Regulering af tarmflora skal hjælpe overvægtige gravide

I vores tarm sidder en lang række bakterier, som hjælper med at omsætte sukker i vores kost. Falder de af på den, er der risiko for, at man tager mere på i vægt, end man har lyst til.

For gravide er det normalt at tage nogle kg på, både på mave og sideben, men nogle kommende mødre kæmper med vægtforøgelser på måske 25-30 kg. Så kan ikke alene humøret svigte – det giver også en øget risiko for at udvikle graviditetsbetinget sukkersyge eller få forhøjet blodtryk.

En forskergruppe på Hvidovre Hospital håber nu på at hjælpe de kvinder, som gerne vil undgå disse gener både under og efter fødslen, og ideen ligger i en cocktail af otte bakteriearter fra Streptococcus thermo­philus, bifidobacteria og lactobacillus-familierne.

Bifido- og lactobacillus-bakterier findes allerede i vores tarme og er kendt fra diverse yoghurtprodukter. I hospitalsforsøget bliver de givet i en dosis, der typisk ligger 100-1.000 gange højere end i yoghurt, for at sikre, at en god portion når frem til tyktarmen uden at blive dræbt af mavesyren undervejs. Desuden indeholder den flere stammer, som hospitalet har vurderet brugbare.

»Der har i de senere år været stor fokus på tarmfloraens betydning, også for overvægt. De gavnlige tarmbakterier hjælper med at øge produktionen af visse tarmhormoner, såsom glucagon-like peptide (GLP-1), der hæmmer risikoen for sukkersyge. Dette er tidligere vist i musemodeller og hos ellers raske overvægtige voksne,« fortæller Andreas Munk Petersen, overlæge på Hvidovre Hospital.

Desuden har andre forskningsprojekter vist, at børn født ved kejsersnit har færre af disse bakterier og større risiko for at blive overvægtige senere hen. På samme måde kan hormonelle forandringer hos en gravid forstyrre balancen i tarmen.

Kosttilskud – ikke medicin

Halvdelen af kvinderne skal som en del af forsøget spise disse bakterier i form af to kapsler to gange om dagen, hvorved de får ca. 450 mia. bakterier, mens den anden halvdel bliver sat på placebo.

»Der bliver tale om et kosttilskud og ikke om medicin, så der skulle ikke være nogen risiko ved forsøget. Vi håber, at vi kan nå op på at få 50 gravide og deres kommende børn med i projektet,« siger Andreas Munk Petersen.

Kvinderne vil blive fulgt over en længere periode, og også de nyfødte vil efterfølgende blive undersøgt for at se, om nogle af bakterierne har fundet vej til deres tarmflora, og hvilken betydning det i givet fald har, om barnet er født vaginalt eller taget ved kejsersnit.

Projektet blev sat i gang i marts 2015 og løber foreløbig frem til foråret 2017. Resultater er det for tidligt at sige noget om, da der først skal foreligge data for alle 50 kvinder, og rekrutteringen ikke er bragt til ende endnu. Foreløbig deltager 37 kvinder, hvoraf de første 20 har født.

»Men vi kan sige så meget som, at ingen har følt ubehag ved projektet, og nogle har endda udtrykt ønske om at fortsætte med kapslerne efter forsøgsperioden, fordi de oplever, at deres tarmfunktion har fået det bedre,« siger ph.d.-studerende Sofie Ingdam Halkjær, som står for rekrutteringen.

Hun understreger, at disse kvinder dybest set ikke ved, om de blot har modtaget placebo.

Man skal dog ikke regne med at kunne bruge samme metode til at smide nogle ekstra kg på sidebenene, hvis man ikke decideret er plaget af overvægt, der hænger sammen med ubalance i tarmfloraen.

Et såkaldt metastudie fra Københavns Universitet, der blev offentliggjort i tidsskriftet Genome Medicine i denne uge, understreger således, at der ikke er videnskabeligt belæg for, at yoghurt-bakterier gør nogen forskel, hvis man har en normal tarmflora i forvejen.

»Vi har set, at bifido-bakterier og lactobacillus kan virke forebyggende mod farlige sygehusbakterier, hvis man er under antibiotikabehandling. Det sker, fordi de gavnlige bakterier går ind og optager de ledige pladser i tarmen, som antibiotikaen er årsag til. Og så er pladserne allerede optaget, hvis de farlige forsøger at hægte sig fast. Har man allerede balance i bakteriefloraen, er det også vores opfattelse, at bakterierne ikke gør den store forskel,« siger Andreas Munk Petersen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Et såkaldt metastudie fra Københavns Universitet, der blev offentliggjort i tidsskriftet Genome Medicine i denne uge, understreger således, at der ikke er videnskabeligt belæg for, at yoghurt-bakterier gør nogen forskel, hvis man har en normal tarmflora i forvejen.

Men hvad er normalt? Gennemsnitligt? Ideelt? Hvor mange er "normale"?

Hvis kun 50% af befolkningen har en "normal", "ideel" mængde af bakterie XS129b, så er vel belæg for at mange vil have gavn af at få den tilført.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten