Det er blevet understreget, at det ikke er et regeringsgrundlag i klassisk forstand. Alligevel rummer det "forståelsespapir", som partierne har brugt de seneste 20 dage på at udarbejde, essentielt en række grundforståelser og indbyrdes aftaler, der kommer til at præge Danmark i denne regeringsperiode. Ingeniøren dækker de tekniske og naturvidenskabelige emner, der har optaget politikere og vælgere gennem valg til Folketinget og Europaparlamentet.
Klima, energi, infrastruktur og uddannelse er blandt emnerne, når danskerne går til valg i maj og juni.
Øverst på papiret, der har fået titlen »Retfærdig retning for Danmark«, står der blandt andet, at: »Vi skal gå forrest i kampen mod klimakrisen. Danmark skal markant hæve ambitionerne for klima, miljø og natur og påtage sig det internationale lederskab for den grønne omstilling. Folketinget kan blive det grønneste parlament i verden, der ikke kun gør noget, men som gør det, der skal til for at leve op til Paris-aftalen.«
Læs også: Regeringsforhandlinger sætter historisk klimamål – men ingen ved endnu, hvordan det skal nås
Allerede i sidste uge afslørede S, SF og EL, at de havde indgået en bindende aftale om en ny klimalov, der med ambitionen om en CO2-reduktion på 70 procent fra 1990-niveau vil være verdens mest ambitiøse. Dengang var det svært at få et konkret overblik over hvordan dette mål skal indfries.
Nu er der kommet lidt flere detaljer ud om S-regeringens ambitioner på området, selvom der stadig står, at de sidste fem procents reduktion vil kræve »virkemidler, vi endnu ikke kender og derfor en tæt involvering af Klimarådet og andre eksperter for at nå i mål.«
Klimahandlingsplan og grøn omstilling
Helt konkret rummer forståelsespapiret en klimahandlingsplan med otte punkter, der er som følger:
- Energieffektiviseringer blandt andet med krav til energibesparelser i offentlige bygninger.
- En national strategi for bæredygtigt byggeri.
- En samlet strategi for elektrificeringer i transportsektoren, industrien og samfundet generelt.
- Øge midlerne til grøn forskning og demonstrationsprogrammer.
- Undersøgelse af muligheden for at Danmark sammen med Nordsølandene udarbejder en fælles strategi for markant at udbygge og udnytte havvindpotentialet.
- Afsøge muligheden for at Danmark senest i 2030 bygger den første energiø med minimum 10 GW tilkoblet.
- Understøtte skovrejsning, 8) Klimatilpasning, herunder en stærkere koordination af indsatsen i forhold til kystsikring.
Derudover er der lagt op til en omfattende omstilling af transportsektoren, der skal sikre markant flere elbiler på vejene. Det omfatter blandt andet et stop for salg af alle nye diesel- og benzinbiler fra 2030 samt skærpede miljøzoner. Derudover vil regeringen undersøge om Kommissionen for grøn omstilling af personbiler kan fremrykke sit arbejde, så den endelige rapportering ligger færdig før udgangen af 2020.
Yderligere skal der igangsættes initiativer, der sikrer mere bæredygtig flytransport og regeringen vil forhandle en aftale om infrastruktur, der tager større hensyn til klima- og miljøhensyn gennem investeringer i kollektiv transport og cyklisme.
Landbruget går ikke fri
Ifølge forståelsespapiret vil den nye regering tage initiativ til en jordreform, der blandt andet skal udtage dansk landbrugsjord, som skal omlægges til natur. Derudover kommer den grønne omstilling også til at omfatte landbruget gennem bindende reduktionsmål for landbruget hvad angår drivhusgasser og aktiv brug af landbrugsstøtten som et redskab, der skal få landmændene til at omstille til mere bæredygtig produktion.
Det er derudover en ambition for den nye regering, at vi skal have mere økologi i Danmark. Helt konkret ønsker regeringen at fordoble det økologiske areal, eksporten af økologi og danskernes forbrug af økologiske varer frem mod 2030.
Læs også: Banket ti år tilbage: Kvælstof-overskud stiger efter landbrugspakken
Videre varsles der en målrettet regulering på drikkevandsområdet, der vil fungere, så udledningen af kvælstof nedbringes mærkbart. Helt konkret står der, at:
»Der gennemføres en kortlægning af udfordringerne i forhold til Danmarks grundvand som udgangspunkt for en samlet indsats, der skal sikre bedre beskyttelse af drikkevandet og nedbringe brugen af sprøjtegifte. Det skal blandt andet ske ved mere bynær skov samt ved at undersøge muligheden for at forbyde sprøjtning og gødskning i beskyttede naturområder (§3-arealer).«
Endvidere vil regeringen fremlægge en plan for implementering og efterlevelse af EU's vandrammedirektiv, ligesom det bliver en prioritet at håndtere og rense de store generationsforureninger – som er ni særligt forurenede områder, der skyldes industrielle udledninger primært fra 1950'erne og 1960'ernes industri.
Læs også: Cheminova-grunden gemmer på 15 tons pesticider og seks tons kviksølv
Der er også en ambition om at sikre større biodiversitet og mere skov i Danmark. Det skal ske gennem en biodiversitetspakke med klare målsætninger for, hvor meget af Danmarks areal, der skal disponeres til naturzoner og en række konkrete initiativer, der ikke er uddybet nærmere i forståelsespapiret.
Grønne regnemodeller
Under valgkampen luftede Socialdemokratiet ønsket om, at grønne hensyn fremover bør medtages i Finansministeriets regnemodeller. Det står ligeledes som et punkt i forståelsespapiret. Derudover er der en ambition om at indlede en dialog med Danmarks Statistik om at styrke arbejde med et grønt nationalregnskab.
Yderligere står der, at der årligt i forbindelse med finanslovsprocessen fremover skal ske en opfølgning på, hvordan det går med at indfri Danmarks klimamål.
Et sidste interessant punkt angående miljø, er at regeringen varsler højere afgifter på plastik – heriblandt skadelige stoffer som PVC, ftalater og PVC-folier –samt en plastikhandlingsplan, som skal reducere plastforbruget og sikre færre emballagetyper.
