellers enig i, at der er udfordringer, hvis ikke der sikres de samfundsmæssige mest hensigtsmæssige løsninger.


En løsning er løbende at sænke prisen på strøm således det forbliver urentabelt at gå off-grid.
Hvilket ser ud til at være den strategi vores nuværende regering har valgt.

Afskaffelse af PSO og konvertere den til personskat, hvor de laveste indkomstgrupper betaler mest.
Mon ikke finansiering af deres forslåede elvarme-afgiftslettelse også skal betales af laveste indkomstgrupper?

  • 1
  • 1

men som reellt er håbløst ukonkurrencekraftig.

Nej individuelle anlæg er ekstrem ukonkurrancedygtige. Nettokostprisen for strøm er 40 øre/Kwh for alle de KWh en bruger skal bruge alle årets timer, hvor han har forbrug.

Solcellestrøm hvor der er sammenfald med forbrug er 60 øre/Kwh. Skal strømmen så ind over en Power wall hvor forbruget kan skubbes op til 24 timer så stiger el-prisen til 1 kr/Kwh. '

Skal ejeren kunne gemme strøm til kolde vinterdage så stiger prisen ind i himlen.

Han kan så have en generator til de dage hover alle andre ressourcer er tomme. Men så skal den holdes vedlige og driftes. Så det bliver samlet en ekstrem bekostelig el-regning.

En typisk husstand bruger 5000 KWh årligt som det koster 2000 kr via det nuværende system at levere og det kan solceller aldrig nogensiden komme til at konkurrere med, aldrig.

  • 0
  • 4

Nettokostprisen for strøm er 40 øre/Kwh for alle de KWh en bruger skal bruge alle årets timer, hvor han har forbrug.


@Niels
Hvor får man strøm i stikkontakten til ca 40 øre i snit ?
Salgprisen fra elselskaberne er fra ca 35 øre/kwh og op,,, langt op.
Dertil kommer omkostninger til distribution som er alt fra 30 til 85 øre /Kwh

Den årlige snit prisen i stikkontakten er i bedste fald 60 øre/kwh. hvis man gider shoppe rundt og skifte elselskab i tide og utide.

Han kan så have en generator til de dage hover alle andre ressourcer er tomme. Men så skal den holdes vedlige og driftes. Så det bliver samlet en ekstrem bekostelig el-regning.


Vælges en generator til at supplere solceller og husstandsbatteri skal den kobles som kraftvarme og dermed bliver den samledede energi regning ikke så ekstrem som du forsøger at få den til at fremstå.

  • 0
  • 0

Ja - men styret af en markedsbenchmark. Der sikres altså derved hele tiden en stræben efter “Best practice” og lavest mulige pris for forbrugere.
Kun selve salget er liberaliseret.
Og enig i, at de individuelle anlæg endnu ikke er konkurrencedygtige (på samme vilkår)

JO men alt dette er jo ene og alene, fordi at afgifter, moms og fortjeneste til el-selskabet gør det ekstrem fordelagtigt at opstille solcellen, og kun derfor. Samfundsøkonomisk er det en dundrende underskudsforretning.

Solceller og power walls bliver billigere, men aldrig så billig at de kan forsyne alle årets timer og skal det offentlige net stå stand by hvor det offentlige net ikke kan få nogle 'salgstimer' til at afskrive de udgifter det koster at have nettet klar og ikke mindst have de kraftværker klar som skal forsyne når husstanden få timer årligt ikke selv kan levere. Ja så komme denne service til at koste kassen!

  • 1
  • 3

Hvor får man strøm i stikkontakten til ca 40 øre i snit ?

Det er det som strømmen koster 'samfundsøkonomisk' uden el-selskabets fortjenester eller det som store forbrugere betaler når de køber strømmen på el-børsen og betaler distribution.

Vælges en generator til at supplere solceller og husstandsbatteri skal den kobles som kraftvarme og dermed bliver den samledede energi regning ikke så ekstrem som du forsøger at få den til at fremstå.


INden du har opkoblet en Honda benzin generator med udstødnings køler, køler så cylinderen kan køles og fået det opkoblet til husstandes varmesystem, og så skal der lige laves en frikøler hvis ikke huset kan aftage varme når der er brug for strøm fra generatoren. Der skal lige laves en styring mm. Glem alt om det, hvis det skal være samfundsøkonomisk!

  • 0
  • 0

Det er det som strømmen koster 'samfundsøkonomisk' uden el-selskabets fortjenester eller det som store forbrugere betaler når de køber strømmen på el-børsen og betaler distribution.


Hvis strømmen ikke ankommer til forbrugeren er det inderligt ligegyldigt hvad den koster at producere.

Derfor bliver du nød til at medregne distributions omkostninger samt elselskabets fortjeneste.
Prisen i kontakten er derfor typisk omkring 75 øre/Kwh før afgifter og stigende.

Disse 75 øre/kwh + afgifter medfører motivation til Ø-Drift.

INden du har opkoblet en Honda benzin generator med udstødnings køler, køler så cylinderen kan køles og fået det opkoblet til husstandes varmesystem, og så skal der lige laves en frikøler hvis ikke huset kan aftage varme når der er brug for strøm fra generatoren. Der skal lige laves en styring mm. Glem alt om det, hvis det skal være samfundsøkonomisk!


Hvis en vare ikke kan komme til forbrugeren billigere end forbrugeren selv kan producere denne for, er varen ikke samfundøkonomisk rentabel.

2,30 kroner/Kwh...
Det skriger åbenlyst til himlen, at strøm i kontakten ikke er samfundsøkonomisk rentabel!

  • 2
  • 1

Hvis strømmen ikke ankommer til forbrugeren er det inderligt ligegyldigt hvad den koster at producere.

Derfor bliver du nød til at medregne distributions omkostninger samt elselskabets fortjeneste.
Prisen i kontakten er derfor typisk omkring 75 øre/Kwh før afgifter og stigende.

Disse 75 øre/kwh + afgifter medfører motivation til Ø-Drift.

Jeg mener selve kostprisen for at flytte strøm er 20 øre/Kwh for en gennemsnitsforbruger og hvis strømmen i gennemsnit koster 20 øre/Kwh så er det 40 øre/Kwh. Yderligere er der omkostninger til selve driften af måleren og ikke mindst el-selskabets fortjeneste på at drive el-forretningen herunder ikke mindst med deres salgsomkostninger

Men hvis en bruger går fra at bruge 5000 Kwh/år til 1000 kwh og hvis ellers el-selskabet skal have sin berettigelse så må de jo hæve prisen på de nu få kilowatttimer som sælges.

Hvis en vare ikke kan komme til forbrugeren billigere end forbrugeren selv kan producere denne for, er varen ikke samfundøkonomisk rentabel.

Set i den sammenhæng at hele forbruget ikke kan komme fra solcellerne og der skal suppleres op med strøm fra nettet, så stiger prisen på denne ydelse som el-nettet skal stå klar med når hoved delen af strømmen kommer fra solcellerne og den meromkostning skal deles ud på solcellernes produktion.

  • 0
  • 4

Hvad er så din forklaring på, hvad jeg for et par dage siden observerede, at i god vind (grene på træer bevægede sig), i en vindmøllepark på ca. 20 møller, 7 eller 8 stod stille?

Det er ikke enestående. Jeg kørte en meget lang strækning i tog, og i adskillige vindmølleparker stod mellem 1/4 og 1/2 af møllerne stille.

Jeg er muligvis snublet over forklaringen her på ing.dk i en artikel om noget helt andet.

I "Spørg Fagfolket: Findes der en grænse for rotationshastighed?" [1] står blandt mange andre interessante oplysninger:

"de fleste møller har konstant omdrejningstal, hvis vinden er i et passende område, fordi det gør det nemmest at komme i fase med vekselstrømmen"

Står møllerne stille for at spare en konvertering for at undgå rod i sinuskurverne?

[1] https://ing.dk/artikel/spoerg-fagfolket-fi...

  • 0
  • 1

"de fleste møller har konstant omdrejningstal, hvis vinden er i et passende område, fordi det gør det nemmest at komme i fase med vekselstrømmen"

Står møllerne stille for at spare en konvertering for at undgå rod i sinuskurverne?

De står stille fordi deres produktion ikke kan aftages af el-nettet fordi forbruget ikke kan aftage strømmen.

Mht. frekvensen så laver alle større møller en variabel frekvens afhængig af det bedste omdrejningstal for møllen og denne frekvens laver en omformer så om til 50 Hz.

  • 2
  • 2

De står stille fordi deres produktion ikke kan aftages af el-nettet fordi forbruget ikke kan aftage strømmen.

Hvorfor ¤$¡@! i hede hule hel#¤½$ har dit indlæg fået 2 thumbDown?

Never mind de kliniske idioter, dit forslag lyder overmåde sandsynligt, især på baggrund af mine observationer i går på en tur fra Leipzig til Berlin og retur.

Kl. 08:20 kørte kun 4 af de 24 møller man kan se fra vejen, mens der om aftenen kl. 19:25 var gang i 23 af dem, her ved Thurland https://www.google.dk/maps/@51.7045517,12....

  • 0
  • 2

Har lige været inde og kigge på elpris.dk
Jeg shopper rundt ca, hvert halve år.

Ser ikke ud som om prisen er eksploderet, måske konkurrencen mellem el-handlerne er skærpet voldsomt og de så sænker deres profit mere end spot prisen er steget ?

Postnummer 4600, hus over 130m2 (6.000 kwh), sætter flueben i fleksafregning.
(ville jo gerne at det gav mening at fleksforbruge)

Er normalt ret god til at gennemskue deres gebyrer mm.

Finder så en intropris der er fast de første 6 mdr. hvilket er fint nok. Så må fleksafregningen så bare komme derefter.

Prisen jeg fandt: 139,5 øre/kwh + 39,- kroner/md
Det vil med mit normale vinterforbrug, ca 3000Kwh give mig en total elpris på 147,4 øre/kwh (jeg har ikke elvarme)

Jeg MÅ have overset et eller andet.
Men hvad, mon der er en herinde der kan se hvad jeg overser ?

  • 0
  • 0

Ser ikke ud som om prisen er eksploderet, måske konkurrencen mellem el-handlerne er skærpet voldsomt og de så sænker deres profit mere end spot prisen er steget ?

- jeg er også et '?': Postnr. 6100, kunde hos SydEnergi.
Elpris (afregnet) 1. kvt. 2018: 0,5641 kr./kWh ("Basis el" + "Transportbetaling Netselskabet")

Aktuelt tilbud på "almindelig" (= ikke-'økologisk) el (i små mængder): 0,5553 kr./kWh:

https://www.se.dk/se-energi-og-klima/priva...

So what's the fuss about?? :)

  • 0
  • 0