Af den ny trekløver-regerings regeringsgrundlag fremgår det, at man vil arbejde for, at mindst 50 pct. af danskernes energibehov skal komme fra vedvarende energikilder i 2030. Og at ‘Dette nye mål skal sikre, at Danmark bibeholder et højt tempo i vores grønne omstilling’.
Men kigger man på Energistyrelsens nyeste, årlige energi- og klimafremskrivning fra december 2015, så viser den, at andelen af vedvarende energi i energiforbruget allerede med de vedtagne virkemidler fra energiaftalen vil komme op på 39 henholdsvis 41 pct i 2020.
Hvis man så forlænger kurven frem mod regeringsmålet 50 pct. i 2030, så viser det sig, at ve-udbygningen vil vokse markant langsommere mellem 2020 og 2030 end den gør det i perioden 2010-2020 - stadig ifølge energistyrelsens fremskrivning.
Hvilket igen signalerer, at 50 procent vedvarende energi i 2030 ikke ligefrem medfører, at man 'bibeholder et højt tempo i den grønne omstilling.'
De to forskellige tal for ve-andelen i 2020 skyldes, at regeringensgrundlaget opererer med et nyt begreb, kaldet energibehov, som det endnu ikke er lykkedes at få defineret.
Rent statistisk opererer man ellers enten med et bruttoenergiforbrug eller et ‘endeligt energiforbrug’, som også er den enhed, som EU måler landenes ve-andel i.
Med anvendelse af tallene for 'bruttoenergiforbruget' bliver andelen 39 pct og 41 pct. med det endelige energiforbrug.
Greenpeaces’ klima- og energimearbejder Tarjei Haaland mener, at målet for ve-andelen i 2030 bør være helt oppe på 60-65 pct., hvis vi skal holde det eksisterende tempo:
»I forlængelse af Parisaftalen er mange NGO’er også enige om, at verdens drivhusgasudslip skal reduceres med mindst 70 pct. allerede i 2030. Det forudsætter en betydeligt større ve-andel end 50 pct. i 2030,« siger han.
Partner i Ea Energianalyse, Hans Henrik Lindboe, vurderer ligeledes, at Danmark sandsynligvis kommer meget tæt på at nå 50 pct. målet i 2030 uden ekstra virkemidler.
Især hvis omstillingen af el-og varmesektoren fortsætter, og EU-kravene om 10 procents vedvarende energi i transportsektoren også gælder vejtransport efter 2020:
»Der vil dog i fremtiden skulle tages konkrete beslutninger om udfasning af kul og gas til el- og varmeproduktion på eksisterende værker, mens der kun i mindre grad skal yderligere tiltag til, som for eksempel at øge VE-andel i boliger, industri og i transport,« siger han.
Lindboe understreger, at hans vurdering baserer sig på, at 50 pct. målet er af Danmarks totale energiforbrug (bruttoenergiforbrug). Hvis målet derimod tolkes efter EU reglerne, bliver målet lidt lettere at nå, idet tabene i energisektoren så ikke medregnes.
Professor Brian Vad Mathiesen fra Aalborg Universitet, der blandt andet står bag IDAs energiplan 2050, er også enig i, at vi allerede er godt på vej mod de 50 pct..
Men at det alt andet lige vil kræve flere initiativer at nå videre fra de 41 til de 50 procent i 2030:
»Det er vigtigt at forstå, at det ikke er en kunst i sig selv at dække en stor andel af energiforbruget med vedvarende energi. Kunsten er at gøre det, så vi for eksempel også får naturgas ud af opvarmningen, olien ud af transportsektoren og så vi udnytter biomassen klogere,« siger han.
Brian Vad Mathiesen tilføjer, at områderne transport, landbrug og opvarmning er dér, hvor det gør rigtig ondt at sætte ind, men at det er afgørende, at det sker, hvis Danmark skal nå målet om at blive fossilfrit i 2050 på den mest effektive måde:
»Målet på de 50 pct. i 2030 kan godt være ambitiøst, hvis regeringen tager fat på de her svære områder og tager fat på at øge integration mellem de enkelte forsyningssektorer,« siger han.
