Rejsekort A/S brød regler om gældsafvikling

Rejsekort A/S har på under fire år brugt et ekstraordinært indskud på 668 mio. kr. – men kassen var blevet tom endnu tidligere, hvis ikke selskabet havde brudt reglerne, viser en redegørelse fra transportminister Magnus Heu­nicke (S) til Folketingets finansudvalg.

Af den fremgår, at Rejsekort A/S ikke har betalt renter på sin gæld, efter at selskabet i 2011 fik tilsagnet om yderligere 668 mio. kr. fra ejerne – DSB og de regionale trafikselskaber. Det betyder, at gælden er vokset ud over, hvad finansudvalget gav grønt lys til. Det anede ministeriet bare intet om, før det var for sent, skriver ministeren.

Økonomien i Rejsekort A/S er endda på andre punkter blevet lettet, bl.a. af, at Midttrafik i 2013 betalte 132 mio. kr. for at blive medejer af selskabet. Det beløb var der ikke budgetteret med. Desuden har udgifterne været 71 mio. kr. mindre end ventet, fordi udrulningen blev forsinket.

Endelig er Rejsekort A/S blevet ved med at sende regninger til trafikselskaberne for at tage nye chipkort i brug, selv om politikerne troede, at de 668 mio. kr. bl.a. skulle betale for kortene.

'Bevidst vildledning'

Når selskabet alligevel har tømt kassen, uden at nogen har gjort noget ved det, så skyldes det først og fremmest, at der mangler 256 mio. kr. i transaktionsafgifter, fordi kortet bliver brugt mindre end ventet.

Ifølge betalingskorteksperten Henning N. Jensen fra konsulentfirmaet Pluscon er det bevidst vildledning.

»Kassen må være meget tæt på tom, sådan som forløbet af skitseret i redegørelsen. Rejsekort A/S og trafikselskaberne har vidst, at pengene ikke slog til. Alligevel går der tre år, før ministeriet konstaterer det og gør noget ved det. Det sker først, da Rigsrevisionen interesserer sig for sagen,« siger han.

»Ministeren er stiktosset, og der står højt og klart i redegørelsen, at nu gider ministeriet ikke længere. Nu sætter ministeren sig selv for bordenden, for bestyrelsen har ikke magtet sin opgave.«

En løsning på mange problemer

Ifølge Transportministeriet vil det løse mange problemer, at rejsekortet ikke længere skal finansieres af brugerne, men af samtlige bus- og togpassagerer.

’Netop sammenkædningen af finansieringen af Rejsekort A/S og brugen af rejsekortet er en væsentlige årsag til de finansielle problemer,’ skriver ministeren. Han fastslår, at med den nye model kan DSB og busselskaberne ’ikke løbe fra regningen for rejsekortet ved at udvikle andre billetmedier. Omvendt presser denne model heller ikke de deltagende selskaber til at anvende rejsekortet som eneste billetmedie.’

Rejsekort A/S har ikke over for Ingeniøren kunnet oplyse, nøjagtig hvor stor transaktionsafgiften med rejsekort er i dag, eller hvad budgettet for transaktionsindtægterne lød på i 2011.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvorfor sidder der ikke nogen fra Finansministeriet eller Transportministeriet med i bestyrelsen fra begyndelsen, når det er et offentligt finansieret projekt?

Bliver der nogle ledelsesmässige konsekvenser af at "Ministeren er stiktosset" - udover at der skal bestilles en Eames-stol mere til Minister-bordenden?

  • 14
  • 0

For de offentlig transportmidler, jeg sælger ALDRIG min bil.

  • 9
  • 1

Sikke en flok amatører .. Hovedparten af de få gange jeg har brugt standerne til at rejse flere på samme kort .. virkede de bare ikke !! Og så er de vanvittig NOT-intuitive ..

Gu ve' hvor mange penge der er brugt på de forskellige dele i systemet ?

Kunne godt tænke mig at noget skrev dette på http://da.wikipedia.org/wiki/Rejsekort , da det efterhånden er en ret relevant oplysning.

Takker på forhånd :-)

  • 10
  • 0

Hvordan kan direktør Bjørn Wahlsten overleve sådan en fadæse, hvor man bevidst undlader at orienterer ministeren omkring økonomien i rejsekortet, der åbenbart står langt værre til en forventet.

Bjørn Wahlsten bør øjeblikkeligt udskiftes med en kompetent person, der har de fornødne evner til at drive forretningen - noget den nuværende åbenlyst ikke er i besiddelse af.

  • 20
  • 0

Det er set før. En gang for, jeg tror 10 - 15 år siden blev der lagt en afgift på benzin for at gøre tog og busbilletter billigere. Det holdt i nogen tid indtil man mente at det var for dyrt at give det tilskud og så droppede man det igen men man glemte bare at fjerne afgiften på benzinen igen.

  • 11
  • 0

Ude i den rigtige verden, i det private forretningsliv, ville man vel egentlig tage konsekvensen og mene at når produktet ikke kan konkurrere, endsige betale sig selv, så er der kun tilbage at lukke butikken. Jeg overvejer om det også ville være uden konsekvenser for mig, hvis jeg holder op med at betale renter på de forskellige lån jeg har. Jeg kan vel med føje forvente at f.eks andre husejere kollektivt må betale for mine lån når jeg ikke afdrager på dem.... Der må da være en hel bestyrelse som med omgående virkning kan overføres til arbejdsformidlingen....

  • 14
  • 0

Der må da være en hel bestyrelse som med omgående virkning kan overføres til arbejdsformidlingen....

Det er for nemt. De skal gøres erstatningsansvarlige og så må det også udløse en frihedsstraf i form af samfundstjeneste.

Det ville statuere et eksempel.

  • 10
  • 0

Er det ikke ansvars pådragende for både direktøren og bestyrelsen ?

Den nødvendigt oprydning / afklaring, bør vel finde sted uden direktøren ( og ledelsen ) har mulighed for at påvirke efterforskningen ?

Det kan undre at Rigsrevisionen - ikke allerede for mange dage siden - har kopieret alt relevant materiale i denne org. Eller har de det ?

Denne sag - sammen med den sag som Datatilsynet undersøger ( det med at rejsedata gemmes i 5 år ) - kan det indikere endog meget store lovforståelses problemer i denne org. ( læs - er der flere skandaler ? )

Hvordan ejerne ( herunder vist vores allesammens DSB ) kan være med i en sådanne org. overrasker. Har vores departementschef virkeligt ikke vidst noget ?

Mon ikke en uvildig advokat undersøgelse ( ""med bemyndigelse til at rejse sigtelser"" ) vil være en god ide ?

  • 6
  • 0

Hvordan ejerne ( herunder vist vores allesammens DSB ) kan være med i en sådanne org. overrasker.

Det kan vel ikke undre så meget, at DSB befinder sig godt i rejsekortselskabet - endog med en tidligere DSB direktør i ledelsen. DSB er ligeledes en dysfunktionel virksomhed, hvor man ikke begrænser hverken måder eller midler til at opnå sine mål.

Bl.a. andet kan der peges på manipulerende rapporter over materielsituationen, manipulerende rapport over IC4, hvor man bevist udelader nye kritiske hændelser - derudover kan man nævne en udpræget manglende respekt overfor sine betalende kunder - en privat virksomhed lukket - men både DSB og Rejsekortet bliver bare belønnet med flere penge!!

  • 9
  • 0

skrotningen af klippekort skulle få flere over på rejsekort, så økonomien blev bedre, men det virker ikke, i hvert fald ikke for mig, jeg skal aldrig have en rejsekort, som det er nu.

Afskaffelsen af klippekort vil skade den kollektive trafik, som politikerne ellers vil støtte. De siger et og gør det modsatte.

  • 7
  • 0

og skrot i stedet rejsekortet over en toårig periode. Rejsekortet er lap på lap på lap, og nu er stablen af lapper så høj, at den er tæt på at vælte - hvis den ikke allerede er det. Brug så de to år til at købe og etablere et færdigudviklet system som Paris' eller Londons systemer, der som bekendt virker fremragende. Fastlæg zone og takstfordeling i trafikministeriet een gang for alle, og sæt et firma, der har prøvet det før, til at implementere det under en kontrakt med ordentlige incitamenter til rettidig færdiggørelse. Og så kan klippekortene udfases.

  • 4
  • 1

Af den fremgår, at Rejsekort A/S ikke har betalt renter på sin gæld, efter at selskabet i 2011 fik tilsagnet om yderligere 668 mio. kr. fra ejerne – DSB og de regionale trafikselskaber

  • det fremgår ikke klart, hvem der ikke har modtaget renter(?); såfremt det er offentligt ejede selskaber, burde forholdet være fremgået af deres regnskaber/årsberetninger - er dette ikke tilfældet, må det vel antages at være ansvarspådragende (også) for kreditorerne!?
  • 3
  • 1

Citat: "»Ministeren er stiktosset, og der står højt og klart i redegørelsen, at nu gider ministeriet ikke længere. Nu sætter ministeren sig selv for bordenden, for bestyrelsen har ikke magtet sin opgave.«"

Magnus må være den eneste person i Danmark som ikke har forudset dette.

At påstå dette kan komme bag på nogen er idioti.

Beklager den direkte tone, synes sagens latterlige karakter fortjener den.

  • 7
  • 1

Det er for nemt. De skal gøres erstatningsansvarlige og så må det også udløse en frihedsstraf i form af samfundstjeneste.

@ Nicolai Rasmussen

Enig. Men en socialdemokratisk minister som behandler offentlige ansatte på den måde under et halvt år før et valg? Utænkeligt.

Se bare hvor DSB lige er blevet belønnet for deres dårlige økonomi og IC4-skandalen: Ingen yderligere udlicitering de næste 10 år.

Desuden er den type samfundstjeneste de udviser vel ikke en vi ønsker mere af :-)

  • 4
  • 2

Dette er underholdning til folket i højeste gear!!! Bare bliv ved,- der er alligevel ingen der kan tage noget alvorligt mere. Ingen stilles til ansvar og farcerne inden for rejsekortet og andre offentlige og halvoffentlige selskaber fortsætter til stor moro for os alle! Selv afdøde forfatter, Finn Søborg, ville ikke kunne slå disse ægte eksempler på samfundssatire i andedammen!

  • 4
  • 2

’Netop sammenkædningen af finansieringen af Rejsekort A/S og brugen af rejsekortet er en væsentlige årsag til de finansielle problemer,’ skriver ministeren. Han fastslår, at med den nye model kan DSB og busselskaberne ’ikke løbe fra regningen for rejsekortet ved at udvikle andre billetmedier. Omvendt presser denne model heller ikke de deltagende selskaber til at anvende rejsekortet som eneste billetmedie.’

Eller oversat til dansk:

Der er ingen der gider bruger rejsekortet. Og der er nogle selskaber som ikke har villet flå deres kunder for at finansiere et projekt som enhver med en halv hjerne kunne se var dødfødt fra start. Det er en væsentlig årsag til Rejsekort A/S' finansielle problemer. Vores løsning er derfor at alle offentlig rejsende og alle offentlige transportselskaber skal betale for rejsekortet. Om de bruger det eller ej er sådan set uvedkommende.

  • 4
  • 1

Hvis det virkelig er noget, som du ved - så må du jo melde dem til politiet. Husk, at det er en meget alvorlig sag at beskylde folk for at være kriminelle.

  • 3
  • 1

Brug så de to år til at købe og etablere et færdigudviklet system som Paris' eller Londons systemer, der som bekendt virker fremragende.

Oyster Card i London er altså ikke fremragende. Det er et meget enkelt system med mange begrænsninger. Men det virker - problemet med Rejsekortet er jo, at det skal virke i hele Danmark, hvilket gør det vanvittigt kompliceret. Et klippekort er ingen erstatning for Rejsekortet, da det kun virker i begrænsede områder.

  • 1
  • 2

Et klippekort er ingen erstatning for Rejsekortet, da det kun virker i begrænsede områder.

Jamen, det er jo det de fleste har brug for.

Når jeg i embeds medfør rejser til Fyn eller Jylland sker det med DSB billet, så jeg også har en kvittering. Hvordan skulle jeg ellers afregne og få pengene refunderet? SDU ville fx ikke gøre det på baggrund af en mobil billet eller rejsekort udtog. De skal have original billetter og kvitteringer. Jeg ville heller ikke have råd til at have 1000 kr. stående på et rejsekort. til sådanne rejser.

Der er sikkert pendlere fra Falster eller Fyn som kan have glæde af rejsekortet, men de fleste ikke daglige brugere af kollektiv trafik rejser indenfor et begrænset område, hvor klippekort er nemmest op billigst.

  • 5
  • 0

Oyster Card i London er altså ikke fremragende. Det er et meget enkelt system med mange begrænsninger. Men det virker - problemet med Rejsekortet er jo, at det skal virke i hele Danmark, hvilket gør det vanvittigt kompliceret.

Nu ved jeg ikke helt hvor stort et område Oyster Card dækker. Men mit gæt er da, at det dækker et område hvor befolkningen er markant større end befolkningen i Danmark. Og hvis det er tilfældet har jeg svært ved at se hvorfor det skulle gøre systemet "vanvittig kompliceret" at få det til at virke i "hele Danmark".

Sagen er jo, at politikerne om embedsmændene ikke har gjort forarbejdet godt nok. Hvis de havde gjort det havde de først reformeret og simplificeret/harmoniseret det grundlæggende "takstsystem" i Danmark. Og derefter lavet et rejsekort som kunne håndtere dette simplere system. Evt. kunne man starte med en lille bid af Danmark og så rulle harmoniseringen ud over en årrække. Et solidt fundament er ganske enkelt nødvendigt når man vil bygge et hus - eller software.

I stedet valgte man at bygge et blækspruttemonster som skulle bygges oven på en lang, lang række forskellige komplicerede systemer. Og enhver som har forstand på softwareudvikling ved, at kompleksiteten af software langt fra er en lineær funktion af de krav den skal opfylde.

Jeg er naturligvis klar over, at der er en lang række andre problemer med udviklingen af Rejsekortet. Men jeg mener blot, at ovenstående problem er det væsentligste.

  • 3
  • 0

Og enhver som har forstand på softwareudvikling ved, at kompleksiteten af software langt fra er en lineær funktion af de krav den skal opfylde

Meget enig - faktisk er det "lidt ærgerligt" at man ikke har kunne spille på om rejsekortet blev en succes eller ej - selvom oddsene for succes nok havde været små - så vil nok 70 % af dem, der ved noget om data/system udvikling - kunne have regnet udfaldet ud. Lidt det sammen med IC4, DTU transport model, Tog......, Fem..., osv.

En del ( uden for branchen/pensionister ) vil nok kunne have tjent en del kr, på disse offentlige "visionære projekter". ;-)

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten