værd at vide

Regn og ænder skabte grobund for den spanske syge

Illustration: Ingeniøren

Den spanske syge, der ramte Europa hårdt i efteråret 1918, krævede mange millioner menneskers liv. Ikke mindst blev unge, herunder mange soldater i skyttegravene under Første Verdenskrig, sygdommens ofre. På verdensplan vurderes med betydelig usikkerhed, at influenzapandemien kan have kostet helt op til 100 millioner liv. Franske forskere vurderede noget mere sikkert i 2009, at 2,6 millioner europæere mistede livet på grund af pandemien, heraf 10.000 i Danmark, mellem oktober 1918 og april 1919.

En hidtil overset årsag var et langvarigt usædvanligt vejrfænomen over Europa, der bl.a. ændrede trækmønstrene for gråænder, mener Alexander More fra Harvard University i USA. Han har stået i spidsen for en forskningsgruppe, der i tidsskriftet GeoHealth fortæller om en seks år lang klimaanomali over Europa fra 1914 til 1920. Det er kendt, at disse år var usædvanligt regnfulde og kolde i Europa, og det både påvirkede livet i skyttegravene og udfaldet af nogle af de store slag ved eksempelvis Somme (1916) og Verdun (1916-1917). Men detaljerede meteorologiske data er mangelfulde bl.a. på grund af krigssituationen.

Alexander More og Co. har nu ud fra koncentrationen af natrium og klorioner i iskerner fra Colle Gnifetti-gletsjeren i Alperne dokumenteret, at der i årene 1914 til 1920 under påvirkning af et kraftigt lavtryk over Skandinavien var en usædvanlig stor tilstrømning af kold havluft fra Nordatlanten til det centrale Europa, der gav anledning til et koldt og vådt klima. Dødeligheden i Europa gik markant i vejret under og lige efter perioder i 1915, 1916 og 1918, hvor havluften i særlig høj grad blæste ind over Europa.

Den første bølge af den spanske syge i Europa opstod i foråret 1918. Den blev sandsynligvis bragt hertil af allierede soldater, der kom fra Asien og slog lejr nær Boulogne. En uheldig cocktail af høj fugtighed, millioner af tropper på slagmarken, dårlige sanitære forhold, brug af kemiske våben som klorgas, der kan have fået virus til at mutere, har gennem tiderne været angivet som årsag til, at pandemien for alvor tog fat i Europa i efteråret og vinteren 1918-1919. Analyser af alpe-gletsjeren viser, at i efteråret 1918 var nedbørsmængderne over Europa usædvanligt høje – allerhøjest i oktober og december og lidt mindre i november. Nøjagtigt samme udvikling finder man for antallet af døde i de tre måneder.

Alexander More mener, at vejret også påvirkede trækmønstrene for gråænder, så de i lange perioder blev i Vesteuropa frem for at trække mod nordøst til Rusland, som de normalt gør. Den spanske syge var en H1N1-influenza. Gråænder – og ikke mindst unge gråænder – bærer i høj grad denne influenzatype, som derved let kan brede sig i vådområder. Hypotesen om, at gråænderne ikke tog på deres normale træk, bygger bl.a. på en henvisning til en undersøgelse af, hvordan vejret kan påvirke gråænders træk, som blev foretaget i 2013 af en international forskergruppe med deltagelse af bl.a. Kasper Thorup, der forsker i fugletræk på Københavns Universitet. Det må dog nævnes, at der ikke foreligger noget bevis for, at gråændernes trækmønstre rent faktisk ændrede sig i efteråret 1918. Det er kun en spekulation, omend en interessant én. At vejret kan have betydning for spredning af sygdomme understøtter den nye artikel dog med data for den spanske syges spredning i Europa i 1918-1919.

Læren af denne fortælling er derfor ifølge Alexander More, at såvel krige og brug af kemiske våben som handel med dyr og dårlige sanitære forhold i kombination med usædvanligt vejr i lange perioder kan have betydning for eventuelle kommende pandemier. Det er nok et mere korrekt budskab, end at det blot er ændernes skyld, selvom det nærmest er det, American Geophysical Union, der udgiver tidsskriftet GeoHealth, præsenterer i en podcast, der tager udgangspunkt i Alexander Mores i øvrigt interessante artikel.

Emner : Værd at vide