Region Syddanmark: Vi har ikke penge til at rydde forurening af Grindsted Å
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Region Syddanmark: Vi har ikke penge til at rydde forurening af Grindsted Å

Illustration: Scanpix

Sig Kærgaard Klitplantage, og mange vil vide, at der er tale om en af Danmarks mest alvorlige miljøforureninger. Sig Grindsted by eller Grindsted Å, og få vil forbinde det med samme forurening.

Begge forureninger stammer imidlertid fra den samme produktion på det daværende Grindstedværket. I 2008 gik en omfattende oprydning i gang ved giftdepoterne i Kærgaard Klitplantage, hvor der siden er fjernet 2.400 kg kviksølv, 3.250 kg cyanid og 80.000 kg klorerede opløsningsmidler.

Men det samme er ikke sket i selve Grindsted by. Flere forhold gør dog, at behovet for en oprydning presser sig på.

Læs også: DTU-tal afslører voldsom forurening fra gammelt giftdepot i Grindsted

Kravene til overfladevand og natur er skærpede, efter at Danmark i 2014 implementerede nye EU-regler i jordforureningsloven. Og nye målinger foretaget af DTU viser, at der hvert år siver 100 kg af det kræftfremkaldende stof vinylklorid ud i Grindsted Å. Dermed er der tale om en af Danmarks værste forureninger.

Formanden for Region Syddanmarks miljøudvalg, socialdemokraten Jørn Lehmann Petersen, er ikke overrasket over de nye fund. Men han melder hus forbi, når det gælder om at finde penge til en oprydning.

Artiklen fortsætter under grafikken

Illustration: MI Grafik / Lasse Gorm Jensen

»Forureningen af Grindsted Å er ikke acceptabel. Men vi har ikke penge til at stoppe den. Så må regeringen på banen. Vi er i gang med at skabe os et overblik over, hvad de nye regler betyder for de forurenede grunde, vi har. Men de 20-30 millioner, vi får nu årligt til at rydde op for, rækker ikke til opgaven,« siger han.

Stoppet øjeblikkeligt

Forureningen i Grindsted by består af mindst fire giftdepoter med tonsvis af klorerede opløsningsmidler, kviksølv og barbiturater: fabriksgrunden, afløbsgrøften, banegravsdepotet og lossepladsen. På et tidspunkt var der frygt for, at de miljøfarlige stoffer skulle sprede sig til et dybt og vigtigt grundvandsmagasin. Men undersøgelser har vist, at det indtil videre er beskyttet af et naturligt forekommende lerlag.

Professor Poul Løgstrup Bjerg fra DTU Miljø, som har stået i spidsen for et nyt fireårigt forskningsprojekt, hvor Grindsted by er anvendt som case, oplyser, at iltforholdene i åen generelt er gode, og at den økologiske standard også er i orden.

»Men vi fandt problemer tæt på udløbet i bunden af åen, hvor forureningen løber. De orm og andre smådyr, der lever der, har det ikke så godt,« siger Poul Løgstrup Bjerg.

En anden professor på DTU Miljø, Anders Baun, ekspert i risikovurdering af kemikalier, kalder den vedvarende udsivning af kræftfremkaldende stoffer til åen for »en skærpende omstændighed«. Han understreger, at det er usædvanligt, at der overhovedet kan påvises en akut effekt på dyrelivet af den type stoffer.

»Den påvirkning, som man har fundet af orme og andre mindre dyr, er lige så alvorlig, som hvis det havde været en fisk. Vi vil gerne beskytte alle arter. Det er et princip i vores miljøbeskyttelse, fordi der er et komplekst fødenetværk mellem de forskellige arter,« siger han.

Fisk opvokset på ukendt cocktail

Selv ville Anders Baun ikke spise fisk fanget i åen. Han påpeger dog, at netop vinylklorid ikke ophobes i fødekæden, fordi det er vandopløseligt, men ikke videre fedtopløseligt. Derfor er fiskene ikke nødvendigvis giftige, selv om bunddyrene er påvirkede.

»Men der er også andre stoffer i den cocktail, der siver ud i åen, og der er, så vidt jeg ved, ikke lavet undersøgelser af indholdet i fisk. Myndighederne bør kigge på, om man med de nye undersøgelser kan tillade, at der fiskes i åen,« siger han.

Grindsted Sportsfiskerforening udsteder stadig fiskekort til at fiske i Grindsted Å. Foreningen har ifølge formand Lars Pedersen ikke fået nogen advarsel fra myndighederne mod at spise fiskene fra åen.

»Alle her i området ved, at forureningen fra Grindstedværket er udbredt, men vi har aldrig fået specifikke oplysninger om forureningen i åen. Derfor tror jeg ikke umiddelbart, at nogen tænker over, om de må spise fiskene,« siger han.

Dyr regning forude

En opgørelse fra Miljøstyrelsen viser, at den samlede regning for at afværge forurening fra eller rydde op på de over 100 store giftdepoter, der er i Danmark, skønnes at beløbe sig til op imod to mia. kr.

Oprydningen i Kærgaard Klitplantage er en af de dyreste. Den menes at koste mellem 100 og 350 mio. kr. Men mens der er iværksat en oprydning i Kærgaard, er det samme ikke sket i Grindsted, og den prioritering forstår Poul Løgstrup Bjerg ikke:

»Den er fagligt skæv. Der har helt fra begyndelsen været et stort fokus på forureningen i Kærgaard klitplantage, ikke mindst fra pressens side. Målet i Kærgaard er at få badeforbuddet fjernet. Men inde i Grindsted by handler det om menneskers sundhed og om at sikre grundvand og overfladevand,« siger han.

I Region Syddanmark forsvarer Jørn Lehman Petersen prioriteringen.

»Det har været en rigtig prioritering med de midler, vi har til rådighed. Kærgaard klitplantage er et glimrende sted at udvikle nye metoder. De metoder, vi har udviklet, håber vi at kunne bruge mange andre steder,« siger han.

Områdechef i regionens miljøafdeling, Ida Holm Olesen, tilføjer, at en oprydning kan udgøre en risiko for mennesker, da der er tale om yderst sundhedsskadelige stoffer, og at Kærgaard med sin øde beliggenhed på den vis er nemmere at gå til.

»Begge forureninger er kæmpestore. Men ude i Kærgaard Klitplantage har vi kunnet grave noget af forureningen væk, fordi der ingen mennesker bor. Det har givet os en erfaring, som vi senere kan bruge i Grindsted. Når Kærgaard er prioriteret politisk i regionen, skyldes det også, at staten valgte at gå ind i sagen,« siger hun.

Afskærmning i Grindsted

Ida Holm Olesen henviser til, at der er foretaget en afskærmning inde i Grindsted by ved banegravsdepotet for at sikre menneskers sundhed. Det skete i 2012, ved at man lagde et lag rent jord oven på forureningen og tilplantede den med tornede buske for at forhindre færdsel i området.

Grindstedværket har hidtil nægtet at betale for en oprydning. Men det burde ejerne gøre, mener Jørn Lehmann Petersen:

»Jeg er dybt forarget over, at virksomheden ikke skal betale. Da Grindstedværket blev solgt, scorede aktionærerne en stor gevinst. Det burde have været en milepæl, hvor de havde gjort op med den forurening, de har efterladt i området. I stedet har de påført fællesskabet store omkostninger,« siger han.

Den amerikanske kemikaliekoncern Dupont, som i dag ejer Grindstedværket og driver det under navnet Dupont Nutrition Biosciences, har ikke ønsket at kommentere de nye oplysninger over for Ingeniøren.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

De tre af Ribe amts venstre borgmestre har et stort ansvar for forureningen
1970-1972 Kaj Knudsen
1972 1989 Frode Madsen
1994-2006 Laurits Tørnæs
De har lukket øjnene for alle de tungmetaller mm der blev udledt
Regningen vokser hele tiden og forureningen bliver være og være
Det får aldrig en ende

  • 7
  • 2

Dør fiskene og fuglene og bliver mennesker syge? Skulle man ikke lige opklare det spørgsmål inden man smider 100'er af millioner kroner i et oprydningsprojekt? At en fjernsynsspeaker med stor salvelsesfuldhed udtaler ordet "kræftfremkaldende" burde ikke ryste en oplyst befolkning. Cigaretter, kaffe og svampebefængt økologisk brød indeholder jo også kræftfremkaldende stoffer.
Og derefter affinde sig med at grundvandet under Grindsted for al fremtid vil være forurenet. Der er jo ikke mangel på grundvand i området.
Og så måske lige betænke at Grindstedværket var med til at løfte en hel egn ud af dyb fattigdom - en af arbejderne på Grindstedværket sagde for eksempel for ca. 50 år siden til mig: "De skulle vide, hvor fattige vi var".
Og så fremstillede og fremstiller Grindstedværket da i øvrigt nyttige produkter, som millioner eller vel rettere milliarder af mennesker har nytte af hver eneste dag.

  • 4
  • 9

Det her er jo ligesom med Proms og den amerikanske hærs efterladenskaber i Grønland. Skiftende regeringer afviser at lade forureneren betale for sit svineri. Det vigtigste er at sikre lokale arbejdspladser, så må miljøet og eftertiden hænge på virkningerne deraf.
Princippet om at forureneren betaler gælder ikke her.
Som socialakrobaten siger i interviewet, så gælder det om at prioritere, og når landetslove nu engang er som de er, og de folkevalgte vil hellere jagte burkaer, og vedtage smykkelove - det kan de vist lige klare - men sørge for at håndhæve ansvaret i forureningssager som denne - nej, det er alt for svært.

  • 6
  • 3

Det er nok en længere historie bag. Idet produktionen startede i 1924. Overtaget i 1939 af Danisco, hvor der kom fokus på piller. Så ansvaret skal nok bæres på et højere niveau, m.a.o. på ministerniveau. Borgmestrene har kun kunnet overtage fuldførte gerninger, uden nødvendig bistand fra miljøministeren(der ikke fandtes før 1970). Den første minister (1971 - 1973) var Jens Kampmann fra Socialdemokratiet.
https://da.wikipedia.org/wiki/Grindstedv%C...
https://da.wikipedia.org/wiki/Milj%C3%B8mi...

  • 2
  • 0

Sikke noget vrøvl Hans Henrik Hansen. Hvad er det for en bager, der skal rettes for smed?
ALLE - gentager: alle - har kendt til problemet i hvert fald siden beg. af 70'erne, så derfor er der ingen som helst undskyldning for ikke at have skabt en lovgivning, der kunne håndtere problemet, og stoppe forureningen.
Men hensynet til lokale arbejdspladser og erhvervslivets udfoldelse har som vanligt vejet tungere.
Det samme skete med Proms kemiske fabrik, op gennem 80'erne. Også her lukkede myndighederne øjnene - i dette tilfælde det socialdemokratisk ledede Storstrøms Amt. Så der er ingen af de to partier, der har noget at sige hinanden på.

  • 5
  • 0

ALLE - gentager: alle - har kendt til problemet i hvert fald siden beg. af 70'erne, så derfor er der ingen som helst undskyldning for ikke at have skabt en lovgivning, der kunne håndtere problemet, og stoppe forureningen.


Og vi ved alle, hvilke forskrifter der dengang fandtes for håndteringen af affald.
Efterfølgende følges de til enhver tid gældende forskrifter.
Med tilbagevirkende kraft, betyder at de tidligere forskrifter underkendes. Ergo må det, hvis love med tilbagevirkende kraft, betyde at staten påtager sig ansvaret.
I øvrigt så er forureningen da stoppet, der er længe tilført nyt. Det er netop den gamle deponering der er problemet.

  • 1
  • 2

Overtaget i 1939 af Danisco,

Danisco blev dannet i 1989!

Men Damgaard har ret i, at der er tale om et gammelt problem med at komme af med produktionens mange affaldslude, enten ved udledning til åen, deponering på fabrikkens område eller i klitterne (der var iøvrigt andre virksomheder, som deponerede affald der mere eller mindre illegalt) eller ved dumpning/afbrænding i Vesterhavet. Senere flyttede noget af produktionen til Grenaa, hvor der kunne udledes spildevand direkte til Kattegat.

Det var ikke politisk muligt at lukke virksomheden dengang eller nu - kun at kræve forbedringer. Det er let at være bagklog, men det er på tide, at depoterne inde i byen fjernes af virksomheden. Efter virksomheden er overtaget af DuPont har de flere penge til det, og DuPont har erfaringer fra USA med sådanne rensninger.

Det største problem var kviksølvforureningen af åen, som var meget omtalt i begyndelsen af 1970'erne og førte til fiskeforbud og restaureringsprojekter. Jeg gætter på, at der fortsat er meget Hg bundet i de dybe sedimenter, men som i Københavns Havn er det bedre ikke at rode op i sedimentet.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten