Rejsekort-selskab har allerede brændt 639 millioner af

Det fælles selskab Rejsekort A/S, som bus- og togselskaberne har oprettet for at udvikle Danmarks elektroniske billetter, har allerede brændt 639 millioner kroner af.

Det viser en opgørelse, som Ingeniøren har foretaget med udgangspunkt i selskabets regnskaber og registreringer i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

En del af de mange millioner kroner er faldet som aktiekapital, altså hvad bus- og togselskaberne betaler for at være medejere af det fælles selskab. Det drejer sig om i alt 205 millioner kroner, indbetalt siden stiftelsen i 2003. Den største enkeltbid faldt i 2003, men så sent som i februar i år tilførte trafikselskaberne yderligere 31 millioner kroner.

Resten af kapitalen, 434 millioner kroner, er ydet som en type lån, hvor bus- og togselskaberne står bagest i køen til at få pengene tilbage, hvis Rejsekort-selskabet krakker.

Rejsekort A/S har brug for endnu mere kapital

Alle de penge er imidlertid allerede brugt. Rejsekort A/S har akut brug for ny kapital på et trecifret millionbeløb. Den nøjagtige størrelse vil selskabet ikke selv fortælle.

Der findes dokumenter udarbejdet til selskabets bestyrelse, som viser beløbets størrelse, men Ingeniøren havde ved redaktionens slutning endnu ikke fået endeligt svar på sin ansøgning om aktindsigt i dem.

Rejsekort A/S betaler leverandørerne, Thales og Accenture, for at udvikle softwaren til at styre rejsekortet. Den udgift har direktør Bjørn Wahlsten tidligere anslået til en halv milliard kroner, altså over 100 millioner kroner mindre, end selskabet allerede har spenderet.

Bus- og togselskaberne skal derimod selv betale regningen for at opstille de mange kortlæsere på stationer og i busser. Bjørn Wahlsten har tidligere anslået den udgift til omkring 750 millioner kroner.

Dertil kommer, at bus- og togselskaber skal udvikle deres egne systemer og kundeservice til at håndtere rejsekortet. Hvor stor den regning faktisk bliver, vil den største ejer, DSB, ikke oplyse til Ingeniøren.

Movia, som ejer 32 procent af Rejsekort-selskabet, forventer selv at skulle investere 214 millioner kroner i blandt andet kortlæsere i bussen. De er allerede ved at blive sat op.

Samlet regner Movia med at investere 605 millioner kroner i rejsekortet, fremgår det af det seneste budget, som bestyrelsen behandlede 10. september. Det omfatter dog ikke det trecifrede millionbeløb, som Rejsekort A/S har akut brug for.

Desuden kommer løn til projektmedarbejdere, som Danmarks største busselskab har seks af, opgradering af kundecenter mv. oven i. Dem sætter Movia ikke beløb på.

Movia har som de øvrige regionale busselskaber lånt pengene til rejsekortet. Det kræver særlig tilladelse fra Indenrigsministeriet. Movia havde oprindelig tilladelse til at låne 416 millioner kroner.

Det forhøjede indenrigsministeriet i august med 175,5 millioner kroner. Ifølge budgettet er der imidlertid brug for en forhøjelse på mere end 200 millioner kroner - plus Movias andel i den kommende trecifrede millionregning for at holde liv i Rejsekort A/S.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

For 35 år siden var jeg for første gang i USA, hvor jeg lynhurtigt måtte konstatere, at det eneste man ikke kom ret langt med, det var kontanter! I alle større virksomheder, offentlige institutioner m.m., foregik alt ligeledes via betalingskort, og som gæst - på egn fortæring - købte man et gæstekort, hvor man så kunne få refunderet en eventuel saldo ved afrejsen. Det virker derfor helt ufatteligt, at Rejsekortet A/S allerede har formøblet 639 mio, inden man overhovedet er nået til det isenkram, der også hører med. Hvor svært kan det være, at registrere brugen af et kort og hvem der skal være den glade modtager?

  • 0
  • 0

I alle større virksomheder, offentlige institutioner m.m., foregik alt ligeledes via betalingskort, og som gæst - på egn fortæring - købte man et gæstekort, hvor man så kunne få refunderet en eventuel saldo ved afrejsen.

Et betalingskort og et rejsekort er ikke det samme.

  • 0
  • 0

Bare en tanke... men findes et elektronisk billetsystem ikke allerede et eller andet sted i verden? Og i givet fald, kunne man så ikke med fordel have bestilt et plug and play system der?

  • 0
  • 0

Hvor svært kan det være, at registrere brugen af et kort og hvem der skal være den glade modtager?

Den egentlige årsag til det store pengeforbrug er glimrende beskrevet i denne artikel: http://ing.dk/artikel/111855-rejsekort-far...

Når man vælger at alle mulige og umulige takst- og zonesystemer skal understøttes, bliver det indviklet grænsende til umuligt at lave et system, der fungerer. Og desværre er der ikke politisk vilje til at gøre andet - og for at føje spot til skade, har de politikere, der har taget beslutningen, ikke tilstrækkelig indsigt i problemets kerne til at de kan forstå at det er deres egen skyld at det er blevet så dyrt.

  • 0
  • 0

Altså stik mig 100.000 og jeg har lavet et system der virker til alle zonesystemer og takster i Basic 1.0! Hvor svært kan det være at taste det ind tænker jeg bare højt. En masse IF'er og then'er og så er det vidst heller ikke sværrere at lave....suk!

Thales og Accenture griner da hele vejen ned til banken! Fyr den inkompetende bestyrelse, drop T&A og ansæt en nørd. Så klarer nørden det på 3 mdr!

  • 0
  • 0

Det kommer der jo ikke mange frokostmøder, seminarer og studieture til udlandet ud af, vel?

  • 0
  • 0

Hvem er det som arbejder med dette rejsekort?? Det må vel være et privat firma der har fåe ordren???

Boe Jørgensen

  • 0
  • 0

Skyldes misæren måske at der er tale om skattekroner som ingen alligevel har brug for?

Jeg fatter ikke den manglende ansvarlighed - langt det fleste komponenter og software i rejsekortet er hyldevarer.

Vi er trods alt ikke det første land der gerne vil have et rejsekort.

Mvh Lars plbrake.dk

  • 0
  • 0

Skal det endelig indføres, må det da ikke blot tage zone-passage op men samtidig tage hensyn til pensionister, tid på dagen osv.osv. Jeg har lige booket en rejse med Amtrak i USA. Prisen er næsten dobbelt så dyr om morgenen som midt på dagen. Ved aftenstid stiger prisen igen.

  • 0
  • 0

Der sidder nok et par mand inde i automaterne, der klarer det, som vore lavtlønnede systemanalytikere og programmører p.t. ikke har kunnet klare for 639.000.000.

  • 0
  • 0

Jeg synes historien er den samme, hver gang et projekt udbydes i EU Licitation. Idéen med EU-Licitationer, var at man skulle vælge det mest prisgunstige projekt. Men, hver eneste gang, har udfaldet været det modsatte: At man har valgt det projekt, med flest mulige efterregninger.

  • 0
  • 0

Så jo - vi er igang med at opfinde den dybe tallerken igen!

I Amsterdam anvender de samme takststruktur som i Danmark - med at man lige markere hvor man står på, og hvor man står af, og så udregner systemet vel prisen (kender ikke alle detaljer).

I Paris er der også forskellige takster afhængig af hvor man står på og af.

De ansvarlige burde måske have startet med en studietur rundt i Europa for at se hvordan de andre gjorde. Men måske var det netop det de gjorde og de blev ikke klogere?

Måske skulle man skrotte systemet og starte forfra. Infrastrukturen kan man genanvende, og så er det blot software og folkene der skal udskiftes.

At der er problemer ved at anvende alle taksterne i de forskellige zoner ved DSB. Der er jo mange der har købt billetter i billetsalg og over internettet hvor der var stor forskel i den pris som computeren foreslog. Men den enkle løsning er vel, at der hvor der er flere priser, så må det være den billigste der skal gælde? Keep It Simple, Stupid!

Man kan jo også vælge at køre i bil..... :-)

  • 0
  • 0

I tiden før 'demokratiets' indflydelse er det korrekt, i tiden efter er der vel endnu ikke nogen der er blevet holdt ansvarlig, ej heller Ditlev Gothard Monrad som trods alt formåede at 'forære' en tredjedel af danmark væk til tyskerne, hvilket han fejrede med ofringen af en stor del af den danske hær og befolkning. (ok, han blev afsat af kongen, men fik ingen straf derudover og besad stadig formue og ejendele) I forhold hertil må enhver fejl fra embedsmand eller minister, anses som blot en flueklat på et stykke papir, men mange flueklatter små.....

  • 0
  • 0

Tjae, men hvorfor skulle embedsmænd eller ministre straffes, når forbrydelser i almindelighed faktisk betaler sig. 1 - 3 år på "luksushotel" vil de fleste nok kunne klare, når de pist, forsvundne millioner jo stadig venter et eller andet sted. Hvis man beregnede straffen efter et timelønsprincip, så kunne det naturligvis være, at det blev knapt så tiltrækkende, og den gamle fra om, at "forbrydelse betaler sig ikke" igen havde lidt relevans!

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten