menu close Teknologiens Mediehus
Tog- og busselskaber kommer i de kommende år til at bruge et milliardbeløb på billethåndtering, som de kunne have kørt busser og tog for. Det nye elektroniske billetsystem rejsekortet viser sig nemlig nu at være tre gange så dyrt at håndtere som de gamle papirbilletter og buskort.
Alene transaktionsafgifterne for rejsekortet overstiger samtlige omkostninger ved at håndtere papirbilletterne. Det viser et notat, som landets største busselskab, Movia, har udarbejdet for Ingeniøren, og som for første gang viser ekstraregningen.
Movias driftsudgifter til rejsekort løber op i 134 mio. kr. om året. Desuden skal selskabet betale 57 mio. kr. af på det lån, som har gjort det muligt at udvikle systemet og installere rejsekort-standere i busserne. Klippekortet koster Movia 63 mio. kr. årligt.
Notatet alarmerer forskere, som følger offentlige it-projekter.
»Det er dybt sørgeligt, at vi skal vente så mange år på elektroniske billetter, og at det så ikke er ordentligt gennemtænkt, hvordan det skal give økonomisk mening for selskaberne,« siger professor Kim Normann Andersen fra CBS.
Han hæfter sig ved, at Movia skal betale 78 mio. kr. i afgifter til selskabet bag rejsekortet, for at passagererne tjekker ind og ud af busserne - mere end alle omkostninger til klippekort.
»Størrelsen af meromkostningerne til rejsekort er overraskende. Det burde altid være sådan, at de digitale ydelser er billigere end et papirbaseret system. Det er mystisk, at det her er omvendt,« konstaterer han.
Lektor Erik Frøkjær fra Datalogisk Institut på Københavns Universitet har fået aktindsigt i referater af fem års møder i den styregruppe, Transportministeriet har sat til at følge projektet. Gruppen har flere gange efterlyst tilstrækkelig information til at vurdere risici og økonomi, siger han:
»Notatet til Ingeniøren bekræfter formodningen om dårlig driftsøkonomi. Vi må væk fra it-moderniseringer, hvor der ikke er en fornuftig business case.«
Movia ejer knap en tredjedel af selskabet bag rejsekortet, mens DSB ejer halvdelen.
Ingeniøren har uden held forsøgt at få DSB til at udlevere sine driftsudgifter til rejsekort. I stedet har betalingskorteksperten Henning N. Jensen fra konsulentfirmaet Pluscon udarbejdet et skøn over bus- og togselskabernes samlede merudgifter over en periode på 15 år. Det lyder på en samlet merpris på 2,7 mia. kr. Tallet er justeret for den rationaliseringsgevinst, selskaberne kan opnå gennem forbedret data om passagerernes rejsemønstre og for forventede merudgifter til at vedligeholde nedslidte klippekortautomater.
Movia understreger i sit notat over for Ingeniøren, at selskabet ser rejsekortet som et 'reinvesteringsprojekt' mere end 'en business case med krav om en positiv nettoforretning'.
Direktør Dorthe Nøhr Pedersen vil ikke sige noget om eventuelle nedskæringer som følge af rejsekortet.
'Det, vi kan sige, er, at omfanget af den bus- og banekørsel, der bestilles af kommuner og regioner, samlet set hidtil har været stabil over årene', skriver hun i et svar til Ingeniøren.
Villy Søvndal har jo lavet at betale, godt nok troede jeg ikke han fik så meget udbetalt fra folketinget, men der kan man bare se.
I øvrigt kan enhver sige sig selv det vil være meget dyrere end en saks der klipper en bid af et stykke pap.
Alt i alt, endnu en IT-skandale, der oven i købet ikke virker!
ligesom IC4 skal det nok blive godt engang... det tror vi jo stadigvæk på her i DK, ik' :)
Denne rose er vist ikke blevet sået i Villys have ;o)
Det er dog utroligt det offentliges IT-projekter kan slå fejl, uden at man forsøger at gribe ind.
Jeg kan umiddelbart huske 3 IT-projekter som det offentlige stod bag, og som fejlede/blev droppet:
Amanda; arbejdsformidlingens dyrt indkøbte system, som man endte med at droppe.
NemId; som har vist sig at være knap så nemt at bruge, og som har vist ikke at være helt så sikkert som man troede. Her valgte man dog stædigt at holde fast i skidtet, og det er da også mit indtryk at det efterhånden fungerer rimelig godt.
Rejsekortet; har lidt under diverse større eller mindre problemer, igne valgte man stædigt holde fast i det (forståeligt nok, med alt det arbejde og alle de penge der er brugt allerede nu), og det er da gradist begyndt at virke nogenlunde.
Det eneste offentlige IT-projekt, som i min optik har fungeret som det skulle næsten siden begyndelsen, må helt klart være e-boks.
Næppe, regningen for den slags går ubeskåret til skatteborgerne - os alle sammen. Billet priserne er jo angiveligt for høje i forvejen, og servicen i den offentlige transport for ringe - siger man - så servicen skal udvides og forbedres til lavere billet indtægter. Regeringens logik! Det finansieres i forvejen via skatte 'billetten'.
Eneste trøst med den slags IT skandaler er jo, at det holder en masse IT folk og ledere i den offentlige sektor beskæftiget, inclusive de mange konsulenter der altid bliver samlet sammen om den slags opgaver.
at på sigt vil det billigste være bare at skrotte systemet.
Der tænkes overhovedet ikke i disse projekter.
Sund fornuft er en mangelvare!
Før et projekt:
Hvem opnår mest?
Det er blevet en dårlig vane, at søsætte projekter, hvor hovedfokus ligger på "systemerne", fremfor slutresultatet.
Derfor bliver lorteprojekter, som koster skatteyderne milliarder, uden forbedringer på noget niveau, holdt i live, da projektet og dets systemer er blevet målet i sig selv.
"at på sigt vil det billigste være bare at skrotte systemet."
Vil det billigste mon ikke være at skrotte systemet med det samme?
:o|
Nu skrev Stig Larsen jo ikke på hvilket sigt - det kunne jo være på kort sigt. ;-)
....er at trykke en håndfuld klippekort mere og rulle dette skandaleprojekt langt ud på en losseplads...
Gennemskueligheden for forbrugeren er ikke eksisterende (klippekortet løser dette ved et simpelt kig på kortet), der er talrige eksempler på at deres IT system / funktionalitet hører hjemme i 80'erne (tak PHK), pendlerordingen er langt bagud, prisen bliver højere og man sparer ingen nævneværdig rejsetid ift. den nuværende løsning.
Behold klippekortet og de trykte periodekort - begynd gradvist at lave en mobil application, der i første omgang fungerer som et klippekort, på sigt gradvist noget lokationsbestemt til/fra funktionalitet, som kan rulles ud uden de store risici.
Og nu vi er ved periodekort: Jeg har et erhvervskort - et tiltag som er født for at få flere pendlere ud af bilerne. Det virker perfekt, er let at kontrollere i toget, let at gennemskue (=fast pris, trukket på bruttolønnen). Glæder mig til at se hvordan Rejsekortet kan gøre det billigere og simplere.. Not..
Godt weekend :-)
/Søren
God weekend var det vist.. :-)
En lille sidekommentar - i den trykte udgave citeres en politiker fra EL (der iøvrigt har været blandt de mest kritiske overfor dette projekt) for at sige, at løbet er kørt og det er for sent at rulle tilbage.
Mig bekendt står de fleste klippeautomater der stadigt, fungerende...?
/Søren
Sammenligningsgrundlaget er os små virksomheder med personlig kontakt til kunden, hvor vi tidligere kunne benytte "Fluesmækker" til Dankort betaling.
Her lovede daværende PBS bedre og billigere betalingsbehandling.
Hvad er sket?
Det er blevet 300 % dyrere at tage imod betaling via terminaler.
Hmm det er jo ikke en løsning :-)
Årsagen til at rejsekortet er lanceret, er jo at der er problemer med det gamle billetsystem.
Men du har ret så langt, at løsningen fremover fortsat må være et system, hvor den enkelte stadig har fuldt indblik i og ansvar for egen billettering.
Blot tilrettelagt på en måde, så kontrol-funktionerne bliver nemmere at håndtere.
Der er jo heller ingen, der kalder polsas løsningen, selv om polsag er gået heden.....
Eller kalder den håndskrevne underskrift for løsningen på problemer med NEmiden.
At man er igang med at beslutte flere af disse IT og digitaliseringsprojekter som sætter systemer før mennesker og som altid bliver meget dyrere og dårligere end eksperterne og politikerne lover. Lad os få et moratorium!
Måske skulle vi overveje at lade beslutningstagerne selv betale for fejltagelser de laver, som pt sker med den tidligere premierminister i Ukraine, som lavede en aftale med russerne, som var for dyr, så hun kom i fængsel.
Iøvrigt nu når samfundet i disse krise tider mister så mange penge på fejlslagne projekter, var det måske på tide at beslutningstagerne (politikere og ledende embedsmænd) frivilligt gik fx 30% ned i løn, som den nye franske præsident har gjort. Han har tilsyneladende rygrad, hvad de fleste danske politikere mangler.
Landet fyldt med idioter der tror at alt SKAL være elektrisk for at være godt.
Bemærkelsesværdigt at et IT firma fornylig meldte ud, at de overvejer at afskaffe emails....
Gør det gratis at rejse og øg skatten en smule for at dække de reelle udgifter til transporten. Det er hvad vi kan vi lære af denne molbohistorie...
En dag landede en stork midt i en Molbos mark. Og ikke nok med det. Den slog sig nærmest ned i markerne, vadede rundt og trådte kornet ned i sin jagt på frøer og larver.
Det blev efterhånden for meget for Molboerne. Storken måtte jages bort for ikke at gøre skade på flere marker, og man bestemte, at hyrden skulle tage sig af det, for han havde forstand på at jage vilde dyr bort fra fårene.
Hyrden råbte og skreg og viftede med sin hyrdestav, men intet hjalp. storken lod sig ikke imponere.
Du må ind på marken og jage den væk-. Men så så de, at netop hyrden havde de aller største fødder på hele egnen.
Det går ikke, du gør jo større skade end storken, vi bærer dig
.- Så tog de mark leddet af og bar hyrden ind på marken, mens han sad på leddet. Hyrden kom tæt på storken og fik snart jaget storken effektivt bort med skrig og brøl.
Virker det ikke bekendt?
Kære politikere og andre beslutningstagere
Da I på god Molbovis allerede er begyndt at løfte mark-leddet af, for at sætte hyrden med de store fødder op på markleddet, det så otte-mand-høje selskab kan bære ham ind i kornmarken for at jage storken ud, så ville det klart være et folkeligt ønske, om I lod storken traske lidt rundt i kornmarken en længere stund, mens I tænkte jer bedre om og måske begyndte at overveje andre mulige løsningsmodeller...
Rejsekortet er tydeligvis ikke en af dem, men lur mig, om det ikke ender med, at alt blive gennemført som planlagt ,- uagtet de vanvittige konsekvenser der følger med i kølvandet!
Er jeg den eneste der finder beregningerne for det gamle og nye system lidt som en sammenligning af æbler og pærer?
I beregningen for det gamle klippekortsystem er der ikke medtaget indkøb af nye klippekortautomater (hvis brugen af klippekort skal fortsætte må det vel være nødvendigt?)
I beregningen for det nye Rejsekortsystem er afgifter til Rejsekort A/S medtaget, men Rejsekort A/S er jo delvist ejet af Movia så det er jo dermed også en indtægt?
Det kan jeg da godt forstå. Mail sluger oceaner af tid, og mange medarbejdere bruger timer på at vælge de fraser, der lige præcis ikke træder nogen over tæerne.
Problemet er vel "bare", at der ikke er nogen, der har formået at lave en slagkraftig og levedygtig "stream" (løbende samtale...) til at afløse mailen.
Nå men det er vel blot et spørgsmål om tid,,,,
For at vende tilbage til en situation, hvor breve og telefonsamtaler var medierne for virksomhedens interne kommunikation, det er der vel ingen der drømmer om?
Den tekniske løsning omkring rejsekortet, har en række praktiske fejl, som jeg ikke kan forstå er blevet accepteret.
Eks. så klikke man sig ind og ud, hvilket i mine øjne er en løsning der var håbløst forældet, længe inden der overhovedet var snak om rejsekortet. Den slags skal foregå automatisk, og håndteres logisk og elektronisk.
Der er tale om en unødvendig proceshåndtering, med de ulænper det har for den enkelte rejsende og for selve den logistiske håndtering.
At den grundlæggende tekniske løsning, ikke er i orden, betyder også, at alle de efterfølgende løsninger bliver dyre at håndterer.
Der er også andre forhold, som gør løsningen dyr, men deter også kendte forhold, som der skulle have været taget højde for, i forbindelse med valg og udvikling af løsningen.
Da der er tale om en løsning, der har været på vej længe, lan det næppe være et politisk ansvar som man kan postulere tilhører nogen aktuel Minister.
Det er et ansvar der ligger hos de ansvarshavende embedsmænd. Det samme gælder i øvrigt for andre kuldsejlede projekter inden for offentligt transport.
Det er formelt politikerne, der har ansvaret. At politikerne ikke altid kan gennemskue, hvad embedmændende lægger foran dem og måske bliver vildført, viser blot deres inkompetence. Mange, især unge, politikere ser gerningen som et ben og velbetalt job, og ikke som et kald - og de har næsten ingen erfaringer fra det virkelige liv.
Sær særskrivning!
Det kan jeg da godt forstå. Mail sluger oceaner af tid, og mange medarbejdere bruger timer på at vælge de fraser, der lige præcis ikke træder nogen over tæerne.
[/quote]
Kender til USAnske firmaer, hvor CC (og Bcc) blev fjernet fra det interne mailsystem for at hindre den omsiggribende tendens med CMA (noget med en legemsdel;-) )
Hvilket det gør! Det kræver dog en fysik nærhed til systemet (kortlæseren). I Danmark med åbne adgangsforhold kræver det, at kortet holddes op foran læseren. Andre steder i verden bruges sluser, hvor nærheden påtvinges.
Jeg jeg var fornylig i Shanghai, hvor de har et udmærket og moderne system i metroen med sluser med aflæsere. Kortbetalingen er forud, så der er ikke noget regnskab bagefter med hvor langt du kører. Besøgende kan købe dags- eller 3-dages kort for en rimelig pris.
I Skåne har man et betalingskort, JOJO, som oven i købet kan bruges til at betale for rejser til i hvert fald Københavnsområdet. Indbetaling på kortet kan foretages på jernbane- og busstationer.. Ved afrejsen indtaster man antallet af rejsende og eventuelle rabatgivende oplysninger. Billetten udskrives og restsaldoen oplyses. I lokaltrafikken kan man køre uden papirbillet.
Kunne der mon blive råd til en studierejse over Øresund.
Skåne er IKKE exotisk nok, så der kommer INGEN studierejser derhen. Såfremt dette system fungerede fint i Rio eller lgn. så var de fløjet flere hundrede politikere og DSB ansatte derhen.
Det spøjse er, at det fungerer perfekt i London og ingen har tænkt sig at adoptere dette system.
Endvidere forstår jeg ikke at man ikke har forenklet systemet, således at man bare betaler for den tid man transporteres og ikke i det latterlige zonesystem
Og det er helt nødvendigt med en sluse. Jeg og mange andre vil som oftest glemme, at kortet skal holdes op foran 'systemet' igen.
Vi nægter simpelthen at tænke på noget så ikke interessant og ligegyldigt, som betalingen i en bus.
Vi fravælger ubevidst al sådan lavpraktisk tankegang. Ubevidst - det er indbygget i os - vi kan ikke andet og vi vil ALDRG kunne lære andet end (ofte) at være fraværende i sådanne lavpraktiske og ligegyldige spørgsmål.
Nu skal vi blot finde et klippekort når vi stiger på/kommer ind på stationen og så kan vi derefter undgå at blive generet med jeres 'millimeter retfærdighed' og tænke på alt muligt andet, som vi finder vigtigt og interessant eller bare dagdrømmende dejligt.
Det system er ikke smart, det er 'gadget' smart, legetøj for småbørn.
Hvis sådanne systemer ikke er en øjeblikkelig succes - stop det, og kom videre. Næsten og nogenlunde - dur bare ikke.
Lars :)
PS! At det så er teknisk ringe og meget dyrt i drift - understreger kun tåbelighederne.
Hvis så blot systemerne altid virker!!
For nylig kørte jeg med en bus, hvor jeg opdagede at ved den udgang jeg stod ud ad virkede aflæseren ikke (der var et lille skilt med den besked). Heldigvis havde jeg klippekort, for der var ikke tid til at nå den anden udgang, inden bussen kørte fra stoppestedet igen.
Systemerne skulle gøre det nemmere og billigere, men de er et mareridt ved højlys dag.
Én ting er skriveriet her på ING, hvor ingen af de ansvarlige tydeligvis har deres gang.
En anden ting er, at få gjort de ansvarlige gjort reelt ansvarlige for deres uansvarlighed og inkompetance.
En tredie ting er, at etablere en fornuftig og for kunderne, brugbar løsning.
Hvilke politikere/embedsmænd skal dagligt overøses med email og breve, så de tvinges til, at forholde sig til problemet.
For tiden vælger de at ignorere brugerne og blot holde fast i et fejlvalgt system, da de ikke har klodser til andet.
Eller er de dovne og uvidende???
Skal de borgere, som betaler skat og samtidig må bløde billetpriser, flå alle de blålampede aflæsere op af asfalten og dumpe dem på Christiansborg slotsplads, før der sker noget? (omend det så nok blot er håndvaskning og ansvarsforflygtigelse)
"jeres 'millimeter retfærdighed' " - er så "vores 'millimeter retfærdighed'", da det er politisk bestemt, og politikerne har 'vi' valgt!
Jeg ville da nødigt betale ekstra for mulige forsinkelser, eller for at køre med langsom bus i stedet for hurtigt tog.
Desuden kræves ved tidsbetaling kendskab til både starttidspunkt og sluttidspunkt. Ud over distancen i luftlinje registreres også tiden ved brug af rejsekort. Det er således i dag, at ved for lange rejsetider i forhold til distancen er det tiden, der bestemmer prisen.
Nu er det ikke helt så enkelt, som det fremstilles her.
I bybusser skal kortet aflæses ved påstigning. I regionsbusser skal man fortælle chaufføren, hvorhen man vil, og om man skal videre med tog (papirbillet) inden kortet aflæses. Ved tog skal man først skaffe sig en papirbillet på stationen inden påstigning, hvis man ikke fik den i bussen.
Men læs selv her:
http://www.skanetrafiken.se/templates/Info...
og her:
http://www.skanetrafiken.se/templates/Info...
Jeg ville da nødigt betale ekstra for mulige forsinkelser, eller for at køre med langsom bus i stedet for hurtigt tog.
Desuden kræves ved tidsbetaling kendskab til både starttidspunkt og sluttidspunkt. Ud over distancen i luftlinje registreres også tiden ved brug af rejsekort. Det er således i dag, at ved for lange rejsetider i forhold til distancen er det tiden, der bestemmer prisen.[/quote]
I flere lande køber du en billet som virker een time - hvor svært og kompliceret skal det dog være? Det betyder godt nok at man ikke skal ansætte en hel masse båtnakker til at lave nye "fantastiske" systemer.
Vi bilister betaler for store dele af det offentlige transportsystem, så kom ikke her og fortæl mig om hvad du ikke har lyst til at betale for som bruger af dette håbløse system..
Så det skal koste det samme at køre fra Roskilde til Hillerød med bus som det skal koste at køre fra Roskilde til Odense med IC3-tog?
Bussen er 1 time og 15 minutter om de godt 40 km og toget er 1 time og 10 minutter om de 132 km.
I retfærdighedens navn må der harmoniseres på den højeste pris, som p.t. er 165 kr på et 10-turs klippekort.
En del af rejsekort udgifterne går til indstallation af systemet. En trådløs løsning, hvor du ikke skal klippe ind og ud, og hvor eneste indstallation er en boks i bussen, vil uden tvivl spare en del penge i indstallationsomkostninger. Dog, vil det sætte krav til at rejsekortet, skal kunne kommunikere med boksen, og samtidigt bruger så lav strøm, at de kan køre mange år, på et indbygget batteri. Batterier koster meget lidt - så det er ikke et problem at indbygge. Der vil kunne købes en milliard batterier, for en enkelt af rejsekortets milliarder.
Et praktisk problem, ved en sådan løsning, er at en person som følger en bus, og har et rejsekort, risikerer at blive opkrævet for turen. Det kan måske få flere cykelister til at bruge offentligt trafik.
For at undgå, at uskyldige cykelister må betale for rejser de ikke gør, så vil være nødvendigt, at som minimum klippe ind. På den anden side, kan man nemt oplyse buschaufføren om, hvor mange passagerer, der formentligt ikke har betalt, på grund af den trådløse registrering med boksen, og det vil også ses, hvornår bussen forlades. Her vil dog tælles op, hvis der kører en cykelist på siden af bussen, f.eks. mellem nogle stoppesteder, og har cykelisten et rejsekort, vil de måske figurere på chaufførens display, som en passager, der ikke har klippet.
Hvis rejsekortet havde et lille batteri, vil omkostningerne til indstallation af klippeautomaterne også kunne reduceres, da de så kunne gøres ledningsfri. Med et aktivt rejsekort, vil der ikke behøves stor energi for kommunikation med en automat, og klippeautomaten vil derfor kunne drives af f.eks. et par små solceller, der oplader et batteri, som kan holde mindst 24 timer. Måske kan opnås et forbrug, på ned til nogle micrompere for klippeautomaten, hvilket nemt kan leveres af et par solceller med backup. Et sådan design, vil gøre opsætning af klippeautomater mere fleksibel, og en selvklæbende klippeautomat, vil kunne opklæbes, hvor der er brug for verifikation af, om en person skal bonnes for turen.
En del af rejsekort udgifterne går til indstallation af systemet. En trådløs løsning, hvor du ikke skal klippe ind og ud, og hvor eneste indstallation er en boks i bussen, vil uden tvivl spare en del penge i indstallationsomkostninger.
...
[/quote]
Beklager, men alene det, at der skal skrives så meget omkring en lille bid af en afledt sideeffekt af systemet, bør afskrive det!
Keep it Simple er forsvundet langt ud i tågerne.
Ligeledes er det en stor fejl, at lade Midsundelsesprincippet have nogen indflydelse.
Om én kunde kører x-kilometer længere end en anden kunde er ligegyldigt.
Kan du løfte sløret for disse problemer? Jeg kender dem ikke - altså bortset fra at billetautomaterne ikke vil tage Dankort.
Kan du løfte sløret for disse problemer? Jeg kender dem ikke - altså bortset fra at billetautomaterne ikke vil tage Dankort.[/quote]
Klippekort virker kun (bortset fra DSB) inden for de enkelte takstområder med særlige regler for grænsezoner.
Målet er(og var) et fælles universelt billetsystem, som bl. a. selv håndterer rabatter.
Kan du løfte sløret for disse problemer? Jeg kender dem ikke - altså bortset fra at billetautomaterne ikke vil tage Dankort.[/quote]
Dem vil jeg også gerne høre om - fortæl, fortæl...
Rejsekortet er desværre blot et resultat af trenden der opstod for 10-15 år siden, med at alt er bedre blot det kan gøres 'digitalt'. Som andre her har skrevet, så er systemet med pap-billetter nok 'gammeldags', men det virker, det er gennemskueligt og administrationen er billigere end et digitalt system !
Man kan kun håbe, at rejsekortet inden alt for længe lider en stille død, for det fortjener ikke et liv her på jorden. Det har haft sin chancen, men organisationen har ikke haft den nødvendige kompetance til at løfte projektet - måske fordi projektet har været dødfødt fra start
@Jens Madsen
Hvad med om du satte dig ind i, hvordan Rejsekortet virker?
@Jens Madsen
Hvad med om du satte dig ind i, hvordan Rejsekortet virker?[/quote]
Stort set alle udgifter i forbindelse med rejsekortet, er indstallation og vedligeholdelse. Selve kortet, koster intet. Det er et standard Mifare kort.
Jeg kender ikke de præcise udgifter i rejsekort systemet, men typisk vil en RFID baseret kortlæser koste et par tusind. Det betyder, at indstallationen, er langt større. Fremstillingsprisen for en kortlæser, kan være ned til langt under 100 kroner.
Dertil koster et kæmpe software kompleks. Jeg har aldrig rigtigt fattet, hvad det går ud på, men tror de har ansat rundt regnet et par tusind programmører, til at udvikle softwaren.
Sammenlignes med en trådløs løsning, så vil indstallationsudgifterne for dette være minimale. Der skal bruges en trådløs server, der kommunikerer med billetautomaterne. Billetautomaterne, er en SMD monteret printkort, hvor der også er SMD monterede solceller, og opladeligt batteri. Den kan forsyne den med strøm, til et par aflæsninger per sekund, og der behøves ingen yderligere forbindelser. Der kræves en trådløs server, som er den del der koster, da den f.eks. skal indeholde trådløs internet adgang, GPS mv. hvis den er indstalleret i busser. Selve rejsekortet, vil være dyere, da den skal være aktiv, og den vil indeholde en specielt udviklet chip, samt et batteri. Den skal være designet til et lavt strømforbrug, så den typisk kan holde til 5 års forbrug på batteriet. Udløber strømmen, kan penge på kortet altid udbetales, og kunden kan få et nyt kort. Et sådant kort, vil sandsynligvis koste 10 - 25 kroner at fremstille, i et land som danmark, hvor der "kun" skal bruges nogle millioner kort. På den anden side, kan måske fratrækkes 20 mio kr. fra rejsekortskontoen, og så vil de første 10 mio kort, kunne laves til 1.25 kr stykket.
På softwaresiden, er en direkte sammenhæng mellem ambitioner og pris. Ikke nødvendigvis mellem det man får, og prisen.
Så fidusen er, at holde ambitionerne i bund, og lave et kort, der netop kan det absolut nødvendige. At skulle ansætte tusind programmører, er absolut i overkanten. 100 til 200 udviklere bør være maks, til både hardware og softwaren tilsammen. Og betaler man udviklerne, der skal bruges til udvikling af det komplette system, så bør man også bagefter have gevindster i form af salget. De bør naturligvis ikke havne hos en udenlandsk virksomhed. Hvorfor, skal man betale udviklingen for noget, som de herefter har gevindsten på?
Gevindsten bør naturligvis havne i den danske statskasse.
Kan du fortælle mig hvordan dette batterisystem skulle være bedre og letter end det nuværende klippekort?
Jeg tror humlen er at klippekort er nemme at forfalske, derfor skal de væk!
Jeg kan huske mange IT-projekter, ikke har været i mediernes søgelys, og som er gået godt. Men, det er meget sjovt, at der er en sammenhæng mellem de projekter vi hører om i medierne (sandsynligvis de projekter, der betales enorme beløb for), og de projekter, som går galt. De projekter, som vi aldrig hører om, er oftest mindst ligeså komplekse og store, men de kommer ikke i medierne, de er ikke prissat 10 - 100 gange for højt fra starten, og som regel virker det fint. Normalt leveres de, af statens sædvanlige leverandør på området, eller udvikles af staten selv.
Det offentlige anvender masser af EDB, IT, og programmer, og meget af det fungerer - ofte mere, end i den private sektor. Vi hører om skoler, der har haft problemer. Jeg har været IT-pedel på en skole - og vi havde absolut ingen problemer. Var der problem med computerne, så trykkede vi F2, og vi kunne downloade en image, så det fungerede. Det tog hensyn til de computere vi havde, og fungerede. Ingen problemer med virus og lign. Nogle computere var deffekte - efter ca. 10 år på bagen. Det må man jo forvente.
Hos DSB kan vi også finde mange vellykkede projekter. Der er informationstavler på landets stationer - der dog har været små problemer med. Men, i det store hele fungerer det. Vi har rejseplanen.dk. Der er landets puls. Der er alle deres interne systemer. Og masser af andet IT, og langt det meste fungerer. Movia har informationstavler ved deres busstandere. Nogle få, er måske smadret - men, normalt fungerer de.
Staten og skat, har også masser af IT projekter, som fungerer.
Der er masser af services, som fungerer: Folketinget.dk, retsinfo.dk, der er mulighed for du kan se den medicin du har fået, sygehus journaler, og meget andet information via nettet. Du kan se hvornår din (og andres) biler, er synet sidst, og meget andet.
De højere læreanstalter, f.eks. DTU, har også deres egne systemer. Også de fungerer nogenlunde.
Så er der så, blandt alle disse fungerende systemer, kun få som ikke fungerer. De har ofte været i mediernes søgehus fra start. De har ofte kostet kassen, og er blevet vurderet enorme, trods de stort set ikke har været større end andre projekter. De er som regel gået i EU licitation, og man har valgt den billigste udbyder, som EU-reglerne foreskriver. Uden hensyn til kvalitet, og til hvem man normalt samarbejder med, når man får udviklet projekter. Det sidste, tror jeg er en af årsagerne til, at projekterne går galt. For DSB, vil det sandsynligvis have været bedre og billigere, at vælge Bombadier, som kender deres behov, stadigt leverer service på størstedelen af deres tog, og som har stort kendskab, til deres nuværende materiel, og derfor sikkert bedre vil kunne tilbyde noget, som havde fungeret, fremfor at vælge en leverandør, der ikke har videre erfaring med dansk jernbanemateriel.
Ved EU-licitationer, stilles som regel krav om, at man har leveret lignende systemer, til andre europædiske lande eller hovedstæder. Ofte, så medfører dette, at danske virksomheder ikke kan byde - trods de måske større lokalkendskab, og selv er bruger af systemerne. De har måske allerede et indgående kendskab til problematikken, de anvender, eller har selv anvendt systemerne, og de kender såvel kundens behov, som leverandørens behov. Der, hvor det går galt, er når man ser totalt bort fra dette - ikke bruger den normale leverandør, som kender behovene, og vælger en leverandør der ikke har videre erfaring med at levere lignende systemer til danmark, og ikke kender til vores behov, eller har været bruger af vores systemer.
Når projekter går i EU-licitation, så medfører det også, at der som regel vælges andre, end dem man normalt samarbejder med, og som er den sædvanlige leverandør.