Rejsekort gør det 'nærmest uladsiggørligt' at skifte betalingskort

Brugere af Rejsekort skal igennem en overordentlig vanskelig proces, hvis de skal ændre det betalingskort, de har tilknyttet det elektroniske billetsystem. På Rejsekorts egen hjemmeside fremgår således de seks punkter, man skal igennem for at ændre betalingskort. Det skriver Computerworld.

Rejsende skal på selvbetjeningssiden stoppe deres eksisterende tank-op-aftale, derefter vente minimum 24 timer med at tage forbi en tilfældig stander og tjekke ind og ud igen med det samme. Blot for at bekræfte denne udmeldelse.

Dernæst bedes brugeren vente minimum 24 timer yderligere, hvorefter samme procedure gentages med oprettelse af ny tank-op-aftale, 24 timers ventetid og en efterfølgende tur til standeren for at bekræfte.

»Det er helt grotesk, og jeg vil rangere ændringsmuligheden som nærmest ubrugelig eller uladsiggørlig,« siger usability-specialist Ole Gregersen til Computerworld.

Ole Gregersen kritiserer i stærke vendinger den vanskelige ændringsprocedure og understreger, at det primære problem for brugervenligheden består i, at vejledningen ligger et andet sted end der, hvor ændringerne praktisk skal foretages.

Generelt mener han, at Rejsekort burde have forsøgt at efterligne andre producenters fremgangsmåde, som brugerne i forvejen er vant til, for ikke at skabe unødig forvirring.

Læs også: Problemerne går i ring: Her er rejsekortets ømme punkter

»Rent fagligt snakker man om den mentale model, forestillingen om, hvordan tingene fungerer. Der kan man sige, at den bryder med almindelige menneskers opfattelse af, hvordan sådan et skifte skal foregå,« siger han til Computerworld.

Læs også: DSB i overraskende angreb på rejsekortet: Forsinket, for kompliceret og for dyrt

Problemerne med brugervenlighed er ikke en nyhed omkring Rejsekort, der fra mange sider har været udskældt for at være for uigennemskueligt og problemfyldt.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"brugerfjendligt." Det kræver hvis at man mener at havde bruger. Vi er ikke bruger, men et nødvendigt onde for dem. Så de kan få løn.

  • 26
  • 2

Mit betalingskort udløb, og dermed blev min aftale om optankning automatisk opsagt, i øvrigt uden jeg blev informeret. Opdagede det da jeg ved checkin blev gjort opmærksom på lav kontostand...

Herefter kunne jeg uden problemer oprette en ny aftale.

/René (Som dagligt græmmes over manglende usability ved rejsekortet når jeg rejser med s-toget)

  • 14
  • 1

Er der ikke snart nogle venlige sjæle, der forbarmer sig over Rejsekortet og trækker stikket for endeligt, så den uduelige ledelse kan frigøres fra en opgave som de hverken magter eller evner.

Om 4 måneder er det slut med at købe klippekort i hovedstadsområdet og alle tvinges til at benytte dette yderst tvivlsomme produkt, der er skabt og drevet af personer uden den mindste form for samvittighed over for frustrerede brugere, der dagligt må slås med et system som ikke er færdigudviklet - og næppe nogen sinde bliver det.

Det eneste der redder Rejsekortet fra den visse død, er at deres forretningsmodel gør det nødvendigt for brugerne af kollektiv trafik at blive kunde hos dem, for der er vist ikke mange der frivilligt ønsker at blive fuldskala forsøgspersoner i et så ufuldendt system.

Det er skræmmende at de (u)ansvarlige politikere lader Rejsekortet 'tosse' rundt år efter år, uden at der sker fremskridt i retning af større brugervenlighed - Rejsekortet skal nok lokke flere kunder i butikken - lige indtil kunderne gang efter gang oplever fejlagtige afregninger og en kundeservice der vil få et østtysk supermarked til at fremstå perfekt - så siver det igen - men til hvad: Rejsekortet....

Ledelsen i Rejsekortet bør fratages ledelsen, de evner det ikke som skrevet, og må efter fratrædelsen have forbud mod at beskæftige sig med andre transportmidler en trehjulede cykler og Brio tog.

  • 28
  • 2

Det har aldrig været meningen det skal være bruger venligt. Jeg skal en mail, for at hæve det restende beløb på et mistet kort. 2 uger senere fik jeg en mail, at de vil svare i løbet af 3 uger. Jeg sider og tænker noget med skrankepaver, store støvede kontorer, bjerge af papir. og absolut ingen aktivitet. Helt klart kan det system ikke sælges til andre lande. Også er der altså stadig det man skal stå stille ved standeren for at chekke ind og ud, det behøvs man altså ikke andre steder med lignende systemer. Alt for langsomt system. Det er altså 2014 det her.....

  • 23
  • 2

Jeg fik for nylig nyt Dankort, så kunne Rejsekortet ikke "tanke op" længere. Fair nok. Hos andre tjenester får man sædvanligvis en email, der beder en opdatere sin betalingsinfo, men sådan virker det ikke hos Rejsekortet. De sender bare en rykker for manglende betaling. Ikke en regning, næ nej, en "1. rykker for mangelende betaling".

  • 25
  • 0

At en "arbejderregering" ikke interesserer sig for "arbejderne" men kun for de arbejdsløse, som de vil gøre alt for at skaffe et arbejde.

De påstår at de vil lave arbejdspladser, men de bortrationaliserer de svages arbejdspladser hurtigere end de danner nye.

I min Barndom i København sad der en billettør der klippede huller i billetterne og så efter at månedskortet var gyldigt, ved indgangen til S banen og i de andre tog gik der en billetør rundt fra kupe til kupe og spurgte om der var nye rejsende. De var tjenestemænd uden strejkeret og var ikke fyrsteligt lønnede. Når de ikke klippede huller og tog imod betaling, holdt de orden i tog og på stationerne. Dengang var der toiletter i tog og på stationerne

Ligesådan i sporvognene og busserne var der en billetør og en vognstyrer.

Der var også kommunale vejmænd, med hver deres vejområde, hvor de gik to og to og rettede fliser, lappede huller i vejene og fejede gader fri for hestepærer og affald og i øvrigt hjalp til på deres vej, hvis man havde et par øl tilovers:)

Men den nutidige arbejderregering kræver at alle skal have en uddannelse så de ikke mere bare er arbejdere, da der ikke skabes arbejde til sådanne der egentlig havde bedst af og forlade skolen som fjortenårige og komme ud og lære noget praktisk.........til glæde for dem selv, skolen og samfundet.

Den politiske overklasse har ingen respekt for samfundets svage, gamle og syge.

De indfører IT løsninger som de ældre ikke kan klare at håndtere. De infører som her en elendig rejsekort løsning som ingen tør stole på og som giver mere besvær end dengang man skulle igennem klippe billet slusen. De sløjfer lægevagtsordningen. De sænker niveauet i skolen, gymnasiet og antageligt også nogle steder på universiteterne( jeg læste lige i DTU´s blad idag at DTU mente, at de ikke kunne finde belæg for påstand for en niveausænkning)og alle steder hvor de kan finde mulige personalereduktioner bliver de udført.....og hvem er det at det går ud over? De svage, de syge , de ældre og ikke at forglemme....indvandrerne!

  • 19
  • 8

"Ledelsen i Rejsekortet bør fratages ledelsen"

Hvis de bliver sendt på gaden bliver det sikkert med et solidt gyldent håndtryk :( men det vil sikkert være pengene værd hvis man kunne få lagt skidtet i graven.

  • 7
  • 1

Jeg er normalt ikke videre enig med Hr. Mønnike, men her er jeg. Afskaffelsen af alle de "lavproduktive" jobs inden for etaterne og kommunerne har, sammen med den efterfølgende privatisering af samme, haft den virkning at rigeligt med opgaver står uløste hen samtidig med at en stor gruppe mennesker er gjort til forsørgede klienter. Det virker til at være ca. så langt fra win/win det er muligt at komme.

Nuvel, tilbage til emnet. Rejsekortet.

Jeg holder krampagtigt fast i mit månedskort, og har længe svoret at den dag de også "æder" det og laver det til et eller andet takst-trylleri på et rejsekort, så køber jeg en billig bil og opgiver at pendle offentligt. Historier som denne er ikke just befordrende for viljen til at afprøve livet som rejsekortpendler.

Og så en afsluttende divergens: Movia gør hvad de kan for at få mig over i bilen længe før månedskortet sløjfes. Jeg har i dag beregnet at den dårlige tilpasning mellem bus (194) og tog (kystbanen), selv ved det mirakel at et helt år uden forsinkelser skulle ske, koster mig 6,75 døgns spildtid i form af ventetid på stationen. Forudsætningen er at der med korrekt tilpasning vil være 10 minutters ventetid hver vej som alternativ. Skifter jeg til bil vil jeg med mine nuværende mødetider spare 7,5 døgn om året, og samtidig slippe for at vente mere end 20 minutter ganske jævnligt. Det frister altså selv en togfanatiker som mig...

  • 16
  • 0

@ Bjarke Mønnike

Hvad har sagen med en "arbejderregering" at gøre?

Fakta om rejsekortet: * Rejsekort A/S blev dannet i 2003 og er i dag ejet af Movia, DSB, NT, Metro, Sydtrafik og Midttrafik. Da kontrakten med leverandøren East-West Denmark blev indgået i 2005, var det planen, at rejsekortet skulle have været færdigudviklet og i drift i 2009.

Fakta om regeringer: I perioden november 2001 til oktober 2011 have vi en "borgelig" regering. Skal skylden skyldes på nogen regering er det vel den.

Det er ikke fordi jeg selv tror det ville ville have betydet nogen forskel hvem regeringen var, men hvorfor skal vi have blandet dine, i den her forbindelse irrelevante, politiske aversioner ind i sagen?

Mvh Torben.

  • 18
  • 3

Jeg kan stadig huske den dag hvor de offentlige transportmidler, efter mange års kamp, fik mig til at købe en bil. Det var efter en bustur til Vordingborg tur/retur på 2 1/2 time (ville have taget under 1/2 i bil) der kostede omtrent det samme som jeg kunne gøre det for i bil. 6 år siden og har ikke fortrudt et sekund.

  • 8
  • 2

Jeg gav op da jeg skulle rykke rundt på et par kort og stopper ved S-tog stationen og fylder mit super smarte rejsekort op.

Og de stakkels pensionister skal stadigvæk bruge 3 mnd. periodekort ellers ender de bare med at skulle betale overpris hvis de køber et elektronisk rejsekort.

Og det skulle være så nemt..........suk.

  • 6
  • 0

Livet er for kort til offentlige transportmidler!

Men problemerne med rejsekortet løses måske når Nets er solgt til udenlandske profitjægere. Så går vi sandsynligvis over til kontanter igen pga stigende priser. Så kan vi også slippe for at der er firmaer der er så frække at gøre indhug på en bankkonto uden forhåndsgodkendelse.

  • 9
  • 3

Du er inde på det rette, nu der skal oprettes nytte job. Disse nyttejob, kunne ligeså godt blive ved oprettelse af billetskure, ved perronerne, på alle stationer. Sådan at man kan få hjælp til skift imellem offentlig transport og til hvordan man køber billet. I andre lande går selv pensionister, der ikke har sparet op til alderdommen og fejer gader og stræder. Så langt mener jeg ikke vi bør gå. Men i stedet for passiv bistand, burde de blive sat igang med nytte job, som gavner staten og de øvrige medborgere.

Tilbage til emnet: Selv var jeg heldig at få råd til at købe en bil, så nu er det digitale klippekort, blevet tømt. Hvilket var MEGET besværligt, da jeg ikke kunne få pengene tilbage, uden at oplyse min NEM konto. Da de ikke måtte udbetale restbeløbet og pant, på busstationen. Det har godt nok kostet 5 Kg på maven i ekstra vægt, men til gengæld slipper jeg får 1,5 times transport og bruger nu kun 1 time på det der med offentligt transport og gåtur før tog 2,5 time. Havde Sydtrafik valgt at beholde det digitale klippekort, havde jeg næppe købt bil.

  • 7
  • 0

Hvis et job gør nytte er det ikke et nyttejob men et job og bør udløse regulær løn.

Har udført min del "aktivering" og hensigten med det var tydeligvis dels at ydmyge mig (og derved sikre at jeg ikke var på overførselsindkomst for "sjov") og dels at vise bedsteborgerne med ondt i røven at deres skattepenge ikke bare gik til at folk skulle ligge på sofaen. Sjovt nok har jeg mødt mange af disse dovne svin der ikke "gad" arbejde men ingen af dem var klar til det arbejdsmarked vi har strikket sammen og slet ikke til de jobs der var ledige. Hvis vi så endda havde fået den hjælp der kunne have givet os en chance men det var der jo ikke ressourcer til, ikke engang i de gode tider. Men der var masser af overskud til at ydmyge og presse nogen af samfundets svageste.

Hvordan fanden kom jeg hertil når emnet var rejsekortet? :D

  • 5
  • 6

Den der "tilfældige stander" er et mindre problem i hovedstadsområdet, hvor der findes togstationer. Ude på landet skal man fange en "tilfældig bus"...

  • 15
  • 0

Kører man i bus og ikke har en fast stander som er koblet direkte på internettet så er de 24 timer kun teoretisk. De 2 gange jeg har skifte betalingskort har det taget mere end 2 dage før standerne i bussen er opdateret. Da jeg skulle skifte 3. gang stoppede jeg med at bruge bus.

  • 15
  • 0

Det kan da godt være, at vi havde en borgerlig regering indtil 2011 - men hvad har KrosialDemokraterne så gjort ved sagen sidenhen uden over at sælge ud af arvesølvet - hva'ba ?

Ud over det - Rejsekortet blev dannet i 2003 - simpel aretmetik siger at 10 år er henrundet - stadig uden at nogen kan give rejsekortet en Hopla-Nål.

Der er nogen, der bør skamme sig - hvis de da ellers kan.

  • 8
  • 2

Jeg tør slet ikke tage til København mere... Jeg tvivler på, at jeg kan gennemskue hvordan jeg skal købe en billet til bussen. Det bliver nok for dyrt i bøder.

Her i det aller sydligste Jylland klarer man sig med bilen! Bussen kører jo kun en gang i timen (i weekenden dog hver anden time) og den sidste bus kører kl. 21.00...

  • 5
  • 0

Jeg fik nyt dankort for et stykke tid siden. Jeg var ikke lige opmærksom på at min tank op aftale var bundet på det kort. Når der manglede penge på mit rejsekort blev det stadig fyldt op og jeg kunne rejse videre. En dag var mit rejsekort spærret, og jeg ringede for at høre hvad der var galt, men de kunne ikke finde ud af hvad der var galt. Et par dage efter fik jeg en opkrævning fra et inkasso firma og jeg må ikke få et rejsekort i 12 måneder. Det tog mig 2 måneders dialog med rejsekortet.dk, at finde ud af hvad jeg egentligt skyldte dem og er nu endeligt ude af det. Er dog stadig i bad standing hos dem. :)

  • 9
  • 1

og jeg må ikke få et rejsekort i 12 måneder.

Her et af de store problemer. Hvordan kan man tillade sig at udelukke en person fra at benytte offentlig transport i et år*?

Selv hvis det havde været en person der snød med vilje, så kan jeg ikke se pointen i at udelukke vedkommende fra at benytte offentlig transport i et år?

Tvinge folk til at købe billet, ja - men potentielt tvinge en person til ikke at kunne komme nogen vegne? Må man overhovede "udelukke" nogen fra noget der er "offentligt"?

*: Antager her at Rejsekortet får deres endegyldige vilje, og bliver den eneste gyldige rejsehjemmel.

  • 11
  • 0

Glemte at nævne at når man så er gået i gang med at skifte betalingskort på sit rejsekort så har man jo stadigvæk behov for at skulle til og fra arbejde - alt imens beløbet på ens kort bliver mindre. Når den så kommer under 50kr kan man ikke længere tjekke ind (også selvom at ens rejse kun koster 20kr) og så er der ikke andre udveje end at kører med en eller anden ind til byen for at finde en fast stander hvor man kan tanke op med sit nye dankort.

  • 3
  • 0

Ja er selv i Nordjylland.

Normalt er jeg for teknologisk udvikling men denne gang må jeg desværre sige at det nye ikke er bedre end det gamle. Kunne godt tænke mig at se en opgørelse over vedligeholdelsesprisen på rejsekort vs klippekort da jeg håber at det er bedre der - for som bruger er det ikke.

  • 3
  • 0

Prisen for rejsekort i forhold til månedskort ville være væsentlig højere for mig. Rejsen i sig selv blev dyrere, og jeg regner med at jeg glemmer at tjekke ud på hver 20. tur hvilket koster 50 kr hver gang. Sidste år vekslede jeg efterlønspengene til en lille bil, og har ikke fortrudt et sekund. Jeg har rejsekort til små ture ind til byen eller hvor der er alkohol involveret.

  • 3
  • 0

I november fik min kone nyt betalingskort - jeg kunne ikke ændre det rejsekortet.dk og ringede derfor til deres kundeservice. Det blev klaret i et snuptag i telefonen. Men det kan man måske ikke mere?

Nogen der ved om det er sikkerhedsmæssig forhold, eller blot forkerte beslutninger, der gør at man ikke kan ændre sit betalingskort på rejsekortet.dk ---- det har da altid været nemt at ændre betalingskort på f.eks. telmore.dk ?

I princippet kan jeg naturligvis indtaste naboens betalingskortnummer på rejsekortet.dk og få gratis optankning, men eftersom rejsekortet.dk har oplysningerne om mig er jeg ikke fristet :-0

  • 1
  • 0

@Torben Nielsen Det ville være en fordel, hvis du faktisk læste hvad Bjarke Mønnike skrev. Det var ikke relateret til rejsekortet, men at arbejderregeringen ønsker uddannelse til alle, også de, som hellere ville lave noget (lav)praktisk..

Men den nutidige arbejderregering kræver at alle skal have en uddannelse så de ikke mere bare er arbejdere, da der ikke skabes arbejde til sådanne der egentlig havde bedst af og forlade skolen som fjortenårige og komme ud og lære noget praktisk.........til glæde for dem selv, skolen og samfundet.

  • 1
  • 1

@Peter Kyllesbeck

Så Bjarke Mønnikes indlæg i tråden om rejsekortet handler ikke om rejsekortet, men om noget helt andet?

Så synes jeg han skulle have ladet være med at kommentere tråden :-).

Derudover synes jeg du skulle læse Bjarkes indlæg igen.

/Torben

  • 1
  • 0

Her et af de store problemer. Hvordan kan man tillade sig at udelukke en person fra at benytte offentlig transport i et år*?

Det er du da heller ikke. Du har bare ikke udvist en ageren, der berettiger dig til at administrere et Rejsekort.

Jeg vil lige sige at jeg ikke har hørt noget fra rejsekortet før de spærrede mit kort. Eneste problem har været at transaktionerne på mit kreditkort ikke kunne gennemføres. Jeg har ikke kunnet se at de fejlede hverken på standerne eller på rejsekortet.dk. Jeg burde selvfølgeligt have lagt mærke til at pengene ikke var blevet trukket på min konto, men det er også den eneste måde. Jeg ser det helt klart som en fejl i rejsekortet (DSB)'s administrative systemer, som jeg må tage skraldet for.

Jeg kan huske første gang jeg læste om rejsekortet, og om hvordan de selv havde opfundet en krypteringsalgoritme. Da det er noget der frarådes på side 1 i enhver bog om sikkerhed, havde jeg ikke de store forventninger til systemets tekniske kunnen. Men at jeg skulle blive fanget i de administrative systemer der ligger bagved havde jeg ikke set komme.

  • 4
  • 0

Jamen Rejsekortet skal ikke erstatte periodekort/månedskort.

Peter kan du ikke lige delagtiggøre os i, hvad der gør dig så sikker i din påstand?

Jeg har siden 2012 forgæves søgt at få svar fra Rejsekortet, DSB og andre relevante instanser på, hvad det kommer til at indebære for brugerne af periodekortet, at Rejsekortet fra 2014 jævnfør en politisk aftale skal udvides til at rumme periodekortfunktionalitet. Det kan man også læse om i denne artikel fra ing.dk, hvor det nævnes, at løsningen er (surprise) forsinket:

http://ing.dk/artikel/rejsekort-til-pendle...

Skrækscenariet for en daglig pendler som undertegnede må være, at rejsekortet med periodekortudvidelse gøres obligatorisk og erstatter alle pendleralternativer, samt at det indebærer, at man som pendler skal stemple ind og ud og ind og ind og ind og ud hver evig eneste dag op til 220 dage om året med dertilhørende risiko for forglemmelser og dummebøder. Det er slemt nok som det er, at samtlige passagerer i toget dagligt skal hjernevaskes op til flere gange på rejsen med budskabet om at "huske at stemple ind og ind og ud og ind og ud", som er totalt ligegyldige og overflødige for 97% af de rejsende. At man ikke i stedet har valgt at bringe denne påmindelse i et brev eller en let tidsforskudt e-mail, sms eller Facebook-besked ifm. tjekin til de få, der vælger at købe et rejsekort i stedet for at tvangsindlægge hver eneste togpassager til jævnlige påmindelser om rejsekortets dårligdomme har i efterhånden flere år været mig en kilde til undren.

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten