Regnvandsventiler kan være alternativ til dyr udvidelse af kloaknet
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Regnvandsventiler kan være alternativ til dyr udvidelse af kloaknet

Der var stor tilfredshed, da den første regnvandsventil var monteret. Illustration: Glostrup Forsyning

Mens hedebølgen gennembagte Danmark, så det næsten var svært at tænke på skybrud og ekstremregn, fik Glostrup Forsynings teknikere i juli monteret regnvandsventiler på en villavej i Glostrup. I august og september kom der regn, der viste, at systemet virker, og selv om systemet endnu ikke har været sat på en afgørende prøve, ser afdelingsleder Kristian Schou fra Glostrup Forsyning perspektiver i teknologien.

Som omegnskommune til København er Glostrup udfordret over for ekstremregn. Der er en høj befæstelsesgrad, og der er hverken vandløb eller forbindelse til en havn, hvor man kan slippe af med regnvandet.

»Vi har en række parker i byen, som man kan lede regnvand ud i, men problemet er blot, at bykernen ligger i en lavning, som vandet vil løbe ned til. Når vi har haft ekstremregn, rammer det borgerne hårdere hos os. I andre Vestegnskommuner har man separatkloakeret. Vi har fælleskloakeret, så når det går galt, er det altså spildevand, som kommer op i borgernes kældre,« siger Kristian Schou.

Systemet virker – næsten for godt

Derfor var Glostrup Forsyning særdeles interesseret, da de blev præsenteret for regnvandsventilen, som producenten Plastmo introducerede i foråret 2018. Ved normal regn løber vandet i kloakken, når der er ekstremregn, sørger ventilen for, at vandet bliver sendt ud på husets terræn. Dermed kan man undgå overbelastning af kloaksystemet.

I et samarbejde med Call Copenhagen blev 30 husejere på en vej, hvor der gentagne gange har været problemer, kontaktet. 25 takkede ja, og i alt blev der sat 45 regnvandsventiler op. Glostrup Forsyning har sat flowmålere op i kloakrøret og sat sensorer på fem af regnvandsventilerne, så man kan sammenholde data herfra med meteorologiske data.

»Vi har endnu ikke haft de hændelser med ekstremregn, som bliver den afgørende prøve for systemet. Men vi kan se, at systemet virker og aflaster kloakkerne. Det hidtidige erfaringer er, at ventilerne udløses for ofte, så villaejerne får vand i haven, også ved regn, hvor der ikke er risiko for overbelastning af kloaksystemet.

Økonomi og jura skal afklares

Selv om regnvandsventilerne med de første tre måneders brug ser ud til at være en god løsning, ser Kristian Schou stadig en del udfordringer.

»Der er oplagt en risiko for, at borgerne glemmer, at udstyret skal passes og plejes, så de pludselig ikke virker. Vi har ikke tradition for, at vi som forsyningerne installerer udstyr inden på borgernes grund. Her er der en række problemstillinger både omkring de økonomiske rammer for forsyningerne og omkring juraen, som skal afklares,« siger han.

At det haster med den afklaring understreges af alternativet, pointerer Kristian Schou.

»Alternativet for os vil være at grave op og lægge nye rør med større kapacitet. Det vil være langt dyrere, så når vi har alternativer, som fungerer teknisk, er der al mulig grund til at få ryddet forhindringerne ad vejen,« siger han.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvad er forskellen på en regnvandsventil og et højvandslukke? Fordi det lyder som om det er det samme.

Jesper - https://www.youtube.com/watch?v=4lQrjpbuu1I
Plastmos regnvandsventil kan lidt mere end en højvandlukke. Den klarer også at udlede regnvandet til terræn ved store vandmængder
Højvandlukker findes i forskellige udformninger, og fungerer for det meste bare som en art kontraventil på husets kloakstikledning.
Der findes også gulvafløb m/ højvandslukker, som stilles manuelt

  • 4
  • 0

En renvandsventil og en højvandslukker er to forskellige ting med to forskellige formål. regnvandsventilen monteres ved tagnedløbet og sørger for at lede små regnvmængder ud i kloakken og store regnmængder ud på terræn. Den har intet at gøre med at forebygge oversvømmelse af ens kælder. Der imod en højvandslukker monteres på husets kloaksystem og sørger for at lukke for tilbageløb af kloakvand fra det offentlige kloaksystemet ind i kælderen. dvs. den beskytter ens kælder mod opstigning af kloakvand gennem gulvafløb osv..

Jeg kan slet ikke forstå hvorfor der skal monteres en regnvandsventil!? Hvis man kan håndtere store regnvand på sit terræn, hvorfor så ikke også håndtere de små regnmængder? De små regn er der for ca. 97% af tiden de rigtig store regn er der kun ca. 3% af tiden. Hvorfor skal vi overhovet sende det rene tagvand ud i kloakken og mod renseanlægget!? Hvorfor ikke lade regnvandet altid løbe på terræn!? Dette kan enda klares med en mindre udgift. Man skal bare anskaffe sig en bøjning (koster måske 40-50 kr.) og sætte den på tagnedløbet og dermed sende alt regnvand på terræn hele tiden!

  • 10
  • 1

Karsten - hvis fundamentet og soklen er i dårlig stand så har du alligevel et problem for når det regner så regner det også uden for dit tagareal! :-) Men NEJ selvfølgelig skal man ikke lade vandet løbe ud lige omkring sit tagnedløb. Man skal flytte vandet som det også fremgår af artiklens billede væk fra bygningen via fliser rør osv... helst 5 m fra bygningen som også anbefales ved etablering af faskiner. :-)

  • 3
  • 0

Vores klyngehuse ligger trip-trap med 33 cm koteforskel og en fælles kloakledning (ingen separation), som afledes til en endnu lavere kloakedning i vejen.
I 2011 fik de to laveste huse ca.5 cm vand i kældrene.

Som konsekvens fik vi renset kloakledningen for 35 år gammelt byggeaffald (kvarte mursten, beton og lignende). Jeg regnede også på afledningskapaciteten, som var OK, men ikke overdimensioneret. Og det passede så meget godt med, at der varvtale om reel overbelastning ved skybruddet.
På to huse fik vi efterfølgende opsat vandudvisere, som er en simpel, manuel, "åbning" på nedløbsrør (med en klap). Topografien er således, at dette vand kan ledes helt væk fra kældervæg svarende til artiklens foto.
Så for kr.500 fik vi lavet en aflastning af kloakken, svarende til 15%, som benyttes 1/5 til 1/9.

Hvis topografien tillader, så kan man på den måde, i et område, lave en simpel aflastning af afledningen. Bemærk, at det behøver jo ikke være alle nedløb; det bidrager alt sammen (simpelt regnestykke baseret på areal i forhold til total). Min lille % kommer fra 8 huse med 16 nedløb, hvoraf 2 afledes (mere end 2/16 fordi det er vinkelhuse og er afløb fra "ydersiden").

Min konklusion er simpel: hvis man bor i et udsat område OG vand kan ledes bort fra husets kældervæg/sokkel med bare nogen rimelighed, så er det simpelt og billigt med manuel vandudviser, som så aftales med et antal naboer; vand som er væk, er væk !
Og manuel tilkobling: de 5 sædvanlige skybrudsvarsler kan jeg godtveagere på.

Dermed ingen kritik eller lignende af en automatiseret model.

P.S.: Det er jo naturligt at placere en vandudviser ved jordoverfladen, men hvis problemet er meget stort, så kan højere placering OG brandslange/rør Ø75-100mm vel komme på tale. IKKE kønt, men bedre end alternativet.

  • 4
  • 0

Når udledning/bortledning af tagvand til omkringliggende arealer er muligt ved ekstraordinære regnskyld, hvad er da årsagen til at regnvand ikke kan bortledes samme sted altid?

Skybrud typisk sommer, om sommeren er der en stor fordampning, trods meget nedbør lav vandstand i åerne. Om vinteren lav fordampning, og høj vandføring i åerne. Så fundament og kældre risikerer at komme til at stå og soppe i vand, hvis man afleder regnvand til terræn hele året, Mens det ikke er noget stort problem om sommeren.

  • 2
  • 0

Ved aktiv indtænkning og brug af LAR (Lokal Afledning af Regnvand.., og ved ex. veldimensioneret enkel rende, bed, faskine) kunne regnvandsventilen udelades, og overløb fra "LAR-modtageren" bliver overløb ved skybrud.
Måske dog en udfordring i allerede tætbebyggede områder!?, hvor regnvandsventilen -som en nødløsning- kunne være en løsning..

  • 0
  • 0

Måske burde ideen videreudvikles med en tynd flad 5-10 mtr plastikslange, der rullede sig ud, når der kom tryk på, og vandet endte ude på græsplænen - et godt stykke væk fra huset

  • 3
  • 0

Der udvises en utrolig opfindsomhed for at undgå at etablere det nødvendige kloaksystem til den øgede bebyggelse. I en civilasitation har man kloaker der kan tage alt overskydende vand fra husholdninger, fra regnvand og fra produktionsindustri.

Og det er jo en af de afgørende forskelle på civilasation og U-land. Så nu styrer Danmark på stadig flere papametre imod U-landsniveau.

  • 1
  • 9

Der udvises en utrolig opfindsomhed for at undgå at etablere det nødvendige kloaksystem


En noget nedladende kommentar der ikke forholder sig til virkelighedens verden. Det er ikke fordi man ikke vil, det er mere fordi det ikke er "bare lige" er muligt.
Det er idag i nybyggeri standard at fordele vandet mellem flere typer afløb, og at sørge for at regnvand, om muligt, nedsives på egen parcel. Det er ikke her problemet er. Det store problem er i den eksisterende boligmasse. Her har man, i det mindste op til efter år 1970 samkloakkeret. Derfor vil det være meget dyrt og besværligt at lave nye systemer her. Det ene er, at der skal være plads til en ekstra kloak. Det næste er at mange af de nuværende kloakker ikke vil virke ordentligt ordentligt hvis man fjerner regnvandet fra dem. Regnvandet bruges til at skylle kloakkerne igennem med. Hvis de ikke skyldes igennem så ophobes der "lort" i rørene. En af følgerne af dette er at der dannes svovlbrinte, H2S. En gas der er både giftig og eksplosiv. Derfor er den viste løsning ret smart. Den sørger for at regnvandet stadigvæk kan rense kloakkerne mens den begrænser vandstrømmen ved skybrud.

  • 3
  • 0

Derfor er den viste løsning ret smart. Den sørger for at regnvandet stadigvæk kan rense kloakkerne mens den begrænser vandstrømmen ved skybrud.


Chris- jeg er enig om at regnvandet skal være der til at skylde kloakkerne, men man skal slet ikke være bekymret for at der ikke kommer regnvand i kloakkerne, af flere årsager:
1) det er økonomisk og praksis alligevel helt umuligt at fjerne alt regnvands udledninger til kloakkerne i hele kloaksystemet.
2) Det er umuligt at holde hele kloaksystemet så tæt at der ikke sker uhensigtsmæssige indsivninger af regn og grundvand osv...
3) Der er mange søer (Emdrup sø, indre søerne i Kbh. Damhussøen og mange andre små søer) i oplandet som har et overløb til kloaksystemet

Derfor skal man slet ikke være bekymret for at fjerne sit tagvand fra kloakken der hvor det er muligt og lade det løbe på terræn ALTID. Jo mere tagvand der bliver fjernet fra kloakkerne jo bedre er det for hele kloaksystemet og renseanlæggene og dermed også for hele samfundet!

  • 1
  • 1

Derfor skal man slet ikke være bekymret

I det store hele enig med dig. Man bør, i den grad det er muligt, sørge for nedsivning på egen parcel, normalt i faskiner i stedet for på terræn. Min nabo, der bor lidt længere nede af bakken vil helst være fri for at jeg udleder på terræng.
Der er imdlertid i den senere tid erkendt nogle problemer med H2S i kloakkerne p.g.a. mindre regnvand. Sivning hjælper ikke. Det er "store skyl" der får renset kloakken.

  • 0
  • 1

Jep, separat kloakering er da en god løsning, men dyr og tidskrævende, da man ikke kan grave en hel by op på en gang. De fleste bare lidt større byer har separeringsplaner - som gennemføres over de næste 50 - 75 år. En "ret god" løsning, der måske ikke kan fungere alle steder - er en kærkmmen "midlertidig" løsning. Hvis blot 1/3 af et skybrud forsinkes 6 timer er meget nået.

  • 2
  • 0