Rejsekortet efterlader sjællandske buspassagerer i billetkaos

Der hersker vild forvirring for de passagerer, der rejser fra Vestsjælland til Sydsjælland med bus. De kan hverken benytte det elektroniske rejsekort, som har erstattet klippekortene på Vestsjælland, det eksisterende billetsystem på Sydsjælland eller andre typer busbilletter med rabat.

»Det er helt ude i hampen,« siger René Paludan, hvis datter hver 14. dag pendler med bussen mellem Slagelse og Næstved.

Han har gentagne gange forsøgt at kontakte kundeservice i både Rejsekort A/S og busselskabet Movia. Forslagene til hans datter har blandt andet været, at hun skulle tjekke ind med rejsekort i Slagelse, tjekke ud igen, mens bussen kører over grænsen mellem Vest- og Sydsjælland, hvor hun også skulle stemple ind med et andet billetsystem.

****## Tag omvejen over Ringsted

Rejsekorts hjemmeside oplyser ganske vist en pris for rejsen mellem de to byer. Men den viser sig at gælde for togrejse i en stor omvej rundt om Ringsted.

René Paludan ramte, hvad han selv beskriver som 'en mur af ligegyldighed', som fik ham til at skrive til Transportministeriet. Der blev stillet spørgsmål til transportminister Hans Christian Schmidt (V) om problemet, og ministeren har ladet Movia svare.

Svaret er: Køb et DSB-klippekort til din datter, selv om hun ikke tager toget, og selv om det er dyrere end de gamle klippekort.

Movia og ministeren fremhæver, at rejsekortet til efteråret skal indføres i busserne på Sydsjælland, hvorefter problemet vil forsvinde. 'Det vil i sagens natur indebære enkelte uhensigtsmæssigheder i grænsetilfælde i overgangsperioden, men det har været et aktivt og argumenteret valg,' skriver Movia.

»Men det er ikke kun mig, der er ramt. Problemet gælder alle, der rejser over grænser mellem gamle takstområder,« konstaterer René Paludan.

Forbrugerrådet: Klippekort, tak

Forbrugerrådet reagerer dog på sagen, fordi problemet med rejser ind og ud af områder med rejsekort i de næste år flytter sig rundt i Danmark, efterhånden som rejsekortet indføres.

»Det virker, som om rejsekortet i en overgang bliver mere kompliceret. Det er rigtig uheldigt. Tanken var, at det skulle være nemmere,« siger trafikpolitisk medarbejder Claus Jørgensen. Han finder det uhensigtsmæssigt, at Movia har skrottet klippekortene, inden der er helt styr på de elektroniske billetter.

»Passagerne burde få klippekortet tilbage. Det nytter ikke at haste rejsekort igennem. Det går ud over brugerne, og det kan kun skade den kollektive trafik,« vurderer Claus Jørgensen.

I et svar til Enhedslistens Per Clausen afviser transportministeren dog at genindføre klippekort med henvisning til behovet for at få tilstrækkelig belastning på rejsekortet. Det ville ikke kunne sikres, hvis kunderne stadig kunne vælge klippekort.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvis man ikke kan få den korrekte billettype når man stiger på bussen må man vel forvente at selskabet ikke ønsker at brugeren skal betale og derfor rejser men vel gratis. Alle bøder m.m må jo så rettes til selskabet da de aktivt forhindre kunden i at betale det rette beløb.

  • 0
  • 0

Sikke et pinligt svar der er blevet givet til Per Clausen. Tvang vil altid være et dårligt middel til at få folk til at gøre som der bliver sagt. Det er kun et spørgsmål om tid (forhåbentlig kort), før at folk kan betale direkte fra mobiltelefonen, uden at skulle huske at tjekke ind og ud og ind og ud, med et kort. Snart er alle i besiddelse af en smartphone, og med de nye muligheder så vil rejsekortet alligevel ikke kunne slå igennem. Meget muligt kommer billetsystemet på de bærbare enheder til at blive kalkuleret på samme måde som rejsekortet, men indtjekningsystemet via de fysiske standere, og selve rejsekortet vil være forældet. Der vil aldrig komme tilstrækkelig belastning/tilstrækkelig brugermængde, der bruger det fysiske produkt og det håber jeg inderligt at transportministeren allerede er klar over.

  • 0
  • 0

Jeg vil tilføje til Andreas Sihm's kommentar, at passagerer som kun har en non-smartphone sagtens vil kunne købe SMS-billetter/klippekort ligesom man allerede i dag gør i Hovedstadsområdet.

  • 0
  • 0

Når et sådant system allerede er kørt helt i skoven, så bliver det aldrig godt - kun meget dyrt. Frygten for at skulle erkende tabet af de allerede brugte millioner, nej. milliarder, er jo ikke noget godt argument for at spilde flere. STOP, Stop NU.

Øvelse begynd - det er det der skal til - Og lykkes det heller ikke for Prins Knud - så må man starte en tredie gang.. Lapperi på noget fortænkt og dårligt - det dur altså IKKE.

Man skulle snarere indføre tvungen offentlig 'kinesisk selvkritik' - så skammen er grundigt uddelt og man kan erkende, hvem der ikke skal tage flere beslutninger i denne sag.

Og så en bemærkning til mobiltelefoner - de er ubrugelige til betaling, bla fordi mange firmatelefoner ikke må bruges - og netop mange pendlere har jo arbejdstelefonen i lommen. Det er end ikke et spørgsmål om betalingen sendes til privatkontoen - det er som med firma-kreditkortet - det må bare ikke bruges.

Lars :)

  • 0
  • 0

Hej Lars Enig med dig i at systemet bør stoppes.

Reglerne vedrørende firmatelefoner kan vi ændre, så at mobiltelefoner bliver gyldige som betalingsmiddel. Tænk på hvor mange penge Rejsekortet allerede har kostet. En eventuel lovændring vil koste en lille brøkdel deraf.

  • 0
  • 0

Man bliver ganske enkelt fyret, hvis man anvender firmaets udstyr, kreditkort mm. i nogen privat sammenhæng - punktum. Med udenlandske firmaer kan sådant ikke ændres - end ikke af det danske folketing - PUNKTUM.

Lars :)

PS! Hvordan var det lige at statsministeren kom galt af sted i første episode af 'Borgen' ?

  • 0
  • 0

'Det vil i sagens natur indebære enkelte uhensigtsmæssigheder i grænsetilfælde i overgangsperioden, men det har været et aktivt og argumenteret valg,' skriver Movia.

  • 0
  • 0

Situationen med rejsekortet er nu åbenbart så uholdbart, at de to firmaer har set sig nødsaget til at foretage en form for 'Damage Control' ved at møde kunderne face-to-face.

Effekten af sådan et møde kommer fuldstændig an på hvordan borgerne mødes. Vil DSB og Movia lytte til de faktiske problemer og gøre alt for at løse dem hurtigst muligt? Eller vil de blot forsøge at tale problemerne ned?

Hvis der kun serveres den sædvanlige omgang kommunikationsafdelingsoutput så tror jeg ærligt talt ikke det hjælper det mindste, nærmere tværtimod.

En rigtig god løsning kunne være at holde borgerne skadesløse mod at de hjælper med at teste rejsekortet. Dette kunne være gratis billetter i testperioden sammenholdt med personale som indsamler feedback fra borgerne og tager alle problemer seriøst.

  • 0
  • 0

Først og fremmest skal du betale multimedieskat. Dernæst tilknytter du bare dit private betalingskort til din konto. Så er den potte ude...

Netop derfor kan nogle kommunale institutioner IKKE rejse med det offentlige mere. Mange kommuner vil ikke have at hver institution har et dankort, og derfor kan de ikke bruge et rejsekort, eller en mobiltelefon. Personalet i børnehaven, SFO'en skal selv betale, og håbe på at deres arbejdsgiver vil udbetale efterfølgende..

Henrik

  • 0
  • 0

Så er det sat på plads :) ?

Hvad siger du til Henriks V Høgh's kommentar så?

Jeg kan umiddelbart ikke se hvad problematikken i betaling via mobiltelefonen ville være, så længe man bibeholder de fysiske biletter også. DSB har da også lavet en DSB-billet applikation. Snakker vi forbi hinanden?

Mvh. Andreas

  • 0
  • 0

Det er da deres frie ret at bestemme hvad vi må bruge 'vores' (deres) telefoner til. Det er ikke et spørgsmål om fornuft - derfor skrev jeg punktum med stort - man kan ikke bruge logik.

Men eksemplet med kommunerne er jo helt lignende. Antagelsen om at telefonen udpeger ejeren og betaleren - holder kun næsten - og næsten er ikke nok.

Jamen så kan man jo ikke - Netop - næsten er ikke og skal ikke være nok.

Lars :)

  • 0
  • 0

Det er da deres frie ret at bestemme hvad vi må bruge 'vores' (deres) telefoner til. Det er ikke et spørgsmål om fornuft - derfor skrev jeg punktum med stort - man kan ikke bruge logik.

Selvfølgelig kan firmaet da bestemme hvad du må bruge en firmabetalt telefon til, men du må jo også gerne sige "Nej tak" til tilbudet om at få en.

Martin.

  • 0
  • 0

Lige hjemvendt fra en tur i London. Her hedder rejsekortet OysterCard. Det er trådløs betaling og det er simpelt at bruge og sikrer altid billigste billetpris. Det fungerer dog kun i det indre London i busser og Underground.

Det er klart at det er mere kompliceret at lave et system, når det skal gælde hele DK og alle Regionale og private selskaber. Jeg håber at de får styr på det så det bliver en succes.

At betale via telefon er meget mere kompliceret for den enkelte rejsende. Jeg har prøvet det på en tur med S-tog og Metro til Kastrup (sms-billetten gjaldt hverken på kystbanen eller i Metroen). Hvert selskab sin billet.. Det holder ikke.

  • 0
  • 0

Antagelsen om at det er mere besværligt at betale via en telefon, baserer du kun på det system du allerede kender. De nuværende applikationer og sms-biletter, og rejseplaner er håbløse. Der skal en fælles platform til. Jeg vil glædeligt stå inde for at forudsige at smartphones og tablets vil ændre den måde vi betaler biletter og søger rejser på i fremtiden :)

  • 0
  • 0

Du skriver det selv ét fælles betalingssystem. Det kræver jo at dem der skal være fælles om det er enige. Det kommer ikke af sig selv - nogen skal udvikle det og betale. Som jeg læser problematikken i artiklen. Så er det først og fremmest et organisatorisk problem at billetprisen ikke kan beregnes endnu. Der er måske ikke lavet ordentlige aftaler. Telefoner som betaling for billetter tror jeg ikke er særlig smart. Det vil altid kræve at den rejsende på eget ansvar skal regne ud hvilken billet der skal købes. Rejsekortets standere registrerer rejsens start og slutpunkt og så beregnes en billetpris. Det kommer en smartphone App aldrig til at gøre enkelt og kontrollerbart.

  • 0
  • 0

Hva så lige med de personer som allerede har investeret de knap 400,- et rejsekort koster .... Og hen af vejen finder ud af, at det ikke kan erstatte pendlerkortet (pga. tekniske problemer), er en udgift af rang set iforh. til det gammeldags klippekort (da det ikke kan tankes op uden at være dankort ejer) og nu dette ? De har jo både købt katten i sækken, blevet bondefanget og investeret i Amager Banks aktier fordi politikerne har sagt at det var en god ide !!!!

Gratis offentlig transport i de berørte kommuner indtil rejsekortet virker som lovet, det er det mindste man kan forlange.

  • 0
  • 0

Ja trafikselskaberne skal enes med hinanden, med rejsekortet osv. En applikation kan trække på samme system som rejsekortet såfremt at kontoen tilsluttes applikationen. Herefter kan den integreres med en rejseplan, således at man kan søge og betale på telefonen. Men det kræver participation fra flere sider. På den måde skal den rejsende ikke regne noget ud.

  • 0
  • 0

Nu må det snart være tid til at vælge et ordenligt system. I Internettets spæde start biksede man med modem til telefonen som ringede op, og så var man på nettet. Det kostede minuttakst, så man var kun på nettet kortvarigt. Nu har vi flatrate, og kan "nette" alt det vil vil. Kunne man dog ikke tænke på samme måde når man skal køre med tog eller bus. Jeg havde selv en gang netkort, som gjaldt til alle zoner. Det var nødvendigt da jeg havde langt til arbejde. Kortet havde jeg også glæde af udenfor arbejdstiden. Så netkort ønskes, (jeg ved godt det findes stadig), men det skal bare koste meget mindre så flere køber det. Evt. lav sjælland om til kun at have tre måske fire zoner, men det er måske for nemt. mvh, Erik.

  • 0
  • 0

men du må jo også gerne sige "Nej tak" til tilbudet om at få en.

Jer har allerede skrevet, at det betragtes som en opsigelse. Fravalg af multimedieskat er heller ikke en option.

Der er nogen her der ikke forstår at store internationale firmaer ikke ønsker at have nogen særregel i lille Danmark, hvis man på nogen måde kan undgå det.

Lars :)

  • 0
  • 0

Der er da masser af passagerer, som ikke HAR en mobiltelefon. Fordi alle jakke- og slipseklaedte beslutningstagere i 30- til 60- aars-alderen har mobiltelefon, ja saa er det vel ikke ensbetydende med at hele Danmarks befoilknuing har mobiltelefon...

  • 0
  • 0

Og længe leve det frie valg!

I øvrigt har hver tredje dansker en smartphone. og 70% af de solgte telefoner er smartphones. en udvikling som er steget helt enormt. Så det er snart en integreret del af befolkningen :)

  • 0
  • 0

Andreas svarede ikke paa min bemaerkning om, at masser af passagerer ikke har en mobiltelefon. Mellem linjerne siger han, at to tredejedel af befolkningen IKKE har en smartphone.

  • 0
  • 0

Nej det var bevidst. For hvad er problemet, når de eksisterende systemer også bibeholdes? Jeg ville da aldrig argumentere for at folk skulle tvinges til at bruge et sådant system.

  • 0
  • 0

Jeg har prøvet det på en tur med S-tog og Metro til Kastrup (sms-billetten gjaldt hverken på kystbanen eller i Metroen). Hvert selskab sin billet..

Metroen er med i det fælles takstsamarbejde i hovedstaden. SMS billetten gælder naturligvis i Metroen.

Henrik

  • 0
  • 0

Hvad med alle disse kontrollører som tjener penge til DSB ved at kontrollere kort og billet, skal de så fyres.?

Eller skal de går med en terminal, som kan testet om personer har logget ind i starten af deres rejse.?

Det er sådan at de tjener mange penge. Men når rejsekortet bliver indført, så skal de alle fyres, fordi man ikke kan teste om man faktisk er logget ind. Og når kort og billet ryger, så kan vi alle kører gratis, hvis bare en ud af 10 har et rejse kort. Ja faktisk kan du bare havde rejsekortet på dig, og så ikke logge ind..

Så 400 kr for at rejse alt det du vil i et år, er vel en god pris.

  • 0
  • 0

Hvis du ikke må bruge din Firma telefon som "rejsekort" så må du nok heller ikke bruge den til private SMS'er og samtaler.

Jo, og det tror jeg er gældende for rigtig mange, som rent faktisk betaler multimedieskatten. Jeg må frit ringe og skrive SMS, men ikke benytte overtakserede SMS. Jeg må heller ikke give bidrag til Røde kors og lignende.

/Rasmus

  • 0
  • 0

Hvad med alle disse kontrollører som tjener penge til DSB ved at kontrollere kort og billet, skal de så fyres.?

Nej!

Eller skal de går med en terminal, som kan testet om personer har logget ind i starten af deres rejse.?

Ja!

Men når rejsekortet bliver indført, så skal de alle fyres, fordi man ikke kan teste om man faktisk er logget ind.

Selvfølgelig kan man kontrollere det.

Så 400 kr for at rejse alt det du vil i et år, er vel en god pris.

Hvad tror du selv?

/Rasmus

  • 0
  • 0

Busser og tog er til gavn for alle, ligesom fortove og veje, og kunne betales over skatten, ligesom fortove og veje. Hvor mange penge vil samfundet spare ved at gøre det?

  • 0
  • 0

Hvordan går det med datasikkerheden? - dels i relation til uønsket overvågning af passagererne - dels i forbindelse med tvister om mulig manglende rejsehjemmel.

Personligt bryder jeg mig ikke om tanken om, at et privat firma får mulighed for og ret til at kortlægge min (og mine børns) færden i det offentlige rum, og derefter enten selv misbruge informationen eller sælge den videre til firmaer, der f.eks. i markedsføringsøjemed kunne være interesseret i denne information. Rejsekortet bliver jo via bank koblet sammen med personnummer!!! Er det i virkeligheden muligheden for systematisk overvågning, der har fået politikerne (evt. PET) til at stemme for rejsekortet?

Og hvordan med bevisbyrden ved tvister om manglende check-in? Normalt vil jeg jo gerne have et håndgribeligt bevis (f.eks. en kassebon eller et stempel på et klippekort), så jeg kan dokumentere at have betalt. Med rejsekortet får man blot et biiip! - det er jo totalt umuligt at bevise bagefter, og selvom ingen kontrollør eller transportfirma kunne drømme om at manipulere med systemet, så har man jo før hørt om enkelte fejl i IT-systemer, men det forekommer vel ikke med rejsekortet :-)

Det var så nemt med månedskort - ingen overvågning - ingen risiko for dumme-bøder!

  • 0
  • 0

En af mine kollegaer tager somme tider bussen hjem. Der hvor han skal skifte til en anden bus, må han somme tider vente i mere end 20 min. Da ikke må chekke ud ved skiftet for at få fortsat rejse, gør han ikke det når han forlader den første bus. Hvis der går mere end ca 20 min, vil rejse kortet når han chekker in på næste bus på rejsen, give ham en afregning på 50 Kr for den tidligere tur, da det pga. tiden mener at han har glemt at afslutte den første rejse, og nu starter en ny. Ikke ideelt system.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten