Regnefejl undervurderede landbrugets CO2-udslip med 1,6 mio. ton

Et eksempel på den lavbundsjord, som det ikke er godt for klimaet at dræne og dyrke. Illustration: DCA

1,62 millioner ton CO2, eller hvad der svarer til cirka 15 pct. ekstra udledninger af drivhusgasser fra det danske landbrug og 3,2 pct. af de samlede danske udledninger.

Så meget har CO2-udslippet fra de danske landmænd hidtil været undervurderet, fordi forskere på Aarhus Universitet har brugt en forkert og for lav opgørelse af, hvor mange kulstofholdige jorder, der er under plov.

Konsekvensen af regnefejlen fremgår af et nyt notat, som Aarhus Universitet har udarbejdet, så fødevareminister Mogens Jensen (S) kunne svare på et spørgsmål fra den radikale miljøordfører Zenia Stampe.

Radikal ordfører: En choknyhed

Hun lagde allerede mandag aften en Facebook-opdatering ud, hvor hun kalder beregningerne for »en choknyhed«.

»Vi kommer til at tage nogle alvorlige snakke om dansk landbrug, når vi til foråret tager hul på de konkrete klimahandlingsplaner,« skriver Zenia Stampe.

Allerede for en lille måned siden kom det frem, at Aarhus Universitet havde undervurderet mængden af humusholdige marker. Forskerne havde kigget forkert på tallene i en tabel, som opgør arealet.

Læs også: Ny regnefejl opdaget i landbrugets CO2-regnskab – men effekten er formentlig lille

Dengang anslog de, at der ikke blot var 107.000 hektar marker med kulstofholdige jorde, men 171.000 hektar. Kulstofrige jorder og tørvejord udleder drivhusgasser, når områderne drænes og dyrkes, fordi ilten kan komme i kontakt med de organiske materialer i jorden.

1,3 mio. ton længere fra klimamål

Det nye notats beregninger er konsekvensen af, at der er findes flere danske jorde med højt kulstofindhold. Det medtager effekten af, at der også bliver dannet ekstra lattergas på den type jorde. Lattergas er en potent drivhusgas.

De 1,62 mio. ton lægger godt en tredjedel til de hidtidige beregninger af udslippet fra landbrugsjord. Netop inden for landbrug og transport har Danmark i forvejen et EU-krav om at reducere udslippet med 39 pct. inden 2030 målt i forhold til 2005. Disse sektorer har det til fælles, at de ikke er underlagt CO2-kvote-systemet.

Læs også: Skrivebordsøvelse kan klare 80 procent af Danmarks klimamål i 2030

Seniorforsker Steen Gyldenkærne fra Aarhus Universitet har endnu ikke beregnet, hvad regnefejlen betyder for, hvad der skal til at opfylde EU-kravet.

Det er heller ikke så relevant, hvis det skal lykkes at føre målsætningen i det nye forlig om en klimalov ud i livet. Så skal det samlede udslip ned med 70 pct. i 2030 målt i forhold til 1990. Det kan næppe ske, uden at vi samtidig har helt styr på EU-kravet.

Til gengæld bliver 70-procentsmålsætningen nu en del vanskeligere at nå. Steen Gyldenkærne oplyser, at størrelsen af ekstra-udslippet har været nogenlunde stabilt helt siden 1990. Politikerne har derfor 1,6 mio. ton ekstra CO2-udledning, som de skal reducere med 70 pct. Altså udestår der omkring 1,3 mio. ton ekstra-reduktioner.

Pris for at tage humusholdige jorde ud af landbrugsdrift: 23 milliarder

Zenia Stampe fremhæver, at aftalen om finansloven kun ventes at nedbringe udslippet med 0,5 ton.

I Finansloven er der sat 200 millioner kroner af om året i ti år til at betale landmænd for at tage netop de kulstofholdige jorde ud af drift. Det rækker ifølge brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer til 1500 hektar om året.

Læs også: Finanslovsaftale: Landbrug og miljøorganisationer jubler over udtagning af lavbundsjord

Med andre ord rækker de to milliarder kroner over ti år kun til at pille en fjerdedel af de ekstra 64.000 hektar humusholdige marker, som Aarhus-forskerne nu har identificeret, ud af drift.

Et andet hurtigt regnestykke med Landbrug & Fødevarers jordpriser fortæller, at det vil koste ca. 8,5 milliarder kroner at tage de 64.000 ekstra hektar humusholdige jorde ud af drift, og ca. 23 milliarder kroner, hvis det skal gælde samtlige 171.000 hektar.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
  1. Hvorfor er Århus Universitets fejlmålinger, fejlberegninger altid “til fordel “ for landbruget - det undrer mig.
  2. Hvorfor skal landmænd i særlig grad have betaling for at stoppe med at forurene? Hvilke andre erhverv får det?
  3. Når eksporten af svinekød i højere og højere grad går til Kina med højere og højere priser, hvor længe skal resten af samfundet acceptere forureningen og hvorfor tilbageføres merprofitten ikke til betaling for eksternaliteterne?

Det undrer mig.

  • 16
  • 9

171.000 hektar...

Hvis man år efter år saetter flere og flere solceller op på disse arealer, får Landbruget indtaegt og de kan saelge brint eller de kan videre opgadere til bio-methanol... år efter år..

Håber nogen tester forskellige muligheder de kommende år.

  • 3
  • 4

Dygtige lobbyister. Og sidste år var der er fejl i opgørelse af kvælstofudledningen til havmiljøet, der underestimerede udledningen med 40%, og dermed blåstemplede den forrige regerings figenblad 'Grøn Vækst' der netop tillod landbruget af øge kvælstofudbringningen ..... Hu-hej hvor det går ...

  • 8
  • 3

@Jes, Nej, der var ingen fejl i N-udledningen, bortset fra Markagers mange fejl. Man "tillod ikke" en større N-gødskning, man tilbageførte blot de ganmle normer, som en emsig embedsmand uden begrundelse på egen hånd havde nedsat! Det vil svare til at en emsig person i teknisk forvaltning retter i ingeniørernes beregninger for at billiggøre et projekt!

Resultatet blev det forventede, afgrødernes proteinindhold formindskes i en sådan grad, at afgrøderne ikke var egnede til husdyrfoder! At landbrugets N-andel til vandmiljøet kun andrager ca. 10% af det totale viser bare at Bredsdorffs hetz mod landbruget ikke bygger på facts. N-udledningen afhænger skam ikke af N-mængderne, men af nedbørens mængde og fordeling. Kvælstofdfe optages totalt indenfor en periode på 1-2 måneder. Landbrugets N-udledning sørger for at sætte gang i vandmiljøets fødekæde, men har stort set intet med iltsvindsproblemer at gøre, de styres af de meteorologiske forhold.

  • 3
  • 7

Hvorfor mon det nu lige er, at alle nye korrektioner i sådanne beregninger med enormt mange ubekendte antagelser alligevel altid går imod landbrugsinteresser ? Faktisk er vandløb blevet stadig renere og mere naturligt faunaholdige siden midt-80-erne, bl.a. vist in natura med Isfuglens stadig større udbredelse og ynglesucces. Der findes i dag rigtig videnskab og så findes der en vildtvoksende klynge af mere eller mindre antagelser og gætværk, ofte overstyret at miljøpolitiske bias. Vist skal vi fortsætte den udvikling, men pt. ser det mest af alt ud til at Miljøsagen er kammet over og landet er ved at drukne og forsumpe af mangel på rettidig omhu. Åmændene og skovarbejderne er fyret, og vand og skov passes nu som skrivebordsarbejde af et politiserende embedsværk medens landet stander i våde.

  • 6
  • 6

Man må gi dig ret Bertil. Man kan ikke overvurdere katastofen for naturen, dengang amterne blev nedlagt af i-ved-nok-hvem; "dem man altid ved hvor man har - nemlig der hvor det bedst kan betale sig at være" ... kommunerne vil til enhver tid prioritere vækst og udbygning over beskyttelse af natur og miljø. De har hverken motivation, lyst eller kompetencer til at beskytte naturen. Den allegori om Ræven der sættes til at vogte gæs slår ikke en gang til.

  • 12
  • 1

er det ændring af definitonen af lavbundsjorde? For der er mange måder at klassificere jorde på. Men ingen af de gængse afgrænser lavbundsjorde som jorde, der netto afgiver CO2. Og er de ha, der manglede de værste eller de mindst bekymrende mht. CO2-regnskabet? Og når det skal koste 23 mia. at tage 171.000 ha ud af drift, så er der nogen, der bliver forgyldt. Det svarer til kr. 130.000 pr. ha, og det har humusjorde aldrig været værd - og når de ikke må dyrkes, afkaster de heller ikke hektarstøtte og uden den er jorden ikke det halve værd. (for min skyld må landmændene gerne få de støttekroner på en anden måde end for at dyrke jord, der ikke er egnet til dyrkning.) 171.000 ha svarer til ca. 4 % af Danmark. Og Danmark vil stadig være det europæiske land med den største del af arealet under plov.

Og så: Der bliver ikke mere eller mindre lavbundsjord i Danmark ved at opgørelsen ændres, og der står i teksten: "Hidtil har Det Nationale Center for Miljø og Energi gået ud fra, at der var 108.000 hektar lavbundsjorde ...". Hvornår man har opgjort tallet 108.000 ha står hen i det uvisse, men var det før 1990? Det er ret afgørende om udgangspunktet i 1990 for beregning af de 70 % reduktion af CO2-udledningen, var det "rigtige" tal eller det "forkerte". Jeg kan kun se, at det er en fordel, at der er flere lavbundsjorde, hvor intensiv dyrkning og dræning kan opgives - det giver mere natur og biodiversitet - løser okkerproblemet og giver større arealer, der kan indgå i akkumulering af kulstof - og så for måske kun 10 mia. kr. Jeg tror, det er en billig CO2-reduktion, men det kan andre vel udregne? NB Kulstofakkumulation er ikke en proces, der vil stå på i al evighed, men i mange år vil der kunne ske en stor magasinering i de våde enge.

  • 2
  • 0

NB Kulstofakkumulation er ikke en proces, der vil stå på i al evighed, men i mange år vil der kunne ske en stor magasinering i de våde enge.

Der er bl.a. et element af de jordbundsdannende processer der er udeladt: Temperaturen. Det er ikke nok med at sætte jord under vand for at starte kunstige tørvemoser. Der er behov for kolde vintre, så kulstofopbygningen ikke omsættes. De højere temperaturer gør jo at tundraen nedbryder tørvelagene og danner metan.

Lavbundjorde er ikke kun kulstofholdige jorde (hvilket sikkert ikke er opdyket), det kan også være jorde der ligger lavere end de omgivne arealer. Der behøver ikke være forekomst af Humusjorde eller tørv. Så der er sikkert foretaget en fejl i antagelserne med landbrugets klimabelastning, hvis der ikke er medtaget jordbundsmålinger. Der kan kun udledes klimagasser, hvis der er noget i jorden der kan omsættes. Mineraljorde er givetvist også medtaget. Ja det er noget rod med begrebet lavbundsjord så prisen for jorden varierer nok fra 30.000,- til 200.000,- kr/Ha Så regnefejlen består sikkert i misforståelse af definitioner og forsimplede antagelser. Jordklassificering er tilgængelig på https://dca.au.dk/forskning/den-danske-jor...

  • 1
  • 5

@Jes du anvender vel nok en af de mest upålidelige kilder vedrørende landbrugsspørgsmål, journalisten Kjeld Hansen. At benægte at kvælstof ikke øger proteindindholdet i enhver plante må vist bære prisen for de af de største ukendskab til biologi! Her står Kjeld Hansen i forreste række ved en evt. uddeling. Nr. 2 er ikke laqngt væk. At læsse problemet med døde fisk over på landbruget er ren dumhed, for landbruget gøder da ikke med kvælstof på denne tid, det sker om foråret, hvor al kvælstoffet i øvrigt optages i løbet af en god månedstid. En mere plausibel forklaring kunne være de meget omfattende overløb af urenset spildevand, der ledes ud af overløbskanaler og meget havner på natur- og landbrugsarealer. Men at landmænd strør kvælstofgødning ud om efteråret, det kan da vist kun artiklens forfatter finde på? Bredsdorff er jo kendt for sine mange negative artikler om erhvervet, som sikkert bunder manglende kendskab til erhvervet?

  • 1
  • 7

Der er i denne artikkel en bedre differentiering, men der er stadig ikke nogen ordentlig henvisning fra Jørgen E. Olesen til en præcisering. https://ing.dk/artikel/ny-regnefejl-opdage... Her fra AU https://agro.au.dk/aktuelt/nyheder/vis/art... Bemærk topjordens kulstofindhold vises i link. Analyser af jorden i et-procent-trin laves, men er ikke indtastet i tabel der bruges. Fordelingen af antagelsen stemmer nok ikke med den målte fordeling. (der er udeladt med 3% spring.

  • 0
  • 5

Gennemsnittet mellem 3 og 6 % kulstof er det 4,5%? Eller bør vi finde et vægtet gennemsnit? Mit gæt er at det ligger mellem 3 og 4%, og snarere tættere på 3,5%. Det samme med de andre intervaller. Arealerne er ulige fordelt, hvilket der burde tages hensyn til. Så hvor der indrømmes inddata-fejl, mangler der redegørelse for usikkerhed og statistiske metoder.

  • 0
  • 4
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten