Regionerne kan ikke følge med: Men Danmark har masser af COVID-19-testkapacitet
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Regionerne kan ikke følge med: Men Danmark har masser af COVID-19-testkapacitet

Danmark har nu været delvist lukket ned i en uge på grund af COVID-19. Epidemien er et faktum, men testkapacitet er en udfordring. Illustration: Andreas Lindqvist

»Vi er klar til at træde til med testkapacitet, myndighederne skal bare spørge.«

Sådan lyder det, da Ingeniøren ringer rundt til flere store private og offentlige aktører, som tilsammen kan analysere titusindvis af daglige corona-prøver.

Tilkendegivelserne kommer efter en uge, hvor sundheds- og plejepersonale over hele landet har tryglet om at blive testet for COVID-19, så de ikke risikerer at smitte patienter, svage borgere, og de kolleger, som der bliver så hårdt brug for under de næste ugers epidemi.

Men trods at sundhedspersonale med milde symptomer i Sundhedsstyrelsens retningslinjer skal testes, blev de afvist, sendt hjem eller måtte vente i timelange køer, fordi kapaciteten ikke kan følge med behovet på hospitalernes laboratorier.

Og lørdag blev situationen kun værre, da Region Syddanmark, Midtjylland og Hovedstaden regioner helt suspenderede testen af sundhedspersonale på grund af forsyningsproblemer.

Kun de sygeste medarbejdere og patienter skulle nu testes. Også de øvrige regioner økonomiserer med testene.

Men i resten af samfundet er der masser af ledig kapacitet, for den relativt enkle RT-PCR-metode, som anvendes til at skelne negative fra positive prøver, bruges mange steder. Kapaciteten kan aktiveres ret hurtigt, også uden specifikke testkits.

For eksempel hos DTU's Center for Diagnostik, hvor udviklingschef og molekylærbiolog Helene Larsen mener, at man kan kan køre 500-600 prøver alene i arbejdstiden, uden at det går ud over andre samfundskritiske opgaver, hvis først testen er valideret i laboratoriet.

Udover validering af testen, kræver det godkendelse fra myndighederne før centeret kan køre Covid-19-testen.

»Du kan selv regne ud hvad man ville kunne gange op med, hvis vi arbejdede igennem. Vi kan godt kalde mandskab ind til det,« siger hun.

Novo og Lundbeck vil gerne hjælpe

Dermed kan DTU alene levere nær den testkapacitet, som et stort dansk hospital har. Andre forskningsinstitutioner som Aarhus Universitet og Københavns Universitets Natur- og Biovidenskabelige Fakultet må også forventes at kunne træde til.

Dertil kommer det private. Ingeniøren har kontaktet Novo Nordisk, som er positivt indstillet over for at komme på banen med sine store laboratorier.

»Vi har dog brug for yderligere information om specifikationerne for coronatests for at kunne svare på dit spørgsmål, men vi vil naturligvis tale med sundhedsmyndighederne om, hvordan vi kan være behjælpelige med at udføre tests inden for de rammer og ressourcer, som vi har hos Novo Nordisk, skulle der blive brug for det,« lyder det i et skriftligt svar.

Også hos Lundbeck er man åben. Men ligesom andre aktører tager man forbehold for, at der skal myndighedsgodkendelser til, for at man kan komme i sving, deriblandt af laboratorier.

»Vi har i udgangspunktet ingen egentlig kapacitet, da vi ikke har laboratorier certificeret til diagnosticering. Men vi vil meget gerne se på, hvordan vi vil kunne hjælpe på trods af tekniske/praktiske begrænsninger, hvis behovet opstår,« skriver kommunikationsdirektøren.

Eurofins kan levere 10.000 testanalyser alene

Hos Eurofins Danmark, som har fire laboratorier herhjemme, hvor det blandt andet undersøger fødevarer, mejeriprodukter og foder, har man faktisk allerede selv henvendt sig til de danske myndigheder.

Søsterselskaber i USA, Brasilien, Spanien og Frankrig er for længst inddraget i kampen mod COVID-19. Holland og Tyskland er på vej. Men i Danmark har der ikke været samme interesse.

»Vi har ikke medicinske klinikker i Danmark, så vi kan ikke udtage prøverne, som vi kan i udlandet. Men vi kan tilbyde selve testen. I første omgang ville vi bruge vores laboratorium, som er kørende i Tyskland. Og afhængig af omfanget ville vi lynhurtigt kunne sætte det op i Danmark også,« siger administrerende direktør Svend Aage Linde

Hvor mange tests vil I kunne analysere dagligt?

»Det er en betydelig kapacitet, vi vil kunne bringe op ganske hurtigt. Det er svært at sætte tal på, men kom man og sagde, at man ville køre 10.000 om dagen, kunne vi levere det med et vist varsel. Inden for få uger, og en lavere kapacitet hurtigere,« siger han.

Eurofins er samtidig det selskab, hvor for eksempel DTU bestiller såkaldte primere og prober, som gør det muligt at analysere prøver (se faktaboks højere oppe i artiklen, red.) uden de COVID-19-specifikke testkits, som myndighederne lige nu har svært ved at få leveret.

DNA sekvenser for disse skal komme fra testkit-producenten eller redesignes for COVID-19 og er nødvendige for at påvise, om den oprensede og opformerede RNA fra patienternes prøver kommer fra corona-virussen.

Både Eurofins og andre leverandører vil kunne producere primere til andre aktører, som ikke har kapaciteten til at producere dem internt.

I Eurofins tilfælde tager den proces normalt nogle dage og sker i Tyskland, men den kan speedes op og optimeres, lyder det fra administrerende direktør Svend Aage Linde.

»Vi skal selvfølgelig tage hensyn til vores egen produktion først, men vi vil godt kunne levere,« siger han.

Sundhedsstyrelsen er ikke afvisende

Ingeniøren har ringet til Sundhedsministeriet for at høre en holdning til tilbudene fra de mange aktører. Her lyder svaret dog, at det er en sundhedsfaglig beslutning, som ligger hos Lægemiddelsstyrelsen og Sundhedsstyrelsen.

Hos Lægemiddelstyrelsen har man ikke tid til at forholde sig til spørgsmål om, hvad der skal til for at få outsourcet diagnostisk i en fart, når det angår godkendelser og dispensationer.

»Det er Sundhedsstyrelsen, der har overblikket over den samlede testkapacitet. Testudstyret er kun en del af den samledes testkapacitet. Der skal også mandskab til,« lyder det fra styrelsen.

Hos Sundhedsstyrelsen er man ikke afvisende, men understreger at kvaliteten skal sikres, så negative og positive prøver er troværdige.

»Det er rigtig positivt, at der er så mange forskningsinstitutioner og private aktører, der gerne vil være med til at afhjælpe de problemer, der er i forhold til testkapaciteten,« lyder det fra Helene Bilsted Probst, centerchef for Planlægning.

»Det er vigtigt, at testen er præcis og finder dem, der rent faktisk har COVID-19. Det er regioner og mikrobiologiske afdelinger, der har både ekspertisen og ansvaret for driften. Regionerne er allerede i gang med at koordinere på området og er klar til dialog med forskningsinstitutioner og private aktører,« siger hun i en skriftlig kommentar.

Har forgæves tilbudt testudstyr kvit og frit

I mellemtiden undrer de sig hos selskabet AH Diagnostics, som leverer udstyr til netop PCR-analyse. Det har den seneste uge tilbudt sit lager og optræning i maskinerne kvit og frit til fem af landets hospitalslaboratorier.

Sammenlagt har selskabet syv-otte maskiner klar, som i alt kan levere cirka 700 prøvesvar hver anden time - det bliver til over 8000 analyser hver dag, hvis de kørte i døgndrift.

Men direktør Niels S. Rüdiger har ikke fået et eneste svar på sit tilbud.

»Flaskehalsen vil være oprensning, men den kan vi også godt finde ud af. Der er flere kliniske laboratorier, som bruger de her instrumenter. De skal måske lige forstå softwaren, men vi kan komme ud og sætte det op og give instruktioner. Dem, som skal køre det, vil kunne forstå det på en halv time. Instrumenterne står klar, ledningerne er lagt frem, så det kunne være på Skejby om en time, hvis de ringede,« siger han.

Hvad har responsen været?

»Meget meget lille. Vi har ikke hørt fra de fem laboratorier. Vi har fået udenlandske henvendelser på det, blandt andet helt fra Marokko. Men når vi ikke har hørt noget fra Danmark, tilbyder vi det nu til Norge, Sverige og Finland, hvor vi også har kontorer. Enten har de meget travlt herhjemme, eller også må de have nogle andre løsninger. Men sidstnævnte er ikke mit indtryk,« siger han.

Aggressiv testning og opsporing virker

Imens de danske myndigheders holdning er, at det i afbødningsfasen kun er dem med de klareste symptomer, som skal testes, viser erfaringer andre steder i verden, at massetestning og smitteopsporing tilsyneladende får bremset epidemien og nedsat dødeligheden.

Det har fået WHO til at anbefale en meget aktiv teststrategi.

Det klareste eksempel er måske Sydkorea, som ellers tumlede hovedkuls ind i udbruddet, da et religiøst samfund blev epicenter på grund af en såkaldt superspreder, en midaldrende kvinde, som også smittede flere i sit nabolag.

Da det så værst ud, blev 900 smittede dagligt. Men Sydkorea, klog af skade efter SARS-udbruddet 2002-2003, stod klar med 10.000 tests om dagen, opsporing af smittedes kontakter, karantæner, kortlægning af smittehotspots og push-beskeder til borgernes telefoner, så de kunne holde sig væk fra dem.

Det er for tidligt at sige om kampen er vundet. Men der er gennemført over 316.000 tests. 94 er døde ud af næsten 9000 smittede. Og de seneste dage har antallet af nye COVID-19-tilfælde stort set holdt sig under 100 om dagen.

Også Singapore, Taiwan og Hong Kong synes at have held med en aggressiv smitteopsporings- og karantænestrategi på baggrund af tests. Et italiensk studie fra et mindre samfund, hvor der blev testet grundigt, viser at virussen kunne bekæmpes på to uger.

I vores eget rigsfællesskab har også Færøerne testet løs, hvilket har affødt et smittetal over det italienske per indbygger. Men efter aktiv smitteopsporing og brug af karantæne over for alle mistænkte, er man nu forsigtigt optimistisk.

Sundhedsstyrelsen afviser ny testpolitik

Politiken har i dag skrevet indgående om argumenterne for at teste flere og interviewer flere kritikere af den danske strategi.

Avisen har også et interview med Sundhedsstyrelsen direktør, Søren Brostrøm, som afviser at man kan teste bredere.

»Vi har nærstuderet anbefalingerne fra WHO og fra det europæiske smitteagentur, og vi har set, hvad andre landes erfaringer er. WHO’s udmelding er, at man skal tilpasse sin strategi til det enkelte lands kontekst. Vi er nødt til at tage hensyn til, hvordan vi bruger sundhedsvæsnets ressourcer bedst muligt, også i forhold til at undersøge folk for corona,« siger Søren Brostrøm til avisen.

Den nuværende testkapacitet i Danmark er det ikke lykkedes at få oplyst hos myndighederne. Men ud over de såkaldte FLOW-systemer, som har været svære at skaffe materialer til, råder hospitalerne over fem Cobas 6800-systemer fra Roche, som hvis der var testkits nok, kunne teste 7200 prøver i døgnet.

Det er der dog ikke. I denne uge fik Danmark allokeret 12.000 kits, som ifølge Roche Diagnostics er sendt til hospitalslaboratorierne.

Næste uges lovede leverance fra det schweiziske medicinalselskab er kun på 6000 testkits.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Elastikerne står i kø med ord som, kan aktiveres, mener, yderligere information/specifikationer, se på, med et vist varsel, kun selve testen, må forventes, maskinerne er klar,
Gad vide hvor mange laboranter/sygeplejerske/ sundhedspersoner der skal til for at håndtere 10000 prøvetagninger i døgnet til prøvehåndtering, analyse, patientsvar? samtidig med at der er gang i oplæring af prsonale til intensivafdelingerne?

Tænker også, er der nogen af udstyrsleverandørerne der har prøvet at opgradere fra daghold til 3 skift. I industrien tager det ofte uger, for kvaliteten skal være i orden.

  • 4
  • 15

Meget tyder på, at vor regering, som jo har det sidste ord i sagen og som kan beordre Sundhedsstyrelsen at komme op i omdrejninger, og i første hånd Sundhedsstyrelsen selv, har interesse i at undlade nødvendige tests af bl.andre sundhedspersonale, men også af personer, som fremviser symptomer på COVID-19.

Dermed kan man jo heldigvis mørklægge, hvor dårligt de 2½ måned siden 31. december er blevet brugt til at komme op i gear.

  • 7
  • 8

Man kan virkelig under sig over, at myndighederne ikke har undersøgt aternative analysemuligheder i industrien etc. på forhånd og sikret leverancekæderne af vitalt udstyr.

Det er da logik for ællinger, at diagnostisering er vitalt i denne situation, og at man kun kan undersøge for få!

  • 20
  • 1

Måske burde alternative leverandører og producenter spørges?

Mens sundhedsvæsenet dropper at teste sundhedspersonale og danskere med symptomer på coronavirus, blandt andet fordi det rette udstyr mangler, har en mand i Odense 14 maskiner stående til formålet i diagnostikvirksomheden Pentabase, hvor de er er klar til at sætte RNA-oprensningskit i f.eks. en maskine med navnet 'Basepurifier'.

Han vil stille de 14 maskiner til rådighed for sundhedsmyndighederne og dertil virksomhedens 18 forskere, men myndighederne svarer ikke på hans henvendelser.

De burde da i det mindste kunne sige nej tak, men det er måske for svært, når man samtidig skal trille tommelfingre og fortælle, at "Vi har jo vosses rækler, Hr. Overlære".

  • 14
  • 3

Det virker som om man har valgt at skyde gråspurve med kanoner ved at lukke samfundet ned uden at begynde at få identificeret dem der faktisk er blevet smittet.
Og hvad med bagefter. Personligt kunne jeg godt tænke mig at få fastslået om jeg har haft en mild cv19 eller om det blot var en let forkølelese. Det kunne være rart at vide når næste bølge rammer.

  • 13
  • 4

Citat fra artiklen: " I denne uge fik Danmark allokeret 12.000 kits, som ifølge Roche Diagnostics er sendt til hospitalslaboratorierne."

Den påstand passer dårligt med

"Roches hovedkvarter i Basel forrige lørdag bekræftede, at der kunne leveres 12.000 test af selskabets nye SARS-COV-19 til Danmark - som dækker 12.000 patienter - til de tre danske hospitaler, som har testfaciliteterne til Roches nye test.

»Ordre[r]ne kom så ind søndag og mandag, og de lå samlet under det antal på 12.000, det var lykkedes os at sikre til Danmark."
https://ing.dk/artikel/testleverandoer-afv...

(Min fremhævelse i ½fed skrift)

  • 5
  • 1

Dette forstået i den forstand, at så snart man går fra prøvetagningen med sit negative resultat, så kan man jo nå at blive smittet.

Mange test giver kun mening, hvis man har resurcer til at opspore alle potentielle smittebærere og sætte dem i effektiv karantæne. Og jeg tror, at det er det sundhedsstyrelsen er bange for at man ikke har.

  • 11
  • 5

Mange test giver kun mening, hvis man har resurcer til at opspore alle potentielle smittebærere og sætte dem i effektiv karantæne.

2020 beskæftiger Forsvaret cirka 18.800 fastansatte. Det skulle ikke være umuligt at frigøre 8-9-10.000 af dem, hvis opgaven er tilstrækkelig vigtig.

Dertil kommer et antal politifolk, som pt. ikke beskæftiger sig med indbrud, fordi de er raslet ned i antal (antagelig fordi folk er hjemme i deres bopæl ca. 24 timer i døgnet).

  • 9
  • 3

Jeg selv stoppede med det for mange år siden.

Danmark har det jo med at vælge den modsatte strategi af hvad der faktisk virker. Det er ikke noget man kan undre sig over i jantelovens land, som en forkælet teenager der ikke vil høre på de voksnes råd og erfaring:

https://www.berlingske.dk/danmark/efter-hi...

https://politiken.dk/viden/Tech/art7706160...-–-uden-at-lukke-grænserne-og-uden-at-lukke-landet-ned

Jeg er så ikke enig i eksperten i sidste artiklen. Man kunne fint bruge nedlukningen til at teste borgere og isolere dem der er positive og så begynde at lukke samfundet op igen.

Den nuværende strategi kan lukke samfundet i måneder samt skade Danmarks økonomi i en rum tid.

  • 9
  • 5

I lyset af at det tyder på at raske smittebærere kan være en drivende faktor i smittekæderne, så synes jeg det tyder på at udbredt test er vejen frem - tager jeg helt fejl?


De har desværre fat i den lange ende et par uger for sent. Bedre sent end aldrig.

Der er kun 2 strategier der indtil nu har slået Coronavirus. Den ene er at man svejser folks yderdøre til og sender folk i lejre hvis de slipper ud alligevel. Den anden er massive tests og teams der opsporer smittekæder. Jeg ved godt hvilken strategi jeg selv foretrækker.

Jeg sidder i England hvor strategien er at stoicisme kan slå enhver sygdom. Foreløbigt har den tilgang ikke vist gode resultater.

  • 18
  • 0

Det er en trist historie, som må anses for sandfærdig.

Jeg HÅBER denne offentlige fokus medfører opmærksomhed.
Nok har de sikkert travlt, men SÅ travlt at virkeligt relevante tilbud ikke vurderes og ikke besvares, tja ......

jeg HÅBER dette opråb høres !

  • 8
  • 0

Nok har de sikkert travlt, men SÅ travlt at virkeligt relevante tilbud ikke vurderes og ikke besvares, tja

Nogle kan vi nu godt besvare, altså dem der ikke skal tro de er klogere end os. Selvfølgeligt så ikke det svar vi andre i landet ønsker:

https://www.berlingske.dk/business/sydkore...

Ved ikke om Kina er ved at åbne op igen, men hvis ikke kan vi jo lige så godt holde lukket. Uden de kinesiske underleverandører som 82% af de europæiske virksomheder er afhængige af, så kan vi jo alligevel ikke en skid.

  • 3
  • 4

I følge berligeren
Sydkorea tilbød Danmark tusindvis af coronatest. Svaret var »nej tak«
Søndag eftermiddag besluttede sundheds- og ældreministeren, at alle med mistanke om moderat til svær covid-19 skal testes. Trods globale udfordringer med testkapacitet. Derfor skal testningen ske i tæt samarbejde med både private og offentlige partnere. Men private virksomheder har svært ved at komme i kontakt med myndighederne. Og sydkoreanske leverandører med tusindvis af test på lager løb panden mod en mur, da de tilbød at sælge til danskerne.

  • 10
  • 1

Og sydkoreanske leverandører med tusindvis af test på lager løb panden mod en mur, da de tilbød at sælge til danskerne.

Ja og endda for 2 uger siden.

Men ok, nu er det også lægemiddelstyrelsen der har fået det ansvar med at sørge for nok test.

Nu har jeg en del erfaring med lægemiddelstyrelsens kompetencer og bevæggrunde. Her må jeg så igen sige at forløbet, beslutningerne samt bortforklaringerne på ingen måde undrer mig.

Men altså sætter man middelmådige mennesker til at styre et samfund, er resultatet også derefter.

  • 10
  • 2

Jeg skal undlade at kommentere i hvilket omfang vi har været uforberedte på situationen og hvilke fejl der har været begået indtil i dag. Dog ser det ud som om at der har været lige lovligt meget strategisk kommunikation, hvor manglen på testkapacitet har været bortforklaret med at det har vi ikke brug for, skift af strategi, hvor det ikke er nødvendigt etc. Den positive tolkning er at det har været for ikke at at skabe uro i befolkningen, men så er der godt nok nogen der har undervurderet hvad der sker, når den virkelighed man prøver at bortforklare er tydelig for mange tusinde fagfolk og endnu flere borgere, som de til dagligt kommer i kontakt med.


Nåmen det var noget andet jeg ville kommentere:

Det virker som at test for Corona kan have et eller flere af tre sigter (underskylder at jeg ikke kender den korrekte terminologi):

1) Inddæmning: Find de personer der er smittebærer og isoler dem fra at smitte andre.
2) Individuel afklaring: Som led i behandlingen af den enkelte patient
3) "Samfundsafklaring": Få et billede af smittens udbredelse i landet.

Vi startede med 1), men det blev hurtigt opgivet, da det ikke var muligt at inddæmme. Det skulle så SUPPLERES med 2) (men blev i virkeligheden ERSTATTET med 2), da man gik helt væk fra at teste for inddæmning, sikkert på grund af manglen af testmulighed). Det ser ud som om at vi snart er ved at være oppe i omdrejninger med at få testkapacitet til at udrede de rigtigt syge og dem de kommer i kontakt med på hospitalet.

3) har slet ikke været på tale. Når man prøver at sammenligne tal fra forskellige lande, så er det stort set umuligt: Antal smittede er stærkt påvirket af de forskellige landes strategi for test, antallet af døde er stærkt påvirket af definitionen (vores med "har haft Coronasmitte indenfor 60 dage af døden indtræffer" er meget inklusiv). Antal indlagte er styret af de enkelte landes syn på hvordan men bedst håndterer grænsetilfælde (og ultimativt en hård grænse ved kapaciteten af sygehussenge).

Når vi engang skal tilbage til normalt igen, så bør det kunne gå meget hurtigere hvis vi (efter at have sænket udbredelsen som håbet) genoptager inddæmningsstrategien igen, både ved at finde aktuelle smittebærer og dem, som har været smittet og er blevet raske (som har antistoffer for virus). Ved det vil vi langt hurtigere kunne få gang i samfundet igen, inden vi er sikret en reel R0 på under 1 (som er kravet for at antallet af smittede ikke stiger igen). Personer med antistoffer vil kunne indtage deres pladser i samfundet uden risiko for at blive smittet eller smitte videre og raske vil med en skaleret forsigtighed kunne det samme. Hvis man f.eks. testede en hel skole om fredagen og startede op om mandagen, bad de smittede holde sig hjemme, lade dem med antistoffer deltage fuldt ud og dem uden med forsigtighed, så kunne vi starte skolerne op igen FØR langt flere var blevet raske. Det samme med arbejdspladser etc. Men det kræver testkapacitet sammenlignligt med den i Sydkorea.


Så tl;dr: Uanset om man tror at myndighederne har begået fejl i opløbet til vores nuværende situation eller om man er uenig i den nuværende strategi med at teste syge og dem, der skal passe dem, så vil stærkt forøget testkapacitet være helt afgørende når vi skal til at starte samfundet op igen og vil være med til at kunne gå ind i den fase meget hurtigere end hvis vi ikke har den testkapacitet.

  • 11
  • 0

... og jeg ville også gerne at de var begyndt at geare op for 1½-2 måneder siden. I mine øjne har det været klart at vi nemt kunne stå med en COVID-19 epidemi i Danmark. Men det kunne også være gået den anden vej. Vi så aldrig noget til SARS eller MERS.

Spørgsmålet er således hvornår sundhedsstyrelsen begyndte at tage det her alvorligt og hvornår den begyndte at bede om flere ressourcer fra regeringen. Og hvornår regeringen indså at det ikke blev Arnes tur i denne omgang og alle de andre ting, fordi en epidemi var på vej. Det finder vi sikkert ud af når det hele er overstået.

Men sundhedsstyrelsen er ikke idioter. De har ansvaret for at bruge ressourcerne rigtigt. Lige nu står statskassen vist vidt åben, men der er ikke ubegrænsede menneskelige ressourcer i sundhedssystemet. At lave et setup til testing handler ikke bare om at have et apparat. Der er en hel process omkring dette og jeg forestiller mig at der er stor forskel på at køre tests til forskningsformål og i et nærmest industrielt setup som i sundhedsvæsenet. Maskiner og test-kits er ikke nok og denne form for planlægning er ikke noget sundhedsstyrelsen laver hver dag (men lad os håbe at den i fremtiden øver sådan noget på samme måde som forsvaret og politiet). Det tager tid hvis man ikke skal lave fejl.

Men set i lyset af at vi står overfor den måske største sundhedsmæssigt udfordring i 100 år og en samfund hvor mange virksomheder kører på lavt blus, så ville det være fornuftigt hvis myndighederne rakte ud efter resten af samfundet. Jeg har observeret følgende mangler:

  • Test
  • Masker, beklædning, etc.
  • Respiratorer (herunder processen for at bruge samme)
  • "Håndsprit" både til sundhedssystemet og civile (idioter holder op med at stjæle fra hospitaler når skidtet kan købes i butikker)

Jeg håber når vi en dag lukker op for almindelig bevægelse i det offentlige rum, at vi så har test kapacitet til at teste rigtigt mange for ellers er vi hurtigt tilbage hvor vi stod for 2 uger siden.

  • 13
  • 0

"Kun de sygeste medarbejdere og patienter skulle nu testes. Også de øvrige regioner økonomiserer med testene."
Er det for naivt at mene, at de der tydeligvis er syge, behøver vi ikke ofre test på (når der nu er mangel på tests)? De skal bare blive hjemme (eller indlægges).
Det må da være alle de tilsyneladende raske sundhedsmedarbejdere, der er aller vigtigst at teste...

  • 6
  • 0

Hvis sundhedsstyrelsen har nølet, hvad der ikke kan udelukkes helt, må det være på tide, bedre sent end aldrig, at det politiske system kalder dem til orden med en lodret ordre om at få fingeren ud af en vis legemsdel! Fint formulerede bortforklaringer må høre fortiden til. Skal vi som borgere tåle de restriktioner vi er blevet underlagt, må myndighederne spille med helt åbne kort og fortælle hvordan situationen er. Når nogen udenfor systemet tilbyder deres hjælp er det vel bare at sige pænt ja tak og tage den derfra. I stedet fornemmer jeg at vi får allehånde pænt formulerede udskyldninger for at nøle. Er viljen til at handle og gøre det nødvendige bremset af en eller anden bureaukratisk EU-bestemmelse, må der ses bort fra denne bestemmelse. Så må balladen med en eller anden EU-kommissær tages efterfølgende!

  • 6
  • 1

Skal vi som borgere tåle de restriktioner vi er blevet underlagt, må myndighederne spille med helt åbne kort og fortælle hvordan situationen er.


Jo -
Bør vi gøre det ens i hele Danmark .. ? når + 60/100.000 indbyggere i Gentofte Kommune er smittet (75.000 indbyggere) og når Hedensted Kommune lige er gået fra 0 til 1/100.000 indbyggere smittet (46.000 indbyggere) ... så er der stor forskel.

En ekspert (DR kilde) siger vi har mellem 10 og 100 gange mørke tal - OK de 1395 smittede er så 13.950 eller 139.500 smittede idag ...

Der hvor vi oplever stigningen i nye smittede er vist overvejende Sjælland og Århus og Ålborg områderne ... bør vi stramme op der ?

Hvis vi kunne få alle kommune udviklingstallene - så kan vi alle følge hvordan udviklingen går.

Her er 21 og 22 marts rapporterne - den nye 23. marts rapport kommer vist kl ca 12:00
https://files.ssi.dk/COVID19-overvaagnings...
https://files.ssi.dk/COVID19-overvaagnings...

  • 2
  • 5

"Hvor ofte??"! ;)


Fra potentiel smitte til dagen før potentiel smittespreder, vel hver anden dag med en lyntest. Det er så enten lige/ulige dage.
Åbenbart bliver VIP testet hyppigt, som Angela Merkel.
Før der kan testes antistof, vides ikke om der er imunitet. Bliver alle syge ikke testet, ved disse ikke om det var en covid eller alm. influenza. Hvilken strategi der er valgt er uvis.
Men at der ikke er bedre samordning af beredskabet af regionernes sundhedssektor, tyder på rådvild ledelse.

  • 2
  • 0

...efter resten af samfundet.
Som situationen er i øjeblikket, så tror jeg at alle i Danmark ønsker situationen løst hurtigst muligt. Når så Ministeren og sundhedsstyrelse tilsyneladende er blevet 'tonedøve eller farveblinde' overfor dette, så er der et problem. Det gæder mig at emnet blev taget op af Ingeniøren så der kom lidt gang i andedammen.
Jeg er overbevist om at hele den danske farmaceutiske industri er villig til at hjælpe (gratis?! , for det er bl.a. den bedste forretning for dem). Det vigtigste er nok at vi undgår (begrænser) spredningen, men derefter er det at sikre sundhedspersonalet. Nu er det meste beskyttelses udstyr jo oprindeligt lavet til at beskytte patienten (og ikke personalet), så derfor kan man måske nøjes med at ustyret er "rent", og ikke kræve at det er sterilt. Jeg er derfor overbevist om at der er adskillige "systuer" der kan sy rene mundbind. . .og ligeledes kan man vel også "lokalfremstille" det ønskede beskyttelses visir (kan man ikke lave dem med en 'riv-af' overflade ligesom de bruger i speedway ?). Jeg siger ikke at man på hospitalet skal lege "Jørgen Clevin", men der er sikker mange der ville hjælpe med det hvis de fik opgaven (og så levere til sygehuset).
Det er lidt underligt at man hører "nødråb" fra læger og regioner, samtidigt med at Sundhedsstyrelse ikke agerer på de tilbud der kommer. De var ellers hurtige nok til at reagere da det drejede sig om 'ventilatorer', så hvorfor denne tøven når det det gælder 'værneudstyr' til sundhedspersonalet og testudstyr og materialer. Som situationen er, så er der ikke tid til at "der går sagsbehandling i den" et eller andet sted i sundhedsadministrationen.
I øvrigt så efterlyser Østrig nu alle dem som har være skiferie i "Smittezonen" https://www.fnp.de/welt/coronavirus-oester.... så der er der i hvert fald i gang med 'smittesporing'.

  • 3
  • 0

Før der kan testes antistof, vides ikke om der er imunitet.

Det kan man allerede - hvis man vil. Testen afventer formelt set en godkendelse, så den er i øjeblikket kun til forskningsmæssig brug og ikke diagnosticering, men det er bare en formalitet.

Testen foretages på blod, plasma eller serum og tager 10 minutter fra prøvetagning til man har et svar.

Prisen stod tidligere angivet til $250 for 20 test strips, men den er nu fjernet.

Link: https://www.raybiotech.com/covid-19-igm-ig...

  • 2
  • 0

Det er lidt underligt at man hører "nødråb" fra læger og regioner, samtidigt med at Sundhedsstyrelse ikke agerer på de tilbud der kommer.

Det er faktisk så grelt, at Sundhedsministeren står og fortæller på et pressemøde at der er indkøbt nye testmaskiner, selvom det ikke er tilfældet. Maskinerne er hverken nye eller indkøbt for at kunne teste Corona. De er indkøbt tidligere til helt andre formål og bruges til dette. En af dem bruges eksempelvis udelukkende til screening af donorblod og kan som sådan ikke bare frives til Corona-formål.

Stort set samtidig med at Sundhedsministeren står og (synes han selv) udviser handlekraft undlader han at reagere på de tilbud om testmateriel han får fra forskellige sider.

Selv i en alvorlig situation som den nuværende er der gået politik og gode intentioner i den. Handlekraft er primært noget man taler om.

Til Sundhedsministerens fordel taler omvendt, at hans nærmeste rådgivere (Sundhedsstyrelsen) ikke mener at der er behov for at teste så mange, og ud fra de råd, er Sundhedsministerens ageren sikkert rimelig nok.

  • 3
  • 0

Smitteopsporing kan, som vi kan se det i bl.a. Sydkorea, være effektivt til at stoppe en epedemi. Og det er utroligt meget billigere for samfundet end den nedlukning vi ser i store dele af verden nu. Men det kræver både at man tester alle med symptomer, og at man har viljen og kapaciteten til at lave en effektiv opsporing af smittede.
Om det er mangel på forståelse af vigtigheden af mange test, som de gav udtryk for, eller det var pga. manglende testkapacitet, skal jeg ikke kunne sige. Men den del af strategien blev tabt på gulvet, da man undlod at teste de mange der kom syge hjem fra Østrig.
Smitteopsporingen startede så godt og flot med TV2 journalisten, hvor man hurtigt fik karantenesat alle han havde været i kontakt med. Men allerede ved patient nr. 2 gik det helt galt. Dels havde han? gået syg i 9 dage uden at blive undersøgt. Dels undlod man at offentliggøre nogen oplysninger om ham. Køn, alder, bopæl, hvor han arbejdede, og hvor han havde færdedes. Hvis man holder det hemmeligt mister man jo muligheden for at lave en ordentlig opsporing af smittede.
Og kapacitet til at lave opsporingen? Ja den er ikke ubegrænset. Men hvis man holder sig til sundhedsstyrelsens medarbejdere er den lav. Men man kunne jo indkalde andre. Det er jo ikke raketvidenskab, og kræver ikke de store sundhedsfaglige kvalifikationer. Hjemsendte ingeniører og skolelærere. Men de allerbedste vil nok være journalister.

  • 3
  • 0

Da de ellers kan være hjemme i fjorten dage ved kontakt med en smittet.

Når man så har en forældre der for det første har alderen til at være i risiko for livsfarlige komplikationer, samt arbejder på hospital med potentielt smittede patienter og som der bliver nægtet test. Ja så mener jeg man har ret til at være rasende på vores beslutningstagere.

Regel nummer uno under sådan en krise, er at man som det første beskytter dem der skal klare krisen for os.

Ligesom man kan gå ud og stoppe for salg af potentielt medicin til kronisk syge personer i risikogruppen, som ser ud til at kan hjælpe kroppen med at bekæmpe sygdommen og samtidigt kalder det misinformation imod ekspertvurderinger. Det vil jeg betegne som direkte uetisk under sådan en krise. Vi kan jo ikke vente på peer-reviewet og replikerede studier.

Igen fra Berlingske:

https://www.berlingske.dk/virksomheder/i-d...

Efter krisen må der være plads til noget selvransagelse hos nogle myndigheder.

  • 2
  • 0

Jeg skal undlade at kommentere i hvilket omfang vi har været uforberedte på situationen og hvilke fejl der har været begået indtil i dag. Dog ser det ud som om at der har været lige lovligt meget strategisk kommunikation, hvor manglen på testkapacitet har været bortforklaret med at det har vi ikke brug for, skift af strategi, hvor det ikke er nødvendigt etc. Den positive tolkning er at det har været for ikke at at skabe uro i befolkningen, men så er der godt nok nogen der har undervurderet hvad der sker, når den virkelighed man prøver at bortforklare er tydelig for mange tusinde fagfolk og endnu flere borgere, som de til dagligt kommer i kontakt med.

Bare lige at sætte antallet af test i perspektiv:

Jeg undrede mig over at Norge havde en tredjedel døde men næsten dobbelt så mange registrede smittede end Danmark, altså et døde/smittede der er fem gange lavere end i DK. Det viser sig sjovt nok også at der er fem gange flere testede i Norge:

https://www.sst.dk/da/corona/tal-og-overva...

DK: 12938 testede

https://www.fhi.no/contentassets/ca5914bd0...

NO: 61251 testede.

Nu er det blevet en dansk pressesport at pege fingre af svenskernes tilgang til Corona, selv om dødstallet ser ud til at følges "pænt" af med den danske på trods af en næste dobbelt så stor befolkning. Den norske presse er alt for høflig til at gøre grin med at Danmark er løbet tør for testkits på et tidspunkt hvor Norge har foretaget fem gange flere tests...

Og så lidt om Europæisk samarbejde: På trods af EØS, så blev Norge midlertidigt ramt af EUs forbud imod at eksportere værnemidler ud af Europa. Det krævede vist indgriben fra allerhøjeste sted i Sverige før det blev udredet. Måske det ikke er en HELT dårlig idé at vise velvilje overfor andre landes behov, det kan jo være at de har relativt overskud af andre ressourcer som vi har desperat brug for. Det hjælper ingen at vi har rigeligt af værmemidler men ingen test og andre lande har rigeligt af test men ingen værnemidler...

  • 3
  • 1

Ligesom man kan gå ud og stoppe for salg af potentielt medicin til kronisk syge personer i risikogruppen, som ser ud til at kan hjælpe kroppen med at bekæmpe sygdommen og samtidigt kalder det misinformation imod ekspertvurderinger. Det vil jeg betegne som direkte uetisk under sådan en krise. Vi kan jo ikke vente på peer-reviewet og replikerede studier.

Der er to ting at sige til det: I USA er den ledende immunolog i kampen imod Corona Anthony Fauci. Han er dybt respekteret af alle sider og er den person, som der lyttes til i fraværet af lederskab fra Trumps side. Han har i næsten lige så hårde vendinger opponeret imod Klorokin som de danske myndigheder PÅ NUVÆRENDE tidspunkt. Faktisk er det blevet en hel sag at Trump på et pressemøde for et par dage siden modsagde Faucis advarsel imod at sætte sin lid til Klorokin som en løsning. Se f.eks. https://www.youtube.com/watch?v=yYhriqvJMSw .

Og for det andet: Klorokin har mistet sin virkning overfor malaria men bruges til andre sygdomme som f.eks. lupus. I USA har hamstringen af klorokin, bla ovenpå Trumps uansvarlige udtalelser, medført at dem, som rent faktisk HAR dokumenteret effekt af medicinen stort set ikke kan opdrive den i visse egne eller prisen er steget til ekstreme højder.

Det er LIGE NETOP HER, inden midlet har bevist sin værd imod Corona at "statsansatte smagsdommere" viser deres værd. Danske sygehuse deltager i kliniske test af Klorokin og reserverer indtil resultaterne kommer ind fra de forsøg Klorokin tilbage til de patienter som har DOKUMENTERET effekt af midlet.

  • 3
  • 1

En positiv dag idag. Der var endelig nogen som råbte at kejseren ingen klæder har på.

Så vi har brug for en ny strategi. Flere test men hvordan , hvem og med hvilket mål?

Var det ikke det ing.dk forsøgte at få aktindigt i? Hvad er den optimale strategi? Det er også fristende at få testet for antibodies , kan vi teste og sende folk på arbejde? Det ser ud til det er muligt.
Skal vi tracke folk via deres telefoner og sætte en stor computer til at vejlede hvor vi skal teste og hvor meget hvert sted?
Til disse tiltag behøves modeller for smittespredning.. eller AI. Og folk skal idoleres. Lej nogle hoteller om nødvendigt
Hvad kan vi vinde?
Hvem gør det? DTU? Eller Søren Brostrøm?

  • 2
  • 0

Spørgsmålet er således hvornår sundhedsstyrelsen begyndte at tage det her alvorligt og hvornår den begyndte at bede om flere ressourcer fra regeringen.

Ingen kunne før februar vide (det stod først klart i midten/slutningen af måneden), at COVID-19 ville udvikle sig til en pandemi som også ville ramme Danmark ret hårdt.

Rettidig omhu dikterer imidlertid, at man overvejer (dvs. opretter en lille arbejdsgruppe af de fremmeste specialister i infektionssygdomme) hvad man skal gøre, hvis en smitsom sygdom med mange inficerede et eller andet sted i verden (Australien, Sydamerika, Sibirien, ...), og skitserer mulige indsatser med en slag-på-tasken-vurdering af nødvendige ressourcer i bedste/gennemsnitlige/værste fald.

  • 4
  • 4

Om det er mangel på forståelse af vigtigheden af mange test, som de gav udtryk for, eller det var pga. manglende testkapacitet, skal jeg ikke kunne sige. Men den del af strategien blev tabt på gulvet, da man undlod at teste de mange der kom syge hjem fra Østrig.

Basalt set undervurderede myndighederne i Danmark (og en række andre lande) smittens udbredelse i Alperne. De undervurderede også hvor idiotisk folk opfører sig i en tid med epidemi. Det kan man bebrejde dem, men jeg tror det er den slags fejl man skal forvente.

Men basalt set var det håbløst at opspore smittekæder da skituristerne vendte hjem. Smitten kom ud alle steder og der var ikke test nok til det fange smitten. Ydermere ville en screening af folk ved indrejsen til Danmark have begrænset effekt.

Kun ved at reducere den sociale kontakt kan man reducere smitten og på den måde have en chance for at teste sig ud af problemet.

Ligesom man kan gå ud og stoppe for salg af potentielt medicin til kronisk syge personer i risikogruppen, som ser ud til at kan hjælpe kroppen med at bekæmpe sygdommen og samtidigt kalder det misinformation imod ekspertvurderinger. Det vil jeg betegne som direkte uetisk under sådan en krise. Vi kan jo ikke vente på peer-reviewet og replikerede studier.

Så du vil gerne have landsbylæger og andre der går rundt og laver eksperimenter? Hvad sker der når nogen af disse eksperimenter går galt? Så kan sundhedssystemet stå med flere kriser på en gang. Jeg er bekendt med at Klorokin er et gammelt stof, men det er et stof med bivirkninger. Det er ikke noget man bare giver til alle.

Ingen kunne før februar vide (det stod først klart i midten/slutningen af måneden), at COVID-19 ville udvikle sig til en pandemi som også ville ramme Danmark ret hårdt.

Jeg mener at det allerede i slutningen af Januar var meget sandsynligt at vi ville få en epidemi der ville nå Danmark. Dengang var historien at sygdommen havde en inkubationstid på op til 14 dage og at man kunne smitte i inkubationstiden; dermed var det næsten givet at den ville sprede sig til en pandemi. Jeg husker jeg havde lange diskussioner med folk om dette den sidste uge af Januar.

Rettidig omhu dikterer imidlertid, at man overvejer (dvs. opretter en lille arbejdsgruppe af de fremmeste specialister i infektionssygdomme) hvad man skal gøre, hvis en smitsom sygdom med mange inficerede et eller andet sted i verden (Australien, Sydamerika, Sibirien, ...), og skitserer mulige indsatser med en slag-på-tasken-vurdering af nødvendige ressourcer i bedste/gennemsnitlige/værste fald.

Ja ... og måske havde de også sådan en gruppe. Eller måske var det ikke prioriteret fordi der var 1000 andre risici som var mere sandsynlige. Måske havde man en plan, men opdagede at leverandører ikke kunne levere som forventet. Måske overvurderede man lagerene af materiel. Måske havde man trænet på en H1N1 eller Ebola lignende pandemi, hvor kravene er lidt andre og således optimeret for den slags. Vi ved det ikke. Når støvet har lagt sig vil der blive rapporter om dette og så bliver vi meget klogere. Men nu er ikke tiden til at kigge baglæns og fordele skyld. Med mindre man mener ledelsen i Sundhedsstyrelsen & co ikke magter opgaven. Der er jeg ikke. Jeg tror de har nogenlunde styr på situationen men at de også lave fejl hist og her.

Arh mon ikke det skyldtes at producenten tilfældigvis fordoblede prisen på klorokin i januar:

Når efterspørgslen på en obskurt medicin pludseligt pludseligt stiger markant, så vil der blive problemer med leverancer. Producenter af medicin kan ikke bare skrue op for volumen fra den ene dag til den anden. Sådan fungerer det ikke. Det tager tid, med mindre man lige har skruet ned for produktionen.

  • 5
  • 1

En ekspert (DR kilde) siger vi har mellem 10 og 100 gange mørke tal - OK de 1395 smittede er så 13.950 eller 139.500 smittede idag ...

Science magasine ( det mest ansete peer reviewed mag i verden) undersøgelsen kom frem til at 79% af de smittede i Kina ikke var testet og at det var essentielt for succeen i kampen mod virussen at teste intensivt og isolere.

( Ja jeg ved, DR læser ikke science mag. Jeg tør ikke sige hvad jeg mener om DR som jo stod tavse og uden kommentarer og medvirkede til at skjule hvad der foregik, ved ikke at stille de mest elementære spørgsmål)

PS. Tak for din urokkelige indsigt i hvad der foregår Ole

  • 1
  • 1

Et fragtfly fyldt med medicinsk udstyr lander tirsdag i Københavns Lufthavn.

Afsenderen er den kinesiske milliardær Jack Ma, og fragten består ifølge Dansk Erhverv af cirka 500.000 masker, 50.000 testinstrumenter og 5.000 beskyttelsesdragter.

  • 4
  • 0

Der er i hvert fald allerede godt gang i håndvasken : https://www.dr.dk/nyheder/politik/heunicke...

Nu har jeg været kritisk overfor den alt for strategiske kommunikation der har været omkring de manglende testkits.

Så det ville være topmålet af falskhed, hvis jeg begyndte at kritisere ministeren når han taler rent ud af posen. Læg mærke til at han IKKE smider ansvaret fra sig, men meget konkret fortæller hvor der har været fejlet. F.eks. er det rimeligt konkret, når han fortæller at han valgte at dobbeltchecke påstanden om at WHOs anbefaling omkring tests ikke gjaldt Danmark og fandt ud af at den OGSÅ gjaldt os. Hvis han skulle have undgået mistanken om håndvask skulle han have fortsat...usandheden...som blev fremført af de lægefaglige rådgivere. Så valget var handvaskbeskyldninger eller fortsat...usandheder og jeg foretrækker ALTID sandheden og det skal han sku ikke kritiseres for, men mødes af et "Godt, bedre sent end aldrig."

Han pointere tydeligt at det er helt forventeligt at der begåes fejl i en så hurtigt udviklende situation, men at det afgørende er at der læres af fejlene. Han går IKKE efter andre personer, men pointerer netop at han har set at de andre aktører også har taget lære af fejlene og at han DERFOR har tillid til dem.

Hvis du kritiserer når der dækkes over fejl OG man kritiserer når ministeren vælger at blive helt åben overfor hvad der har været af fejl som han har lært af, vælger du aldrig at kunne blive tilfreds med ministerens handling.

  • 2
  • 0

Så det ville være topmålet af falskhed, hvis jeg begyndte at kritisere ministeren når han taler rent ud af posen. Læg mærke til at han IKKE smider ansvaret fra sig, men meget konkret fortæller hvor der har været fejlet. F.eks. er det rimeligt konkret, når han fortæller at han valgte at dobbeltchecke påstanden om at WHOs anbefaling omkring tests ikke gjaldt Danmark og fandt ud af at den OGSÅ gjaldt os.

Jeg mener at Heunickes opførsel i særklasse handler om at vaske hænder. Man skal lytte efter: Han siger at han påtager sig det "politiske ansvar". Men det ansvar har han og statsministeren allerede. Det er dem der sidder for bordenden.

Det vi ikke ved er hvad de andre aktører har fået at vide indtil nu. Har de foreslået ting som var meget dyre og som dengang blev afvist. Af økonomiske grunde. Vi ved ikke om det rod der til en hvis grad har rådet, skyldes politiske beslutninger omkring opgavefordeling etc.

Problemet med Heunickes udtalelser er at dem han kritiserer ingen mulighed har for at forsvare sig. Dermed ender vi med at politikerne kan udpege syndebukke uden i praksis at tage ansvar. For det "politiske ansvar" betyder i praksis meget lidt.

Heunicke havde stået sig bedre ved enten at fyre dem han ikke har tillid til ... eller at påtage sig det fulde ansvar for misæren. Både når det handler om ære og skam. For vi ved godt der vil blive lavet fejl. Vi har ikke brug for at få udstillet problemer i ledelsen af denne krise. Det kan vi som borgere ikke bruge til noget og det er noget myndighederne selv kan fikse internt. Til gengæld kunne man passede være mere gennemsigtige omkring problemer med udstyr, mandskab og test. Når så krisen er overstået, så kan de passende lave en rapport om hvad der gik godt og skidt.

  • 1
  • 4

Jeg mener at Heunickes opførsel i særklasse handler om at vaske hænder. Man skal lytte efter: Han siger at han påtager sig det "politiske ansvar". Men det ansvar har han og statsministeren allerede. Det er dem der sidder for bordenden.

Det vi ikke ved er hvad de andre aktører har fået at vide indtil nu. Har de foreslået ting som var meget dyre og som dengang blev afvist. Af økonomiske grunde. Vi ved ikke om det rod der til en hvis grad har rådet, skyldes politiske beslutninger omkring opgavefordeling etc.

Du skriver at man skal lytte til det som han siger, jeg kan godt være i tvivl om du selv har gjort det, givet den anden paragraf. Det konkrete han taler om er politikken omkring bredden af test OG IKKE MINDST argumentationen for politikken. Faktisk stiller han sig selv i klaskehøjde, når han gør sig til talsmand for flere test, for det er en politisk (nationalt og regionalt) opgave at skaffe midlerne til test og hvis der ikke er sammenhæng imellem politikken og mulighederne, så falder det tilbage til det politiske lag, ikke SST.

Heunicke havde stået sig bedre ved enten at fyre dem han ikke har tillid til ... eller at påtage sig det fulde ansvar for misæren.

Der er jo netop IKKE tale om mistillid, men om at være åben om de fejl der er sket og rette ind. Der er ikke tale om placering af aber, men at optimere ageren i en krisesituation

Både når det handler om ære og skam. For vi ved godt der vil blive lavet fejl. Vi har ikke brug for at få udstillet problemer i ledelsen af denne krise. Det kan vi som borgere ikke bruge til noget og det er noget myndighederne selv kan fikse internt. Til gengæld kunne man passede være mere gennemsigtige omkring problemer med udstyr, mandskab og test. Når så krisen er overstået, så kan de passende lave en rapport om hvad der gik godt og skidt.

Det er PRÆCIST det ministeren gjorde: Han fortæller at det var forkert at "test, test, test" ikke skulle gælde for Danmark. Hvordan kan du formidle det uden det samtidigt at det bliver klart at dem, der FØR var fortalere for begrænset testregime var forkert på den?

  • 1
  • 1

Hvis du kritiserer når der dækkes over fejl OG man kritiserer når ministeren vælger at blive helt åben overfor hvad der har været af fejl som han har lært af, vælger du aldrig at kunne blive tilfreds med ministerens handling.

Problemet er ikke, at Sundhedsministeren lægger fejlene på bordet, men at han siger at det er de andres skyld. Når en chef giver sine ansatte skylden er det i min bog per definition "at vaske hænder". Det er sundhedsministeren, der sætter holdet, og kommer holdet med forkert rådgivning, så har han sat holdet forkert. Uanset hvad ender ansvaret hos chefen.

Sundhedsministeren står i en svær situation. Han har ingen faglig balast og kan med rette føle sig underløbet af dårlig rådgivning, men hvorfor gør han så ikke noget ved det? Det er de samme folk, der i ugevis har stået or argumenteret for at vi tester som vi skal, som han nu mener har fejlet, men samtidig stadig har tillid til.

Det vigtige er i virkeligheden ikke, hvem der lavede fejl i går - men om vi kan være sikre på, at de samme mennesker ikke også laver fejl i morgen. Her ville det måske være på sin plads med friske folk på posten?

Jeg kan i hvert fald ikke se noget tegn på, at vi begynder at følge WHO's anbefalinger om indæming at smitten, ved at gå efter de syge.

  • 1
  • 1

Faktisk stiller han sig selv i klaskehøjde, når han gør sig til talsmand for flere test, ...

Det er jeg ganske uenig i. Politikere udstikker altid mål - selv når de ved de ikke kan nå dem (fx. nu er det Arnes tur). Hemmeligheden er kommunikere fornuftigt når man ikke når målet (fx. det blev ikke Arnes tur fordi ... corona, problemet var større end vi troede, whatever). I dette tilfælde kan Heunicke altid skyde skylden på hvad der er sket hidtil.

Det er PRÆCIST det ministeren gjorde: Han fortæller at det var forkert at "test, test, test" ikke skulle gælde for Danmark. Hvordan kan du formidle det uden det samtidigt at det bliver klart at dem, der FØR var fortalere for begrænset testregime var forkert på den?

Hvor ved du fra hvad de sagde? Heunicke og Statsministeren er de eneste der kan udtale sig om det lige nu. Lige nu har de mulighed for at placere ansvar og skyld der hvor det passer dem. Det er eklatant dårlig ledelse at gøre dette offentligt.

Hvordan kan du formidle det uden det samtidigt at det bliver klart at dem, der FØR var fortalere for begrænset testregime var forkert på den?

Hvorfor tror du at historien fra Heunicke er komplet? Der er altid meget mere bag den slags processer. Det er aldrig så simpelt som at X tog fejl. Udbytteskattesagen er et godt eksempel. Jeg har ingen fantasi til at tro at dette bliver anderledes.

  • 2
  • 3

Problemet er ikke, at Sundhedsministeren lægger fejlene på bordet, men at han siger at det er de andres skyld. Når en chef giver sine ansatte skylden er det i min bog per definition "at vaske hænder". Det er sundhedsministeren, der sætter holdet, og kommer holdet med forkert rådgivning, så har han sat holdet forkert. Uanset hvad ender ansvaret hos chefen.

Lyt nu til ham. Han gør det klart at det er acceptablet at der begåes fejl, det er ikke acceptabelt ikke at lære af det. Det er ikke ministeren, men dig der fastholder at fejl er lig med at holdet er forkert sat. Det er ikke ministerens holdning.

Og fortæl mig lige hvordan du kommunikerer at WHOs anbefaling også gælder Danmark uden samtidig at kommunikere at det er forkert at det IKKE skulle gælde Danmark?

Sundhedsministeren står i en svær situation. Han har ingen faglig balast og kan med rette føle sig underløbet af dårlig rådgivning, men hvorfor gør han så ikke noget ved det? Det er de samme folk, der i ugevis har stået or argumenteret for at vi tester som vi skal, som han nu mener har fejlet.

Det vigtige er i virkeligheden ikke, hvem der lavede fejl i går - men om vi kan være sikre på, at de samme mennesker ikke også laver fejl i morgen. Her ville det måske være på sin plads med friske folk på posten?

Ok, så ministeren har ikke en sundhedsfaglig baggrund, han har været 95% tilfreds med rådgivningen han har fået og det arbejde der er lavet, hans udtrykte mål er ikke nulfejlskultur, men at have personer der er lærer af de fejl, som han fra starten har sagt vil blive begået, han står midt i en krise der udvikler sig. Så NU i den situation skal han finde fagligt bedre ledere til toppen af de enheder, som det er helt afgørende kører bedst muligt lige nu?

Det giver ingen mening, med mindre man MODSAT MINISTEREN går ind for en nulfejlskultur og tror man får bedre resultater ved at fyre eller selv gå af midt i en krise, når der opstår uenighed.

Læg f.eks. mærke til hvad ministerens sagde til "stikkerlinien" (parafraseret): "Alle skal vise kreativitet i bekæmpelsen, det er meldt ud fra regeringen, men her blev der gået for langt. Det er mit ansvar at vi har bedt alle om at udvise kreativitet, men så er det også mit ansvar at stoppe det der er fejlskud".

  • 3
  • 1

Om politikere og vores statsinstitutioner og der gør vi jo også.

Men en ting må man beundre , de kan sørme snakke.

Desværre er der ikke meget andet vi kan rose. Jeg genkender alt for meget fra min tid.
Man kan ikke se bagdelene for bar skosåler.

  • 2
  • 3

Og fortæl mig lige hvordan du kommunikerer at WHOs anbefaling også gælder Danmark uden samtidig at kommunikere at det er forkert at det IKKE skulle gælde Danmark?

Endnu engang: Fordi der står en embedsmand og siger noget om WHOs anbefalinger, så er det ikke nødvendigvis det som embedsmanden selv mener. Han kommunikerer indenfor den ramme regeringen har udstukket. Når SSI var ude og sige at de nu mener børn bør lege sammen, så er det fordi det er det de har fået at vide at er rammen. Jeg er ganske sikker på at de stadigvæk mener det samme som før. Jeg er i øvrigt også sikker på at hvis sundhedsstyrelsen kunne holde børn inde så ville de gøre det.

Det er ikke ministeren, men dig der fastholder at fejl er lig med at holdet er forkert sat. Det er ikke ministerens holdning.

Det jeg siger at at enten holder ministeren sine ledelsesmæssige problemer indenfor egne rækker eller også må han smide folk ud. Det her med at embedsmænd skal hænges ud i pressen uden at kunne forsvare sig er galt.

Når ministeren siger:

Jeg vil gerne beklage, at de danske sundhedsmyndigheder ikke har reageret hurtigt nok på henvendelser om tilbud om at købe udstyr, lød det søndag fra ministeren.

Var det fordi man ikke havde overblik over lagrene? Undervurderede sundhedsmyndighederne behovet? Såfremt noget er korrekt, så er sundhedsmyndighederne dybt inkompetente. Eller var ministeren informeret men for sen til at åbne pengekassen? Vi ved det ikke. For vi har kun ministerens ord ... og med de ord placerer han ansvaret alle andre steder end hos sig selv.

  • 2
  • 1

Fremad

Kunne det vaere en ide at fyre den nuvaerende departmentschef og saette justits ministries departmentschef ind i stedet?

Så vidste ministeren og Søren - at der kan blive skiftet ud ved flere fejl.

  • 1
  • 4

Det jeg kommer frem til idag er at politikerne vandt dagens slag men vil tabe krigen.

De har ikke nogen rimelige planer og udviser slet ikke nogen forståelse for hvad man skal bruge testning til. Det skal bruges til at finde og isolere folk som ikke skal på hospital!

Jo mere vi tester jo flere kommer i isolering ( håber jeg de gør, og ikke bare siger det, ingen ved det.) Det er helt enkelt en forudsætning for succes. De kinesiske observationer i et forsknings projekt angiver at 79% af de syge blev ikke testet. Det svarer til at der er ca 3 gange flere syge end vi tester og dem fanger i ikke, hvis de ikke selv går i karantæne og det gør de kun hvis de får tydelige symptomer.

Med det lidt testing vi gør er det nok flere.

  • 4
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten