Regioner advarer: Kommunale molbokrav tvinger supersygehuse til energispild
Flere af de kommende superhospitaler bliver nødt til at installere store, energislugende køleanlæg, fordi bygherrerne tvinges til at højisolere bygningerne og gøre dem super tætte.Resultatet er, at hospitalerne samlet set bliver en ringe løsning for klimaet.
Sådan lyder advarslen fra projektlederne for hospitalerne i regionerne:
»Det er ikke den smarteste beslutning, når man som Aarhus Kommune vil være CO2-neutral i 2030. Det her er den gale vej at gå,« siger teknisk projektchef i Region Midtjylland, Peter Bejerholm, der leder det tekniske arbejde med det nye Skejby Sygehus.
Projektgruppen har prøvet at overbevise kommunen om, at det vil gavne miljøet langt mere at opføre et standardbyggeri og i stedet bruge pengene på at købe grønne scannere og computere, men kommunen står fast på sit krav.
»Det er fint, at kommunen siger, at nu skal vi saftsuseme være energirigtige. Men her risikerer vi, at vi først betaler en masse for at isolere bygningerne, og så bagefter skal betale en hel masse og bruge en masse energi på at køle dem ned igen,« advarer Peter Bejerholm.
Ud over Skejby-byggeriet risikerer de nye supersygehuse i Køge og Hillerød at blive ramt af de samme lavenergikrav.
Opbakning fra SBi
Kritikken af lavenergikravene til hospitalsbygningerne får opbakning fra seniorforsker Rob Marsh fra Statens Byggeforskningsinstitut.
»De organisationer og politikere, der presser på for at få kommunerne til at kræve lavenergibyggeri, er ofte meget fokuserede på boligbyggeri. De fleste steder giver det god mening at bygge lavenergi. Men i erhvervsbyggerier og særligt hospitalsbyggerier, er det samfundsøkonomisk mest fornuftigt at bruge pengene på at minimere elforbruget.«
Indkøb af lidt dyrere strømbesparende computere, scannere og undersøgelsesudstyr giver både den fordel, at de bruger mindre energi i det daglige, og at spildvarmen fra udstyret bliver mindre, hvorved elforbruget til køling falder.
Men når regionen tvinges til at bruge penge på at leve op til lavenergikravene, er der mindre til indkøb af grønt maskineri.
Hospitalet slipper ikke
I Aarhus Kommune er bygningsinspektør Thomas Brun enig i, at lavenergikrav ikke nødvendigvis fører til de mest bæredygtige hospitaler, men alligevel slipper hospitalet ikke.
»Vi er bundet af det politiske krav om lavenergibyggeri, og fordi byggeriet først står klar i 2018, vil en stor del af det alligevel mindst opføres i lavenergiklasse 2015. Men det er da klart, at energien til apparatur og maskineri vil udgøre den største del (af CO2-udledningen, red.),« siger han.
En beregning af klimabelastningen for det nye universitetshospital i Odense bekræfter også, at lavenergikrav ikke er det vigtigste redskab, hvis man vil opnå den laveste klimabelastning fra et hospital over hele dets levetid.
Klimabelastningen, som stammer fra energiforbruget til bygningsdrift, udgør nemlig kun 20 procent af den samlede klimabelastning fra hospitalet. Og det er vel at mærke, hvis man tæller energiforbruget til scannere, computere, etc. som ikke er reguleret af lavenergikravene, med.
Strømbesparende it udstyr er sku da ikke dyrere end strømslugende udstyr.
Så ved man da godt nok ikke hvad man snakker om. Et atom bundkort med cpu og det hele koster under en 1000kr( ja har vist set flere under 500kr) og langt billigere end en stor i7 eller phenom basseret og langt mere strømslugende computer.
Jeg har lige købt en af de mest strømbesparende farve laser printere på markedet, en HP som sagtens kunne bruges sådan et sted hvor der skal udskrives mange dokumenter og som jeg iøvrigt er yderst tilfreds med. 1600kr og var faktisk en af de billigeste jeg kunne finde på edbpriser.
Strømbesparende it udstyr er ikke dyrere, det der er dyrere er folk som er ansat til at indkøbe sådan noget udstyr op som har nada forstand på det! Fandeme skræmmende.
Rolf
Desværre tror jeg ikke at de største problemer for hospitalerne kommer fra "almindeligt" computerudstyr, som du referer til.
Efter mine oplysninger er det særdeles svært, at få producenterne af medicinaludstyr til f.eks. anvende væskekølede komponenter frem for blæserkølede (luft)
Hospitalerne står altså med en opgave og nogle ønsker, som de har svært ved at komme igennem ved leverandørerne.
Og i den forbindelse er Danmark kun et lille marked, så mange leverandører er sikkert ikke særligt interesserede i at levere "specialprodukter" til et enkelt hospital.
Jakob
Kan godt være du har ret, men så synes jeg det kunne fremgå bedre hvad det er for noget udstyr.
Men altså det kan godt være de har et vist antal store maskiner til feks. medicinal udstyr, men det er jo intet i forhold til alle de maskiner som står tændt konstant til journal skrivning osv.
artiklen skriver
Så ja det er rigtigt. Det er nok ikke smart at altid bruge i7 eller andet highend.
kunne være sjovt hvis man derimod satte sig fast på hvor mange watt udstyret måtte bruge. Så har producenterne også på softwaresiden en vinkel at arbejde ud fra.
undersøgelses udstyret kommer artiklen ikke meget ind på og jeg tror meget af det co2 kan hentes ved strømfosrygningerne etc. så her kunne man måske lave noget smart på hospitalerne.
"Projektgruppen har prøvet at overbevise kommunen om, at det vil gavne miljøet langt mere at opføre et standardbyggeri og i stedet bruge pengene på at købe grønne scannere og computere, men kommunen står fast på sit krav."
Det kunne være interessant at se, hvad projektgruppen konkret har foreslået kommunen, specielt hvor meget elforbrug man har tilbudt at spare i stedet for at investere i lavenergibyggeri?
Mon ikke projektgruppens primære interesse har været at slippe for kravene til bygningerne. Det er jo normalt en økonomisk fordel på lidt længere sigt at købe apparater med lavt energiforbrug. Hvis det er likviditetesmæssige begrundelser for at anskaffe udstyr, der er mere strømslugende end lavenergiudstyr, så kan det lokale elselskab måske medfinansiere levenergiudstyret mod at indkassere den realiserede elbesparelse.
At systemet ikke er operativt opfattes tilsyneladende som et mindre problem. Resultatet er massive fejlinvesteringer, hvilket ovenstående artikel blot er et enkelt eksempel på
Hvis ikke egenopvarmning fra energislugende udstyr som scannere og servere er med i beregningerne i byggerelementet, så bør det være der. I det hele taget kan køling kan meget hurtigt gå hen og blive meget dyrere end opvarmning.
Hvorfor udnytter man ikke dynamiske klimaskærme sammen med geotermisk energi i den type byggerier. Det har været bevist mange steder i udlandet, og enkelte fremsynede steder i Danmark.
Men der går lang til før det ”siver” ind i byggebranchen og de rådgivere der er der.
Geotermisk energi er ikke teknisk og økonomisk attraktivt alle steder.
Der er således ingen grund til at påstå at det ikke skulle "være sivet ind" hos byggebranchen og rådgivere.
Det lyder som det samme problem som DTU havde med kommunen. :-(
Et hus holder 100 år, en computer 5 år.
At bygge dårlige huse er meget kortsigtet, og meget kosbart at rette op på.
Mens udstyr fonyes løbende.
Hej Bo.
Det er jo helt korrekt.
Desværre ligger der den indbyggede dynamik, at meget kraftig isolering, uanset udstyr vi fylder i, har et øget behov for køling. Bar effektivt lys og personer, kan ofte kalre opvarmningen helt ned til frysepunktet udenfor.
Det andet forhold, for en række af sygehusets funktioner, så vil selv det mest energieffektive udstyr afgive langt mere varme, end der er behov for for opretholdelse af rumtemperaturen.
kunne ventilere sig selv hvis det er gennemtænkt. Hvorfor skal man bruge energi til køling hvis det er muligt fra starten at tænke ventilation med i hele projektet? Den viden man opnår ved at tænke ventilation med ville også kunne bruges til huse til private.
Computere kunne evt stå centralt og tilgås via netværk/en lokal cloud baseret løsning så man udelukkende bruger varmen når der er brug for den. Og uden at medarbejderne bliver udsat for alt det kemikalie halløj der strømmer ud fra computerne når de er i brug.
@Jens-Otto
Det var da en frisk udmelding i betragtning af at du tilsyneladende ikke ved hvad du snakker om ;-) (hvilket i øvrigt synes at være en tendens her på ing.dk)
Ved energiberegninger som de der nævnes i artiklen regnes der lige netop ikke 1:1:1 men derimod med forskellige faktorer fx 1 for olie/gas, 0,8 for fjernvarme og 2,5 for el.
Om faktorerne er korrekt fastsat er nok et lige så politisk som ingeniørmæssigt regnestykke, men der foretages altså en vægtning i praksis, således at elbesparelser vægtes væsentligt tungere end varmebesparelser, så det du skriver er ikke rigtigt.
I øvrigt beregnes energiforbruget til alle de forskellige delsystemer i byggeriet i et og samme program, således at elforbruget til ventilation og køling stiger hvis fx solbelastningen eller elforbruget til belysning stiger.
@Rolf
der er en del medicinaludstyr som kan trække mange kW pr. enhed og visse typer udstyr som fx store scannere kan ofte slet ikke slukkes selvom de ikke er i brug og kører derfor konstant uanset behovet. Jeg er ret sikker på at elbehovet fra alt dette udstyr er mindst lige så stort som forbruget fra PC-er mv. på moderne sygehuse.
Generelt:
Jeg tror helt sikkert at der er et stort potentiale i indkøb af energibesparende udstyr (både kontor og medicinaludstyr) men som nævnt ovenfor og jf. nedenstående link, er problemet nok at udbuddet nok endnu er begrænset hvorfor mulighederne på dette område pt. ligeså.
http://www.regionh.dk/topmenu/Nyt_Presse/T...
I øvrigt undrer det mig med al den snak om at elforbruget angiveligt overses fuldstændigt når nu elforbrug til belysning, ventilation, køling og pumper er inkluderet i bygningsreglementets energiregler.
Hvis størstedelen af elforbruget ligger på fx kontorudstyret kan man så overveje at lave krav til elbesparende kontorudstyr. Hvad for noget kontorudstyr en køber/lejer medbringer i en bygning kan imidlertid ikke reguleres af bygningsreglementet og det virker derfor uigennemtænkt når folk (måske i uvidenhed?) buldrer løs på SBI, EBST, lovgivere m.fl..
Problemet med elforbruget til kontorudstyr mv. kan altså ikke løses via bygningsreglementet, men i princippet kun via anden lovgivning om fx mærkningsordninger, effektivitetskrav ved offentlige indkøb, afgiftsstrukturer der tilgodeser elbesparende udstyr, forøgede elpriser etc.
Hvis man skal klandre energireglerne for noget er det nærmere at beregningsmetoderne ikke er gode nok og at de derfor kan føre til forkerte designbeslutninger fordi energiforbruget til fx køling ofte undervurderes groft.
mvh
Morten Vammen Vendelboe
@Steen
som rådgiver på området vil jeg meget gerne høre om hvad det er for "dynamiske klimaskærme" vi rådgiver ikke kender til men som du tilsyneladende ved en masse om.
mvh Morten
Det er jo det med Rundetårn og tordenskraldet.
"Den Politiske Energi" har ikke noget med de ovennævnte primær-energiberegninger at gøre. Hvis man er i tvivl kan man man f.eks. studere energistyrelsens opgørelser af energiforbrug - her regnes der 1:1:1, og det er altså i det regi at lovgivning vedr. lavenergikrav besluttes. Af sammen grund kan diskussioner med politikere være noget nær umulige.
Konflikten viser sig netop når lovkravene støder sammen med beregninger baseret på primærenergiforbrug. Det er faktisk det, artiklen viser.
Men den slags problemer kan jo også "løses" administrativt. F.eks. i det seneste cirkulære, hvor el til opvarmningsformål tildeles faktor 1. Ren politik - og rent vrøvl.
Dynamiske klimaskærme!
Jacob R.
1. Jacob hvis du læser mit indlæg seriøst, af min positive kritik af jer ”byggesagkyndige” fremgå r der ingen steder, at jeg påstår at udnyttelsen af geotermisk energi altid kan lade sig gøre, derfor opfatter jeg dit ”indspark” som lidt typisk for en branche der ikke kommer videre.
2. Vedrørende dit indlæg omkring væskekøling af komponenter opfatter jeg dog som et hæderligt forsøg på at komme ind i debatten fra den side og fint med det, selv om der er lang vej til målet.
Morten V
Du kritiserer lødigheden af den debat der foregår fordi du er, som det fremgår af dit indlæg, er ”byggeekspert” og måske derfor forsvarer SBI mfl.
Som udenforstående er det desværre min opfattelse, at årsagen til, at man ikke kommer videre, i et hurtigt tempo, er en tilbøjelighed til, at branchen lukker sig omkring sig selv.
Det er nu sådan, at der hvor brydningsfeltet i diversiteten af faggrupper er størst, sker der nytænkning og nyudvikling. I de ”lukkede” miljøer hvor arkitekter/ingeniører og bygningsfolk ”skrubber hinanden på ryggen” sker der ingen udvikling og det er symptomatisk også for jer.
Min baggrund som du efterlyser, for at tillade mig at komme med et indlæg i debatten er følgende:
Jeg har siden 1977 udviklet, og solgt 2 eksportvirksomheder med datterselskaber i flere lande. Vi producerede medicinsk diagnostisk måleudstyr til hospitaler i > 90 lande.
Miner erfaringer med ”rådgivere” i byggebranchen gennem tiderne har desværre været utroligt ringe, særligt på energiområdet.
Jeg begyndte i 1975- som hobby/fusk ved siden af min virksomhed at nedgrave 500m kobberrør og 400m PL rør i min have. Med en indkøbt køleskibskompressor og komponenter fra Danfoss etablerede jeg et jordvarmeanlæg, der bortset fra kompressoren køre i dag. I 1985 blev det suppleret med solfangere luft/vand varmepumpe og computerstyring af energioptimeringen imellem systemerne. Derfor ved jeg nok noget som du ikke ved Morten, og du meget som jeg heller ikke ved og fint med det.
I 2004 udviklede og opbyggede jeg efter mine erfaringer, et afløbsfrit hus på 268 m2, hvor 5 forskellige energisystemer sørger for opvarmning, varmt vand og køling om sommeren, og dynamiske klimaskærme, uden brug af ”byggesagkyndige” bortset fra statiske beregninger.
Årligt energiforbrug siden < 15kW/m2 .
Med venlig hilsen og tak for debatten.
Steen B. Rasmussen
Jeg tænker på, om det ikke er muligt, når man fra begyndelsen ved nogenlunde, hvilket udstyr der skal installeres, at montere det meste varmeafgivende udstyr således, at spildvarmen ventileres direkte til det fri om sommeren og at varmen kan sendes ind i bygningen om vinteren, når denne ellers vil blive for kold indvendig?