Regeringsforhandlinger sætter historisk klimamål – men ingen ved endnu, hvordan det skal nås
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Regeringsforhandlinger sætter historisk klimamål – men ingen ved endnu, hvordan det skal nås

Illustration: Twitter / Pernille Skipper

Onsdag aften fik SF, Radikale Venstre og Enhedslisten overbevist Socialdemokratiet om, at man bør sætte et højt reduktionsmål for 2030 – ifølge udmeldingen skal Danmark i 2030 have reduceret sin drivhusgasudledning med 70 procent.

Der er dog endnu ingen konkrete bud på, hvordan denne reduktion skal opnås. Heller ikke den klimapagt, som ligger til grund for kravet til Socialdemokraterne, har en samlet, konkret plan.

»Det er historisk, hvis et nyt flertal forpligter sig til en så stor reduktion af CO2. Det er aldrig før sket i vores historie, at vi har villet forpligte os så meget, som vi har gjort i dag,« siger Mette Frederiksen (S) til DR

Radikale Venstre er med – men alligevel utilfredse

Under valgkampen op til folketingsvalget lagde Radikal Venstre, Enhedslisten, SF og Alternativet, sig fast på et reduktionsmål på 70 procent i 2030 – den såkaldte klimapagt. Den lader Radikale Venstre stadig til at støtte op om,

»Vi satte os målet om at Danmark skulle reducere sin CO2-udledning, eller udledning af drivhusgasser med 70 procent i 2030 – et mål som Socialdemokraterne nu har tilsluttet sig, og det glæder vi os over,« sagde Morten Østergaard (Radikal Venstre) på et pressemøde onsdag.

Alligevel valgte han ikke at møde op til de planlagte forhandlinger onsdag aften.

»Når vi ikke deltog i mødet i dag, så er det fordi vi også har gjort det klart fra forhandlingernes begyndelse, at vi vil ikke indgå og offentliggøre aftaler på enkeltområder, før vi ved, at vi har en samlet aftale, der gør, at der også er en regering, som kan føre alle de gode tanker ud i livet,« sagde Morten Østergaard (R) på pressemødet.

Der uddybede han også, at der stadig mangler mange ting på det grønne område, før der er en samlet aftale om det, samt at man endnu ikke er enige om økonomisk politik, velfærd, og fattigdomsbekæmpelse i Danmark.

Ingen informationer om hvordan – kun at det bliver »særligt svært«

Der er dog ikke sluppet meget ud om, hvordan man vil opnå den ønskede reduktion af CO2 og andre drivhusgasser. De deltagende partier er enten ikke interesserede i at udtale sig, før man er længere i forhandlingerne, eller også har de endnu ikke været mulige at få fat i.

Det eneste der er sluppet ud om aftalen er et forhandlingsdokument lækket til Ekstra Bladet. Her står:

»I det førstkommende Folketingsår vil en ny regering fremlægge et forslag til en klimalov med bindende delmål og bindende langsigtede mål, indeholdende:

Et mål om reduktion af drivhusgasser i 2030 med 70 pct. i forhold til niveauet i 1990. Det er et meget ambitiøst mål, og det bliver særlig svært at nå den sidste del af målet fra 65 procent til 70 procent Det vil kræve virkemidler vi endnu ikke kender og derfor en tæt involvering af Klimarådet og andre eksperter for at nå det mål.«

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

De Radikale vil ikke bindes på klimaet, før man har fået hvad man vil på andre områder.

Det er en klar gidseltagning, og afslørende for det, at De Radikale ikke forstår at rangordenen mellem økonomisk nødvendighed og klima er kippet over til fordel for klima!

Det faktum, at det er meningsløst at orientere sig som om det var et sprøgsmål om at få råd til at rede vore klimatiske livsbetingelser, er ikke feset ind på Østergaards lystavle.

Det er det sådan set heller ikke hos ret mange andre. Men ved at køre den her delaftale rent igennem og råbe den ud for enhver vind, kan man afsløre den patetiske logik, som Vestergaard, Østergaard og den afgående regering er besat af.

Vi har ikke råd til deres syge økonomi! Der er ikke plads på planeten jorden.

Det handler om at forstå "den økonomiske rationalitet", "det kun økonomiske menneske" og "samfundets økonomiske system". Det at adlyde en logik er ikke det samme som at forstå den.
https://www.google.dk/search?source=hp&ei=...

  • 19
  • 18

Ok, det bliver spændende at se planen herfor.
Om ikke andet er det ambitiøse mål der giver konkrete og målbare pejlemærker over de næste 11 år: med lineær nedskrivning er det 6,4% pro annum, og med 'eksponentiel' afskrivning en reduktion på 10,4% år for år. (Beregning baseret på 2019 som udgangspunkt. et andet referencepunkt forskellig fra 2019 udledningen flytter naturligvis raten). Either ways tror jeg personligt der ikke er den fornødne vilje til at tage de nødvendige tiltag herhjemme: Der er ikke mange lavthængende frugter tilbage der ikke påvirker nationaløkonomien på kort sigt / lang sigt. I lyset af Danmarks minimale bidrag til den globale CO2 udledning skulle vi (som nation) måske se udad og se om vi kan nedbringe klimaaftrykket ved at hjælpe andre op mod det stadie vi selv befinder os på.

  • 18
  • 5

Jeg ser frem til udregningen.
"Danmark skal have reduceret sin reduktion af drivhusgasser med 70 procent."
Så den oprindelige udmelding med de 60%, den reducerer vi med 70%?
Så vi skal kun reducere vores CO2 udledning med 18% nu?

Drilleri mod overskriften til side, så bliver det interessant at se hvordan regeringen har tænkt sig faktisk at begynde at levere på det her punkt.
Jeg håber bare at politikerne rent faktisk har tænkt sig at bakke deres planer op med handling, for hvis vi skal nå bare i nærheden af målet, skal der til at ske noget meget snart.

  • 14
  • 0

Man kunne f.eks. starte med at give alle de solcelle anlæg man teknisk har begrænset til 6kw peek lov til at producere alt hvad de kan - og give lov til de udvides.

  • 14
  • 4

Et kig i Energistatistik 2017, viser et korrigeret udslip i 1990 på ca. 61 mio. tons.
30% af den mængde er ca. 18 mio. tons.
Udslippet i 2017 var ca. 38 mio tons. der skal med andre ord ske lidt over en halvering af det nuværende udslip.
Her vil udfasning af kul, som allerede er besluttet til midt i 2020-erne bringe os næsten halvvejs til målet.
Resten bliver noget vanskeligere. Og dyrere.
Bliver rigtigt interessant at se hvilke virkemidler der bliver taget i brug.

se selv: https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Statisti...
på side 38 og 39.

  • 12
  • 0

Er det at producere grøn strøm ikke en af de mindste dele i ligningen efterhånden?

Det er den internationale transport, der vejer tungest i Danmarks kultveilte regnskab grundet de mange skibe under dansk flag.
Danmark kunne nærmest komme i mål i morgen bare ved at udflage skibene /s

  • 8
  • 2

Man kunne f.eks. starte med at give alle de solcelle anlæg man teknisk har begrænset til 6kw peek lov til at producere alt hvad de kan - og give lov til de udvides.

Det er lige præcist sådan (klare, simple og forkerte) svar på udfordringen der ikke skal komme for mange af.

Udfordringen er, kogt ned til det essentielle, at få så meget CO2 neutral energi for pengene. Her dur det ikke at udvide nettomålerordnignslignende ordninger

  • Solkraft har om sommeren priviligeret adgang til nettet i konkurrence med den absolut billigste og bedste vedvarende energi i vores område, overskudsvandkraft fra Norge.

  • "Producenterne" får "deres" strøm tilbage på det værste tidpunkt på året, nemlig om vinteren, hvor den tredjebedste kilde, vores vindmøller, kæmper en hård kamp for at udfylde det hul, som den andenbedste, vandkraft med begrænset reservoir, ikke selv kan klare.

  • Og det kæmper om de samfundsmæssige udgifter sammen med det fjerdebedste kilde, nemlig forholdsvis dyr, men yderst fleksibel biobrændsel, som skal bruges til at udfylde det sidste hul.

  • 13
  • 2

Er det at producere grøn strøm ikke en af de mindste dele i ligningen efterhånden?

Det er den internationale transport, der vejer tungest i Danmarks kultveilte regnskab grundet de mange skibe under dansk flag.
Danmark kunne nærmest komme i mål i morgen bare ved at udflage skibene /s

Rimeligst ville det være at udslippet tilskrives den endelige slutbruger af det færdige produkt.

Vi skal alle tage ansvar for hvordan de ting vi bruger er produceret, ellers kan CO2 udfordringen jo nemt "klares" ved at Bangladesh producerer alle vores varer ved hjælp af brunkulsstrøm og Bahamas indflager alle skibs- og lufttransport.

Så er 95% af hele verdens befolkning pludselig blevet CO2 neutrale. ;)

  • 14
  • 1

I lyset af Danmarks minimale bidrag til den globale CO2 udledning skulle vi (som nation) måske se udad og se om vi kan nedbringe klimaaftrykket ved at hjælpe andre op mod det stadie vi selv befinder os på.

Jimmy.

Vi kan med fordel gøre begge dele, fordi vi kan sælge meget mere, når vi selv er gået i front og vist at det teknisk og økonomisk er muligt.
Hvis vi kan sælge mere, får vi bedre råd til det hjemlige. Såvel på klima som på velfærd.

  • 10
  • 3

Politikere siger at de vil fordoble indsatstsen. Fint nok. Virkeligheden er at de hitidigt ikke har lavet noget som helst, altså ingenting. Hvad er det dobbelte af ingenting????

Politikere siger at de vil forøge indsatstsen med 100%. Hvis indsatsen hidtidigt har være 2% af det ønskede så vil resultatet i bedste fald være 4%.

Nu har vi nogle partier der vil reducere CO2 udslippet med 70 % over 11 år. Hvordan vil de magte det ?
Regeringer sidder i 4 år af gangen og der er mindst to valg inden 2030!

De pågældende partier er som bekendt S,SF og enhedslisten der ikke har flertal, med mindre, at de Radikale kommer med i regeringen "Frederiksen" og det er der ringe udsigter til, da fru Frederiksen ønsker en regering uden Radikale , der ønsker en forklaring på hvorledes og hvorfra pengene skal skaffes.

De Radikale skal have ros for deres krav til økonomien.

Hvis man reducerer landbrugets muligheder for at overleve her i landet, som det er tænkt fra de tre partier, så vil der ske en "ko og griseflytning" til lande med billigere jorde (læs Rumænien og Rusland). uden at det giver en CO2 reduktion på verdensplan, men jo her i landet vil vi blive grin for vore egne penge. Hvis man tror at den traffik vil give øget CO2 reduktionsbeundring udenlands er man vist en kende for naiv. Især vil det gå ud over vore slagterier, mejerier og fabrikker der laver maskiner til landbruget.

Man vil beskatte den 1% (45000)rigeste del af befolkningen der betaler 1/10 del af det totale skattebeløb i forvejen (99 milliarder). Det er en del af befolkningen der nemt kan flytte i skattely hvis regeringen Frederiksen skulle lykkes.

Firmaskatten skal forhøjes ja for de udenlandske der ikke betaler skat her i landet, for de danske vil det bare gøre deres varer dyrere i udlandet.

Overgang til elbiler og udfasning af fossilbiler inden for et tiår er teknisk fatamorgana.

  • 10
  • 13

Jeg mener det er fuldstændig urealistisk med 70% reduktion allerede i 2030 med mindre vi som samfund og borgere er villige til at betale utroligt meget for det.
Det vil koste på vores velfærd og vil ændre vores måde at leve på betragteligt.

Transport skal ændres utroligt for at opfylde dette mål.
Vores nuværende energiforbrug skal langt ned, og det er simpelthen ikke realistisk.
Det stiger kun nu og vil fortsætte.
Vores energiproduktion skal blive langt mere CO2 frit end den er nu.
Nøgletal fra Energinet lige nu (20-6-2019 10:29):
VINDMØLLER 259 MW
SOLCELLER 264 MW
NETTOUDVEKSLING IMPORT 3.456 MW
ELFORBRUG 4.466 MW
CO2-UDLEDNING 143 g/kWh
Så vi skal ned på 43 g CO2/kWh, lavere end Frankrig.
Urealistisk på 11 år.
Solceller og vindmøller er slet ikke nok, og slet ikke indenfor 11 år.
Jeg tror ikke engang 30-40 % reduktion kan nåes på 11 år.

  • 8
  • 10

Der var så for i hvert fald ringhals (jævnfør ketill i en anden tråd) noget med en omkostningstung levetidsforlængelse der lige skulle lægges oveni.. men fraset det er det selvfølgelig på papiret et pænt regnestykke!

  • 4
  • 3

Der er tale om en 70 % reduktion ifht 1990-niveau, som er baseline for CO2-diskussion. Siden 1990 er udledningen reduceret med ca 35 %.

"Grøn vækst".. forestillingen fordrer, at vi ikke behøver at valg mellem økonomi og klima, fordi vi kan få begge dele - både i pose og sæk. Men.. det er en matematisk umulighed.

CO2-udledningen mindskes gennem befolkningen, produktionens størrelse og/eller produktionens indhold fortæller FN's "Kaya Identity"[1].

Jamen.. jamen.. siger den opvakte regnearksartist: "Danmark har jo allerede reduceret sin CO2-udledning en del - det virker". Fakta: Ifølge Klimarådet skyldes det kun, at vi i lang tid har haft lav økonomisk vækst. Samt at de mange CO2-intensive goder, dansken forbruger, primært bliver produceret i udlandet.

Summa summarum kan vi ikke forvente vækst - "grøn" eller ej med ønskede -70% i år 2030 - når det betyder, at hver enkelt dansker til den tid skal have et udslip som en cubaner har i dag.

Når befolkningen opdager, at de både skal betale øgede afgifter, stigning i skatter samt ser en dalende velfærd.. så løber det notoriske utro folkehav igen langt væk fra Mette F. & Co.

[1] ..https://en.wikipedia.org/wiki/Kaya_identity

  • 6
  • 4

Det tager min 25 år at få opført et atomkraftværk - det har vi set i Finland. Og omkostningerne er astronomiske - så drop den tanke. Sats på mikro koldfusions-anlæg.


Bygningen af Olkiluoto 3 påbegyndtes i 2005 og forventes færdig i 2020, det er 15 år, ikke 25. Kineserne og sydkoreanerne bygger kernekraftværker på 4-7 år, f.eks. Shin Hanui i Sydkorea.
Har endnu ikke hørt om nogen funktionduelig koldfusionsanlæg, der er aldrig dokumenteret nogen mulighed for kold fusion.

  • 6
  • 7

Nøgletal fra Energinet lige nu (20-6-2019 10:29):
VINDMØLLER 259 MW
SOLCELLER 264 MW
NETTOUDVEKSLING IMPORT 3.456 MW
ELFORBRUG 4.466 MW
CO2-UDLEDNING 143 g/kWh

Du kan jo ikke bruge sådan et øjebliksbillede til noget som helst i den her sammenhæng. De nøgletal er lige nu (21-6-2019 01:04):
VINDMØLLER 366 MW
SOLCELLER 0 MW
NETTOUDVEKSLING IMPORT 2.287 MW
ELFORBRUG 2.980 MW
CO2-UDLEDNING 49 g/kWh

Desuden er der tale om 70% reduktion i forhold til 1990, ikke 2018.

  • 6
  • 2

Der er en del år restlevetid på Ringhals 1&2 før der skal enten en licensforlængelse eller en egentlig levetidsforlængelse til, Ringhals vil kunne køre direkte videre i årevis.

Jesper - det ved du jo ganske udemærket ikke er sandt! Pr. værk taler vi om en investering på ½-1 mia. til intern nødstrøm som flg. af Fukushima stress-testene.

Vattenfall besluttede udfra disse kendsgerninger og værkernes begrænsede restlevetid, at opgive en underskudsgivende drift

  • 9
  • 4

Man kunne jo starte med at fjerne alle afgifter fra CO2-fri strøm fra VE-kilder.
Lade folk knalde lige så mange solpaneler op som de har lyst til, og forsyne hvad de har lyst til af naboer og ladestationer og hvad de ellers kan finde på.
Måske lade landmænd og andre som har bioaffald producere biofuel hvis de kan og vil, og ret til at sælge det - igen uden afgifter?
Og hvis der nu skulle være nogen enkelte som bliver rige af at lave alt det grønne, så lad dem for helvede blive rige! Der er rigeligt med mennesker her i verden som er blevet svinerige af at gøre alt det forkerte, kunne det ikke være rart hvis man kunne blive rig af at gøre det rigtige til en forandring?

  • 13
  • 1

Hvad med at kigge på:
* flytte godstrafik fra lastbiler til godstog (transit igennem Danmark)
* Ændre i bygningsreglementet så alle nye bygninger skal kunne dække f.eks 50% af deres vare og el forbrug.
* Lave cykelstier og gangstier som er lavet udfra borgerne behov og ikke efter at de skal placeres ved siden af en vej (altså sætte cyklister og fodgænger over bilerne).
* At alle offentlige ansatte får en hjemmearbejdsdag ("kontorarbejde") og også gerne alle private ansatte.
* Infør lukkeloven igen for butikker, så de skal holde lukket om søndagen. (mindsker behovet for transport)
* Indfør en lov om at butiksreklamer (skilte) skal være slukket, når butikken er lukket.
* Gøre offentlig transport gratis.
* Forbyd en plans ejendomme (boliger og virksomheder), ved at fortætte byerne og udnytte "luften" over byerne, spares der penge da varmetabet ved etagebyggeri er mindre end ved etplansbyggeri (pr. m2). ved at fortætte byerne og industri områder bliver det også nemmer at benytte offentlig transport.
* Benyt regnvand til toriletter og tøjvask, så skal der bruges mindre energi til lang transport af drikkevand.

  • I stedet for at fortælle, hvorfor disse forslag er tåbelige, og ikke har gang på jord, så kom med DINE forslag til at når et CO2 "frit" samfund - (det er nemt at kritisere, men svært at komme med noget som er bedre)
  • 8
  • 4

og borgere er villige til at betale utroligt meget for det

Både dit og stort set alle andre indlæg i denne tråd som fokuserer på økonomi, gør alle sammem samme grundlæggende antagelse, nemlig at det koster penge at gøre noget, men det er gratis ikke at gøre noget. Og det er jo ganske enkelt forkert. Spørgsmålet er ikke om vi har råd til at gøre noget, men snare om vi har råd til at lade være.

  • 7
  • 2

I lyset af Danmarks minimale bidrag til den globale CO2 udledning skulle vi (som nation) måske se udad og se om vi kan nedbringe klimaaftrykket ved at hjælpe andre op mod det stadie vi selv befinder os på.

Er det ikke bare en pæn måde at skrive på at i stedet for selv at yde en indsats for at reducere vores bidrag til klimaforandringerne, skulle vi så ikke i stedet nøjes med at profitere på andres indsats, mens vi selv sider på hænderne?

  • 5
  • 4

Det bliver spændende at se om DK's befolkning når det kommer til stykket vil bakke op om de brutale kinesermetoder der kræves for virkelig-virkelig-for-alvor at nå de 60% eller 70% eller hvad det bliver. Det vil efter min mening kræve max. krisestemning og krigsretorik i Dannevang at gøre det så det lykkes. Tænk i retning af Kinas etbarnspolitik (en-bils politik :-), tiltagene under 70'ernes oliekrise (bilfri søndag, 18 grader indendørs), krigsobligationer osv.

  • 4
  • 4

I forhold til 1990

har vi reduceret co2 udledningen med 36 % så vi mangler altså 34 %.

I 2017 var energiforbruget 632 Pj og heraf brændes co2-frie brændsler for 244 Pj.

I 1990 brændtes der 45 Pj co2-frie brændsler og det samlede energiforbrug var næsten det samme.

Eller bruttoenergiforbruget er i dag stort set det samme som i 1995 se

Dvs. hele den reduktion vi har set i co2 udledningen kan ene og alene tilskrives at der brændes langt mere træ og halm end i 1995 som er fossilfri.

Dvs. for at nå i mål i 2030 skal der ca. brændes 200 Pj mere træ fra udlandet årligt, som må anses for overkommeligt.

Kilde https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Statisti...

  • 4
  • 0

Fint og interessant oplæg til løsnings ideer.

Tænker at maglev med over 60 % lavere drift omkostninger kan blive relevant, idet billetprisen kan blive lav, da maglevbaner typisk holder 100 år ( med 60 % lavere drift omkostninger - det betyder meget) Dette produkt kan være en ide til storbyer
https://www.max-boegl.de/produkt/tsb/index-en

Også i storbyer kan dette produkt være interessant - hvis man kombinerer 3-4-5 stk af 500 meter.
http://accel.thyssenkrupp-elevator.com/

Også i byer vil bænke kunne udvikles til flere funktioner. Nedenstående har cykel parkering - så det bør ikke være så svært at lave "EL- løbehjul" parkering.

Er man lidt smart, så tvinger man udlejerne af løbehjul til at opsætte bænke … samlet med plads til 2-3-4 gange deres antal løbehjul i byen … ;-)
https://ewfeco.com/da/den-mest-avancerade-...

Håber andre vil komme med forslag - således Folketinget har nogle ideer at arbejde ud fra.

  • 0
  • 3

Er det ikke bare en pæn måde at skrive på at i stedet for selv at yde en indsats for at reducere vores bidrag til klimaforandringerne, skulle vi så ikke i stedet nøjes med at profitere på andres indsats, mens vi selv sider på hænderne?


Nej.
CO2 er jo globalt så hvis X miliarder kr giver mindre CO2 udledning globalt ved at hjælpe fx. Polen (som udleder utroligt meget CO2 i forhold til Danmark) end bruge de miliarder i Danmark.

  • 2
  • 2

Nej.
CO2 er jo globalt så hvis X miliarder kr giver mindre CO2 udledning globalt ved at hjælpe fx. Polen (som udleder utroligt meget CO2 i forhold til Danmark) end bruge de miliarder i Danmark.

Hvad er da dit forslag at gøre i Polen. Det vi har gjort i Danmark med møller, sol og energisparetiltag har ikke hjulpet overhovedet. Det eneste der har haft nogen virkning i Danmark er at skift kul og gas ud med co2-fri træ og halm.

Er dit forslag da at belaste polakkernes økonomi ved energisparetiltag og møller mm. som beviseligt ikke hjælper, som vi kan se fra Danmark.

Nok ikke så smart at begynder at brænde de polske skove, for at gøre polen co2-fri efter dansk opskrift..

  • 1
  • 8

Det kalder de det godt nok, men i virkeligheden er det blot et CO2-udledningsmål.
Uanset om vi når det helt eller delvist og hvad målet bliver ændrer det ikke noget klima eller nogen temperatur.
Gad vide om nogle af politikerne selv tænker over det?

  • 1
  • 9

Er dit forslag da at belaste polakkernes økonomi ved energisparetiltag og møller mm. som beviseligt ikke hjælper, som vi kan se fra Danmark.


Polen var et eksempel fordi de forurener utroligt meget, udleder pt. 698 g CO2 pr kWh mens DK udleder pt 41.

Nok ikke så smart at begynder at brænde de polske skove, for at gøre polen co2-fri efter dansk opskrift..

Hvis Danmark vælger at bruge en miliard på reducere CO2 udledningen så tror jeg vi (klimaet) får flere "bang for the money" ved at bruge den miliard på at udskifte gamle biler i Polen end tiltag i Danmark.

  • 0
  • 0

Blot før vi bliver for selvfede. Den gennemsnitlige dansker har en C02-udlending på mellem 15-17 ton pr. år når vi gør det op på den måde det skal gøres op nemlig forbrugsbaseret (consumptions based emissions). Så når folk her i tråden skriver at vi skal hjælpe andre lande med at komme ned på vores niveau er det er alvorlig fejlslutning. Vi ligger 3-4 gange over verdensgennemsnittet pr. indbygger - så de skal IKKE til at efterligne vores samfund eller forbrugsmønstre. Vi skal hjælpe dem med energieffektive løsninger, isolering, pumper og vindennergiløsninger mm. - men vi bliver simpelhen nødt til at droppe selvbilledet af at vi er verdensmestre - intet er desværre længere fra sandheden.

  • 5
  • 0

Vi skal hjælpe dem med energieffektive løsninger, isolering, pumper og vindennergiløsninger mm. -

Jamen hvordan skulle vi dog kunne hjælpe dem med det??

Vores bruttoenergiforbrug er uforandret siden 1990 se

Og det er egentlig misvisende fordi 50 % af strømmen i dag kommer fra møller og de 16 TWh/år indgår i statisstikken på linje med det brændsel et kraftværk ville have brugt.

Eller de 17 TWh møllestrøm ville have brugt 40 Twh brændsler via et kraftværk ved en virkningsgrad på 40 %. Eller den 'energioptimering' via møllerne har vi også sat over styr, siden 1990.

Hvordan skulle vi kunne hjælpe nogen med energieffektivisering ??

  • 2
  • 0

Her de faktuelle energiforbrug inden for sektorerne

Transport er steget ret betydelig vedr. energiforbrug. Handel og serviceerhverv sammen med privatboligen er også steget vedr. forbrug.

Den eneste sektor som er faldet i forbrug er industrien.

  • 2
  • 0

I lyset af Danmarks minimale bidrag til den globale CO2 udledning skulle vi (som nation) måske se udad og se om vi kan nedbringe klimaaftrykket ved at hjælpe andre op mod det stadie vi selv befinder os på.

Er det ikke bare en pæn måde at skrive på at i stedet for selv at yde en indsats for at reducere vores bidrag til klimaforandringerne, skulle vi så ikke i stedet nøjes med at profitere på andres indsats, mens vi selv sider på hænderne?

Blot før vi bliver for selvfede. Den gennemsnitlige dansker har en C02-udlending på mellem 15-17 ton pr. år når vi gør det op på den måde det skal gøres op nemlig forbrugsbaseret (consumptions based emissions).

Vi (dansken, dig og mig) kan godt selv og rimelig effektivt skrue ned, og uden de rødes drømmerier på Borgen, der kun er en dyr sminke.

Iflg. undersøgelser (DR P1 m.fl.) så er CO2 belastningen fra mode og tøjindustrien af samme størrelse som hele fly- og skibstransporten t i l s a m m e n.

Vi hælder altså også denne store mængder CO2 ud, der hverken indgår i DK-regnskabet eller har de rødes interesse på Borgen.

Tøjbudgettet har vi da selv kontrol over, og uden at hele folket skal "gå rundt og fryse i laser og pjalter"..;)

  • 0
  • 3

Mellem 5 og 7% af danmarks areal skal udlægges til højintensiv energiskov hvis vi skal være selvforsynende med træ svarende til 444 PJ. Jeg regner her med 0,5 træ/m² og 10 års voksetid.
Ja, det er vel ikke umuligt.

  • 2
  • 1

Man kan også gøre som ovennævnte firma. Man skifter bare revision og bogholderi indtil regnskabet passer. Hvor svært kan det være.

  • 3
  • 5

Mellem 5 og 7% af danmarks areal skal udlægges til højintensiv energiskov hvis vi skal være selvforsynende med træ svarende til 444 PJ. Jeg regner her med 0,5 træ/m² og 10 års voksetid.
Ja, det er vel ikke umuligt.

DK's areal er 43.000 KM2 og 7 % er 3010 Km2 og ved 11 m3/Ha tilvækst årligt leverer 3010 Km2 samlet 3,2 mio. m3 træ som har et energiindhold på 6,4 TWh eller 23 Pj.

Dvs. der skal med den nuværende tilvækst i de danske skove 58.000 KM2 skov til.

  • 0
  • 2

Men om der så "kun" skal bruges 20.000 km2, så er ideen håbløs

I dag brænder vi træ af for hvad der svarer til 25 - 30.000 Km2 alm. skov med en normal tilvækst på 10 m3/Ha, og denne træmængde repræsenterer en energimængde på 200 Pj, som modsvarer den co2-reduktion vi har set frem til dato på omkring 35 %.

Hvis vi fordobler importen og aftager træ fra 50 - 60.000 KM3 af verdens skove så er vi i mål med en reduktion af co2-reduktionen på 70 %.

  • 0
  • 2

En energiskov er ikke en almindelig skov. Det er ikke en skov du kommer til at gå tur i, og den vil heller ikke bidrage til biodiversiteten. Den skal sikkert også gødes en del.
Den skal bestå af hurtigtvoksende træer, som efter ti år rykkes op med rod. I løbet af ti år skal hvert træ opnå en masse af ca. 170 kg tørvægt.
Hvis hvert træ "fylder" 2 m² vil et areal på 275 km² kunne levere ca. 23,4 millioner tons træ årligt (tørvægt). Hvis træerne skal bruge 10 år på at vokse skal vi have 10x så stort et areal = 2750 km². Måske kan man reducere arealbehovet ved at lave en "børnehave" til de helt små træer som kan stå tættere og senere plantes om.
23,4 millioner tons tørt træ = 444 PJ.

  • 0
  • 1