Kan kommunerne ikke oprette én virksomhed som så indstallere det på alle dets bygninger og håndtere administration osv. ?
menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
Selvom klimaminister Dan Jørgensen (S) sagde, at »udbygningen af grøn energi er helt afgørende for vores klimaambitioner«, da regeringen i december præsenterede en aftale om, hvilke vilkår der skal gælde for både eksisterende og kommende solcelleanlæg opsat af kommuner, regioner og staten selv, betyder aftalen for Region Hovedstaden, at planerne om at investere omkring 100 mio. kr. i at opsætte solceller på regionens bygninger nu bliver kraftigt beskåret.
»Konsekvensen for os bliver, at vi kun kan sætte solceller op, når det er en del af et nybyggeri eller en renovering, der er så omfattende, at det kræver en ny energirammeberegning. Vi regner derfor med, at vi kun kommer til at sætte solceller op for 15-25 mio. kroner,« fortæller Heine Knudsen, der er enhedschef i Energi og Miljø i Region Hovedstadens Center for Ejendomme.
Bekendtgørelsen, der udmønter den politiske aftale, er stadig i høring. Men de punkter, som regionerne klagede over, da det bagvedliggende lovforslag var i høring, er ikke blevet ændret i høringsudkastet, så der er ikke umiddelbart udsigt til, at de bliver ændret.
Hovedproblemet for fem regionerne er, at de fremover skal etablere hver deres selvstændige selskab, der kan håndtere de solcelleanlæg, der ikke bliver etableret som del i opfyldelsen af bygningsreglementets energirammekrav.
»Det vil give ekstra administration, og det forlænger tilbagebetalingstiden for solcelleanlæggene så meget, at det ikke giver mening for os længere,« siger Heine Knudsen.
Før regelændringen havde regionen med hjælp fra rådgiveren Kuben Management beregnet, at tilbagebetalingstiden for de planlagte solcelleanlæg samlet set ville ligge omkring ni år, når man så bort fra de løbende udgifter til vedligehold. En acceptabel investering, når man regner med, at anlæggene har en levetid på mere end 20 år. Men hvis man skal indregne flere administrationsomkostninger, ryger fidusen ifølge Heine Knudsen, uden at han dog kan sige, hvordan det nye regnestykke præcist ser ud:
1. juli 2020 var der ifølge Energistyrelsen tilsluttet solceller med en samlet kapacitet på 1,2 GW. De regionalt ejede anlæg udgjorde én procent svarende til 12 MW, men flere regioner havde planer om at opsætte mange flere solceller, fordi de sammenlignet med andre tiltag var en billig måde at opnå CO2-besparelser.
»Vi har ikke regnet på detaljerne endnu. Men det kommer vi til i den kommende tid.«
Forvaltningen har dog fået Kuben Management til at lav en ‘umiddelbar vurdering’, der siger, at tilbagebetalingstiden kan komme helt op i nærheden af 35 år.
»I så fald vil det ikke være økonomisk fordelagtigt for regionen at investere i solceller, da tilbagebetalingstiden vil overstige anlæggenes forventede levetid og samtidig påføre regionen driftsudgifter til drift og vedligehold af de nye anlæg,« lyder vurderingen fra Kuben Manegement.
Begrundelsen for, at Folketinget ændrede reglerne, var, at det ifølge Energistyrelsen er mere samfundsøkonomisk rentabelt at lade private aktører opføre store anlæg på marker end at lade regionerne sætte solceller på deres bygninger. I en analyse sammenlignede Energistyrelsen således støtteniveauet ved det seneste teknologineutrale udbud på 1,54 øre/kWh med den indirekte støtte på cirka 62 øre/kWh, som kommuner og regioner kan spare, hvis de fortsat skal være fritaget for elafgift og moms.
»Derved anvises en vej til en tidssvarende solcelleudbygning, der tager hensyn til EU-reguleringen, og ligestiller kommuner, regioner og stat, så det sikres, at en udbygning med solceller i det offentlige ikke drives af afgiftsspekulation,« skrev Energistyrelsen i notatet.
Hvis solcellerne bliver monteret i forbindelse med et nybyggeri eller en renovering, der er så omfattende, at bygningen skal leve op til bygningsreglementets energirammekrav, er der dog fortsat ikke krav om, at solcellerne skal håndteres af et selvstændigt selskab. Det giver – måske – regionen en kattelem.
»Bekendtgørelsen siger ikke præcist, om solcelleanlæg på nye bygninger og ved større renoveringer kun må være så store, at de akkurat opfylder kravene til energirammen, eller om de gerne må være større. Og vi har ikke kunne få et principielt svar fra Energistyrelsen om det. De siger, at vi må tage det fra projekt til projekt.«
Selv om det samfundsøkonomisk er mere rentabelt at bygge markanlæg end at sætte solceller på tagene af store bygninger som regionernes hospitaler og parkeringshuse, så er det alligevel den forkerte vej at gå, mener professor i energiplanlægning på Aalborg Universitet, Brian Vad Mathiesen.
»Jeg er ikke enig i, at markanlæg er det samfundsøkonomisk mest rentable, for der er en masse ting, man ikke tager med i de beregninger. Tværtimod er det fornuftigt at placere solcellerne på tagene af store bygninger, så produktionen sker så tæt på aftagerne som muligt. Ellers skal vi udbygge elnettet meget mere,« påpeger han.
»Og vores analyser viser, at der så rigeligt er plads på tagene til, at vi kan få produceret al den solstrøm, som vi har behov for. Men for øjeblikket er det så fordelagtigt at producere strøm på markerne frem for afgrøder, at alle jordejere må overveje, om det ikke er den vej, de skal gå. Og det kommer til at skabe en masse problemer for os.«
Ifølge Brian Vad Mathiesen er kommunerne således allerede blevet oversvømmet af så mange ansøgninger om solcelleanlæg i landområder, at kapaciteten overstiger, hvad hans modeller tilsiger, at der bør være installeret i 2045. Og der er ingen, der har overblik over, hvilke udbygninger og forstærkninger af elnettet det vil kræve, eller om produktionen vil hænge sammen med det fremtidige forbrug.
Han opfordrer politikerne til at gøre det langt mere attraktivt at sætte solceller på store bygninger – eventuelt ved at lade borgere investere i anlæggene.
»Vi skal ikke have flere af de små solcelleanlæg, som der findes på mange parcelhuse i dag, men det skal være meget mere attraktivt at sætte store solcelleanlæg op på tagene af store bygninger. At bruge landbrugsland til solcelleanlæg, når man i stedet kunne dyrke afgrøder dér eller etablere naturområder, er den forkerte vej at gå, og der er akut brug for politisk bevågenhed på det område,« siger han.
Udkastet til den nye bekendtgørelse er i høring indtil 4. juni 2021.
De nye regler kommer til at gælde for solcelleanlæg, der nettilsluttes efter 30. juni 2021.
