Regioner: Forurenet jord og overfladevand vil koste os op til 4,3 mia.
Opdateret 13.22: I artiklen fremgik det, at de fem regioner havde kortlagt 36.000 områder, hvor der i forskellige grader var risici for jordforureninger. Det er siden hen blevet rettet til at afspejle, at de fem regioner har fandt frem til, at 1.234 af de ca. 36.000 registrerede jordforureninger udgør en mulig risiko for overfladevandet.
Opdateret 4/6/2019, 10.33: Nederst i artiklen fremgik det, at det var Miljø- og Fødevareministeriet, der havde udpeget de ni generationsforureninger, men det er Danske Regioner, der står bag dette arbejde. Artiklen er blevet rettet til at reflektere dette.
Danske Regioner skal bruge ca. 1,3 mia. kroner for at afværge jordforureninger af vandet i danske vandløb, søer og kystvande. Mellem én og tre milliarder efterspørges også til afværgelsen af såkaldte generationsforureninger, hvilke betegnes som de største og dyreste jordforureninger.
Det vurderer Danske Regioner i en ny rapport, der fokuserer på regionernes fremtidige indsats overfor jordforurening i overfladevandområder, det vil sige vandet i vandløb, søer og kystvande. Rapporten lægger også særlig vægt på indsatsen overfor generationsforureninger i overfladevandområder.
Læs også: Regeringen og Dansk Folkeparti vil centralisere indsatsen mod jordforurening
Regeringen og Dansk Folkeparti meldte mandag ud, at man vil bruge 600 mio. kroner til oprydningen af generationsforureninger. De 600 mio. kroner skal dog række til afværgelsen af generationsforureninger i både overfladevand og grundvand - en post, som regionerne altså mener bliver væsentligt dyrere.
Regeringen og Dansk Folkeparti har ikke sat beløb på finansieringen af afværgelser af overfladevandområder, der ikke hører under generationsforureningerne. Og det er her, Danske Regioner forventer at skulle bruge 1,3 mia. kroner. Omkring 400 mio. skal gå til at lokalisere overfladevandområder, hvor der er fare for jordforurening. De resterende penge skal gå til selve rense- og afværgelsesarbejdet af disse områder.
Læs også: Regioner i ny kortlægning: Drikkevandet er truet
Ifølge Bente Villumsen, leder af videnscenter for miljø og ressourcer i Danske Regioner, betyder en ufuldstændig finansiering, at man risikerer aldrig at finde de udsatte områder.
»Hvis vi ikke har midlerne til at undersøge problemet, så ved vi ikke, hvor der skal laves en indsats, når der skal laves en ny vandområdeplan,« siger Bente Villumsen.
Den reelle risiko for overfladevandområder
Jordforurening af overfladevandområder finder sted ved, at forureningsstoffer fra en given forureningskilde - eksempelvis en losseplads - skylles væk på grund af nedsivende regnvand. Via grundvandet transporteres forureningsstofferne fra den givne losseplads ud i det nærliggende overfladevand.
Ingeniøren dækkede tilbage i juni 2012 denne problematik, hvor man sammen med læserne forsøgte at kortlægge farlige lossepladser, der kunne lække giftstoffer ud i overfladevandområder.
Læs også: Det vælter ind med tips fra læserne om gamle lossepladser
Og siden da har de fem danske regioner i perioden 2014-2018 fundet frem til, at ca. 1.200 af de ca. 36.000 kortlagte jordforureninger, der er registreret på landsplan, udgør en mulig risiko for overfladevand. Dette har man gjort via en it-baseret risikovurderingsmodel, der inddrager tidligere erfaringer og data, hvorefter man har beregnet sig frem til, at 1.234 lokaliteter med jordforurening indebærer en mulig forureningsrisiko af overfladevandet
Læs også: 500 gamle lossepladser lækker gift til åer og vandløb
Fremadrettet skal risikovurderingsarbejdet bruges til at udpege, hvilke af de 1.234 potentielle jordforureningsområder der udgør en reel forureningsrisiko for overfladevandet.
Danske Regioner forventer, at omkring 90 af de 1.234 lokaliteter enten vil overskride grænseværdierne eller er i så stor fare for at overskride grænseværdierne for overfladevandområder, at man må igangsætte en afværgelsesprocess.
Læs også: Regeringen og Dansk Folkeparti vil centralisere indsatsen mod jordforurening
De store og dyre tilfælde
Generationsforureningerne defineres af Danske Regioners rapport som de største og dyreste jordforureninger i Danmark. Her har man på baggrund af flere tidligere undersøgelser udpeget seks generationsforureninger, hvor der er en reel risiko for forurening af omkringliggende overfladevand og natur. Grindstedværket, Grindsted: Forurening med giftigt spildevand. Kilde: Miljø- og Fødevareministeriet.Fakta: Ni generationsforureninger i Danmark
Kærgård Klitplantage, Esbjerg: Forurening med giftigt spildevand fra blandt andet Grindstedværket.
Tidligere fabriksgrund ved Cheminova, Harboøre Tange: Forurening fra produktion af pesticider.
Nuværende fabriksgrund ved Cheminova, Harboøre Tange: Forurening fra produktion af pesticider.
Høfde 42 ved Cheminova, Harboøre Tange: Forurening fra produktion af pesticider.
Naverland, Albertslund: Forurening med klorede opløsningsmidler.
Tidligere Collstrup-grund, Esrum Sø: Arsenforurening fra virksomheden Coopstrup.
Lundtoftevej 150 & 160, Lyngby: Forurening med klorede opløsningsmidler fra tidligere køleskabsfabrik.
De seks generationsforureninger består af Grindstedværket og Kærgård Klitplantage i Region Syddanmark, Collstrup-grunden i Region Hovedstaden, og Høfde 42 samt den nye og gamle Cheminova-fabriksgrund i Region Midtjylland.
Danske Regioner vurderer, at arbejdet med disse vil koste mere end 50 mio. kroner hver. Samlet kommer indsatsen for generationsforureninger til at koste et sted mellem én og tre mia. kroner.
Ud over de seks forureninger har Danske Regioner udpeget yderligere tre generationsforureninger.
Senere i år mødes Danske Regioner og Regeringen for at blive enige om størrelsen på budgettet til Danske Regioners kommende arbejde med tredje generation af vandområdeplanerne. Planerne omhandler blandt andet jord- og generationsforureninger i overfladevandområder og skal løbe fra 2021 til 2027.
