Rejsekort-kunder: Her er 11 forbedringer til kortet
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Rejsekort-kunder: Her er 11 forbedringer til kortet

Illustration: Das Büro

Der er næppe nogen, der er i tvivl om, at der er muligheder for forbedring i det danske rejsekort-system. Forbrugerrådet Tænk har nu taget hul på opgaven ved at fremhæve de brugerønsker, de selv er stødt på.

»Vi håber at skabe opmærksomhed om de ønsker, passagererne har til rejsekortet, så det bliver bedre, og vi alle sammen kan få mere glæde af det,« siger Laura Kirch Kirkegaard, afdelingschef ved Forbrugerrådet Tænk.

Brugerne af kortet har eksempelvis efterlyst en mobil-app som supplement til rejsekortet og en prissætning, der svarer til den, man har for rejser med pendlerkort.

Internationale løsninger

Et af Forbrugerrådets forslag handler om at have et betalingsloft, så enkeltrejser ikke bliver dyrere, end de ville være med Pendlerkort.

»Når vi kan se, at der er rigtig mange brugere, der køber dyre enkeltbilletter eller mobilbilletter på rejser, i stedet for at bruge rejsekort, så er det jo udtryk for, at der stadig er nogle problemer, der skal løses,« siger hun.

Londons Oyster Card, som er forgænger og pendant til rejsekortet, har en daglig maximum-grænse for, hvor meget man skal betale for at rejse på en given dag. For yderligere rejser trækker Oyster-kortet ikke betaling.

Efterlyser øget brugervenlighed

Undersøgelsen sætter også fokus på en række muligheder for at gøre rejsekortet mere brugervenligt. Eksempelvis anbefales det, at man automatisk får sin restsaldo med, når man skifter til et nyt rejsekort.

Det foreslås også, at man gør det mere fleksibelt at forny og forlænge en pendler-periode. I dag skal man tælle dage og udfylde manuelt. Det til trods for, at en simpel kalenderfunktion ville udbedre det problem.

Forbrugerrådet har udarbejdet anbefalingerne på grundlag kvalitativ opsamling af to tidligere undersøgelser; én om brugernes ønsker til rejsekortet og den anden om brugernes tilfredshed.

»Vi har forsøgt at være konstruktive i vores tilgang og har kurateret lidt i undersøgelsen, så vi kun tager stilling til de forslag, der ligger inden for skiven og omhandler rejsekortet, omtrent som det virker i dag. Vi har ikke indkluderet forslag om at genindføre klippekortet, installere betalingsbomme eller helt at afskaffe alt, hvad der hedder betaling,« siger Laura Kirch Kirkegaard.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"Vi har forsøgt at være konstruktive i vores tilgang og har kurateret lidt i undersøgelsen, så vi kun tager stilling til de forslag, der ligger inden for skiven og omhandler rejsekortet, omtrent som det virker i dag".

Så er alt ved det gamle. Brugernes erfaringer og forslag til forbedringer er altså udelukket.

Det gælder stadig hensynet til trafikselskaberne der har prioritet.

  • 20
  • 1

Yep - har netop prøvet det. Tjek-ind og -ud med trådløst kreditkort, så man har faktisk ikke noget behov for separat Oystercard mere. Hvornår mon det kommer herhjemme...

Desuden fungerer mit mangeårige Oyster-card stadig, hvor det hjemlige rejsekort af en eller anden årsag skal udløbe efter et antal år.

  • 9
  • 0

Som ad-hoc kunde der tager en rejse engang imellem, kunne jeg godt tænke mig:

  • At der ikke er noget elektronisk overvågning
  • At jeg ikke skal foretage mig noget ved skift af tranportmiddel
  • At jeg ikke skal foretage mig noget ved afsluttet rejse
  • At der der ikke bliver hævet flere penge end jeg giver tilladelse til
  • At jeg ved start bestemmer hvor langt jeg skal
  • At hvis der sker en fejl, så er det mit ansvar og jeg hænger på bøden
  • At hvis noget elektronik er i udu, så er det ikke mit problem, og jeg fortsætter rejsen
  • At jeg kan overdrage mit rejsehjemmel til et barn/turist

Det var hvad det gamle papkort kunne, som hverken Rejsekort eller mobil-dot kan.

Som pendler vil jeg gerne have:

  • At jeg ikke skal foretage mig noget ved start/skift/slut, bare fordi kunderne gerne vil afregne på sekunder hvor meget jeg rejser.
  • At der ikke kræves noget elektronisk for at min rejsehjemmel virker
  • At få tilsendt et papkort hver måned
  • 15
  • 3

Ad punkt 9) Der skal være flere og bedre muligheder for at tanke op online.

Der menes vel flere steder man fysisk kan tanke sit kort op direkte, altså rejsekortautomater.

Skulle ellers mene, at et web-sted skulle række.

  • 1
  • 5

At hvis der sker en fejl, så er det mit ansvar og jeg hænger på bøden

Er du sikker på, at du kunne tænke dig det? ;-)

Nu må Lars selvfølgelig svare for sig selv, men mon ikke han mente, at hvis han havde kvajet sig og ikke sørget for korrekt rejsehjemmel, så er det selvfølgelig hans ansvar, men hvis der sker en fejl i systemet, så skal han ikke hænge på bøden.

F.eks. er det jo en dobbelt hån når et tog holder stille i to timer pga. en teknisk fejl, at rejsekortkunderne belønnes med at rejsetiden er overskredet, og de så skal betale ekstra.

  • 17
  • 0

Jeg oplever at check ind/ ud standerne er svære at finde på fyldte perroner, og at de ikke er anbragt som folk naturligt vil færdedes.
Det er svært at skelne checkind / checkud standere, uden at man er helt henne ved dem.
Jeg syntes standerne burde være 2 meter høje og farvet røde / grønne.
Displayet sidder for lavt, når man er 188, kan ikke læses ovenfra. Andre steder i verden sidder det i en vinkel på ca 30 til 45 grader.
Og aflæsningstiden for kortet er utroligt lang sammenlignet med andre, eks Oyster, og Octopus, hvor man bare kan gå forbi og scanne uden at skule sætte farten ned.

  • 2
  • 1

Og det kan man jo lissom ikke rigtig fra en webside!


Hvad plejer 'at foretage sig noget on-line' at betyde?

Det kunne jo formuleres anderledes og i overensstemmelse med det ønskede. - Flere rejsekortterminaler. (og måske flere slagssteder - men det kræver personale)

Rejsekortautomater
Rejsekortautomater er efterhånden ved at erstatte de billetautomater, der står på stationerne. Der er på nuværende tidspunkt rejsekortautomater på alle DSBs stationer, alle metrostationer, på Letbanen i Aarhus, lokalbanestationerne i Hirtshals og Skagen samt på busterminalen i Aalborg, i Salling på Aalborg Nytorv.
(rejsekortet.dk)

Nu har du jo tidligere galpet op om at kortet i sig selv er værdibærende


Og du bjæffer som en slagterhund. :-)

Men spørg nu Gregers Mogensen. :-)

  • 1
  • 4

Automatiske gates, så man checker ind når man kommer ind på peronnen, og og checker ud når man forlader peronnen igen.

  • 4
  • 0

Nu må Lars selvfølgelig svare for sig selv, men mon ikke han mente, at hvis han havde kvajet sig og ikke sørget for korrekt rejsehjemmel


Lige præcis, jeg skulle have formuleret det tydeligere.

F.eks. er det jo en dobbelt hån når et tog holder stille i to timer pga. en teknisk fejl

Et lignende problem er der med Mobil-Dot billetter. Man skal have købt billetten inden man stiger ombord. Hvis så bussen/toget er forsinket, så mister man den tid. En "ligeud-rejse" med papklipkort klippede man først i sidste sekund. Man havde selvfølgelig et problem ved en forsinket omstigning, men det kunne man så forklare kontrolløren. Med Rejsekort stjæler de bare pengene, og man så bruge en masse tid på at få dem tilbage.

  • 2
  • 0

For turister og andre rejsende, der skal bruge nogle få ture ville et klippekort være en virkelig god løsning.
Det kan ikke være svært at implementere i det kort.

  • 2
  • 0

Ingen løsning på ind/ud checknings problemet. Man bliver stadig straffet ved skifte og den næste bus ikke kommer ligeledes bliver man straffet når systemet ikke virker.
det er bare slet ikke i orden.

  • 5
  • 0

Som ad-hoc kunde der tager en rejse engang imellem, kunne jeg godt tænke mig:

At der ikke er noget elektronisk overvågning    
At jeg ikke skal foretage mig noget ved skift af tranportmiddel    
At jeg ikke skal foretage mig noget ved afsluttet rejse    
At der der ikke bliver hævet flere penge end jeg giver tilladelse til    
At jeg ved start bestemmer hvor langt jeg skal    
At hvis der sker en fejl, så er det mit ansvar og jeg hænger på bøden    
At hvis noget elektronik er i udu, så er det ikke mit problem, og jeg fortsætter rejsen    
At jeg kan overdrage mit rejsehjemmel til et barn/turist  

Helt enig. Jeg har kun brug for det offentlige i det Kødbenhavnske 1-2 uger om året.
Løsningen på de ting du nævner er et klippekort.
Det koster ikke ekstra at have et klippekort og der er ikke noget krav om at have mindst 200 kr på et kort, som man så alligevel ikke kan bruge.

Andre, der bruge det offentlige til fx julefrokoster, en tur til Bakken og andre sjældne lejligheder ville også kunne bruge en sådan løsning.

Det er helt hul i hovedet at have et kort der begår selvmord hvert 5. år, blot for at man skal betale for et til, selv om det gamle stadig virker.

  • 5
  • 0

Tror du skal læse Peters kommentar som "Skulle ellers mene, at ét web-sted skulle række."

Ja, men det ændrer ikke på det faktum, som Hr. Kyllesbech jo gentagende gange belærer os om, nemlig at det er selve kortet der er værdibærende, og at der ikke er en konto hos Rejsekortet.

Hvilket også er grunden til der skal foretages de famøse nul-rejser efter en optankning - dette kunne undgås hvis der var automater på et hvert gadehjørne, hvor kortet (rent fysisk) kunne optankes (så længe det nu er lavet så pløk åndssvagt som det nu en gang er).

I øvrigt er artiklens overskrift lettere, hhhm, vildledende, for der er ikke tale om kundernes forslag til forbedringer, men Tænks gæt på hvad brugerne måske ville værdsætte - og halvdelen af forslagne er rent gummi om det skal være lettere osv, alt sammen noget som burde være indlysende og slet ikke genstand for debat.

Det havde måske været lidt mere konkret hvis der var plukket 11 helt konkrete forslag fra den lange debat der har kørt her på Ingeniøren.

  • 1
  • 0

Ja, men det ændrer ikke på det faktum, som Hr. Kyllesbech jo gentagende gange belærer os om, nemlig at det er selve kortet der er værdibærende, og at der ikke er en konto hos Rejsekortet.


Fakta kan være svært for nogen at kapere.

Hvilket også er grunden til der skal foretages de famøse nul-rejser efter en optankning - dette kunne undgås hvis der var automater på et hvert gadehjørne, hvor kortet (rent fysisk) kunne optankes (så længe det nu er lavet så pløk åndssvagt som det nu en gang er).

Hvad ændrer det ved, at kortet stadig er værdibærende?

Og husk nu at spørge Gregers Mogensen. ;-)

  • 0
  • 2

Ingen løsning på ind/ud checknings problemet. Man bliver stadig straffet ved skifte og den næste bus ikke kommer ligeledes bliver man straffet når systemet ikke virker.
det er bare slet ikke i orden.


Nu kunne man jo måske udnytte, at der er noget der hedder transittid.

Bare checke ud hver gang.

Checker du ud og derefter ind igen i samme zone inden for 30 minutter, registrerer rejsekort det som en fortsat rejse. De to rejser kædes derfor sammen til én.

  • 0
  • 3

Rejsekortet og dets teknologi virker på mig, som noget der hørte til i 1980´erne hvor dankortet også blev introduceret.

Der er en grund til, at både dankort og andre betalingkort og løsninger efterhånden kan foretages via mobiltelefonen, og det jo fordi det er rigtigt smart og praktisk, at man ikke skal rende rundt med alle de plastikkort på sig.

Noget andet er, den med,at man skal forudbetale på rejsekortet, det er et no go princip for undertegnede, ihvertfald hvis man ikke har et månedsabonnement, jeg ønsker da først, at betale for noget når jeg køber det?

For det tredje virker selve det fysiske system med aflæsere på perronerne utroligt tungt og upraktisk, hvorfor har man ikke lavet en automatik, som selv kan læse kortet ved af og påstigning, og hvor sensorene sidder i togenes indgangs/udgangsparti , i stedet for, at have brugt millioner og atter millioner på, at indrette kanondyrt udstyr på hver eneste station, her kunne man da have sparret millioner!?

Nej, rejsekortet er en gumpetung upraktisk løsning anno 2018, lav en effektiv app til mobilerne, og lad borgerne betale når de bruger togene, og ikke forud.

Ps. Og for guds skyld, enten så fjerne de virkelig grimme firkantede billetautomater og slikautomater der står og skæmmer de flotte gamle banegårde rundt i landet, eller i det mindste indbyg dem, så de ikke står og ser så ufattelig grimme ud midt i det hele.

  • 1
  • 3

Hvem gider dog at slæbe rundt på en tung telefon hele tiden, altid sørge for at den er opladet. En chip der skydes ind i kroppen er da det eneste rigtige. Beklager et kort er det eneste der dur. At betale forud gør man da hele tiden, el, vand og skat er da noget af det. Du vil altså have at der løbende trækkes et beløb fra din konto efterhånden som rejsen skrider frem. Eller sagt på en anden måde rejseselskabet skal først transportere dig derefter betaler du, tag en taxa, og held og lykke med at købe en flybillet. Vi er i øvrigt nogle der har børn, og det er praktisk at kunne tanke deres kort op. Det gamle klippekort var også forudbetalt.

  • 2
  • 1

@Christian Holmen

Nu forvansker du da vist hvad jeg skrev helt bevidst!?

De fleste har i dag en mobiltelefon på sig, og da især børn og generationerne under 65 år!

Desuden vil du lige rundt om hjørnet kunne have din telefon+ rundt om dit håndled, appelwatch kan allerede dette med deres nye model med esimkort.

Som jeg skrev, hvis du har månedskort, så betaler man nok forud, men enkelte billetter og ture, når man kun har behovet få gange om året, gider jeg da ikke betale forud med kr. 200,- på et kort, hvor der kan gå år inden jeg har brugt dem.

Nej, jeg mener når du køber enkelt billeder, så betaler man her og nu via sit dankort, masterkort eller andet kort, som man selvfølgelig kan tilføje til appen som betalingsmulighed, fuldstændig som man kan med sit Coop kort, OK kort, mobilepay osv. Så du behøver i princippet heller ikke, at tanke noget op, men ved månedskort, så kan det jo stadigvæk fremgå og vises via app´en.

Desuden betaler jeg heller ikke vand og el forud, det var i gamle dage, jeg betale månedsvis efter forbrug, er det ikke normalen i dag?

  • 0
  • 2

At have 200 kr. (eller nok til forudbetalingen) på et rejsekort eller at have købt et klippekort til senere brug kan vel komme ud på et.


Nej. De penge jeg har liggende på Mobildot er låst til telefonen. Skal jeg lade en anden tage en tur med mit Mobildot, skal de låne min telefon. Her var papkort meget bedre.

Jeg er dog enig i, at papklippekortet havde mange ulemper, men Mobildot og Rejsekort har endnu flere ulemper.

  • 1
  • 0

Nej, rejsekortet er en gumpetung upraktisk løsning anno 2018, lav en effektiv app til mobilerne, og lad borgerne betale når de bruger togene, og ikke forud.


Uenig i den præmis at en telefonbaseret løsning er det eneste saliggørende. Det må komme an på en cost-benefit analyse hvori man tager med at det vil udelukke nogen. At man så godt kunne have en parallel telefonbaseret løsning er noget andet! Jeg ville selv beholde kortet da jeg oftere glemmer min telefon end min pung - og så løber det ikke tør for strøm. Det er så lille at jeg næsten ikke kan mærke at det ligger i min pung.

SOm andre har sagt: Et 10-turs klippekort til Esbjerg fra Kbh kostede omkring 500 kr- så det er del ikke så slemt at der skal stå 25 kr minimum for at man kan tage af sted?

  • 3
  • 0

Morten Andersen

Helt enig i, at telefonløsningen ikke bør stå alene, men den bør være fuldt funktionel med et selvstændigt kort, og jeg synes stadig man bør kunne købe enkelt billetter på stationen.

Jeg har flere gange oplevet, at hvis jeg skal have en enkelt billet, så er jeg nødsaget til, at købe den i en grim automat på selve stationen, det er da træls man ikke bare kan købe den i sin app.

I princippet har jeg heller intet i mod det gode gamle og praktiske klippekort, det var hurtigt og kvikt, men det kan du jo også i dag have i elektronisk form, hvis du har behovet.

Jeg kender ikke mange der glemme sin mobil, tværtimod glemmer de alt muligt andet, især punge og kort, at de så kan løbe tør for strøm er en anden ting, men du kan også tabe et rejsekort.

  • 0
  • 1

Jeg har aldrig tabt mit kort, men til løbet tør for strøm, hvilket især sker på vej hjem fra byen.
Og jeg må da tilstå det er tåbeligt at være ked af der står 100kr på et rejsekort når der samtidig findes massere af kreditkort der kræver at der også står penge på det for at virke. Alle kortbtilmungebunder 18 f.eks. Er debetkort hvor der kræves penge på for at kunne betale med det. Men da du rejser så sjældent regner jeg med at du tager din bil og er ligeglad med det offentlige i det daglige.

  • 0
  • 0

Du har ret, indtil jeg var 38 år rejste jeg kun med det offentlige, men måtte dog til sidst opgive pga. Af nyt arbejde, hvor det blev alt for omstændigt, og så købte jeg min første bil nogensinde.

Men ligeglad er jeg dog ikke, det tragiske er, at jeg bor mindre end 500 meter fra banegården og busstationen, og ville gerne bruge f,eks toget noget mere når jeg f.eks er på besøg hos venner og familie, og vi skal have en lille en, men problemet er, at så køre de ikke om natten her hvor jeg bor, så jeg har efterhånden vendet mig helt fra, at bruge det offentlige, selvom jeg gjorde det næsten dagligt siden jeg var 16 år.

  • 0
  • 0

Nej, selvfølgelig ikke, men nu spurgte du jo.... 🙂 Derfor synes jeg stadigvæk ikke, at rejsekortet er smart, set i forhold til et gammeldags månedskort, eller klippekort. Det kan jo være ligemeget for dig, om du skal slæbe på et plastikkort, eller et af papir, forskellen er blot, at mere kan og går galt med rejsekortet når vi taler takster osv.

  • 0
  • 3

Peter Kyllesbeck, jeg nævnte også at en mobil mulighed naturligvis ikke behøver, at være den eneste, i andre butikker kan jeg jo også betale på alle mulige måder, det er ikke et enten eller men et både og. Derudover er jeg ikke i tvivl om, at fremtiden er en app på mobilen, ligesom, kørekort, pas, sygesikring osv. Kommer til, at være der i en elektronisk form.

Og nej, jeg betaler ikke aconto for vand, varme og el, jeg betaler bagud månedsvis efter forbrug!

https://trefor.dk/privat/kundeservice/fors...

Men forskudsskat, ja.

  • 0
  • 1

Mht. DSB’s app, så kan jeg af en eller anden grund ikke købe en billet fra f.eks Fredericia til Kolding og omvendt, der skal jeg fysisk ned på banegården og købe den, du må ikke spørge hvorfor, for jeg ved det ikke, men det er ikke særligt funktionelt og praktisk.

  • 0
  • 0

Har Danmarks hovedstad ikke fjernaflæsning, der kan man bare se, det har vi haft her de sidste 5-6 år, det er meget praktisk, jeg kan følge med i forbruget på dagsbasis, så hvis der f,eks er et toilet der løber eller lignende, så kan jeg straks se det på tallene. 🙂

Så vidt jeg har forstået, så skal man både betale for selve kortet, og sætte minimum kr. 200,- ind på det, så nej, så er en billet da mere smart, når man kun bruger toget en sjælden gang.

  • 0
  • 0

Mht. DSB’s app, så kan jeg af en eller anden grund ikke købe en billet fra f.eks Fredericia til Kolding og omvendt, der skal jeg fysisk ned på banegården og købe den, du må ikke spørge hvorfor, for jeg ved det ikke, men det er ikke særligt funktionelt og praktisk.


Jeg er ret sikker på, at årsagen er aftalen mellem DSB og de regionale trafikselskaber om at anerkende hinandens billetter.

Siden vi fik den aftale for 15-20 år siden, har vi været i den besynderlige situation, at hvis en rejse med DSB foregik inden for et et trafikselskabs grænser, var der flere billettyper - både klippekort og månedskort - som DSB ikke kunne udstede. De kunne kun udstedes af trafikselskabet, selv om rejsen slet ikke inkluderede nogen af trafikselskabets busser.

De mennesker, der har fundet på det, må have været idioter, rent ud sagt. Og idiotien ser ud til at være født videre til diverse billet-apps, dog med et ekstra krydderi: DSB's app kunne ikke sælge en billet til en rejse, der foregik inden for et trafikselskabs grænser. Og trafikselskabernes egne apps var ikke gyldig rejsehjemmel i DSB's tog. Så man var som togpassager fuldstændigt uden muligheder for at købe billet med en app i den situation.

Jeg skriver med vilje "var". I en anden tråd om rejsekortet blev det for en uges tid siden skrevet, at DSB's app nu kan sælge billetter inden for et trafikselskabs grænser. Så idiotien er måske blevet kureret. Jeg har ikke prøvet det af endnu.

  • 1
  • 0

Mine rejsekort erfaringer ved besøg i DK - Nordsjælland:

1) Personligt rejsekort kan kun udstedes på stedet på Hovedbanegården i Kbh (nej vi kunne ikke vente de mange dage det tager hvis det bestilles online). Hvorfor kan andre større stationer ikke klare dette?

2) Der er NUL mulighed for optankning på små stationer (fx. Vejby)!

3) På andre lidt større stationer (fx. Helsinge) kan optankning kun ske når stationen er bemandet = NUL optankning udenfor billetkontorets åbningstid!

4) Et ikke personligt rejsekort kan IKKE optankes online. Kombineret med 2/3 ovenfor, så kommer man ikke nogen steder når saldoen er for lav.
Hvert kort har vel et serienummer, som man kunne bruge til at fortælle system hvilket kort som skal optankes. Eller have en QR kode som scannes.

5) Et personligt rejsekort kan kun optankes online hvis man logger på (så vidt jeg forstår kræver det adgang med NemId). Hvorfor i alverden skal man beskyttes mod uautoriseret optankning?

Som turist eller ikke-fastboende i DK, virker rejsekortet helt håbløst og ekstremt kundeUvenligt!

Andre lande kan finde ud af at lave enkle kundefokuseret systemer... hvorfor kan vi ikke?

  • 2
  • 0

Nogen mente, at man også burde tilgodese ønsket om anonymitet ved ikke at kræve kendskab til brugeren.


Kendskab til brugere, og mulighed for at overføre beløb fra en konto, eller et betalingskort, hænger ikke eentydigt sammen.
Hvorfor skulle jeg ikke kunne overføre et beløb fra min bank eller betalingskort til sådan et kort. Det kan da stadig være naboens gamle mor som bruger kortet, eller spritteren nede ved banegården, som jeg giver en rejse med toget, i stedet for tilskud til en flaske æblesnaps^h^h^h^h^h^h kop kaffe.
Selvfølgelig giver det ikke mening, hvis jeg virkelig vil forhindre at der på noget tidspunkt vil kunne etableres en eller anden kobling mellem mig, og modtageren. Men med den mængde videokameraer, som findes på stationerne, så gør det nok ingen forskel.
Uanset, kan Rejsekortet da blande sig udenom, og lade det være op til brugeren.

  • 1
  • 1

Kendskab til brugere, og mulighed for at overføre beløb fra en konto, eller et betalingskort, hænger ikke eentydigt sammen.
Hvorfor skulle jeg ikke kunne overføre et beløb fra min bank eller betalingskort til sådan et kort.


Det kan du da også. Du kan bare ikke gøre det on-line men kun ved rejsekortautomater.

Alle rejsekort kan tankes op på rejsekortautomater og i udvalgte salgssteder. Rejsekort personligt og rejsekort flex kan desuden tankes op via selvbetjeningen på www.rejsekort.dk eller automatisk via en tank-op-aftale, jf. afsnit 3.

  • 0
  • 0

Og som sagt, kan jeg ikke se nogen reel årsag til det. At man kalder kortet "anonymt" holder ikke.
Det bliver ikke mit rejsekort fordi jeg sætter et beløb ind på det.


Det er så dit problem. Svaret er givet flere gange.
Ved on-line udføres transaktionen (optankningen) først, når kortet bruges første gang (efter den angivne frist afhænging af standerens placering) og samtidigt er relationen mellem kort og betaler kendt.
Ved en rejsekortautomat er det en her og nu transaktion, da kortet (naturligt nok) er i kontakt med automaten ved optankningen, og ingen relation mellem kort og betaler er derfor nødvendig.

PS Hvor mange steder on-line (web-steder) kender du, hvor man kan betale/overføre penge uden at angive navn mm.?

  • 0
  • 0