Rekord: Søndag producerede danske vindmøller 30 pct. mere strøm, end vi brugte
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Rekord: Søndag producerede danske vindmøller 30 pct. mere strøm, end vi brugte

Havmølleparken Horns Rev 3, som Vattenfall løbende har koblet til nettet i år, er medvirkende til søndagens rekord-produktion af grøn strøm. Illustration: MHI Vestas

De danske vindmøller satte i søndags rekord og producerede over hele døgnet 30 procent mere strøm, end danskerne selv kunne benytte. Lægges produktionen fra solcellerne oveni, så kom andelen af vedvarende el op på 133 pct. af forbruget set over hele døgnet.

Det viser en foreløbige opgørelser, som statens energiselskab, Energinet, har sendt til Ingeniøren.

Den forrige rekord for vedvarende produktion af vedvarende energi i forhold til forbrug blev sat for næsten nøjagtigt et år siden, lørdag 22. september 2018. Da nåede den samlede produktion af sol- og vindkraft op på 114 pct. af elforbruget.

Læs også: 2017 var rekordår for dansk vindenergi

Søndagen bød også på andre rekorder. Mellem kl. 02 og 03 om natten producerede vindmøllerne nemlig 160 pct. af forbruget. Den forrige rekord på 152 pct. stammede fra juli.

Kold luft er bedst

Men måske endnu mere spektakulært gav søndagens insisterende blæsevejr anledning til det første døgn nogensinde, hvor vindmøllerne i samtlige 24 timer sendte mere strøm ud på nettet, end danskerne brugte. Ingen timer kom vindandelen under 105 pct. Søndag den 17. marts i år var dog tæt på med en kombineret sol- og vindandel på minimum 103 pct. alle døgnets timer.

Såvel de nylige som de forrige rekorder blev sat på weekenddage, hvor de fleste danskere holder fri, og elforbruget fra landets arbejdspladser derfor er lavt.

Energistrategisk rådgiver Carsten Vittrup fra Energinet forventer derfor også nye rekorder, når det igen bliver blæsevejr, mens danskerne holder fri. Han påpeger, at vindmøllerne endda producerer lidt mere med samme vind om vinteren, helt enkelt fordi den tungere luft er lidt bedre til at drive vingerne rundt.

Tyskland betaler danske møller for at stå stille

Det er logisk, at dansk vindmøllestrøm sætter nye rekorder, efter at den sidste mølle i den seneste havmøllepark, Horns Rev 3, blev koblet til nettet i sommer. Samtidig kan Danmark nu sende strøm til Cobra-kablet på 700 MW til Holland, som åbnede tidligere i denne måned.

I forvejen eksporterer vi el på livet løs til Norge og Sverige, mens det blæser. Men forholdet til Tyskland er en noget mere kompliceret affære og skyld i, at Danmark kunne have produceret endnu mere vindkraft. En del vindmøller stod nemlig bomstille, hvor de kunne have snurret lystigt og bidraget til festen.

Læs også: Nu skal tyskerne åbne elkabler for dansk el-eksport

En af årsagerne findes i Tyskland. I Slesvig-Holsten står mange af de tyske vindmøller, og der blæser det oftest på samme tidspunkter som herhjemme. Tyskland mangler højspændingskabler til at sende strømmen fra møllerne i nord til virksomheder og borgere i de tætbefolkede områder længere mod syd.

I stedet for at stoppe møllerne betaler tyskerne for, at de kan komme af med strømmen i Danmark. På fagsproget omtales det som specialregulering. Det sker både ved, at danske kunder kan få penge for at aftage strømmen, og ved at danske elproducenter, herunder vindmølleejere, får penge for at lukke deres produktion ned.

Læs også: Negative elpriser stoppede danske vindmøller i julestormen

Elbørsen Nordpool opgør mængden af specialregulering, som i 15 af søndagsdøgnets timer lå lige over og lige under 1 GWh. Det kræver flere analyser at finde frem til, hvor meget af reguleringen som stammer fra, at danske vindmølleejere tog sig betalt for at stoppe vingerne. Carsten Vittrups mavefornemmelse siger ham dog, at det er omkring halvdelen.

Læs også: Svenskerne skruer mere og mere ned for import af dansk vindmøllestrøm

Med det udgangspunkt er det altså sådan ca. 500 MW dansk vindkraft, mere end selv den største havmøllepark, som har koblet ud, selv om den kunne have produceret endnu mere grøn strøm.

Negative priser stopper vindmøller

Dertil kommer, at elprisen vest for Storebælt var negativ i tre timer fra kl. 12-15 søndag. Det får automatisk mange vindmølleejere til at koble ud. F.eks. får hverken Horns Rev 3- eller Anholt-parkerne støtte, når det koster penge at komme af med strømmen.

Der findes ingen nøjagtige opgørelser over, hvor mange vindmøller der står stille pga. markedsforhold under kraftigt blæsevejr. Carsten Vittrup skønner, at det pga. helt særlige omstændigheder i søndags kun lå et sted mellem 500 og 800 MW i de tre timer med negative elpriser.

Læs også: Negative elpriser kostede danske vindmølleejere 8 mio. kroner juleaften

Den negative pris nåede vel at mærke ikke meget under fem øre per kWh, hvilket er mere moderat end under andre kraftige blæsevejr, som rammer på fridage. Foruden Cobra-kablet kan det blandt andet skyldes, at vejret endnu er relativt varmt, så de fleste danskere endnu ikke har tændt for radiatorerne. Derfor var der kun få kraftvarmeværker i drift. Hvis de også havde kørt, havde der været endnu mere el på markedet og dermed endnu mere negative priser.

»Nogle værker kan koble deres elproduktion fra, mens andre er nødt til at producere el sammen med varmen,« siger Carsten Vittrup.

Han konstaterer, at samproduktionen historisk har været en kæmpefordel, men at den under omstændigheder som i søndag hverken er hensigtsmæssigt markedsmæssigt eller miljømæssigt.

Derfor er det heller ikke sikkert, at rekorden fra i søndags vil blive slået på en vinterfridag, selv hvis vinden har mere energi. Elproduktionen fra kraftvarmeværkerne kan nemlig tvinge endnu flere vindmøller til at koble ud i længere tid.

Energinet forventer at validere sine foreløbige opgørelser i løbet af 10-15 dage og understreger, at der derfor indtil videre er en usikkerhed på 5-10 procent.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

(Og forrige søndag var vind-produktionen godt og vel 90% lavere..)
Det er jo ikke den store kunst at stille en masse møller op. Kunsten består i at få noget fornuftigt ud af dem.
Det var der faktisk en del, der beskæftigede sig med for mange år siden. Måske tør man håbe at nogen finder Klaus Illums gamle LOCUS-projekt frem?

  • 10
  • 1

Indtil der er opfundet fyldestgørende lagring af el, eller elproduceret energi, vil det sandsynligvis være umuligt helt at undgå perioder med potentiel overproduktion.
Den manglende afsætning, for nogle vindmøller, er blot en realisering af den grundlæggende kalkulation - som også omfatter lave vindstyrker.

De famøse negative priser er også bare een måde at regulere på. Hvis der var bedre måder, så var de måske kommet på bordet.

Naturligvis bør enhver hindring for national anvendelse af muligt produceret el fjernes, og de nødvendige motivationsfaktorer bringes på plads.

Begrænsningerne til Sverige og Tyskland er indtil videre et faktum. Måske er det lettere at forstærke forbindelserne til Norge og Holland.
Selvom det kunne hænge økonomisk sammen, så er det jo ikke indlysende at Danmark atter engang vil acceptere en forretningsmodel som bygger på grimme, synlige, billigere 400 kV master bare for at imødekomme et eksportønske. Så må forretningsmodellen baseres på kabler, hvilket naturligvis er muligt.

  • 10
  • 1

Det illustrerer meget tydeligt det kæmpe problem vi har med vindenergi. Nemlig at vi risikerer at få for meget af det.

For miljøets skyld må vi hurtigst muligt få løst

  1. Bedre konnektivitet i Europa så overskydende strøm kan nå derhen hvor det ikke blæser så meget (og vi kan få glæde af det når det er vindstille her)
  2. Reelle cost-effective lagringsmuligheder af strøm

Ved ikke hvor meget at hente i at lægge bilparken om til elektrisk men det er da en klar mulighed.

Endelig skal man nok til at endnu mere differentierede elpriser, selvom det var imponerende hvor folk peb og brokkede over priserne fra 17-20 i vinterhalvåret.

  • 10
  • 13

Men jeg kan se, at der også er gang i det nye kabel til Holland

Ja, ved at sende strømmen fra Nordtyskland via Jylland og Cobra-forbindelsen til Holland, så kan det sendes ind i Tyskland igen bare længere mod syd, hvor behovet er...
https://www.statnett.no/en/for-stakeholder... kan man spole tiden tilbage og se, hvordan Tyskland sender el til både Jylland, Sjælland og Sydsverige, som alle sender el videre til Tysklands nabolande, Holland og Polen. Tyskerne må se at få taget sig sammen til at lave nogle ordentlige transmissionslinier, men vi ved jo selv fra vestjyderne, hvor nødigt man vil have elmaster i baghaven...

  • 24
  • 0

Det kæmpe problem er her som omtalt i artiklen:
>vejret er endnu relativt varmt, så de fleste danskere endnu ikke har tændt for radiatorerne. Derfor var der kun få kraftvarmeværker i drift. Hvis de også havde kørt, havde der været endnu mere el på markedet og dermed endnu mere negative priser.
>Derfor er det heller ikke sikkert, at rekorden fra i søndags vil blive slået på en vinterfridag, selv hvis vinden har mere energi. Elproduktionen fra kraftvarmeværkerne kan nemlig tvinge endnu flere vindmøller til at koble ud i længere tid.

Regeringen skal hurtigst muligt gøre op med afgiftsfri biomasse og tvungen brug af naturgas, så vi kan komme i gang med at bruge ren og bæredygtig overskuds-el fra vindmøllerne til varme.

  • 22
  • 4

Da vindmøller producerede mel var de et fortjent symbol på velfærd, fordi mel holder sig uforandret i måneder.

Det forsøgte Nikola Tesla med strøm og store armbevægelser, men endnu er tabet og prisen for det elektrokemiske slid for stort når det angår stærkstrøm.

Tænk sig hvad folk udgyder af svineri, løgne og dumheder eller i bedste fald misforståelser, for at beskæftige masserne med produktion af vindmøller og spindelsvæv af kabelforbindelser, når ren kernekraft findes og anvendes overalt i verden.

Velmenende teknikere har sagt de vil vente på fusionsenergi, men den teori mener jeg opstod efter brintbomben, det var en atombombe suppleret med en brintbeholder. Brintens detonation fik a-bombens smeltebad til at spredes i kugleform, istedet for den lidt langsommere varmefrigivelse som giver paddehatformet sky. De har brugt mere end et halvt århundrede og milliarder på fusionsreaktorer, men jeg ser ingen sandsynlighed for at den teori bekræftes. Det kan vurderes ved at se youtube videoer derom.

  • 5
  • 39

Flere er åbenbart enige om at der er KÆMPE. Hvad problemet egentligt er ved få - desværre.
En af de største problemparametre er desværre den elektriske infrastrukturs skrøbelighed.
HVDC energi kan man ikke bare sådan lige losse ud på vekselstrømsnettet da energien er vanskelig at styre faseforholdene på. Jeg har en mistanke om at der kun er ca. 4 stationer der er i stand til at gøre dette, da TEKNIKKEN er meget anderledes end ved blot at hægte sig på den eksisterende spænding.
Stationerne kan ikke selv starte et vekselstrømssystem op efter et Black out. Det kan et kraftværk heller ikke, med mindre det kan starte fødevandspumperne op inden generatorerne bliver i stand til at levere energi. Det er som bekendt af få, fødevandspumperne der skaber trykket til turbinerne, når dampen er til stede i kedlerne.

En anden glemt parameter er stabiliteten i nettet, som vedligeholdes af de roterende jernmasser på kraftværkerne samt de i tomgang snurrende synkronstabilisatorer (jernmasser), der er de eneste, der kan optage 'stødene' fra ind og udkobling af større belastninger. Havde men ikke disse enheder ville nettet skvatte sammen meget ofte.
Skal lige minde om, at hvis to generatotrer kommer blot få grader ud af fase begynder der at løbe kortslutningsstrømme imellem dem, som medfører at relæbeskyttelsessystemerne udkobler nettet. Dette kan hurtigt medføre Black Out. Det er bl.a. dette, der gør det "besværligt" at indsætte HVDC energi ad libitum til nettet.
De politiske drømme om at nedlægge kraftværker er derfor UTOPI.
Drømmene om at elbiler skal kunne redde alt er ligeledes tankespin. Der var vist nævnt noget med ca. 13 milliarder kroner investering for at muliggøre disse tanker (løst taget + bl.a. og flere ting).

Det bliver da fornøjeligt at få startet Kriegers Flak møllesystemet op om få år, men dermed får man brug for en større "kam" til det flyvske hår, man har tillagt sig i de styrende organisationer her i landet.

Det er da fint, at tænke på naboerne, men hvorfor ser man ikke på egne indre forhold i større stil. Der er vist gået for meget "købmand" i tingene.

Så er der nogle, der siger at det er CO2-forurening at fyre med 'grøn energi' = træflis og lignende, men jeg skal da lige minde om at når træ rådner (hvad det gør) frigives CO2 som ved forbrænding. (Der skal blot lige passes på partikelforureningen - hvilket gøres i kraftværkerne). Man kunne da også etablere nogle mindre og håndterbare Atomkraftværker (der findes moderne teknik der gør dem langt mindre 'farlige', så Fussionskraft behøvses man ikke vente i det uendelige på (til ufattelige priser). Måske dør vi af mikroplastforurening inden.

OPSLAG: Kære regering m.fl.. Få presset priserne på brugbare VillaVarmepumer (Luft/Vand) ned på et fornuftigt niveau (se hvad de koster i Kina og fjern noget af profitten her i landet)
De skal ikke koste mere end hvad et moderne gasfyr koster.
Med den nyeste kølemiddelteknik kommer man op på brugbare COP værdier så samfundet får fornøjelse af teknikken.
Glem meget af det Grønne - minder for meget om misundelse.
Teknoilogi er ikke Teknik, men kendskab til konsekvenserne ved brug af Teknik. (Det har man også blandet sammen, så man bare "teknologier" derudaf, uden kendskab til konsekvenserne).

Jeg nynner vist lidt af: ...., men bortset fra det, fru kammerherreinde, så går det godt, så går det godt.
(Der er flere, der synger lidt bedre, end de kan!!! ;-D )

  • 9
  • 18

Ja... det haster med elektrificeringen af samfundet, frem for at kaste milliarder ud i nye udlandsforbindelser. Men hvad er egentlig barrieren for at vi bruger den megen VE-strøm til at producere eletrofuels..?
Hvad hindrer - ud overlovgivning - at en del af de 5 mia. kr. Energinet.dk årligt får ind via elregningen, kunne bruges til andet end kabler, fx til etablering af anlæg, der producerer elektrofuels.... teknikken er vel klar....og hvis strømmen er stort set gratis,... så begynder det vel at ligne noget..... det kan så erstatte fossile brændsler, mens vi venter på det hele bliver elektrisk...
Hvor meget elektrofuels kunne være produceret i søndags og til hvilken literpris...?

  • 6
  • 7

Hvor meget elektrofuels kunne være produceret i søndags og til hvilken literpris...?


Gode spørgsmål, som jeg forsøger at få min kollega Bjørn til at give nogle bud på i vores avis snart.

Men foreløbig er der altså ingen grund til overdreven optismisme. Denne rapport fra organisationen, der afslørede Dieselgate, dækker godt nok Tyskland, men er spritny:
https://theicct.org/sites/default/files/pu...

Et par citater:

Electrofuels will be severely constrained by cost in 2030. Due to the expense of achieving additional dedicated renewable electricity generation in conjunction with energy losses during conversion, we estimate that negligible volumes of electrofuels will be available for Germany in 2030, though long-term opportunities will emerge as the cost of renewable electricity continues to decline.

Og

With incentives of €2 per diesel-equivalent liter advanced fuels can provide 2.6% of overall transport energy demand, or 5.2% when current credit multipliers are applied.

Altså er electrofuels ingen umiddelbar klimaredning for transportsektoren, selv ikke ikke med 15 kr/l i tilskud. Bevares, det kan være andre tal, hvis der er tale om dansk overskuds-vindkraft, men hvor meget mon?

  • 17
  • 2

Lige nu og her kan man fra regeringen side priotere varmepumper i steder for træpille, naturgas og olie fyr. Man kunne sikkert give et heftigt tilskud til omlægning da afgifterne på strøm er større end i hvert fald træpiller jeg er ikke sikker på naturgas og olie. Men her kunne man så skrue på afgifterne.

  • 9
  • 1

Den egentlige begrænsning er at det ikke er rentabelt at køre disse anlæg når der kun er overskuds produktion(du skal have meget infrastruktur til at kunne konverterer en meget stor kapacitet men i relativt korte perioder af gangen) og at det ikke giver mening rent klimamæssigt at lave electrofuels på baggrund af feks. Kul og andre fossiler mm.

Hvis vi nu havde noget atomkraft som grund og regulerkapacitet kombineret med vores VE ville det give god mening fordi konverteringen af electrofuels kan nok godt justerer op og ned i produktion og dermed regulerer elnettet for den ustabile vind og samtidigt øge kapacitetsfaktoren for både atomkraft og vindkraft og køre produktion af elektrofuels 24/7 med høj EROI at det muligt kan konkurerer med fossiler.

  • 5
  • 15

Som en side bemærkning har en forsker fra et dansk universitet lige haft et gennembrud i at teste en ny elektrode til at konverterer CO2 til CO gas som er nødvendig for at producerer electrofuels. Den har ikke de samme problemer som konventionelle elektroder lavet af nikkel, som havde lav levetid/effektivitet grundet opbygning af sod/kulstof overflade.

  • 5
  • 1

Nej vi lever i en kommerciel verden. Alles kamp mod alle. Norge har en indbygget lagrings kapacitet i al deres vandkraft. De ved hvad de skal have for at lagre strøm for os. Og kan bruge den lagrings kapacitet selv når de har vindkraft nok

  • 12
  • 3

Allan Olsen

Jo det er et kæmpe problem at enten har vi for meget eller også for lidt.
Det er et kæmpe problem for økonomien. Løsningen er naturligvis lagring af energi i en eller anden form men det lyder jo ikke hverken billigt eller effektivt.

Staten kan ikke lide emnet fir det fordobler prisen for indenergi og det skal komme som en overraskelse senere!

  • 6
  • 18

Det illustrerer meget tydeligt det kæmpe problem vi har med vindenergi. Nemlig at vi risikerer at få for meget af det.


Jeg kan ikke få øje på noget problem. Vil vi forsyne os med denne varierende energi, så bliver der perioder med for meget og perioder med for lidt.
Når der er for meget så stop da produktionen, sådan har de gamle kraftværker altid virket. Det slider ikke på møllen og når der er behov igen så starter den. Vindmøllestrøm er jo så billig, så om de kører eller ikke kører betyder ikke så meget.
Hvis vindmølleejerne er kede af det, så må de selv sørge for at gemme ekstraproduktionen til tider med mangel, eller prøve at afsætte deres produktion.
El fra vindmøller er ikke en lille nicheproduktion mere, de leverer som de store kraftværker og må så også agere som sådan.

  • 25
  • 3

Vindturbiners natur er at de skal udstyres med energilagring. Blæser det meget lagres der og for lidt så bruges der af lagret. Det kan da ikke være svært at forstå.
Det er et kæmpeproblem at vi ikke kan lagre.

Statens midlertidige strategi er at drive gasturbiner når der er for lidt.

  • 3
  • 14

Og kan bruge den lagrings kapacitet selv når de har vindkraft nok

- og Norge får som sagt snart vindkraft i overskud!:

Sidste år investerede Norge 40 milliarder i kraftforsyningen, enten i form af udbygning af vind eller opgradering af elnettet for at få trans- porteret vinden ud. Man planlægger at bruge det samme beløb i år, og det skal gerne holde flere år frem i tiden. Norge skal være en større vindkraftnation end Danmark. Det har især én konsekvens: at vi nordmænd ikke vil kunne blive ved med at importere energi fra Danmark, siger Festervoll.
»Det ser ud til, at Norge får et vindkraftover- skud. Allerede nu producerer vi mere, end vi har brug for; på et normalt år har vi et nettooverskud af kraft, men det har vi kunnet regulere. Det kan vi ikke med vindkraften.«...

https://imgur.com/QN243H6

  • 3
  • 9

OPSLAG: Kære regering m.fl.. Få presset priserne på brugbare VillaVarmepumer (Luft/Vand) ned på et fornuftigt niveau (se hvad de koster i Kina og fjern noget af profitten her i landet)
De skal ikke koste mere end hvad et moderne gasfyr koster.
Med den nyeste kølemiddelteknik kommer man op på brugbare COP værdier så samfundet får fornøjelse af teknikken.


Regeringen gør det modsatte. Der er krav om årlige eftersyn, der koster ca. 1000 kr. om året, fordi man hævder at der er mere end 1kg gas. Gassen er dog udenfor, og ikke i indedelen. Sammenlignes med naturgasfyr, hvor mængden af gas i udedelen er langt større, så skal de kun have eftersyn hvert andet år, eller hvert tredie år. Regeringen er IMOD varmepumper. De har netop sænket støtten med 2000 kr. Da vi havde en borgerlig regering, var den 4000 kr. på de billige varmepumper, så de kunne fås til en fornuftig pris. Nu er den sænket til 2000 kr. Dog stadigt 4000 kr. for de meget dyre varmepumper, der er så dyre at støtten ikke mærkes. Jeg fik min panasonic varmepumpe da støtten stadigt var 4000 kr. og det betød at jeg kunne få den til ca. 3600 kr.

  • 6
  • 4

Due to the expense of achieving additional dedicated renewable electricity generation in conjunction with energy losses during conversion,


Hverken prisen for at udbygge med vedvarende energi eller konverteringstabet er af betydning, hvis man skal se muligheden for at konvertere 'overskudsstrøm' til elektrofuels. Det, der her er afgørende er kapacitetsinvesteringen for den proces, der benytter strømmen sammenholdt med den tid, der er 'overskudsstrøm' til rådighed.

  • 3
  • 0

Så derfor skal der knaldes nogle flere vindmølleparker op 🤪
Vi må hellere komme igang med at udvikle nogle energilagre. Danmark er jo ikke det eneste land der satser på vind. Vi kan jo ikke alle sælge til hinanden når det blæser.

  • 14
  • 1

Elbørsen Nordpool opgør mængden af specialregulering, som i 15 af søndagsdøgnets timer lå lige over og lige under 1 GWh. Det kræver flere analyser at finde frem til, hvor meget af reguleringen som stammer fra, at danske vindmølleejere tog sig betalt for at stoppe vingerne. Carsten Vittrups mavefornemmelse siger ham dog, at det er omkring halvdelen.

Med det udgangspunkt er det altså sådan ca. 500 MW dansk vindkraft, mere end selv den største havmøllepark, som har koblet ud, selv om den kunne have produceret endnu mere grøn strøm.

Så var det tysk vindenergi? Og indgår det i beregningen (modregning) af 30 % mere strøm danske vindmøller producerede. Og hvis tyskerne ikke aftog overskuddet, var det så svenskere og nordmænd? Eller blev danske møller bare lukket ned mod betaling.
"Vi får vel svarende i næste afsnit" ;-)

  • 5
  • 2

selvom det var imponerende hvor folk peb og brokkede over priserne fra 17-20 i vinterhalvåret.

Hvilket bare intet har med produktionspriserne at gøre, men er Radius' måde at øge deres indtjening på, og faktisk direkte saboterende for den grønne omstilling.


Radius prisdifferentiering var/er ikke en måde at øge indtægterne på, men et forsøg på at flytte forbruget væk fra peak-perioderne og dermed skabe plads til distribution af mere el (f.ex. til elbiler og el-varme) uden at skulle investere i udvidelser af kapaciteten.
Det har ganske rigtigt ikke noget med produktionsprisen af el at gøre. Men på samme måde kunne man forbedre udnyttelsen af produktionskapaciteten ved en omlægning af elafgifterne, så afgiften bortfalder, når spotprisen er lav.

  • 6
  • 0

Begrænsningerne til Sverige og Tyskland er indtil videre et faktum. Måske er det lettere at forstærke forbindelserne til Norge og Holland.

SH løser selv en del af problemet da de næste år skulle være færdig med deres 1,3 GW forbindelse til Norge, så det vil nok være spild af penge for Danmark at forstærke deres forbindelser til Norge.

Ved udgangen af 2021 lukker det sidste kernekraftværk i SH og et år senere de sidste kernekraftværker i Tyskland hvilket selvfølgelig også vil gøre det lettere for Danmark at komme af med mere el.

Hvis borgerne i de 2 nordtyske bystater Bremen og Hamborg så ville ombygge deres kulkraftværker til gaskraftværker der udelukkende skal sikre nok el når der ikke er nok vedvarende energi vil vi kunne eksportere endnu mere el.

I det hele taget kunne vi udnytte meget mere af den el når det blæser kraftigt ved for eksempel at bruge el-patroner til opvarmning af fjernvarme når vi har kraftig overskudsproduktion af vind og sol energi. Det kræver vel egentlig kun at politikerne er villige, for jeg tror at langt den største del af befolkningen i både Danmark og Tyskland er positivt indstillet over for den vedvarende energi og en bedre udnyttelse af den. Hvis ikke så må man næsten være tilhænger af diverse konspirationsteorier, men det plejer at være et lille men meget højtråbende mindretal, som politikerne af en eller anden grund lytter alt for meget til.

  • 3
  • 1

Svend:
1. Ja, selvfølgelig kan vi blot stoppe xxx kW vindenergi, når de producerer for meget.
Men det er dyrt! - Du kalder det billigt, men det er fordi en masse følgeudgifter IKKE er medregnet. ekstra transformatorer ekstra elnet, bl.a. højspændingledninger ned gennem Jylland - og værst: Viking Link, der koster 11 mia kr, som ikke er indregnet i kWh-prisen.
2. Ellagring i stor stil er ikke opfundet endnu (kun lande med vandkraft kan gemme vandet, når det blæser), så alle, der skriver, at vi blot skal lære at gemme el-energi, snakker om fugle på taget!
3. Problemet i Danmark er, at vi bygger masser af vindmøller, FØR vi har lært at bruge den svingende effekt. Vi skulle (logisk!) først støtte elbiler, varmepumper, anlæg til produktion af biofuel, indføre differentierede eltariffer (høj elpris, når det ikke blæser og lav pris (gratis?), når det blæser, ... osv osv.
4. Og derefter kan vi bygge masser af vindmøller. - vi gør det omvendt!

  • 11
  • 14

Hvis den reelle pris på energien slog igennem hos forbrugerne ville problemet med overskudsel løse sig af sig selv. Hvis strømmen var gratis eller næsten gratis skal vi forbrugere nok finde ud af at bruge løs af den. Skrue ned for radiatorerne og tænde varmeblæsere i stedet for. Vaske, bage og alt muligt. Men det kræver at elafgiften bliver variabel, afhængig af den aktuelle elpris.

  • 13
  • 4

Regeringen er IMOD varmepumper. De har netop sænket støtten med 2000 kr. Da vi havde en borgerlig regering, var den 4000 kr. på de billige varmepumper

Det hænger ikke økonomist sammen at du kan købe en varmepumpe til 3600kr, fordi staten giver et tilskud på 4000kr.
Det er klart at det ikke kan fortsætte, udlejere kan købe 100 varmepumper hver 5 år og sælge dem ud af landet med 1000-3000kr fortjæneste per stk. Det får vi ikke flere varmepumper af i Danmark.

  • 9
  • 2

> Due to the expense of achieving additional dedicated renewable electricity generation in conjunction with energy losses during conversion,
Hverken prisen for at udbygge med vedvarende energi eller konverteringstabet er af betydning, hvis man skal se muligheden for at konvertere 'overskudsstrøm' til elektrofuels. Det, der her er afgørende er kapacitetsinvesteringen for den proces, der benytter strømmen sammenholdt med den tid, der er 'overskudsstrøm' til rådighed

Det er alt sammen rigtigt, men der bliver naturligvis konkurrence om overskudsstrømmen, når vi snart kan bruge den til varmepumper, elpatroner, elbiler, brint, electrofuels mm. De teknologier, der bedst nyttiggør overskudsstrømmen kan betale den højeste pris for den, hvorved de mindre effektive teknologier (så som electrofuels) kommer i bageste række. Det er det, den tyske rapport påpeger sammen med det faktum, at ineffektiv produktion af brændstof til ineffektive stempelmotorer kun kan dække en lille del af behovet. Elektrofuels er således ikke engang en overgangsløsning... Af samme årsag mener nogle eksperter, at eketrofuels bør reserveres til fx fly, hvor der ikke er gode alternativer endnu. Det har iflg en anden aktuel artikel i Ingeniøren adskillige gavnlige effekter både ift CO2 og jetstribernes klimaeffekt: https://ing.dk/artikel/trods-20-ars-forskn...

  • 7
  • 1

Problemet med den uforudsigelige og varierende såkaldt vedvarende energi kan naturligvis mindskes med varierende priser på El.
Ikke bare for forbrugere men også for producenter.
Det har været foreslået og forkastet for over 30 år siden http://wp.me/p1RKWc-1e
Men hvis man vil være grøn – med mindre CO2 – så ved vi alle at svaret er atomkraft.
Men det vil man ikke. - Så hellere fortsætte med at ødelægge klimaet.

  • 4
  • 23

Eletrofuels lyder tiltrækkende indtil man begynder at regne på prisen.
Russisk gas kan købes for under en fjerdedel af de mest optimistiske fremskrivninger.

  • 6
  • 5

De problemer du nævner med stabiliteten af AC-nettet ved omformning af HVDC er vist mere eller mindre løst med voltage-source converters, der fx bruges ved COBRA-kablet. Fx black start og filtrering.

  • 9
  • 1

Strøm fra vindmøller er intermitterende, med belastningsmæssig karakter på transmissionslinien, der kan sammenlignes med fjernvarmerør, som udstyres med ekspansionssløjfer, for at kompensere for rørmaterialernes længemæssige varmeudvidelse.

Sliddet på gamle søkabelforbindelser eksempelvis mellem Danmark og Norge kan have været minimalt eller tåleligt. Men den forholdsmæssige belastningsvariation ved "rene vindmølle strømkabler", og dermed fysisk slid på isolationmaterialet er næppe specificeret endnu, men kan have en 25- 50 x X faktor.

Jeg kender ikke hvilke materialer der indgår i søkabler, men det samme som benyttes i de diffusionstætte PEX rør forekommer sandsynligt, jeg mener at have hørt de består af flourforbindelser, men det lykkedes mig ikke at finde dokumentation derpå.

Eksempelvis NKT eller hvad de nu hedder, kan have kronede dage, men hvad med miljøet?

  • 3
  • 11

Tyskerne må se at få taget sig sammen til at lave nogle ordentlige transmissionslinier, men vi ved jo selv fra vestjyderne, hvor nødigt man vil have elmaster i baghaven...

Hvad mon det koster at kompensere alle, som kan se disse højspændingskabler fra deres haver med et antal 100.000 kr i forhold til hvad vi kan tjene på, at tyskerne hellere vil betale end at se på dem selv?

Noget helt andet: Selv om jeg promoverer energilagring ved Power2X så meget jeg kan, så er det langt billigere for samfundet at nyttiggøre disse peaks ved at skrue op for alt, hvad der kan skrues op for (varmepumper, opladning af elbiler, dyppekogere, m.m.) og sekundært at sende strømmen til egne med underskud. Men at sende adskillige GW over lange stræk gennem et allerede tætbebygget Europa er dyrt. Så dyrt, at de der taler om energiøer i Nordsøen taler om at konvertere strømmen til brint og evt. videre der, i stedet for at sende strøm.

  • 4
  • 1

Af overskuddstøm, der jo i princippet er gratis, skal man producere et energitungt kommercielt produkt, som man så kan sælge til markedspris, fra en fabrik der automatisk starter op når overskudsstrømmen er der. Evt kan fabrikken køre på vågeblus hvis der kun er strøm til markedspris. Kunne ammoniak være produktet? Vindmølleejerne skulle tvinges til at investere i sådanne fabrikker.

  • 2
  • 9

Christian! - Du over/under driver! Mit skøn er, at der er overskudsstrøm i 10-15 % af tiden, men det er stadig for lidt til at gøre et biofuel-anlæg (og andre kemiske anlæg) effektive.

  • 5
  • 1

Christian! - Du over/under driver! Mit skøn er, at der er overskudsstrøm i 10-15 % af tiden, men det er stadig for lidt til at gøre et biofuel-anlæg (og andre kemiske anlæg) effektive.


Det er ikke relevant om der er overskud inden for det begrænset område kaldet "Danmark". Det interessnte er om prisen er tilstrækkelig lav eller negativ således at der er en forretning i at udnytte strømmen til en proces der ellers ikke kan betale sig... Og det er den kun i 1-2 % af tiden...

  • 5
  • 1

Michael: Det har du muligvis ret i (?) men det lyder - for mig - lidt mystisk! - for selv store områder (Nordeuropa) har næsten altid kraftig vind samtidig. Hvorfor kun1-2 % af tiden?

  • 2
  • 1

Christian! - Du over/under driver! Mit skøn er, at der er overskudsstrøm i 10-15 % af tiden, men det er stadig for lidt til at gøre et biofuel-anlæg (og andre kemiske anlæg) effektive.

Det antal timer der er eloverløb i dag er overhovedet intet problem samfundsmæssigt. Men sol + vind udgør kun 9% af Danmarks totale energiforbrug (!) og hvis vi skal dække det hele med VE, skal der bruges 7 gange så meget (2017 tal), iflg. mine beregninger, som der er for kompliceret at redegøre for her. Det totale bruttoenergiforbrug falder ved konvertering til el, fordi det er mere effektivt. Til gengæld er der tab ved konvertering fra elektrisk energi til elektrofuels. Elektrofuels er derfor kun i mindre grad effektive som lager, og nok slet ikke på kort tidshorison (mindre end en uge), men kan flytte energi fra sommer til vinter. Deres primære funktion bliver at dække forbrug til langdistancetransport.

Fabrikker til elektrofuels skal have mange driftstimer, som Christian ganske rigtigt angiver. Ved 7 gange så meget sol + vind bliver der 'eloverløb' ca 85% af tiden, så det giver masser af driftstimer. Men problemet består, hvis vi har 50 GW VE, som hamrer derudaf. Kun ladning af 1 mio elbiler (11 GW) og dyppekogere i varmeproduktion kan optage disse spidser. Flytning af ladning af elbiler (søndagens vindproduktion kunne planlægges mindst 24 timer i forvejen, så den app man har til at styre sin opladning, lader mindre på batteriet dagene i forvejen) er den allerbilligste måde at absorbere ekstra VE på, da det ikke koster nogen investering i hardware, som ikke allerede er i bil+lader. Dyppekogere er billige i investering, og behøver dermed ikke mange driftstimer. Desuden bliver i oftest betalt af reguleringsydelser.

  • 7
  • 1

Det er det, den tyske rapport påpeger sammen med det faktum, at ineffektiv produktion af brændstof til ineffektive stempelmotorer kun kan dække en lille del af behovet. Elektrofuels er således ikke engang en overgangsløsning... Af samme årsag mener nogle eksperter, at eketrofuels bør reserveres til fx fly, hvor der ikke er gode alternativer endnu.

Vi kan lige så godt glemme ALT om at producere elektrofuels til at erstatte benzin. Det bliver 4-10 gange så dyrt pr. kWh træk på hjulene som 'direkte' drev via batterier!

Desuden kan der ikke skaffes ikke-fossil kulstof nok til at dække forbruget til andet end flytransport. Faktisk kan man stort set allerede konkludere, at skibstransport skal bruge ammoniak (kan anvendes i let modificerede dieselmotorer), således det ikke kræver yderligere kulstof (CO2 fanget fra cement/affald/biomasseafbrænding).

Alternativt kan man anskue det således, at marginalprisen for yderligere CO2 stiger kraftigt (ultimativt kan CO2 skaffes fra luften, men det er meget dyrt), hvorimod fly kan betale flere gange mere for deres brændstof end skibe kan - pga. konkurrence og kundernes betalingsvillighed.

Fun fact: forbruget af jet fuel i DK er ca. 1,287 mio m3/a, svarende til en middel termisk effekt på ca 1.600 MW i hele træskolængder. Ved konvertering fra el til jetfuel vil nok kræves i størrelsesordenen 1,5-2,0 kWh/kWh, dvs. 2400-3200 MW kontinuerlig effekt. Altså svarende til 4.500 til 6.000 MW mærkepladeeffekt fra vindmøller.

Forbruget af benzin er ca. 50% højere (9.000 MW) end jet fuel og forbruget af diesel er knap 3 gange større (18.000 MW). Velbekomme!

  • 4
  • 0

hvad Norge angår, er man p.t. i gang med at udbygge vindkraftsektoren betragteligt. Så nordmændene ville sikkert elske en (større) transmissionslinie, der kunne lette eksporten af deres overskydende vind-el!(?) ;)

I løpet av et par år er vi Norge oppe på 15-20 TWh vindkraft (per år, ca det samme som Danmark i dag!). I løpet av 10 til 20 år vil vi produsere strøm for ca 40 (danske) øre per kWh fra flytende vindturbiner i norsk økonomisk sone, og disse vil ha en utnyttelsesgrad opp mot 60%! Videre vil en kunne forsyne hele EU med strøm om en bygde ut en mindre del av dette arealet (norsk økonomisk sone)!

Dersom Norge kunne dekke 100% av eget forbruket vind (og sol), kunne en tenke seg at all bassengkraft(i stedet for en mindre del i dag) var del av et europeisk strømlager. Dette stømlageret er på ca 140 TWh (per år) i dag, men kan lett utvides ved utbygging av pumpekraft. Et kunstig anlagt basseng (Blåsjø) på ca 1000 meters høyde har i dag en årskapasitet på 7,8 TWh (men tar tre år å fylles naturlig). Dersom dette bassenget ble fylt og tømt en gang i måneden, ville denne sjøen alene ha en årskapasitet på 94 TWh (ikke uten enorme omkostninger inklusive miljø etc). Tilsvarende kunne pumpekraftverk bygges for mange andre basseng slik at totalkapasiteten kunne være i størrelsesorden 400 TWh til strømutveksling, hvilket er ca 13% av EU's strømkonsum/produksjon (ca 3.100 TWH i dag). Altså et enorm bidrag til energibalase i Europa.

I et pumpekraftverk vil turbinen også kunne kjøres som pumpe. 100 kWh inn til pumpen vil gi ca 85 kWh ut fra turbinen. Fra et punkt i Danmark vil en kunne sende 100 kWh til Norge og etter en uke eller to (når det ikke er vind og solen ikke skinner) vil en få tilbake opp mot 80 kWh. Ganske bra!

I takt med at norsk oljevirksomhet må trappes ned med 80% innen 2050, vil en kunne fase inn arbeidskraft og eksportinntekter basert på det som skal til å utveksle strøm med EU i virkelig stor skala.

I Norge har vi masse ferjer til våre fjorder og disse vil i løpet av et par år alle være elektrifiserte. Lang kysten har vi hurtigående båter, katamaraner som i et anbud nå tilbys som batterielktrisk versjon med driftstid (rekkevidde) på 3,5 timer og fart på ca 30 knop.

I løpet av få år vil elbiler totalt dominere nybilsalget (ca 50% i dag). Elbusser er på full fart inn. Fra Sverige og Finnland får vi forhåpentligvis snart elektrifiserte anleggsmaskiner.

I løpet av neste tiår forventer en at elfly fases inn på det store kortbanenettet lsngs kysten i Norge og Nord-Norge. Å kvitte seg med fossile drivstoff skal ikke stå på Norge (paradoksalt nok)!

Skip kan enkelt bygges om til batterielektrisk (godt kjent i Danmark) eller hybridløsninger med for eksempel hydrogen/brenselsceller. Nye langdistansefly bør utvikles med flytende hydrogen som drivstoff. Dette er noe av det som tar mest tid dessverre og som raskest bli verre år for år (hele verden vil fly i stadig større grad og lengre). Fly har en levetid på ca 25 år og kan ikke ombygges til hydrogen (stort volum på tankene).

Danmark med sin meget store andel med fjernvarme, kan gjøre en formidabel innsats med å utvikle langtidslagring av varme i store sjøer (fra sommer til vinter for eksempel). I det hele tatt bør Danmark gå løs på sin neste energirevolusjon (etter vindturbiner) som går på å kunne basere seg 100% på fornybar energi og samtidig mestre energibalanseringsproblematikken. Bør kunne bli en kjempeindustri for eksport!

  • 9
  • 0

Hvorfor er det lige, at det er mere slemt at stoppe en vindmølle, ved for meget produktion, end at stoppe konventionelle kraftværker i samme situation. Vi har altid i fortiden stoppet og startet produktionskapacitet efter forbruget. Vi har altid givet nogen penge for at have produktionskapacitet til rådighed, selv om vi ikke brugte den. Det gør vi så også nu. Selvfølgelig skal vi ha nogle batterier til både spids og til opbevaring. Og selvfølgelig skal vi have mulighed for at lave varme med el. Så kom igang!
PS: Selv de højt besungne hammer dyre kernekraftværker, kører ned i last om natten, men mindre man har lager muligheder (som fx i Schweiz, hvor man har pumpe kraftværker)

  • 4
  • 0

Hvorfor er det lige, at det er mere slemt at stoppe en vindmølle, ved for meget produktion, end at stoppe konventionelle kraftværker i samme situation. Vi har altid i fortiden stoppet og startet produktionskapacitet efter forbruget.

Ved konventionelle kraftværker skal man bruge en energi kilde til at producere strøm, det ligegyldigt om det er brugt kul, gas eller biomasse, hvilket alt sammen koster penge at importere eller producere.

Ved en vindmølle er vinden gratis men selvfølgelig mere ustabil set over et helt år, men vindmøllen skal ikke betale ekstra for den brugte energi, så selvfølgelig vil det økonomisk være billigere for forbrugerne hvis man lukker ned for de konventionelle kraftværker.

  • 2
  • 2

Ved en vindmølle er vinden gratis men selvfølgelig mere ustabil set over et helt år, men vindmøllen skal ikke betale ekstra for den brugte energi, så selvfølgelig vil det økonomisk være billigere for forbrugerne hvis man lukker ned for de konventionelle kraftværker.

Ved effekt regulering på kraftværker indgår tilkald af ekstra bemanding for at holde styr på balancen mellem kedel og turbine, ellers ryger kedlens sikkerhedsventil, så dampen ryger ovenud. Dertil kommer at anlægget slides mest under lastændringer og deraf følgende temperaturændringer, for hver lastændring kan der udregnes udgifter til ekstra vedligeholdelse, som for hver regulering ligger i et antal hundrede tusind kroner.

Nettets små hurtige lastudsving optages nemmest af eksempelvis gasturbine- eller motordrevne generatorer, men deres brændstofomkostninger kr/kWh er større end kraftværker med kedel, som kan benytte mere primitive brændstoffer.

Vindmøller har automatisk ind/udkobling og uden bemanding, så det kan ikke være anderledes end som fordelingen er nutildags.

  • 0
  • 8

Ved effekt regulering på kraftværker indgår tilkald af ekstra bemanding for at holde styr på balancen mellem kedel og turbine, ellers ryger kedlens sikkerhedsventil, så dampen ryger ovenud. Dertil kommer at anlægget slides mest under lastændringer og deraf følgende temperaturændringer, for hver lastændring kan der udregnes udgifter til ekstra vedligeholdelse, som for hver regulering ligger i et antal hundrede tusind kroner.

Det meste af det beskriver kan klares på centralt hold så der er ikke nødvendigvis behov for det store indkaldte mandskab.

Østrig har for få måneder siden taget et nyt pumpekraftværk i brug og det hele styres centralt hold, hvor de samtidig styrer flere andre kraftværker. Det samme gør de i Norge hvor der heller ikke et et mandskab på hvert enkelt kraftværk. Om du laver en regulering på selve kraftværket eller om du laver samme regulering flere hundrede kilometer væk betyder ikke noget for de data de får er nøjagtig de samme.

Det store problem med de konventionelle kraftværker er vel de ansatte, som selvfølgelig mener at de 100% uundværlige, men i princippet er der ingen af os der er uundværlig men jeg har da haft kollegaer der mente at de var 100% uundværlige og at virksomheden ville gå konkurs hvis de blev fyret, men typisk overlever sådan en virksomhed sagtens tabet af den helt uundværlige medarbejder.

  • 3
  • 1

Tak for artiklen, vi glæder os over at der produceres en masse vindkraftel. Men hvordan er forsyningssituationen på en kold og stille hverdag ? Måske INGENIØREN snart også vil fortælle os lidt om den situation. Den er faktisk langt vigtigere.


Ja, overproduktion løses let ved at stoppe nogle af producenterne. Det er lidt sværere hvis der mangler produktion. Du kan jo ikke bede vindmøller og solceller om at skrue op medmindre du i første omgang har bedt dem om at skrue ned. Så må andre producenter eller udlandet tage over.
Bertel Johansen påpeger et væsentligt emne, selvom det er rigtigt at vi pt. ikke har haft problemer med hverken underforsyning eller overforsyning.

  • 2
  • 10
  • for meget produktionskapacitet er jo ikke noget problem for velfærdssamfundet, højest et problem for de der så ikke tjene penge og får tilskud.
    Men manglende produktion på en kold og stille dag er jo et alvorligt problem for velfærdssamfundet. Det er jo ikke alle der har installeret nøddieselgeneratorer som hospitalerne.
    Og derudover: Når vinden ikke blæser og det er koldt og mørkt: Hvor kommer elproduktionen så fra hvis det ikke er vindmøllerne og solcellerne og anden VE-kilde ?
    Måske offentligheden gerne også hører lidt om kernekraftens nødvendighed, om kulkraftværkernes nødvendighed og om begræsede muligheder for at importere el langvejs fra p.g.a. manglende forbindelser. Juhu-artikler som ovenstående har vi nok af. Hvad med lidt seriøsitet i nyhedsstrømmen ?
  • 2
  • 11

Måske offentligheden gerne også hører lidt om kernekraftens nødvendighed, om kulkraftværkernes nødvendighed og om begræsede muligheder for at importere el langvejs fra p.g.a. manglende forbindelser. Juhu-artikler som ovenstående har vi nok af. Hvad med lidt seriøsitet i nyhedsstrømmen ?


Hvilket der jo også er rigeligt af... Men alle artikler behøver jo ikke handle om at atomkraft nu er nødvendig for at dække 2-4% af vores årsforbrug af el eller at vi stadig har omkring 25 % af elforbruget dækket af kul, olie og gas... De artikler ser vi hvert eneste år når der kommer en ny beregning.

Vi har et mål om at der skal være lukket ned for kul, olie og gas i 2030. Pt er der intet der tyder på at vi ikke når det mål. Men der kommer jævnligt artikler om at Ørsted vil have lukket deres kulkraftværker senest i 2025 og i Esbjerg var fjernvarmen ikke klar til 2022 da det kulkraftværk ville lukke ned... Hvis nogen skriver en artikkel om at atomkraft i Danmark pludselig er nødvendigt, så vil det jo være at fylde folk med løgn og det er vel ikke formålet?

  • 14
  • 1

Men manglende produktion på en kold og stille dag er jo et alvorligt problem for velfærdssamfundet. Det er jo ikke alle der har installeret nøddieselgeneratorer som hospitalerne

Hvornår har du sidst oplevet manglende strøm i dine stikkontakter, pga manglende produktion, Bertel?

Når vinden ikke blæser og det er koldt og mørkt: Hvor kommer elproduktionen så fra

Hvordan kan du komme med dine påstande om manglende elproduktion, når du end ikke har styr på dét?

  • 9
  • 2

Det foregår som bekendt via ekstra lange kabler, der tildels opslides, men værst via deres ohmske modstand giver unyttig opvarmning af miljøet, som forbrugerne uretmæssigt skal betale?

Kurt.

Nu leder du vist med lys og lygte efter argumenter mod en hel nødvendig omstilling væk fra fossil energiforsyning.

Vi har i dag en rå elpris i Danmark, som ligger blandt de allerlaveste i Vesteuropa. Som ikke mindst skyldes vore udlandsforbindelser på eldistribution. Hertil den store effektivisering med kraftvarme, som blev gennemført i 1990-erne. Og videreført med verdens største andel vindkraft.

  • 7
  • 0

Vi har et mål om at der skal være lukket ned for kul, olie og gas i 2030. Pt er der intet der tyder på at vi ikke når det mål. Men der kommer jævnligt artikler om at Ørsted vil have lukket deres kulkraftværker senest i 2025 og i Esbjerg var fjernvarmen ikke klar til 2022 da det kulkraftværk ville lukke ned... Hvis nogen skriver en artikkel om at atomkraft i Danmark pludselig er nødvendigt, så vil det jo være at fylde folk med løgn og det er vel ikke formålet?

Uanset om du og dit thumb-up følge har økonomisk andel i kabelproduktion, kan du så objektivt redegøre for hvorfor du synes landets strømforsyning skal reduceres til at være afhængig af udenlandsk produktion?

Det foregår som bekendt via ekstra lange kabler, der tildels opslides, men værst via deres ohmske modstand giver unyttig opvarmning af miljøet, som forbrugerne uretmæssigt skal betale.

  • 0
  • 18

Kurt.

Hvorfor denne stråmand. ??

For at sætte tal på skadelig miljø opvarmning ved transmission af elektrisk kraft over store afstande, er beregning af strømvarmetab ud fra transmissionsliniernes ohmske modstand ikke tilstrækkelig:

Eksempelvis 250/450 kV linierne fordrer ekstra transformation af strømmen, faktisk to sæt transformations varmetab, hhv. spoletab og hysteresetab.

Ved søkabler eller når strømmen skal gennem ensrettere som fra vindmøller, er der yderligere ekstra varmetab som upåagtet tillægges forbrugernes strømregninger.

Produktspecifikationer fra stærkstrømskomponenternes producenter var tidligere underlagt internationale standarder, eks. DIN- og OECD normer, så at brugerne direkte på typeskiltet troværdigt kunne aflæse enhedens varmetab i forhold til ydelsen. Er den slags produktdata afskaffet for at fremme handel og omsætningshastigheden?

  • 1
  • 16

Så vi mangler blot et lagringsystem, så kan møllerne bare køre løs for fuld kraft i blæsevejr!?
Jamen løsningen ligger foran højre fod, når man ikke kan komme af med (læs Vil af med) den ekstra strøm, så fyr den af som forvarmning i de danske varmeanlæg, som ellers brænder træ, kul og andet af. Sæt afbrændingen på standby mens blæsten går over kongeriget.
What's not to like?

  • 8
  • 0

Jamen løsningen ligger foran højre fod, når man ikke kan komme af med (læs Vil af med) den ekstra strøm, så fyr den af som forvarmning i de danske varmeanlæg

Det sker allerede i stor stil i elkedlerne på en række fjernvarmeværker.
Indtil nu taler vi om mindre end 100 timer OM ÅRET, hvor vi har den situation. (Udtrykt ved negative elpriser på børsen)
Disse elkedler indgår også i balancering af elnettet på meget kort sigt, ved at kunne regulere forbrug af el og og ned med ssekunders varsel.
Jeg er ikke opdateret på hvor stor effekt vi har til rådighed i elkedlerne, men vil tro vi er langt forbi 1 GW.

  • 4
  • 0

Idéen med at anvende den overskydende el til varme er helt rigtig. Det giver en konvertering af el til sparet brændsel med 100% effektivitet. Det sparede brændsel er lagret el. Hvilken anden lagring giver 100%? ingen.
Hvis man oven i købet anvender elvarmen på et kraftvarmeværk, får man dobbelt virkning. El bliver til varme, som erstatter KV-værkets varme, men yderligere standses også KV-værkets elproduktion, hvilket yderligere nedsætter overskydende el.
Endelig er strøm fra vindmøller ikke gratis. De koster service og driftsomkostninger pr produceret kWh, som vist nok er 5-10øre. Det spares ved at lukke ned for vindmøllen. Dog er de fleste brændsler dyrere end det, og det kan derfor bedre betale sig samfundsmæssigt at anvende den overskydende el til varme.

  • 3
  • 0

Dog er de fleste brændsler dyrere end det, og det kan derfor bedre betale sig samfundsmæssigt at anvende den overskydende el til varme.

Ved elkraft produktion er varme et af lavværdi produkterne, med en markedspris på ca. 30 % af elektrisk strøm pr. kWh. -Din økonomiske model svarer til reciprokværdien af en varmepumpe, i bedste fald.

At forvente samfundet kan bære udgiften til et el distributions net som kan tåle det, forudsætter at folk ikke bruger deres indkomst på andet end elregningen.

  • 0
  • 10

Dog er de fleste brændsler dyrere end det, og det kan derfor bedre betale sig samfundsmæssigt at anvende den overskydende el til varme.Ved elkraft produktion er varme et af lavværdi produkterne, med en markedspris på ca. 30 % af elektrisk strøm pr. kWh. -Din økonomiske model svarer til reciprokværdien af en varmepumpe, i bedste fald.

El til varme på varmeværkerne anvendes naturligvis kun når det kan betale sig.
Det kan betale sig når spotprisen plus transport plus afgifter er billigere end brændlset på varmeværket.
Det sker normalt kun når elspot er negativ.
Negative elpriser opleves 50 - 75 timer PR ÅR. Altså ret sjældent.
Det elkedlerne også kan, er at deltage i op- og nedregulering.
negative elpriser og regulering giver samlet en størrelsesorden af 1.000 driftstimer pr år.
Elkedlernes produktion udgør med andre ord kun en meget lille del af et varmeværks samlede årlige produktion, men er vigtig for elnettets stabilitet.
De 30% er fra de gode gamle dage, hvor al el blev produceret på et kraftværk. Endda et kraftværk med en meget dårlig virkningsgrad.

  • 2
  • 0

kan du så objektivt redegøre for hvorfor du synes landets strømforsyning skal reduceres til at være afhængig af udenlandsk produktion?


@Kurt
Kan du objektivt redegøre for hvordan vi skal håndtere landets strømforsyning, når vi nu ikke må være afhængige af udlandsk produktion ?

Vi har ingen kul
Akraft ?? Vi har ingen klipper vi kan udvinde brændsel fra.
Begrændsede mængder biomasse, men vi har ikke stål til at bygge kraftværkerne med.
Manglende stål og andre metaller betyder også vi ikke kan bygge vindmøller og solceller.

Så helt objektivt: Hvad gør vi ?

  • 7
  • 0

Elkedlernes produktion udgør med andre ord kun en meget lille del af et varmeværks samlede årlige produktion, men er vigtig for elnettets stabilitet.

Dette standpunkt forekommer ikke logisk, fordi dermed tilstræbes nu et konstant forbrug, mod tidligere at vi blev vejledt til minimalt elforbrug.

Jeg vil godt vide, om standpunktet, "vigtig for elnettets stabilitet" skyldes en opstået nødvendighed i form af forbrug af strøm til varmelegemer, for at modvirke belastning af nettet med wattløs kVAr, altså ren kapacitiv strøm?

Når jeg skriver opstået, så skyldes det at denne problematik først blev alvorlig i midten af 1970'erne, som følge af dansk lokal kernekraft fravalg, og deraf forøget central strømproduktion fra kæmpe enheder, som nødvendiggjorde opførelsen af 250/450 kV transmissionslinierne. Jeg har lært at store forsyningssløjfers virkning på nettet er wattløs strøm: Selv uden nogen forbrugere tilkoblet, kan alene den strøm som forbruges til kablets mætning give skadelig opvarmning på dets første del, men om det kun gjalt flerfasede AC søkabler, ved jeg ikke. Men definitiv kapacitiv strøm, nøjagtig som til kondensatorbatterier, der er nødvendige for at kompensere for induktiv belastning, som strøm til store elmotorer; denne faktor er een gang tidligere blevet kommenteret med at pågældende lærer burde have undervist i roehakning, men din påstand om "vigtig for elnettets stabilitet" giver anledning til gentagelsen.

Da man valgte at udføre et næsten landsdækkende net af rørledninger til naturgas, istedet for at placere en gasgenerator på nordsøen og benytte det eksisterende elnet, skyldtes valget at civilingeniørernes beregninger viste at energitætheden i gas gav mindre transmissionstab, end dets transport som elektrisk strøm. I mange år var gaskomfur en stor besparelse for den enkelte forbruger. Nu virker det som om at man ignorerer det varmemæssige energitab fra elnettet.

Ved at elnettet og strømproduktionen udformes ulogisk og uden hensyn til elprisen, risikeres at det kommer til at henstå ubenyttet. Strøm til almindelig husholdning kan fint genereres med en DC/AC converter fra bilens akkumulator, og lokal varme/elforsyning med udnyttelse af spildvarmen benyttes. Eller nu hvor den nye liberalisme og dens privatisering driver rovdrift på samfundsmæssige strukturer som elnettet, bør frit valg af strømleverandør enten fransk eller svensk kernekraft, være en mulighed for aktivt at skåne miljøet, selvom den lange transmission betyder stor varmetilførsel til klimaet.

  • 0
  • 9

@Kurt
Kan du objektivt redegøre for hvordan vi skal håndtere landets strømforsyning, når vi nu ikke må være afhængige af udlandsk produktion ?

Vi har ingen kul
Akraft ?? Vi har ingen klipper vi kan udvinde brændsel fra.
Begrændsede mængder biomasse, men vi har ikke stål til at bygge kraftværkerne med.
Manglende stål og andre metaller betyder også vi ikke kan bygge vindmøller og solceller.

Så helt objektivt: Hvad gør vi ?

Grønland hører under det danske rigsfællesskab, der findes bjerge af mineraler til CO2 neutral strømproduktion via kernekraft, og vi kan være med til at udvikle thorium reaktorer.

For at få bedst udnyttelse af spildvarmen, skal den danske strømproduktion ske decentralt, den samlede driftsikkerhed forøges derved. Ca 8-10 af landets største byer kan få billig og CO2 neutral fjernvarme på deres konto derved.

Hver by kan så tilmed indrette deres egne gartneri, hvorved den lavpotentiale spildvarme som nødvendigvis og almindeligvis bortledes via kraftværkernes køletårne eller flod- og havvand, istedet kan udnyttes som jordvarme til stabilisering af planternes vækst, for derved at minimere energitab og samtidig mindske fødevare transport belastningen på landets vejnet.

Eksempelvis eller indledningsvis findes der monteringsklare kernekraft reaktorer, som kan indbygges i eksisterende kraftværkskedler, det er en mulighed for at komme i gang og få anlægsbesparelser, ved fortsat at benytte brugbare og eksisterende faciliteter.

  • 1
  • 10

Eksempelvis eller indledningsvis findes der monteringsklare kernekraft reaktorer, som kan indbygges i eksisterende kraftværkskedler, det er en mulighed for at komme i gang og få anlægsbesparelser, ved fortsat at benytte brugbare og eksisterende faciliteter.

Jeg har set en del PowerPoint (send flere millioner og om 5-10 år vil vi prøve at lave en prototype) projeter - men har du link til hvor man kan købe sådan en (helst med priser og leverings tid) der er mange udsteder i arktisk hvor man virkelig gerne vil have sådan en bandit.

  • 5
  • 0

Eksempelvis eller indledningsvis findes der monteringsklare kernekraft reaktorer, som kan indbygges i eksisterende kraftværkskedler, det er en mulighed for at komme i gang og få anlægsbesparelser, ved fortsat at benytte brugbare og eksisterende faciliteter.

Det er nok ikke realistisk, tankerne blev luftet i forbindelse med BN-800 reaktoren som i teorien har passende størrelse og dampdata. Dels er den nok mange gange dyrere end en kulkedel, og dels skulle man så indbygge en reaktor med en levetid på 40 - 60 år i et eksisterende anlæg hvor flere anlægsdele måske allerede har opbrugt halvdelen af deres levetid. Så er det bedre at bygge nyt og lade gamle kulværker køre til de er udtjent og så lukke dem.

  • 4
  • 1

Jeg har set en del PowerPoint (send flere millioner og om 5-10 år vil vi prøve at lave en prototype) projeter - men har du link til hvor man kan købe sådan en (helst med priser og leverings tid) der er mange udsteder i arktisk hvor man virkelig gerne vil have sådan en bandit.

De artikler eller links jeg havde set derom har jeg endnu ikke genfundet, men jeg har bedt hos a-kraft ja tak, fb-gruppen om assistance, idet jeg ikke kender særlig meget til markedet og de forskellige reaktor typer.

  • 0
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten