Regionerne: Vi skal arbejde mere målrettet med jordrensning
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Regionerne: Vi skal arbejde mere målrettet med jordrensning

Billedet her er taget 20. september 2015 på det sted, hvor den tidligere Knopper Station lå (fem km fra Harboøre Station) ved Region Midtjyllands rensningsanlæg for Cheminovas giftdepot ved Høfde 42. Det er en af de såkaldte generationsforureninger. I sidste uge gik regionen i gang med to nye rensemetoder for 130 ton forurenet jord fra Høfde 42. Illustration: Beethoven9 og Wikipedia Commons CC BY-SA 4.0

En rapport fra Danske Regioner viste i sidste uge, at jordforureningen i Danmark er langt værre, end man hidtil havde antaget.

De fem regioners kortlægning viser, at der på cirka 5.000 grunde er fundet forurening, som kan udgøre en risiko for grundvandet. Her kan det være nødvendigt at gøre noget hurtigt for at beskytte drikkevandet. Og der skal i øvrigt foretages indledende undersøgelser på cirka 8.000 grunde, hvor der er mistanke om forurening.

Allerede til efteråret forventer Danske Regioner dog at blive meget mere konkrete i forhold til opgaverne og indsatsen.

»Efter sommerferien vil Danske Regioner være klar med en mere detaljeret rapport, som vil gå et spadestik dybere. Så får vi et opdateret skøn over, hvor stor forureningen er, for det er en langsigtet og stor opgave at oprense grundene,« siger Heino Knudsen, formand for Udvalget for Miljø og Ressourcer i Danske Regioner, til Ingeniøren.

»Omfanget af forurenede grunde er større, end vi har set tidligere. Det er både alvorligt og bekymrende. Derfor er det vigtigt, at vi fortsætter indsatsen og hele tiden bliver mere målrettede i vores arbejde med at rense op, hvor faren er størst,« siger han.

Behov for bedre overblik

Lige nu er Danske Regioner i gang med den mere præcise kortlægning af jordforureninger.

Læs også: Leder: Slut med årtiers nøl – nu skal giften væk

»Når man ved, hvor pesticidniveauet er mest alarmerende, kan man prioritere indsatsen. For der vil også være nogle steder, hvor det måske vil tage 200 år for pesticiderne at nå ned til grundvandet, og der klarer naturen oprensningen selv,« fortæller Heino Knudsen.

Selv om politikere i Ingeniøren sidste fredag talte om hurtigst muligt at mødes efter sommerferien og diskutere ekstra penge til jordrensningen, så er det afgørende, at man først har et opdateret bud på pesticidomfanget. For man ved reelt ikke, hvor mange penge, man har brug for. Der var også derfor, Heino Knudsen ikke i sidste uge meldte noget ud om økonomi.

»Vi kommer ikke til at rense det hele op i morgen. Det er ikke realistisk. Derfor er den målretning baseret på et mere realistisk bud på omfanget af forureningen vigtig, men én ting er helt sikkert, og det er, at hvis borgerne skal være trygge, skal der flere penge til for at intensivere arbejdet,« siger Heino Knudsen.

Økonomien er presset

I 2017 brugte regionerne 434 millioner kroner på jordforurening, heraf gik 223 millioner kroner til oprensning, 126 millioner kroner til kortlægning, 29 millioner til borgerrettede opgaver, f.eks. rådgivning ved byggeri, 27 millioner til administration og 29 millioner til digitale løsninger, it og datasikkerhed.

Læs også: Efter forureningsrapport: Regionerne kan glæde sig til flere penge til jordrensning

Sidste år blev der renset under 100 grunde, hvor forureningen truede grundvandet. Og omregnet sikrede regionernes oprensning 162 millioner kubikmeter rent drikkevand.

Nye opgaver kræver flere penge

Det står klart, at pengene overhovedet ikke rækker, og at der skal markant flere penge til. Samtidig udvides regionernes opgaver efter 2019, så regionerne også får ansvar for at beskytte overfladevandet og naturen mod påvirkning fra jordforureninger.

Danske Regioner har i forvejen en aftale med regeringen om, at der skal ses på økonomien i denne opgave.

Læs også: Regioner i ny kortlægning: Drikkevandet er truet

Endelig er der de store gamle forureninger, de såkaldte generationsforureninger, blandt andet efter kemikalieudledninger fra Cheminova og Grindstedværket, hvor oprensningerne hver især koster et trecifret millionbeløb. Her forventer regionerne en særskilt bevilling ud over penge til de to andre opgaver.

»Det er klart, at når vi også skal til at håndtere nye opgaver omkring beskyttelse af natur og overfladevand, skal der flere penge til. For hvis vi skal lave flere opgaver for de samme penge, bliver det en endnu sværere opgave,« siger Heino Knudsen.

Sætter sin lid til ny teknologi

Danske Regioner taler også om behovet for at styrke samarbejdet med andre aktører som kommunerne og vandværkerne, universiteterne og det private erhvervsliv.

Læs også: Banedanmark udelod vigtige detaljer om miljøbrøler i notat til Folketinget

Blandt andet i forhold til udvikling af nye teknologier til jordrensning, hvor Danmark ifølge regionerne bør sætte mere fart på.

»Jordrensningsteknologier er noget, vi kigger rigtig meget på. Vi ser på, hvilke muligheder vi har i dag med de nuværende teknologier, og hvor længe oprensningen vil tage. Men teknologien udvikler sig jo hele tiden, og det kan måske gøre, at vi bliver bedre til oprensningen,« siger Heino Knudsen forhåbningsfuld.

Læs rapporten 'Forebyggelse og samarbejde – regionernes arbejde med jordforurening.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten