Regeringsbestilt rapport anbefaler lavere el-afgifter fra næste år

Tænk at det nu bliver statens rolle at blande sig i prisen på EL-markedet.

Jeg kan ikke helt se hvorfor det er nødvendigt at staten skal blande sig i om jeg laver mad kl. 17.30 – eller sent om aftenen.

Umiddelbart lyder det til at forslagets formål er at få mere VE-energi ind i markedet – som nok oprindelig skyldes at staten vil mindske den fossile CO2 udledning.

Men spørgsmålet er så om det ikke var bedre at lægge en skat på udledningen af fossilt CO2 i stedet – og så lade markedet selv købe "billig" VE-energi.

Brian Vad Mathiesen har fat i den lange ende. De såkaldte Smart Grids er vist mest smarte for elbranchen,

Hvis man tager udgangspunkt i det 44 siders hæfte på Energinet.dk om Smart Grid må man konstatere, at erhvervslivet, butikkerne, det offentlige, landbruget – alt andet end det private elforbrug – er fraværende i Smart Grid. Der bruges 7.000 kWh per indbygger om året i Danmark. Men kun 2.000 kWh bruges privat, resten i erhvervslivet og det offentlige. Så Smart Grid handler kun om under 30 % af elforbruget i Danmark.

Det er selvfølgelig fint nok, at din vaskemaskine, opvaskemaskine og tørretumbler kun kører, når det blæser meget og vindmøllerne laver billig strøm. Men det er ret strengt at høre på diverse husholdningsmaskiner om natten. Desuden rækker det som en skrædder i helvede.

Et kig på den seneste elregning afslører, at ud af en samlet pris per kWh på 1,99 kr. hidrører kun de 49 øre fra elprisen. Resten er moms, diverse elafgifter, almene forpligtelser, eltransport og abonnement. Hvor er incitamentet til at spare på elprisen, når den kun udgør 25 % af den samlede elregning? Og betale investeringen i intelligente elsystemer kan den slet ikke.

Men lad os antage, at alle danskere tager fremtidens grønne villa fra Smart Grid hæftet til sig og sparer 30 % på deres årlige elforbrug. Hver dansker vil så ”kun” bruge 1.400 kWh privat om året. Men de 5.000 kWh om året, der målt per indbygger bruges af erhvervslivet og det offentlige, er ikke omfattet af Smart Grid. Den samlede besparelse i el-forbruget per indbygger bliver således kun på 8,5 %. Det er vist kun smart for en Smart Ass.

Selv hvis alle danskere kan overtales til at bo i fremtidens grønne villa skal der stadig være back-up kapacitet fra kulkraftværkerne til vindstille dage, svarende til 6.400 kWh per indbygger. Mod før 7.000 kWh. Det er det, Smart Grid satser på med sine store investeringer.

Er der noget smart i det?

Jeg er principielt enig i at det mest hensigtsmæssige måske er at lægge en afgift på CO2 og så lade markedet klare resten. Det er dog ikke givet at det er en tilstrækkelig løsning da markedsaktørerne nok finde at der er et element af modefænomen i klima, og at politikerne måske ændrer systemet når investorerne har investeret dyrt og skal til at høste gevinsten...

Ud over det mener jeg nærmere at der i rapporten bliver lagt op til at gøre markedet mere frit (snarere end at politikerne bestemmer prisen), således at elprisen f.eks. ikke længere skal være konstant, men kan afhænge af den umiddelbare produktionsomkostning. Det giver et mere reelt marked, ligesom det er tilfældet hvis de faste transmissionsomkostninger kommer til at afspejle i hvor høj grad ens forbrug medvirker til at presse systemet og forårsage nye investeringer.

Det er dog ikke givet at det er en tilstrækkelig løsning da markedsaktørerne nok finde at der er et element af modefænomen i klima, og at politikerne måske ændrer systemet når investorerne har investeret dyrt og skal til at høste gevinsten...

Igen er det vel ikke statens rolle at blande sig i om investorerne tager en risiko. Det må da være investorerne der må påtage sig risikoen for at deres investeringer betaler sig hjem.

Ud over det mener jeg nærmere at der i rapporten bliver lagt op til at gøre markedet mere frit (snarere end at politikerne bestemmer prisen), således at elprisen f.eks. ikke længere skal være konstant, men kan afhænge af den umiddelbare produktionsomkostning.

Markedet har vel været frit længe - forstået på den måde at EL-selskaber har kunne tilbyde kunder løsninger med variable priser. Problemet er bare at netto-prisen varierer for lidt til at det kan betale sig at købe udstyr der tænder/slukker når prisen er lav/høj.

Derhjemmer bruger jeg 2300 kWh/år - hvor af EL-prisen er godt 800 kr/år. Selv hvis jeg kunne flytte 20% af mit forbrug til et andet tidspunkt på døgnet - og jeg sparede ½-delen - så ville det kun give mig 80 kr i besparelse om året. Tænk på alt det udstyr jeg skulle købe/forrente/vedligeholde hvis jeg skulle spare 80 kr/år. Det er alt for bøvlet.

Jeg har luft/vand varmepumpe og har regnet på omkostningen/besparelsen ved at lade pumpen lave varmt vand og evt. varme til lager om natten. Da pumpens virkningsgrad afhænger af temperaturdifferencen falder COP-værdien så meget at det ikke kan svare sig at lave lager om natten selv ikke hvis el-prisen bliver 0 (mod ca. 50 øre/kWh i dag). Kun hvis transmissionsprisen også flyttes bliver der mening i den øvelse da COP-værdien typisk falder 25-30% om natten i forhold til om dagen. Reduktionen i transmissionsprisen bestemmer så, hvornår der også kommer et bidrag til at dække eventuelle anlægsinvesteringer i større lagerkapacitet. Først når det bliver muligt er der en økonomisk mening i som kunde at arbejde for at forskyde el-forbruget til varmepumpen. Alt andet er basis ren idealisme, og det rækker sjældent særlig langt.

Som Peder Møller også er inde på vil det muligvis også skulle afspejle sig i en højere transmissionspris i spidsbelastningsperioderne, men det er vel også helt reelt da nettets styrke er med til at begrænse den mængde el vi kan hente ude fra i spidsperioderne.

mvh Vermund

Men spørgsmålet er så om det ikke var bedre at lægge en skat på udledningen af fossilt CO2 i stedet

• hvilket vi vel reelt har betalt (næsten) siden Ruder Konge var knægt!? Det kan så gerne være, at selve betegnelsen 'CO2-afgift' er ændret til noget andet (som jeg p.t. ikke kan huske) - men det er vel blot sket for at gøre det mere spiseligt at afgiften osse pålægges el fra [b]vejrmöller[/b]?? :)

Det kan så gerne være, at selve betegnelsen 'CO2-afgift' er ændret til noget andet (som jeg p.t. ikke kan huske) - men det er vel blot sket for at gøre det mere spiseligt at afgiften osse pålægges el fra [b]vejrmöller[/b]?? :)

CO2 afgiften på EL - er vel i dag kun en meget lille del af EL-regningen - udover de øvrige EL-energi-afgifter.

Hvis nu VE-energi ikke skulle betale CO2 afgift og den samlede EL-afgift blev omlagt til CO2 afhængig afgift - så ville VE-energi blive relativt meget billigere end i dag.

I praksis kunne man vel lade producenterne af CO2-EL (i Danmark) betale CO2-afgiften - for så at de kunne sende regningen videre til forbrugerne af CO2-EL.

...for så at de kunne sende regningen videre til forbrugerne af CO2-EL.

• men da skulle kunderne vel 'lige' først ha' monteret [b]to[/b] elmålere!? :)

[quote]

Det kan så gerne være, at selve betegnelsen 'CO2-afgift' er ændret til noget andet (som jeg p.t. ikke kan huske) - men det er vel blot sket for at gøre det mere spiseligt at afgiften osse pålægges el fra [b]vejrmöller[/b]?? :)

CO2 afgiften på EL - er vel i dag kun en meget lille del af EL-regningen - udover de øvrige EL-energi-afgifter.

Hvis nu VE-energi ikke skulle betale CO2 afgift og den samlede EL-afgift blev omlagt til CO2 afhængig afgift - så ville VE-energi blive relativt meget billigere end i dag.

I praksis kunne man vel lade producenterne af CO2-EL (i Danmark) betale CO2-afgiften - for så at de kunne sende regningen videre til forbrugerne af CO2-EL.[/quote]

Som du selv skriver, er CO2-afgiften meget lille i forhold til de samlede afgifter. CO2-afgiften er på 6.3 øre/kWh og udgør derfor mindre end 10 pct. af den samlede afgiftsbelastning. Derfor vil incitamenterne i en afgiftsforskel mellem VE og konventionel teknologi næppe være tilstrækkelige.

Det vil således kræve en større omkalfatring af afgiftssystemet, hvor CO2-afgiften forhøjes og energiafgifterne nedsættes. Det vil give en øget belastning til industrien i det omfang industrien ikke kan få fat i VE, hvorfor der må laves delvis støtte til industrien. Og så har vi ballanden med et afgiftssystem, der bliver mere og mere kombliceret og administrativt ressourcekrævende.

»Jeg mangler dog noget om de store varmepumper på kraftvarmeværkerne, som rummer stor fleksibilitet for elsystemet, men hvor afgifter bremser anvendelsen,« siger han.

Netop varmepumper giver vel ikke den store fleksibilitet. Så meget varme kan altså ikke oplagres, og med varmepumper bliver det kun 1/3 af energien i det varme vand.

Alle disse luftige ideer viser hvor usammenhængende hele området er, med alle sine reguleringer, der i mange tilfælde er blevet overhalet af tiden og teknikken, og ofte nu virker stik imod hensigten. Et eksempel er at huse i fjernvarmeområder ikke bør isoleres så godt. Så deres forbrug regnes kun som 80% af det tilførte, når det er fjernvarme.

[quote]...for så at de kunne sende regningen videre til forbrugerne af CO2-EL.

• men da skulle kunderne vel 'lige' først ha' monteret [b]to[/b] elmålere!? :)[/quote] Der er da [b]ikke[/b] brug for 2 el-målere. Lad os sige at DONG producerer til 30 øre/kWh og CO2 afgiften er 100 øre/kWh - så bliver DONGs pris 130 øre/kWh på EL-børsen.

Forbrugeren har stadig kun brug for [b]en EL-måler[/b] da afgiften er inkluderet.

Det vil således kræve en større omkalfatring af afgiftssystemet, hvor CO2-afgiften forhøjes og energiafgifterne nedsættes. Det vil give en øget belastning til industrien i det omfang industrien ikke kan få fat i VE, hvorfor der må laves delvis støtte til industrien. Og så har vi ballanden med et afgiftssystem, der bliver mere og mere kombliceret og administrativt ressourcekrævende.

Det bliver det vel ikke mere kompliceret af - end det er i forvejen. Det er jo kun producenterne (DONG m. f.) af CO2 der kommer til at betale - de øvrige forbrugere kan jo bare købe som de plejer. Husk også at de øvrige EL-afgifter vil blive lavere for almindelige forbrugere.

Firmaerne i DK - der ikke betaler meget i EL-CO2-afgifter - vil jo kunne købe strøm fra udlandet. Så kan det godt være at den strøm firmaerne køber er produceret på kul - men så tæller det ikke på de danske CO2-regnskab. Det ville være absurd hvis danske politikere kunne forpligte andre lande til at betale CO2-afgift til Danmark.

... synes at være budskabet fra folk som Brian Vad Mathiesen fra Aalborg Universitet:

»Vi må ikke svække spareindsatsen – heller ikke selv om der er tale om vindmøllestrøm. Hvis vi ikke sparer på strømmen, kommer vi aldrig til at kunne nå målene om at kunne energiforsyne os selv med 100 pct. vedvarende energi,« siger han.

Hmm, det giver ingen mening, rent logisk. Problemet med at få strøm fra VE er variationerne i output, ikke mængden. Variabiliteten og dermed den procentdel af backup, der skal være i systemet, bestemmer prisen på strøm. Hvis jeg har lyst til at sætte 60 kvm solceller op og have 3 plasmaskærme og en tørretumbler til at køre kontinuerligt, så skal jeg have lov til det. Og der er heller intet moralsk forkert i det, så længe andelen af CO2-udledende strøm er lille.

Men et godt eksempel på vanetænkning og (måske, måske ikke politisk betinget) sammenblanding af tingene. Energiforbrug er ikke et problem eller moralsk forkert, hvis ikke produktionen af energi forurener eller opbruger sparsomme ressourcer. Dermed ikke være sagt, at det ikke kan betale sig at undgå spild af energi, som f.eks. at have radiatorerne tændt imens man lufter ud (dårligt eksempel, for hvis man kun lufter ud i 2 minutter, så når radiatorerne ikke at reagerer hurtigt nok til at hælde ny varme ud af vinduerne).

Forurening, CO2 udledning og udtømning af kritiske ressourcer bør minimeres eller undgås. Men forbrug af energi, som sådan, er ikke noget problem. Tværtimod er det årsagen til hele vores velstand i alle henseender. Lavere energiforbrug som målsætning, vil sænke produktiviteten og dermed det overskud, som skal investeres i bæredygtig energiforsyning.

Intelligent el-forbrug kræver intelligente el-målere og indførsel af dem kræver intelligente politikere. Så det er rækkefølgen. Fra SDE har vi længe efterspurgt el-målere, der kan noget mere end "bare" måle forbrug og sende resultatet. En el-måler bør i fremtiden kunne måle både hvor meget, hvor når og til hvad el bruges. Så først kan vi få en fornuftig el-politik, der måske kan nedbrige forbruget af fossilt brændsel.

vh Mogens Bülow, næstformand i SDE

Intelligent el-forbrug kræver intelligente el-målere og indførsel af dem kræver intelligente politikere. Så det er rækkefølgen.

Fin sammenligning Mogens. Bortset fra det så har Brian Vad Mathiesen helt ret når han udtaler at han mener ikke, at det flytter ret meget elforbrug at inddrage privatforbrugerne, og at det kun flytter på kort sigt, hvor det store behov i elsystemet er, at man kan flytte elforbrug på længere sigt – for eksempel over flere dage.

Giver man forbrugerne de rigtige muligheder, så kan de lagre store mængder energi i lang tid. Men det kræver, at de belønnes for det, eller i hvert fald ikke straffes for det, så det kan forrente nogle investeringer. Har man jordvarme og solvarme, kan man fint opvarme undergrunden i sin have om sommeren med energi fra solvarmen via jordslangen og hente det tilbage om vinteren. I en kælder fuld af grus kan man også lagre varme ind ved gulvet om sommeren og hente det ved loftet flere måneder efter. Det vil kunne gøre masser af parcelhuse selvforsynende med varme og spare store mængder fossilt brændsel. Men desværre er der masser af firmaer, personer, organisationer og selvfølgelig finansloven, der ikke så gerne se den slags brede sig. Tænk hvis indtægterne fra energihandel udeblev. Derfor bør forbrugerne organisere sig om tvinge den slags igennem. Det skylder vi både os selv og vores klode.

vh Mogens