Rejsekort: Sådan vil vi udnytte et års timeout

Massive protester fra pendlere og politikere hjalp. Klippekortet af pap i hovedstaden ryger ikke på pension den 1. juli 2013, som Movia, DSB og Metro ellers havde meldt ud.

De tre trafikselskaber ønsker en længere overgangsfase til rejsekort, som med afskaffelsen af det gammeldags klippekort af papir skulle have endnu flere brugere i København.

Med forlængelsen af klippekortets levetid stiller DSB, Movia og Metro nye krav Rejsekort A/S, som alle tre selskaber ejer. Lad os gennemgå kravene her, der på ny får Rejsekort A/S i arbejdstøjet.

Ingen optankning hos DSB

Hos DSB og Movia har der indtil nu, 2013, været problemer med at hjælpe brugerne af rejsekortet med salgssystemet. Det betyder, at der ikke kan udstedes kort ved DSB’s salgsboder.

»Der har været en del hændelser hos DSB og Movia, hvor forbindelse til rejsekortets salgssystem ganske enkelt er faldet ud. Og det er selvfølgelig ikke tilfredsstillende,« fortæller Bjørn Wahlsten, der er administrerende direktør for Rejsekort A/S.

Læs også: Problemerne går i ring: Her er rejsekortets ømme punkter

Den udmelding følger Susanne Mørch Koch, der er kommerciel direktør i DSB, op på:

»Kundeservicen har ikke været tilfredsstillende i forhold til at sælge rejsekortet gennem DSB. Og med kunderne i fokus er vi nødt til at få rettet de her fejl nu,« siger hun.

Klippekortet overlever i København frem til sommeren 2014, selvom en afskaffelse allerede i år, 2013, skulle lokke flere pendlere over til det blå rejsekort. Illustration: Henrik Nordstrøm Mortensen

Metro kan ikke administrere rejsekort

Hos Metroselskabet er der også blevet lagt pres på it-afdelingen.

»Lige nu kan Metroselskabet ikke stå som administrator af kundens rejsekort. Det har været et stort ønske, og det skal vi også til at kigge på,« siger Rejsekort-direktøren Bjørn Wahlsten og tilføjer:

»Så vi skal i arbejdstøjet og udbedre de her ting, som Movia, DSB og Metro fremfører. Men jeg vil ikke kommentere på hele diskussionen om klippekortet i hovedstaden i den forbindelse.«

Læs også: Gammeldags klippekort af pap overlever et år mere

I DSB ærgrer Susanne Mørch Koch sig over, at det traditionelle klippekort stadig vil være at finde i salgsboderne efter den 1. juli 2013.

»Jamen det er da ærgerligt, at vi må forlænge den ordning, når vi har brugt ressourcer på at forberede klippekortets farvel. Men det er af hensyn til pendlerne,« forklarer hun.

Hård uge for Rejsekortet

Udmeldingen om klippekortets et års forlængede levetid kommer i en uge, hvor adskillige pendlere i Ingeniøren og flere andre medier har fortalt, at deres elektroniske rejseoversigt på nettet er fyldt med fejl.

Der er ganske enkelt ikke overenstemmelse mellem den prisoversigt, som brugerne af rejsekort får frem på nettet, og de rejser, check-in og check-ud, som brugerne har foretaget.

Den fejl har Rejsekort A/S ifølge virksomheden selv rettet op på med en større softwareopdatering tirsdag. Dermed hævder Rejsekort A/S at have bragt styr på prisoversigten, som Forbrugerombudsmand Henrik Øe har kaldt på grænsen af loven for korrekt markedsføring.

Læs også: Pas på bøder: Rejsekortet kan scanne sig selv i lommen

Rejsekortet er nemlig som udgangspunkt helt elektronisk, hvor priser og kvitteringer fremgår online på brugernes personlige sites. Derfor skal der af hensyn til loven om markedsføring være markeret meget tydeligt, hvordan, hvornår og hvorfor der trækkes på beløb på pendlernes kort.

Samtidig kunne gratisavisen Metroxpress mandag dokumentere, at rejsekortet kan checke ind eller ud af sig selv, mens det befinder sig i kundens lomme. Så effektiv er den trådløse RFID-teknologi, som rejsekortet benytter. I sidste ende kan det koste brugeren en bøde på 750 kroner.

Rejsekort A/S afviser dog, at kortet kan checke ind eller ud af sig selv fra lommer, punge eller lignende.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Fuldstændig vanvid, at man ikke vil bruge FynBus og SydBus digitale klippekort. Så havde det virket for 10 år siden og folk havde ikke haft problemer med at hitte redde i 20 forskellige typer billetter.

  • 0
  • 0

Ja, man kan KØBE papkort et år endnu - men at papkortene så også bagefter vil kunne BRUGES i endnu et år.. Det er vel ikke nødvendigvis med i løftet. Det er jo interessant set fra et billetklippeautomat-servicesynspunkt. (hvilket jo også var et argument for Rejsekortet.) Så hvis der inden for overskuelig tid kommer styr på Rejsekortet, så vil man jo efter et år bare kunne fjerne automaterne, og tilbyde papkortindehaverne at få refunderet deres resterende klip... (Men det er nu næppe et sandsynligt scenarie..)

  • 0
  • 0

De samme personer som nu har måttet krybe til korset plejer ellers at sige at konkurrence er godt og giver kunderne de laveste priser og bedste tilbud. Hvis det princip var blevet brugt af rejsekortet, så ville kunderne vel selv have valgt rejsekortet, og så var klippekortene lige så stille døet ud. Imponerende så længe rejsekortet har været om at erkende disse basiske problemer, for de har jo været der hele tiden. Denne indstilling kommer også til udtryk fra DSB, der ærgrer sig over at klippekortene stadig findes! Det var lige den kundevenlighed der blev jordet. Rejsekortet er måske DSB's virkelige kunde? De rejsende er bare noget der er nødvendigt for det første, og i øvrigt brokker de sig altid.

  • 0
  • 0

Jeg har svært ved at forstå, at et system som rejsekortet kan blive så dyrt. Det er et standard MiFare RFID kort, og de fleste udviklere og studerende, kan lave både hardware og software, til et sådant system. Det er så simpelt, at det aldrig skulle være i EU licitation. Og, det skulle have været udviklet, af en dansk virksomhed, med ansatte der kender til offentligt transport i Danmark, og alle vore særzone regler, og som ikke skal bruge en stor del af tiden, på at sætte sig ind i reglerne.

Et eller andet tyder på, at EU-licitationsreglerne ikke fungerer. Dem, som kunne udvikle systemet, til en fornuftig pris, er formentligt blevet udelukket fra start. Eller plukket fra som useriøse. Mens dem, der virkeligt var useriøse fik ordren.

Hvis kortet havde kostet en brøkdel, og var blevet færdigt mange år før, så var det måske blevet en succes. I dag er det teknisk forældet. Og mobiltelefoner er blevet så almindelige, at apps til mobiltelefoner, havde været et bedre valg.

Samtidigt må det undre, at ingen turde se fadæsen, og hive stikket ud før det blev for sent.

Håber ikke, at det er sådant, at det normalt hænger sammen indenfor politik.

  • 0
  • 0

Imponerende så længe rejsekortet har været om at erkende disse basiske problemer, for de har jo været der hele tiden.

Det er mere imponerende, så døve politikerne har været (og stadig er) over for det egentlige problem: det politisk bestemte misk mask af taksområder og zonegrænser. Rejsekortet har jo måttet implementere et system til prisberegning baseret på det kludetæppe, der findes. Ingen havde tænkt tanken: simplificer før digitalisering.

  • 0
  • 0

Systemet er som sådanne systemer betalt forud - Leverandøren får en stor som penge for arbejdet, uanset om det kommer til at virke efter hensigten

Derfor er vi i sidste ende endt med noget der ikke altid virker korrekt, og hvor omkostningerne til udvikling og drift tilsammen overstiger billetindtægten

  • 0
  • 0

Fuldstændig vanvid, at man ikke vil bruge FynBus og SydBus digitale klippekort

Sydtrafik har et godt elektronisk klippekort, der virker som et papir-kort med hensyn til køb/optankning, og "klip" i bussen. Ulempen er som med pap-kort at der skal være købt klipinden man rejser.

FynBus har også et (Kvik) kort --- men med hensyn til afregning synes jeg den er meget uoverskuelig - værre end Rejsekortet! Bruger det kun sporadisk, men man skal flere klik ned i et "mappesystem" for hvert klip/tur man vil se oplysninger om. Til gengæld kan man blot rejse på det, og så kommer der en regning bagefter vis betalingsservice. Kortet kan kun bruges til det købte zone-antal.

  • 0
  • 0

Kan nogen egentlig fortælle mig fordelen for kunder med periodekort, at de fra 2014 (som formentlig også er udskudt) skulle have konverteret deres pap-periodekort til et Rejsekort? Jeg kan ikke se én eneste fordel, men kun en masse besvær.

  • 0
  • 0

Kontrakten på automatisk optankning er når saldoen er under 50 kr. Her benytter de sig af et ufint trick. Når rejsen påbegyndes trækkes automatisk 50 kr. Dermed er kontrakten brudt. Mit rejsekort viser en saldo efter træk på 360 kr incl de 300 kr de trækker. Kortet skal først anvendes om en måneds tid igen. Smart og et brud på den indgåede kantrakt, da de først må trække når saldoen er under 50 kr.

  • 0
  • 0

Jeg skulle et hurtigt smut fra Trekroner til ITU og tilbage igen - med et lille pitstop på tilbagevejen på Kgs. Nytorv/Strøget.

Første gang (1) op af lommen på Trekroner, hvor automaten meddeler mig at jeg har glemt at tjekke ud sidst jeg benyttede kortet. Dummebøde!

Kort op af lommen på Nørreport (2) og huske at checke ind igen.

Kort op af lommen på DR Byen (3) og huske at checke ud.

Kort efter, kort op af lommen igen på DR Byen (4) for at checke ind.

Kort op af lommen på Kgs. Nytorv (5) for at checke ud... hvilket jeg glemte... suk

½ time senere, kort op af lommen på Kgs. Nytorv (6) for at checke ind.

2 min. senere, kort op af lommen igen på Nørreport (7) for at checke ind.... hvilket jeg glemte igen... suk

Kort op af lommen igen på Trekroner (8) for at checke ud.

I virkeligheden burde der også have været (9), (10) og (11), men der var ingen billetkontrollører i Regionaltoget i dag. Til gengæld var der i metroen, men de hoppede af inden de nåede mig. Og havde jeg været så heldig at der været billetkontrollør med i Regionaltoget hjem kunne jeg være sikker på en reprimande fra kontrolløren over at jeg havde glemt checke ind på Nørreport.

Det er urimeligt mange gange at man skal have kortet op af lommen, og jeg har i hvert fald svært ved at huske dem alle. Og det bliver ikke nemmere af at man ingen mulighed har for selv at kontrollere om man har husket at "stemple" ind/ud - der står jo ingenting på kortet.

Det er tydeligt at der ikke har været nogen form for brugerinddragelse i udviklingen af kortet - kunden er tydeligvis ikke brugerne men trafikselskaberne.

  • 0
  • 0

På nogle stationer, f.eks hellerup skal man helt op i den ene ende af stationen for at checke ind ved togskift. Der er vældigt irriterende og øger ikke ligefrem lysten til at lave mellemchecks.

  • 0
  • 0

Nu skal man jo netop ikke lave check-in ved skift fra S-tog til S-tog. Kun hvis du skifter transportmiddel (her S-tog til/fra regionaltog) og så kommer du jo forbi enden af perronen. Derfor.

Hvor kan man læse, at skift fra S-tog til S-tog ikke tæller som skift af transportmiddel?

Jeg har ikke kunnet finde nogen definition af, hvad "skifte transportmiddel" betyder. Jeg har kun fundet eksempler. De er her: http://www.rejsekort.dk/brug-rejsekort/saa...

Citat: "Hvis du skifter transportmiddel undervejs (fx fra bus til tog, fra tog til metro eller fra et tog til et andet), skal du checke ind, hver gang du skifter. "

Så skift fra tog til tog tæller som skift af transportmiddel. Så kan vi gætte på, om skift fra s-tog til s-tog også gør.

DSB har i øvrigt mundtligt oplyst, at skift fra tog til tog ikke tæller som skift af transportmiddel. Altså i direkte modstrid med mit eksempel fra rejsekort.dk.

I Lunderskov er der forresten også kun mulighed for at tjekke ind ved stationsbygningen. Men rejsende fra Esbjerg mod Sønderjylland står af et tog i Spor 3 og går direkte ombord i et andet tog i Spor 2. Der er kun få minutter mellem de to tog, så hvis toget fra Esbjerg er forsinket, er der ikke tid til at springe ned gennem tunnelen under Spor 1/2 for at tjekke ind ved stationsbygningen.

  • 0
  • 0

Det er forstemmende at ingen ser ud til at have anerkendt at selve systemdesignet er grundlæggende dårligt. De vil erstatte et eksisterende system hvor man betaler forud, har klarhed over prisen, og kan slappe helt af mens man rejser, med et system hvor man hele tiden skal være på vagt for ikke at få en bøde.

Vi må håbe at de aldrig får det til at "virke".

Man kunne måske lappe lidt på det ved at tilføje muligheden for at "check ud" på forhånd. Dvs fortælle systemet upfront (pr. SMS eller smartphone app) hvor man vil rejse til. Så betaler man den rigtige pris, og kontrollørene kan se om man rejser for langt. Ligesom idag med klippekort :-)

  • 0
  • 0

Kan nogen egentlig fortælle mig fordelen for kunder med periodekort, at de fra 2014 (som formentlig også er udskudt) skulle have konverteret deres pap-periodekort til et Rejsekort? Jeg kan ikke se én eneste fordel, men kun en masse besvær.

Jeg kan se to potentielle fordele: 1. Det bliver forhåbentlig mulig at foretage øjeblikkelig fornyelse på en ubemandet station eller over internettet. I dag skal man på en bemandet station eller vente på postvæsenet, når periodekortet skal fornys.

  1. Hvis man skal rejse længere med tog, end man har periodekort til, og derfor supplerer op med rejsekort, slipper man måske for at springe ud på en station for at tjekke ind eller ud midtvejs. Jeg er så naiv, at jeg tror, at den strækning, man har periodekort til, automatisk vil blive fratrukket, hvis man har været tjekket ind under hele rejsen.

Men jeg kan også se masser af ulemper. Den mest skræmmende er, at de måske kunne finde på at beslutte, at brugere med periodekort på rejsekortet skal tjekke ind og ud, hver gang de rejser på den strækning, de har periodekort til.

Edit: Det er ikke mig, der har kaldt punkterne 1 og 1. Det er ing.dk's elendige forumsoftware. Og der står endda stadig 1 og 2, når jeg går ind for at redigere indlægget.

  • 0
  • 0

Hvor kan man læse, at skift fra S-tog til S-tog ikke tæller som skift af transportmiddel?

Jeg har ikke kunnet finde nogen definition af, hvad "skifte transportmiddel" betyder. Jeg har kun fundet eksempler. De er her: http://www.rejsekort.dk/brug-rejsekort/saa...

Det virker lidt uldent --- jeg har flere gange læst på rejsekortet at der ikke skal laves check in ved skift til s-tog. Men jeg kan ikke finde det nu på rejsekortet.dk. Kunne tyde på at de har ændret noget i deres vejledninger.

Så jeg forstår godt din undren - men det kan jo nemt opklares ved at sende dem en mail ---- nå nej, det kan man jo ikke :-0

  • 0
  • 0

Så jeg forstår godt din undren - men det kan jo nemt opklares ved at sende dem en mail ---- nå nej, det kan man jo ikke :-0

Jo via deres kontaktfomular, så de bedre kan fordele de (mange) indkomne spørgsmål ved at spørgerne præudfylder felter. http://www.rejsekort.dk/kundeservice/konta...

For os her i S-togsland er S-tog og tog ikke den samme type transportmiddel. Der er heller ikke normalt adgang fra den ene type til den anden på samme perron, hvilket nok er det egentlige kriterium, når det drejer sig om S-tog, Metro og tog, men jeg medgiver, at Rejsekortet A/S vinder ikke præmie for klar og tydelig kommunikation.

Edit: Egentligt er det vel, når man skifter operatør, der afgør, om man skal checke ind igen.

  • 0
  • 0

Edit: Egentligt er det vel, når man skifter operatør, der afgør, om man skal checke ind igen.

Skal vi lige tage den igen?

Citat: "Hvis du skifter transportmiddel undervejs (fx fra bus til tog, fra tog til metro eller fra et tog til et andet), skal du checke ind, hver gang du skifter. "

Der står, at man skal tjekke ind, når man skifter fra et tog til et andet. Jeg ser ikke noget om skift af operatør.

Jeg ser mange - inkl. DSB-medarbejdere - der hævder, at det kun er ved nogle skift, man skal tjekke ind igen. Men det er endnu ikke lykkedes mig at finde noget sted, hvor det er angivet.

Jeg vil ikke afvise, at I alle kan have ret, men jeg undrer mig over, hvor informationen kommer fra. Der må jo have været en eller anden oprindelig kilde til en information, som mange mennesker åbenbart kender, men som ikke kan læses nogen steder.

  • 0
  • 0

Skal vi lige tage den igen?

Jamen så gør vi det! ;-) Det du selv citerer fra: http://www.rejsekort.dk/brug-rejsekort/saa...

Hvis du skifter transportmiddel undervejs (fx fra bus til tog, fra tog til metro eller fra et tog til et andet), skal du checke ind, hver gang du skifter.

og Rejseregler 4.2 http://www.rejsekort.dk/~/media/Rejsekort/...

4.2 Check ind, når du skifter Hver gang du stiger ind i et tog, et Metrotog eller en bus, skal du checke ind. Hvis du ikke checker ind, betyder det, at du rejser uden gyldig billet, og du risikerer at få en kontrolafgift.

... og så Rejsekortet A/S's manglende evne til klar kommunikation.

Edit: Onde tunger påstår, at man ikke må checke-ind på vejen ud af Nørreport Metro ( gangen under S-banen) over til Nørreport S-tog, men skal vente til man kommer op på perronen til S-tog, for ellers er checck-in'en ikke gyldig.

  • 0
  • 0

OK. Så har vi taget den igen, igen.

Men i alt det, du nu har skrevet, kan jeg ikke se noget, der giver grundlag for at mene, at man kun skal tjekke ind, når man skifter operatør. Hvor fik du den påstand fra?

  • 0
  • 0

Men intet i de tekster, som du og jeg har citeret fra rejsekort.dk, giver grundlag for den formodning.

Og det skulle hindre mig i at formode, at check ind ved skift af transportmiddel skulle gøre det enklere at fordele pengene mellem operatører? Men spørgsmålet kunne jo stilles til Rejsekortet, så kunne man jo få afgjort sagen om det for mange uforståelige (og tilsyneladende unødvendige) ekstra check ind ved skift af transportmiddel. Men også der fejler Rejsekortet A/S's med manglende evne til klar kommunikation.

  • 0
  • 0

Og det skulle hindre mig i at formode, at check ind ved skift af transportmiddel skulle gøre det enklere at fordele pengene mellem operatører?

Næ, det må du da gerne formode. Det har bare intet at gøre med det, vi diskuterer.

Vi diskuterer, hvilke regler der er offentliggjort, og hvordan de skal tolkes.

Vi diskuterer ikke, hvem der kunne have gavn af en bestemt tolkning. Men det er tilsyneladende det, du bygger hele din argumentation op omkring.

Slut herfra. Jeg har en fornemmelse af, at vi ikke kommer videre.

  • 0
  • 0

Nu skal man jo netop ikke lave check-in ved skift fra S-tog til S-tog. Kun hvis du skifter transportmiddel (her S-tog til/fra regionaltog) og så kommer du jo forbi enden af perronen. Derfor.

Du er tilsyneladende forkert på den --- og det forstår jeg godt, for jeg er 99 9/9 sikker på at der engang stod på rejsekortet.dk at man ikke skal lave check-in ved skift mellem s-tog. Derfor har jeg henvendt mig til rejsekortet.dk for at få det afklaret.

Jeg har d.d. modtaget følgende svar fra rejsekortet.dk:

"Kære Jørgen Sørensen Tak for din henvendelse. Generelt skal man checke ind, når man skifter transportmiddel. Dette er også gældende for: A. S-tog til S-tog B. Bus/alm. tog til S-tog Du kan læse mere om check ind her http://www.rejsekort.dk/brug-rejsekort/saa... ".

Det er jo ret klart - og tilsyneladende en ændring i forhold til hvad der var gældende tidligere på året.

  • 0
  • 0

@Jørgen Sørensen Ja du har ret, også med at der stod anderledes før. Det er jeg også sikker på. Det svarer jo til de manglende check in-standere (hvoraf der er kommet flere på det seneste). Det gør det måske enklere at huske i hverdagen. "Check in hver gang"

Desuden har jeg nu også modtaget svar fra Rejsekortet (med en undskyldning for de sene svar).

Du skal checke ind når du skifter transportmiddel, ikke bare når du skifter transporttype. Det vil sige at du også skal checke ind når du skifter mellem S-tog, og mellem S-tog og andre tog.

Hvis ikke du har checket ind i det transportmiddel du befinder dig i, kan det udløse en kontrolafgift, da det anses som at kører uden gyldig rejsehjemmel.

Reglen er blandt andet bestemt for at gøre efterbehandlingsarbejdet nemmere og mere gennemskueligt, hvis der skulle ske fejl på rejsekortudstyret undervejs på din rejse.

I øvrigt står der i Rejseregler 4.2

4.2 Check ind, når du skifter Hver gang du stiger ind i et tog, et Metrotog eller en bus, skal du checke ind. Hvis du ikke checker ind, betyder det, at du rejser uden gyldig billet, og du risikerer at få en kontrolafgift

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten