Region Syddanmark: Vi har ikke penge til at rydde forurening af Grindsted Å
Sig Kærgaard Klitplantage, og mange vil vide, at der er tale om en af Danmarks mest alvorlige miljøforureninger. Sig Grindsted by eller Grindsted Å, og få vil forbinde det med samme forurening.
Begge forureninger stammer imidlertid fra den samme produktion på det daværende Grindstedværket. I 2008 gik en omfattende oprydning i gang ved giftdepoterne i Kærgaard Klitplantage, hvor der siden er fjernet 2.400 kg kviksølv, 3.250 kg cyanid og 80.000 kg klorerede opløsningsmidler.
Men det samme er ikke sket i selve Grindsted by. Flere forhold gør dog, at behovet for en oprydning presser sig på.
Læs også: DTU-tal afslører voldsom forurening fra gammelt giftdepot i Grindsted
Kravene til overfladevand og natur er skærpede, efter at Danmark i 2014 implementerede nye EU-regler i jordforureningsloven. Og nye målinger foretaget af DTU viser, at der hvert år siver 100 kg af det kræftfremkaldende stof vinylklorid ud i Grindsted Å. Dermed er der tale om en af Danmarks værste forureninger.
Formanden for Region Syddanmarks miljøudvalg, socialdemokraten Jørn Lehmann Petersen, er ikke overrasket over de nye fund. Men han melder hus forbi, når det gælder om at finde penge til en oprydning.
Artiklen fortsætter under grafikken
Produktionen af lægemidler og hjælpestoffer til næringsmiddelindustrien begyndte i 1924 i Grindsted på virksomheden Grindstedværket A/S. Produktionen før Anden Verdenskrig var dog beskeden. I 1939 blev Grindstedværket en del af Danisco-koncernen, og i 2011 overtog den amerikanske kemivirksomhed Dupont foretagendet, så Grindstedværket herefter kom til at hedde Dupont Nutrition Biosciences. Dupont købte Danisco for 36 milliarder kroner. I 1960'erne og 1970'erne blev Grindstedværket kendt for forureningsproblemer knyttet til værkets spildevand. Spildevandet, som indeholdt giftige stoffer fra produktionen, blev deponeret på fabriksgrunden eller på den gamle losseplads i byen. Resten blev udledt til Grindsted Å, som blandt andet blev forurenet med kviksølv. I 1972, 30. juni, fik Danisco en bøde på 70.000 kroner for ulovligt at have udledt kviksølv til Grindsted og Varde åer. Danisco havde ellers tidligere hævdet, at udledning af miljøskadelige stoffer var sket i henhold til gældende lovgivning. I 1972 etablerede Grindstedværket eget spildevandsrensningsanlæg. I perioden fra 1956-1973 kørte virksomheden – med tilladelse fra myndighederne – store mængder spildevand ud i Kærgaard Klitplantage og deponerede det i seks gruber i et område mellem Vejers og Henne. Deponeringen skete i en afstand af 400-800 meter fra kysten. Deponeringen af spildevandet har medført forurening af jord og grundvand over et areal på ca. 500.000 kvadratmeter og udsivning af miljøskadelige stoffer til Vesterhavet inden for en kyststrækning på ca. 800 meter. Kilder: Region Syddanmark, Gyldendal, Den Store Danske, Berlingske Tidende
Grindstedværkets historie
»Forureningen af Grindsted Å er ikke acceptabel. Men vi har ikke penge til at stoppe den. Så må regeringen på banen. Vi er i gang med at skabe os et overblik over, hvad de nye regler betyder for de forurenede grunde, vi har. Men de 20-30 millioner, vi får nu årligt til at rydde op for, rækker ikke til opgaven,« siger han.
Stoppet øjeblikkeligt
Forureningen i Grindsted by består af mindst fire giftdepoter med tonsvis af klorerede opløsningsmidler, kviksølv og barbiturater: fabriksgrunden, afløbsgrøften, banegravsdepotet og lossepladsen. På et tidspunkt var der frygt for, at de miljøfarlige stoffer skulle sprede sig til et dybt og vigtigt grundvandsmagasin. Men undersøgelser har vist, at det indtil videre er beskyttet af et naturligt forekommende lerlag.
Professor Poul Løgstrup Bjerg fra DTU Miljø, som har stået i spidsen for et nyt fireårigt forskningsprojekt, hvor Grindsted by er anvendt som case, oplyser, at iltforholdene i åen generelt er gode, og at den økologiske standard også er i orden.
»Men vi fandt problemer tæt på udløbet i bunden af åen, hvor forureningen løber. De orm og andre smådyr, der lever der, har det ikke så godt,« siger Poul Løgstrup Bjerg.
En anden professor på DTU Miljø, Anders Baun, ekspert i risikovurdering af kemikalier, kalder den vedvarende udsivning af kræftfremkaldende stoffer til åen for »en skærpende omstændighed«. Han understreger, at det er usædvanligt, at der overhovedet kan påvises en akut effekt på dyrelivet af den type stoffer.
»Den påvirkning, som man har fundet af orme og andre mindre dyr, er lige så alvorlig, som hvis det havde været en fisk. Vi vil gerne beskytte alle arter. Det er et princip i vores miljøbeskyttelse, fordi der er et komplekst fødenetværk mellem de forskellige arter,« siger han.
Fisk opvokset på ukendt cocktail
Selv ville Anders Baun ikke spise fisk fanget i åen. Han påpeger dog, at netop vinylklorid ikke ophobes i fødekæden, fordi det er vandopløseligt, men ikke videre fedtopløseligt. Derfor er fiskene ikke nødvendigvis giftige, selv om bunddyrene er påvirkede.
»Men der er også andre stoffer i den cocktail, der siver ud i åen, og der er, så vidt jeg ved, ikke lavet undersøgelser af indholdet i fisk. Myndighederne bør kigge på, om man med de nye undersøgelser kan tillade, at der fiskes i åen,« siger han.
Grindsted Sportsfiskerforening udsteder stadig fiskekort til at fiske i Grindsted Å. Foreningen har ifølge formand Lars Pedersen ikke fået nogen advarsel fra myndighederne mod at spise fiskene fra åen.
»Alle her i området ved, at forureningen fra Grindstedværket er udbredt, men vi har aldrig fået specifikke oplysninger om forureningen i åen. Derfor tror jeg ikke umiddelbart, at nogen tænker over, om de må spise fiskene,« siger han.
Dyr regning forude
En opgørelse fra Miljøstyrelsen viser, at den samlede regning for at afværge forurening fra eller rydde op på de over 100 store giftdepoter, der er i Danmark, skønnes at beløbe sig til op imod to mia. kr.
Oprydningen i Kærgaard Klitplantage er en af de dyreste. Den menes at koste mellem 100 og 350 mio. kr. Men mens der er iværksat en oprydning i Kærgaard, er det samme ikke sket i Grindsted, og den prioritering forstår Poul Løgstrup Bjerg ikke:
»Den er fagligt skæv. Der har helt fra begyndelsen været et stort fokus på forureningen i Kærgaard klitplantage, ikke mindst fra pressens side. Målet i Kærgaard er at få badeforbuddet fjernet. Men inde i Grindsted by handler det om menneskers sundhed og om at sikre grundvand og overfladevand,« siger han.
I Region Syddanmark forsvarer Jørn Lehman Petersen prioriteringen.
»Det har været en rigtig prioritering med de midler, vi har til rådighed. Kærgaard klitplantage er et glimrende sted at udvikle nye metoder. De metoder, vi har udviklet, håber vi at kunne bruge mange andre steder,« siger han.
Områdechef i regionens miljøafdeling, Ida Holm Olesen, tilføjer, at en oprydning kan udgøre en risiko for mennesker, da der er tale om yderst sundhedsskadelige stoffer, og at Kærgaard med sin øde beliggenhed på den vis er nemmere at gå til.
»Begge forureninger er kæmpestore. Men ude i Kærgaard Klitplantage har vi kunnet grave noget af forureningen væk, fordi der ingen mennesker bor. Det har givet os en erfaring, som vi senere kan bruge i Grindsted. Når Kærgaard er prioriteret politisk i regionen, skyldes det også, at staten valgte at gå ind i sagen,« siger hun.
Afskærmning i Grindsted
Ida Holm Olesen henviser til, at der er foretaget en afskærmning inde i Grindsted by ved banegravsdepotet for at sikre menneskers sundhed. Det skete i 2012, ved at man lagde et lag rent jord oven på forureningen og tilplantede den med tornede buske for at forhindre færdsel i området.
Grindstedværket har hidtil nægtet at betale for en oprydning. Men det burde ejerne gøre, mener Jørn Lehmann Petersen:
»Jeg er dybt forarget over, at virksomheden ikke skal betale. Da Grindstedværket blev solgt, scorede aktionærerne en stor gevinst. Det burde have været en milepæl, hvor de havde gjort op med den forurening, de har efterladt i området. I stedet har de påført fællesskabet store omkostninger,« siger han.
Den amerikanske kemikaliekoncern Dupont, som i dag ejer Grindstedværket og driver det under navnet Dupont Nutrition Biosciences, har ikke ønsket at kommentere de nye oplysninger over for Ingeniøren.
