Regning for fugtramte vindspærreplader kan løbe op i over 1 mia. kr.

»Det samlede omfang af problemet i dansk byggeri er noget større, end vi havde frygtet.«

Sådan lyder det fra Tommy Bunch fra Bunch Bygningsfysik, som sammen med Overfladeteknik Aps er blevet hyret af Byggeskadefonden til at vurdere, hvor dyrt det vil blive at udbedre de skader, som de såkaldte MgO-plader har medført på de knap 20.000 almene boliger, som fonden forsikrer.

Undersøgelsen har indtil videre vist, at pladerne er blevet brugt i forbindelse med byggeriet af 3.500 nye almene boliger og ved renoveringen af omkring 15.000 almene boliger. Endnu mangler der svar fra enkelte almene bygherrer, så Tommy Bunch vurderer, at det samlede antal almene boliger vil nå op på ‘knap 20.000'.

MgO-pladerne er desuden blevet brugt som vindspærre i en del privat og offentligt byggeri.

»Ud over det byggeri, som Byggeskadefonden dækker, vil jeg tro, at der er bygget mindst lige så meget privat og offentligt som parcelhuse, rådhuse og hospitaler. Fordi vi arbejder for Byggeskadefonden får vi også henvendelser fra private bygherrer, der vil høre, hvad de skal stille op, og vi hører også om mange af forsikringssagerne,« fortæller Tommy Bunch.

Før sommerferien vurderede han og Peter Svane fra Overfladeteknik Aps, at der alt i alt var blevet brugt 500.000 m2 MgO-plader i dansk byggeri. Nu er skønnet fordoblet, fortæller Tommy Bunch.

Selv om de foreløbige tests af fugtoptag og korrosion, som DTU og Force er i gang med, bekræfter de mistanker, der sidste år opstod om pladernes problemer, er det ikke sikkert, at pladerne skal fjernes alle steder, de er brugt. Men Tommy Bunch vurderer, at pladerne skal fjernes i mindst halvdelen af byggerierne. Desuden bliver man også nødt til at fjerne nogle af de stål- og træskeletter, pladerne er skruet på, fordi saltet er trængt ind i træskeletterne og har gjort dem fugtsugende, og fordi stålskeleterne er begyndt at korrodere.

Prisen for udskiftningen af MgO-pladerne vil variere meget, alt efter om der er monteret en let eller en tung facadebeklædning som tegl. I gennemsnit vil prisen ifølge Tommy Bunch ende på ca. 2.000 kr./m2. Det giver en samlet regning på cirka 1. mia. kr. for alle de typer byggeri, hvor pladerne er brugt.

Hos Byggeskadefonden har man eksempelvis kendskab til en enkelt byggesag, hvor den lokale boligforening vurderer, at det vil koste 75 mio. kr. at udskifte MgO-pladerne, fortæller sekretariatschef Ole Bønnelycke.

Et mere præcist overslag vil være klart i slutningen af august, når Bunch Bygningsfysik og Overfladeteknik Aps har besøgt alle af de ramte almene byggerier.

Korrosion kan få facadedele til at falde ned

Gennemgangen skal også vise, hvilke byggerier der skal renoveres først.

»Nogle steder er der skruet facadetegl eller glas uden på pladerne, men på grund af det høje indhold af magnesiumklorid i pladerne er de så korrosive, at vi har set beslag, hvor forzinkningen er helt væk efter bare halvandet år. Derefter kan de let ruste over, og facadebeklædningen kan falde ned. Det er noget af det, som vi er allermest bekymrede for.«

Flere voldgiftssager på vej

Der er rejst flere voldgiftsager om, hvor regningen for byggeskaderne vil ende. En af de første handler om en renoveringssag i Ballerup, som boligforeningen AAB administrerer. Her fik 300 lejligheder nye vinduer og ny klimaskærm i 2011, men efterfølgende har AAB kunnet konstatere, at der drypper saltholdigt vand ud af klimaskærmen. Boligforeningen har ikke lukket facaden op for at se, om der er rådskader eller korrosion, men har bedt om, at der bliver lavet syn og skøn på byggeriet, fortæller byggechef Gorm Evers fra AAB.

»Vi har en begrundet mistanke om, at der er fejl i byggeriet. Det må vi forholde os til, og derfor har vi bedt om, at der bliver foretaget syn og skøn,« siger han.

Indtil videre har entreprenøren benægtet at have begået fejl, og entreprenørens advokat har bedt om, at sagen bliver udsat, indtil resultatet af Byggeskadefondens udredningsarbejde foreligger en gang i september.