Regningen til staten for salg af SSI’s vaccineproduktion: Mindst 959 mio. kr.

Et gigantisk underskud som følge af, at produktionen sejlede. Det er hovedårsagen til, at staten kom til at hænge på så stor en regning for at skille sig af med seruminstituttets vaccineproduktion. Det viser den kortlægning af udgifterne, som Ingeniøren og HK Stat Bladet har samarbejdet om.

Der findes ingen samlet opgørelse over de statslige udgifter ved at sælge vaccineproduktionen.

Tværtimod har beslutningsgrundlaget for salget været ekstremt mørkelagt. Således kunne ikke engang politikerne i Folketingets sundhedsudvalg læse den centrale rapport fra konsulentfirmaet PwC, som anbefalede salget, før de efter mange klager fik adgang til den.

Oplysningerne i disse artikler er derfor hentet fra en lang række enkeltdokumenter, som Folketinget har fået oversendt, samt fra nye oversigter, Statens Serum Institut (SSI) har udarbejdet til os.

Hovedparten af udgifterne skyldes det gigantiske underskud, som vaccineproduktionen opbyggede, fra beslutningen om salget blev offentliggjort i 2014. Ifølge Statens Serum Institut selv blev det på i alt 733 mio. kr. Sundhedsministeriet opgør det til 850 mio. kr. for de tre år. Hverken SSI eller ministeriet har svaret på Ingeniørens spørgsmål om, hvad forskellen skyldes.

Oven i underskuddet har staten betalt i alt 149,2 mio. kr. i konsulentudgifter til salget af vaccineproduktionen og selskabet Diagnostica, fremgår det af et svar til Folketinget. Hovedparten, 127 mio. kr., er brugt af seruminstituttet selv, de resterende 22,2 mio. kr. af hhv. Sundhedsministeriet og Finansministeriet. Hverken Sundhedsministeriet eller seruminstituttet har svaret på, om disse penge tæller med i vaccineproduktionens driftsunderskud, men det mest sandsynlige svar er nej.

Dyrt at nøglemedarbejdere gik

Statens Serum Institut har til gengæld udarbejdet en ny oversigt over konsulentudgifter, som ikke havde med salgsprocessen at gøre. Konsulenterne blev hovedsageligt brugt til at rette op på de problemer, der opstod, da nøglemedarbejdere forlod produktionen. Den regning løber op i 26 mio. kr.

På grund af produktionsnedbruddene måtte seruminstituttet i 2015 og 2016 indkøbe børnevacciner for i alt 97 mio. kr., hvilket dog er indeholdt i underskuddet.

Nedbruddet i produktionen af tuberkulosevacciner betød, at seruminstituttet måtte betale bod til køberne. En ny opgørelse af bodsbetalinger, som SSI har udarbejdet for Ingeniøren og HK Stat Bladet, viser, at der foreløbig er udbetalt bod til kunderne for godt 37 mio. kr. Dertil kommer, at et australsk selskab har fremsat krav om bodsbetaling på 28,2 mio. kr. for manglende leverance af tuberkulosevacciner. Den samlede bod for produktionsproblemerne løber derfor op i 55 mio. kr.

Køberen af vaccineproduktionen, AJ Vaccines, har fået ret til at levere børnevacciner til Danmark i 30 måneder til en højere pris, end Statens Serum Institut leverede til, men kontrakten er hemmelig.

AJ Vaccines bor de første fire år til leje hos Statens Serum Institut for blot 3 mio. kr. om året. Derefter skal huslejen fastsættes på markedsvilkår, men den stiger til minimum 25 mio. kr. Den samlede rabat de første fire år udgør altså minimum 88 mio. kr.

Det koster 4 mio. kr. at flytte koppeberedskabet fra vaccineproduktionen til den resterende del af Statens Serum Institut.

Når alt lægges sammen, og vi undgår at regne dobbelt, kommer vi frem til, at det absolut mindste beløb, staten har brugt på at sælge vaccineproduktionen, er 974 mio. kr. Herfra skal trækkes købsprisen på 15 mio. kr. Beløbet kan meget vel være større, da ikke alle poster er kendt, og f.eks. tab af stordriftsfordele ikke er prissat.