Regionsrådsformand efter besøg på supersygehus: Bedre natkøling og solafskærmning burde være nok mod varmen
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Regionsrådsformand efter besøg på supersygehus: Bedre natkøling og solafskærmning burde være nok mod varmen

Temperaturen på de øverste sengeafsnit på Det Ny Universitetshospital i Skejby har været alt for høje. Men bedre natkøling og mere konsekvent solafskærmning skal nu få dem ned på et acceptabelt niveau, siger regionsrådsformand for Region Midtjylland, Anders Kühnau (S). Fotoet her er et modelfoto af en af ensengsstuerne. Illustration: Rådgivergruppen DNU / Fotograf Kirstine Mengel

Bedre natkøling og justeringer på solafskærmningen. Sådan burde udfordringen med varme sengeafsnit på nyt supersygehus i Aarhus kunne løses. Det siger regionsrådsformand for Region Midtjylland Anders Kühnau (S), efter han tirsdag besøgte sygehuset.

Det skriver DR Østjylland.

»På de helt varme dage skal det (solafskærmningen, red.) bare være nede hele tiden, så vi ikke får en ophobning af varme, som gør, at vi sidst på dagen på de varmeste stuer får nogle for høje temperaturer, for det har vi haft. Det erkender jeg blankt,« siger Anders Kühnau til DR Østjylland.

Alle problemer skal være løst inden næste sommer

Anders Kühnau besøgte tirsdag sygehuset, hvor temperaturerne var lidt over 26 grader på de sengeafsnit, han var på. Det anbefalede niveau er 23-26 grader, og derfor kunne regionsrådsformanden konstatere, at man er tæt på et rimeligt resultat, selvom der stadig er rum for forbedring.

»Vi skal fortsat blive endnu bedre og finjustere vores system, så vi også kan holde temperaturen nede på de varmeste dage,« siger Anders Kühnau til DR Østjylland.

Supersygehuset har ifølge Anders Kühnau et år til at få styr på varmen, så han regner med, at alle problemer er løst til næste sommer.

Læs også: Varmen kan ikke holdes nede ved blot at justere systemerne på ophedet sygehus

Ifølge kilder, som Ingeniøren har talt med før regionsrådsformandens besøg, vil det være svært at få løst problemet helt uden decideret køling på sengeafsnittene, så længe temperaturerne er så høje, som de har været denne sommer. Ingeniøren følger op på sagen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er sammenhængen mellem følt varme i relation til fugtigheden.
Det må dog til en vis grad også hænge sammen med blæst ligesom kulde index.
Er der nogle som ved om blæst indgår i heat index?

  • 0
  • 0

Man kan hermed konstatere at politikere fra hoften kan dimensionere HVAC i kæmpebyggerier. Herligt at sagkundskaben er så stor blandt de folkevalgte.
Måske kunne Anders Kühnau aflægge et besøg hos Banedanmark og lige fikse signalproblemerne og derefter tage tørnen til næste klimatopmøde i Polen.
Fuldstændig naragtig håndtering af et alvorligt problem.

  • 30
  • 0

Enig med Jesper Hansen, bortset fra, at det ikke er en løsning - men en søforklaring.

Men jeg undrer mig da mere over, at der er ansat alt muligt drifts- og bygningsprsonale, som BURDE have erkendt problemet medio maj (2018, senest) OG have udnyttet de muligheder som nu gøres til de politiske Columbus-æg.
Hvad f....... har de lavet i de forgangne måneder ?

Sovet nede i de dejlige, kolde, kældre ?

Historien må være: driftspersonalet har udvist grov inkompetance, og nu - 3 måneder senere after pres fra journalister - kommer den øverst ansvarlige, regionsrådsformanden, med den indlysende, simple, løsning - eller ihvertfald første skridt.
Ingen ansvarlighed - men sikkert bonus til Jul..........

  • 8
  • 0

De kære politikere, de vrider og drejer sig for, at undgå at betale hvad en effektiv løsning koster og indrømme de har lavet en kæmpe fejl fra starten!

Jeg er så træt af discount Danmark hvorfor tilstræber vi ikke kvalitet og effektivitet i stedet?

I længden taber vi på den her taber mentalitet om, at man kan få det samme uden, at betale for hvad tingene koster. I sidste ende, så bliver det ofte dyrt, at tro, at man kan spare en masse penge og så satse på en discount løsning, frem for den ideelle løsning, det et set gang på gang, at man prøver, at springe over hvor gærdet er lavest, og så håbe på, at ingen opdager det.

  • 8
  • 0

@John Johansen, Ja, det ville være første gang i 20+ år, men ja, jeg synes besparelses og nedskæringsreformerne efterhånden har taget overhånd, og det har udviklet sig til en mani, fremfor en en gangs forestilling, så jo det kunne nemt ske!

  • 5
  • 1

Det er drønende morsom at kunne konstatere at politikere tror indeklimaet reddes vha natkøling og solafskærmning. I de 35 år jeg har tumlet rundt i ventilations- og kølebranchen er det ikke lykkedes for nogen endnu at omgås naturlovene. Og gud ske lov for det, for så har vi noget at lave. Fiffet til løsning af problemerne at køle med størst mulige affugtning på udeluften. Det fikser måske ikke temperaturen 100%, men man oplever det langt bedre når fugten er fjernet fra indblæsningsluften. Når vi ser forsøg med køling med grundvand opereres oftest med relativt høje fladetemperaturer og resultatet bliver klam, kælderagtig køling. Helt galt går det når man forsøger med evaporativ køling og lignende finurligheder. Vandet skal væk fra luften, det er det essentielle.

  • 7
  • 0

...når man kan følge hvad der sker. Har nogle anlæg med et sky-baseret mini CTS anlæg. Og når så man følger udetemperatur og ikke mindst den relative fugtighed og belastningen på kølemaskiner, får man et indblik hvad der er problemet. Luft er jo noget sært uhåndgribeligt noget der kan være lidt svær at forstå. Os i kølebranchen ved dog pr definition at det slemme er hedebølge efterfuldt af en bette byge, så luftfugtigheden ryger op. Det trækker virkelig tænder ud på køleinstallationerne, når de pludselig skal at bruge alle deres kræfter på at fjerne vand. Kun de færreste er klar over hvor stor en energimængde der skal til, hvis relativ fugtighed ryger op pga en bette byge. Har f. eks et anlæg der lige nu står og kører omkring 50% kapacitet på at holde et kontor i skak. Der har været en del dage, specielt på det seneste, hvor anlægget har været på fuld kapacitet og så alligevel mangler et par grader eller tre i at komme ned på sit setpunkt. Når man så går ind i kontoret opleves det køling og behagelig, selvom termometret sige 25°. Dette udelukkende fordi den relative fugt er lav, da luften har været nede og runde 15°. Jeg kan så også logge på installationerne og kan se der ikke er noget at natkøle med, så ved ikke rigtig hvordan d'herrer politikere tror de kan løse problemet ved at spærre solen ude, og så blæse varm udeluft ind. For bygningerne skal jo ventileres for ikke at Co2 niveau skal løbe løbsk.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten