Regioner: Nu tager vi fat på generationsforureninger

De 630 millioner kroner fra Finansloven skal blandt andet finansiere regionernes oprensning ved Høfde 42 Illustration: Beethoven9 og Wikipedia Commons CC BY-SA 4.0

Høfde 42, Kærgård Klitplantage og Cheminovas gamle fabriksgrund. Det er tre af de ti såkaldte ‘generationsforureninger’, som Danske Regioner vil få has på for de 630 millioner kroner, som netop er blevet bevilliget via finansloven over de næste fire år.

De penge er nemlig nok til at finansiere første fase af regionernes oprensningsplan, lyder det fra Danske Regioners formand, Stephanie Lose (V):

»Det er klart, at når vi snakker om så store tal og opgaver, så vil der selvfølgelig også være et vist element af usikkerhed forbundet med de præcise omkostninger, indtil der er lavet udbud og detailprojektering. Men det er vores opfattelse, at de penge, der kommer her, dækker fase ét, som der er beskrevet i den plan, som danske regioner har lavet for generationsforureningerne.«

Arbejdet er allerede i gang i flere af områderne, såsom Høfde 42 og Kærgård Klitplantage, hvor oprensningen er delvist finansieret. For andre grunde sikrer finansieringen fra finansloven nu, at planlægningen kan gå i gang i detaljer, siger Stephanie Lose:

»For rigtig mange af forureningerne skal man nu i gang med at lave udbud og beskrive de præcise planer og tidsmæssige profiler for oprensningen. For dér har man været nødt til at have finansieringen på plads, før man for alvor kunne gå i gang.«

En del af planens fase 1 er også at installere midlertidige afværgeforanstaltninger og begynde at undersøge de teknologiske muligheder for oprensning af især Collstrop-grunden, Grindstedværket og Himmark Strand på Als. Derfor er der også en vis usikkerhed forbundet med de præciser udsigter for oprensningsarbejdet.

»Præcis hvilke udfordringer vi støder på, er svært at sige på nuværende tidspunkt, men det vil da overraske mig meget, hvis ikke der kommer nogle bump undervejs, fordi det er store komplekse opgaver, der er tale om. Vores erfaring er, at der som regel opstår et eller andet undervejs, som vi må håndtere. Det vil der nok også gøre her«, siger Stephanie Lose.

En kulmination efter mange år

Danske Regioner fremlagde i marts i år en plan for oprensningen af de ti generationsforureninger til en samlet pris på 2,7 milliarder kroner. I planen var fase 1 estimeret til at koste 659 millioner kroner.

I oktober annoncerede Danske Regioner et tillæg til planen med en fremskyndet oprensning af den såkaldte Collstrop-grund i Nordsjælland, da arsenforureningen på grunden siver hurtigt mod et beskyttet Natura 2000-område ved Esrom Sø. Tilføjelsen øger omkostningerne for planens fase 1 med mindst 25 millioner kroner.

Poul Løgstrup Bjerg, der er professor på DTU med speciale i forurenede grunde, ser det som et rigtig positivt skridt, at oprensningsplanen til generationsforureningerne nu er sikret finansiering via finansloven, selvom han ikke kan sige med sikkerhed, at pengene rækker til hele fase 1.

»Det er en kulmination af en indsats fra forskellige sider, der har stået på i mindst fem år, hvor man har arbejdet på at skaffe statslig finansiering til at håndtere de her generationsforureninger, som regionerne og andre har været ude gentagne gange og sige, at der ikke er finansiering til i deres budgetter. Man kan ikke sige definitivt, at der er penge nok her, men det er jo helt klart penge nok til at gå i gang. Det er der slet ikke nogen tvivl om,« siger Poul Løgstrup Bjerg.

Til gengæld er han betænkelig ved, om regionerne kan nå at bruge pengene inden for de år, som tilskuddene er budgetteret til.

»De her penge skal jo bruges så fornuftigt som overhovedet muligt. Der kan jeg godt blive lidt bekymret for, om regionerne i samme øjeblik, de får de her penge, gerne vil gå op i stor skala og gøre nogle ting, som man ikke helt er klar til, fordi de vil undgå at stå med et afløbsproblem for de mange penge,« siger Poul Løgstrup Bjerg.

Ifølge Poul Løgstrup Bjerg gælder det især de meget komplekse forureninger ved Grindstedværket og Himmark Strand.

»Kærgård Klitplantage og Høfde 42 har man arbejdet på i en årrække, men både i Grindsted og Himmark er det problemstillinger, som man ikke har færdigstrikkede løsninger til. Så jeg mener, det er meget vigtigt, at man får noget udvikling og forskning koblet på, så man sikrer, at man får valgt de rigtige løsninger, og at man ikke forcerer det hele, fordi vi nu står med de her penge og skal bruge dem,« siger Poul Lægstrup Bjerg.

Han tilføjer, at der også ved Høfde 42 kun er arbejdet i mindre skala indtil nu.

Stephanie Lose vedkender sig, at der er udfordringer ved grundene. Samtidig understreger hun, at planen er baseret på den bedst tilgængelige viden, og at den vil blive udarbejdet i dialog med samarbejdspartnere:

»Den her plan er baseret på den nyeste viden, og så vil man selvfølgelig blive klogere undervejs. Der er nogle af de her forureninger, hvor man har klarere billeder af, hvad det koster, og hvad der skal gøres, end man har andre steder. Og så er der jo tilkendegivelse om dialog på et opdateret grundlag i 2023, når vi er kommet længere med netop de præcise tider og udgiftsprofiler.«

Komplekse forureninger

Ved Grindstedværket består forureningen af fast og flydende affald fra produktionen og vitaminer og medicinalvarer, der strømmer ind under Grindsted by og kommer ud i åen. Ifølge Poul Løgstrup Bjerg er forureningen her særligt kompleks.

»Stofferne er i en blanding, og når man går ind og laver noget med dem under oprensning, kan de interagere og danne nedbrydningsprodukter, og så kan der opstå nye problemer. Og fordi det er så tæt på åen, kan der komme øko-toksiske effekter, hvis man laver ændringer i forureningsfanen. Så kan man faktisk gå hen og gøre tilstanden i åen værre, end den er i dag,« siger han.

Forureningen ved Himmark Strand på Als består i stedet af kraftig forurening fra klorerede opløsninger, der oprindelig kom fra spildevand, og som nu siver ud i Lillebælt. Ifølge Poul Løgstrup Bjerg findes der ingen standardløsninger til den type forurening så tæt ved havet. Derfor vil det kræve, at man undersøger sagen grundigt og muligvis udvikler nye løsningsmetoder.

»Ved Himmark er stofblandingen ikke helt så kompliceret. Det gør det måske lettere. Til gengæld er der nogle frygteligt høje koncentrationer, som siver ud i havet, som man skal håndtere på en god måde«, siger han.

Ifølge Stephanie Lose ligger der dog allerede en grundig plan klar til at gå i gang ved Himmark Strand:

»Der ligger et ret grundigt materiale, der anviser, hvordan man kan håndtere Himmark, som er lavet i samarbejde med Danfoss over det seneste lige knap et år. Selvfølgelig skal der laves præcise beskrivelser og udbud, men Himmark er sådan set klar,« siger hun.

Stephanie Lose er dog enig i, at forureningerne ved Grindsted kræver flere undersøgelser:

»Det rigtigt, at den præcise metode til oprensning ikke er klar i Grindsted. Det er en meget kompleks forurening, også fordi den ligger 80 meter under en by og kommer op i en å. Derfor vil det i Grindsted kræve, at man bliver endnu skarpere og bruger de fornødne ressourcer til at finde den oprensningsmetode, der er allermest effektiv.«

Emner : Forurening