Regeringens lavere elafgift i modvind

Illustration: Sanne Wittrup

Alle partier er fortsat med i energiforhandlingerne. Efter et plenummøde i Finansministeriet onsdag fortsættes i næste uge med decentrale, bilaterale møder hos henholdsvis energi-, skatte- og finansministeren om rammerne for finansieringen.

»Umiddelbart er der ikke et flertal for sænkning af elafgiften. Dansk Folkeparti er med på at lette elafgiften, hvis der er økonomisk råd til det. De andre virker afvisende over for det,« opsummerer finansminister Kristian Jensen (V).

Illustration: MI Grafik

»Vi er ærgerlige over, at socialdemokraterne er imod at give en lettelse, der giver rigtig meget til folk med lave indkomster,« fortsætter han.

»Dansk Folkeparti afviser ikke at lette elafgiften, men diskuterer størrelse og finansiering. Det giver selvfølgelig håb for, at vi kan lave en aftale, hvor vi også får lettet afgifter for helt almindelige danskere,« vurderer finansministeren videre.

Læs også: Boldene er givet op til spillet om et nyt energiforlig

Regeringen ønsker at sænke elafgiften gradvis med i alt 25 øre/kWh til 66,4 øre/kWh i 2025. Afgiften ventes at indbringe 12,4 milliarder kroner, så der alt andet lige er tale om afkald på afgifter for 3,4 milliarder. Regeringen skønner, at det til gengæld vil give en samfundsøkonomisk gevinst på 1,3 milliarder kroner.

S vil have klimaet med

Regeringen håber at indgå et energiforlig inden den kommer med et klimaudspil til foråret. Det kunne måske lade sig gøre med rød blok ved at udvide energiudspillet.

»Vi håber, at der kan indgås et energiforlig, men det kræver, at regeringen hæver sit ambitionsniveau på det grønne område. Vi ser meget gerne, at man tager nogle flere klimaelementer ind i diskussionen, for tingene hænger sammen,« siger klima- og energiordfører Jens Joel Nielsen (S).

»For os handler det om en balance, hvor man har højere grønne ambitioner og bruger afgiftsnedsættelser dér hvor man får mest grøn omstilling for pengene – starte med steder som transport og varmesektor hvor man kan få noget sort ud,«

»På energibesparelser, udbygning med havvind, forskning og elektrificering har vi højere ambitioner end regeringen,« fortsætter han om socialdemokraternes udgangspunkt.

Klima- og energiordfører Ida Auken (R) fremhæver ligeledes, at man hellere skal bruge pengene målrettet frem for at sænke af elafgiften. Hendes mål er 3000 MW ny havvindkraft i næste årti.

Læs også: Socialdemokratiet: Tre nye havmølleparker og fossilfrit Danmark allerede i 2045

»Brugbare signaler«

Forhandlerne forlod Finansministeriet i godt humør onsdag aften efter halvanden time. Kristian Jensen betegner det som et godt, produktivt møde, hvor partierne gav brugbare signaler.

»Det har været godt at komme lidt i dybden med tingene. Vi snakker bl.a. om Nordsøaftalen og hvad Nordsøen ellers kan bruges til,« siger energi- og omstillingsordfører Christian Poll (AL).

Energiforhandlingerne blev officielt indledt med et sættemøde mandag 30. april, som blev fulgt op med tekniske gennemgange i skatte- og energiministerierne samt bilaterale forhandlinger.

Læs også: Reaktioner: Regeringens energiudspil er for uambitiøst

Ni partier deltager i forhandlingerne. De tre regeringspartier er Venstre, Liberal Alliance og Det konservative Folkeparti. De øvrige er støttepartiet Dansk Folkeparti og de fem partier i rød blok, dvs. Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet.

Kristian Jensen regner med et nyt fælles møde efter runden hos de tre ministre.

Læs også: Varmepumper vipper biomasse af pinden, hvis lav elvarme-afgift gennemføres

Biomasse sekundært emne

Klimarådets biomasserapport fra 7. maj fraråder at satse på importeret biomasse, som kan være lige så klimaforurenende som naturgas.

»Overskudshalm fra danske marker er til gengæld en super god CO2-neutral energikilde. Derfor skal man passe på at sætte biomasse ind i en særlig kasse, men vi diskuterer faktisk ikke biomasse særlig meget,« svarer Kristian Jensen.

»Biomasse bruges primært til varmeproduktion. Vi snakker i høj grad om omstilling til et elsamfund – hvordan får vi mere vedvarende energi lavet om til el. Det er vind, sol og biogas,« fortsætter han.

Læs også: Derfor er biomassens CO2-aftryk så svært at opgøre

Illustration: MI Grafik / Lasse Gorm Jensen
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

I stedet for at lette el-afgiften, vil så ikke være mere hensigtsmæssigt, at lette el-afgiften på el til opvarmning - ved opvarmning trækker afgiften på el ofte i den forkerte retning fra et klima synspunkt. Dette vil muliggøre at fjernvarmeselskaberne opsætter varmepumper hos kunderne, uden der betales så høj afgift af strømmen, og fjernvarmeselskaberne kan måske selv fremstille strømmen. Som det er nu, er det billigere for fjernvarmeselskaberne at kun producere varme, og ikke anvende strømmen til noget.

Jeg kunne forestille mig, at man kan opsætte en særlig måler, der kun er beregnet til varme, og som samtidigt slukker, eller skruer ned for strømmen, når der er mangel på strøm, og der derved betales lav afgift.

  • 2
  • 12

.. i stedet bliver erstattet med en MB afgift på datacentre.

Eller måske en afgift på taleminutter, eller mobildata, eller, eller, eller.

Afgift på el er et Aukensk spøgelse, som der ingen rationel grund er til at beholde, andet end den socialdemokratiske tankegang om at vi-skal-jo-heller-ikke-blive-alt-for-demokratiske, for så kan vi ikke styre pøblen med hård hånd.

Kald dog en skovl en skovl osv. og så bare indrøm at elafgiften udelukkende er en ren fiskal ting, på linje med andre brune afgifter, som dybest set kun er ødelæggende for den grønne omstilling.

  • 19
  • 5

Hvorfor kun på varme - varme er alt andet lige den mest primitive brug af el.

Det er jo fuldstændig latterligt at energi til elbiler skal afgiftsbelægges dobbelt så højt som til fossilbrændere - det er i hvert fald ikke på den måde vi får et bedre miljø.

Og vi skal måske også til at benytte brændekomfurer, og lave tøjvask i brændeopvarmede gruekedler, fordi man for enhver pris vil holde fast i en forkvaklet tankegang om elektricitet?

Jeg kunne forestille mig, at man kan opsætte en særlig måler, der kun er beregnet til varme

Vi er allerede nu ved at få målere som brugt intelligent (det er ikke lige det Radius har tænkt sig, men det er så en anden historie) vil kunne lave timeafregning - og både internettet og computeren er opfundet, så det vil være meget simpelt at styre forbrug efter sportprisen.

og som samtidigt slukker

Ja det skal nok blive et hit, når vi i aviserne kan læse om små børn og ældre der er omkommet af kulde, fordi elselskabet lige har cuttet forbindelsen en kold vinterdag.

eller skruer ned for strømmen

Nåeh, så når man har brugt for meget, falder spændingen til 100V!

  • 4
  • 8

Det er ikke forbruget af energi der er problemet, hverken for Danmark eller miljøet, men mængden af CO2, forureningen og "miljø aftrykket" fra energiproduktion.

En CO2 skat vil løse dette problem og financiere samfundets "indtægts tab" fra elafgiften.

Vi kan start blødt og lægge 100 kr på 1 tons CO2, det vil spytte milliarder i småkagekassen og ved at øremærke pengene til lettelse af el-afgiften, have en ret kraftig effekt.

Der er ikke mange lette løsninger i politik, men der er nogle ret enkle principper der kan anvendes.

  • 18
  • 1

Kald dog en skovl en skovl osv. og så bare indrøm at elafgiften udelukkende er en ren fiskal ting, på linje med andre brune afgifter, som dybest set kun er ødelæggende for den grønne omstilling.

Om den generelle afgift på el er det ene eller det andet, påvirker ikke i praksis en grøn omstilling. Det er alene afgiften til elvarme (varmepumper) og som et tillæg vil det være langt mere grønt at medtage elbiler til samme afgift på el, som varme og på samme betingelser. Altså på forbrug over 4.000 kWh pr husstand.

En generel nedsættelse af elafgiften er en generel afgiftslettelse, som kan være fin nok, men den har intet med energipolitik at gøre.

  • 7
  • 3

»Dansk Folkeparti afviser ikke at lette elafgiften, men diskuterer størrelse og finansiering. Det giver selvfølgelig håb for, at vi kan lave en aftale, hvor vi også får lettet afgifter for helt almindelige danskere,« vurderer finansministeren videre.

  • hvis man vil gøre noget godt for danskerne når politikerne vil bruge det økonomiske råderum - så sænk momsen
  • 6
  • 1

Blot et par henkastede bemærkninger: Privatøkonomisk er jeg glad for den mindre elafgift. Jeg har nemlig elbil, to varmepumper og el-vandvarmer! Men da jeg siden 1978 har arbejdet på at reducere den klimamæssige virkning af energiforbruget, tør jeg forsigtigt afsløre, at jeg har spurgt mit elselskab, om jeg kan købe certificeret el fra svensk kernekraft. - Et logisk spørgsmål, da man sagtens kan købe certificeret el fra vindmøller, selv om strømmen næsten halvdelen af tiden naturligvis kommer fra kul, gas, biomasse og importeret el fra kernekraft og vandkraft. Men det kan man ikke. - Det kaldes politik!

  • 10
  • 0

Først investerer vi en masse penge i vindmøller. Så får vi masser af el, men ingen vil bruge den, fordi den er for dyr pga. afgifter. I stedet brænder vi gas og kul af. S, SF vil have flere vindmøller, der laver endnu mere strøm, vi heller ikke bruger, fordi det er billigere at bruge gas eller kul, pga afgifter på el. Sig mig engang, bruger de overhovedet deres hjerner og hvad har de forestillet sig? Vi skal have elektrificeret samfundet, og Å,S, Sf og Ø står og svinger med alle deres grønne faner. Men når det kommer til stykket, at vi rent faktisk kan bruge energi, der ikke sviner, så må vi heller ikke det. Der skal med djævlens vold og magt skat på alt. Idioter!

  • 19
  • 1

Om den generelle afgift på el er det ene eller det andet, påvirker ikke i praksis en grøn omstilling. Det er alene afgiften til elvarme (varmepumper) og som et tillæg vil det være langt mere grønt at medtage elbiler til samme afgift på el, som varme og på samme betingelser. Altså på forbrug over 4.000 kWh pr husstand.

Den grønne omstilling kræver et elforbrug, der kan tilpasse sig elproduktionen fra de vedvrende energikilder som sol og vind. Vil man fremme det, bør man gøre elafgiften afhængig af, i hvor høj grad elforsyningen kræver produktion fra fossile kilder - og det kunne ske ved fjerne elafgiften i det tidsrum, hvor spotprisen er meget lav. Helt uafhængigt af, om el bruges til varme, til biler eller til terrassevarmere. Det fremmer ikke grøn omstilling at fjerne elafgiften på opladning af biler i peak-perioden. Og det fremmer ikke den grønne omstilling at el til terassevarmere gøres billig, hvis blot kunden har over 4.000 kWh årsforbrug, mens el til varmepumper i huse med lavere elforbrug gøres dyr, selvom solen skinner og vinden blæser.

  • 7
  • 1

Hvad sker der?!?!

Det første fornuftige forslag fra regeringen i hele regeringsperioden, og så er S imod?

Forringelse af dagpenge: S stemmer for.

Integrationsydelse: S er med på vognen.

Uddannelsesstop: Lige noget for S.

Sænkelse af elafgift, som virker som skattelettelse for alle de, som er blevet klemt af ovenstående samt lavtlønnede, og er nødvendigt for at sikre investeringer i fremtidens varmeforsyning? Arhh, det kan S ikke lide.

Hvem fanden skal man stemme på

PS: Har aldrig stemt S... (de måtte indgå som proxy for den samlede røde opposition)

  • 5
  • 2

Men da jeg siden 1978 har arbejdet på at reducere den klimamæssige virkning af energiforbruget, tør jeg forsigtigt afsløre, at jeg har spurgt mit elselskab, om jeg kan købe certificeret el fra svensk kernekraft.

Ja, jeg tvivler meget på at der er handelsselskaber der har atomkraftstrøm på hylden som en standardvare, men så er det jo godt at man kan etablerer sit eget handelselskab (naturligvis efter gældende regler) og selv handle den strøm man ønsker. Man skal nok op på nogle millioner kWh før det giver mening at lave en skriftlig aftale med et atomkraftværk, men måske er der et uopdaget marked? Hvem er den første der tør investerer? Hvornår har et handelselskab fået så mange henvendelser at de ser et marked og derfor kan se en forretning i at markedsfører produktet?

  • 2
  • 2

Når vi skaber sammenhæng mellem produktion og forbrug, mindskes behovet for 400kV luftbårne højspændingsledninger.

Øhh, jamen produktion og forbrug i form af elektricitet vil altid følges ad, det er derfor vi er nødt til at forbinde så store forbrugs og produktionsområder som muligt med hinanden, vi sparer fossile kraftværker i st-by, og England eller Tyskland kan få strøm fra Norges vandmagasiner, eller stoppe deres turbiner og selv slippe af med overproduktion af strøm fra vindkraft.

Om el-nettet skal være luftbårne højspændingsledninger eller nedgravet er et økonomisk politisk spørgsmål, næsten alle ønsker en stærk infrastruktur, men mange ønsker ikke selv at bidrage ved at bo i nærheden, uanset om det er motorveje, jernbaner uden lokalt stop, eller luftbårne ledninger.

Grøn omstilling koster, udsigt til havmøller helt ude i horisonten, eller højspændingskabler over naboens mark er det vi selv kan yde ved blot at acceptere det, intilligent forbrugs styring kan bruges hvor det ikke går ud over komforten, men det er ikke nok til at undgå kabler.

  • 5
  • 0

Er efter min mening vejen frem.

Fjern afgiften HELT, dvs omlæg den til en dedikeret PSO afgift.

100% dækning med sol+vind (+affald+indenlandsk biomasse+el fra indenlandsk lagring)= ingen afgifter.

Stigende PSO afgift i takt med ovenstående ikke kan levere nok. Afgiften skal 100% øremærkes til udbygning med sol & vind & indenlandsk lagring, samt udbygning af elnettet(i nedgravet tilstand)

Stille og roligt vil der komme flere og flere timer uden afgifter.

  • 4
  • 2

Michael Rangård skriver: "Ja, jeg tvivler meget på at der er handelsselskaber der har atomkraftstrøm på hylden som en standardvare" Korrekt, men objektivt set, er vindkraft mindre relevant som hyldevare, fordi den kun kan leveres, når det blæser. Så salg af strøm, som kommer 100 % fra vindmøller (fra DONG og Vindstød) er en grøn, miljørigtig, "bæredygtig", progressiv, politisk korrekt måde at forføre køberne på, så nogle tror, det er muligt at købe vindmøllestrøm. - Og mange politikere tror det også. REO har (november 17) indklaget DONG/Ørsted til forbrugerombudsmanden for vildledende markedsføring, og sagen er endnu ikke afgjort. Se klagen på REO.dk/Nyheder.

  • 3
  • 3

Lars Christoffersen: Enig! - Det er mere vanvittigt, end de fleste er klar over! Dette har jeg nu skrevet (lidt mere venligt formuleret) til først J-P, så Berlingske og sidst Politiken. Men ingen af dem mente, at det er objektivt/vigtigt at kritisere de vindmøller, som alle vil have. De leverer jo gratis strøm (når møllerne er betalt), - og det er grønt og derfor godt. Og så får man at vide, at vi jo har strøm i skikkontakterne 99,8 % af tiden! - Et fantastisk slagkraftigt argument, når man ikke ved, at det er Sverige og Norge, der leverer mere end halvdelen af strømmen, når det ikke blæser. Også det forklarede jeg i kommentarerne til de nævnte dagblade. Så det er åbenbart mig, der er den nævnte idiot!!!

  • 1
  • 5

Korrekt, men objektivt set, er vindkraft mindre relevant som hyldevare, fordi den kun kan leveres, når det blæser. Så salg af strøm, som kommer 100 % fra vindmøller (fra DONG og Vindstød) er en grøn, miljørigtig, "bæredygtig", progressiv, politisk korrekt måde at forføre køberne på, så nogle tror, det er muligt at købe vindmøllestrøm. - Og mange politikere tror det også.

Det har været diskuteret mange gange, men jeg kan ikke se problemet når der udlignes over et år og ikke time for time. Det vil være samme problem man kommer til at opleve, hvis folk købte strøm fra atomkraft (hvem får strømmen når salget i en time overskrider maksproduktionen?)... Måske er det bare den bemærkning der mangler i salgsmaterialet? Certifikatet siger ikke noget om hvornår strømmen er produceret, kun at den er produceret inden for det pågældende kallenderår.

  • 4
  • 0

En CO2 skat vil løse dette problem og financiere samfundets "indtægts tab" fra elafgiften.

Du har helt ret. Der kan ikke være to meninger om at det ville være det rigtige princip at tage i anvendelse.

Problemet er bare, at princippet ganske vist ville være perfekt hvis hele verden annammede det; men meget vanskeligt at implementere hvis bare et enkelt land ikke er med på ideen. Det vil nemlig medføre en skævvridning af vilkårene for virksomhederne i lande som har hhv ikke har afgiften, med mindre man laver meget komplekse udligninger i forbindelse med eksport eller import. Eller helt fritager virksomhederne skatten - og så batter den ikke rigtig, desværre.

Det vil være meget svært at finde ud af hvor meget co2 udledning en importeret vare fra et land uden afgifter har medført - og den vil jo konkurrere med tilsvarende afgiftsbelagte varer produceret indenlands. Omvend vil virksomhederne i DK have brug for at få afgiften tilbage ved eksport, da de ellers ikke vil kunne sælge deres varer i lande uden afgift. Det er super indviklet.

Det er samme årsager, der gør at afgifter på erhvervskøretøjer, PSO i industrien osv er anderledes end den er for private. Og afgifter til private tjener to formål - adfærdskorrektion (som jeg hader, fordi det så ofte rammer skævt eller helt forkert og urimeligt) og provenu til staten, dvs finansiering af velfærd mv. Om det er skat på det ene eller det andet til private er ikke afgørende, når det bare drejer sig om at kradse skat ind og tvinge folk til at agere anderledes - i hvert fald ikke så afgørende som spørgsmålet om hvor svært eller simpelt det er at implementere i den praktiske virkelighed. Og her er en måleraflæsning eller en brændstoftarif mangefold enklere end co2 beregninger - især fordi el- og benzin-selskaberne foretager målingen alligevel for at kunne fakturere forbrugerne og simpelt kan agere tvangsindforskrevne skattefogeder for staten.

Forhåbentlig kan verden enes om en fælles afgift på et tidspunkt; men det duer ikke at DK går enegang indtil da, desværre.

  • 2
  • 0

Forhåbentlig kan verden enes om en fælles afgift på et tidspunkt; men det duer ikke at DK går enegang indtil da, desværre.

Vi kan sagtens reducere vores CO2-udledning i DK, ingen afgift på VE-strøm ville hjælpe gevaldigt, men som du skriver, det er ikke så simpelt.

Det er trist at se på hvor meget der er blevet gjort over hele kloden, og stadig stiger udledningen, jeg tror ikke der sker noget for alvor før der bliver indført en verdensomspændende skat på at hive fossile brændsler op af undergrunden. Det vil være svært, måske umuligt, at få indført, men næste mulige løsning er at vente på at der ikke er flere fossile brændsler i jorden.

  • 0
  • 1

så hvad skulle være til hinder for at omlægge afgifterne?

Well, du kan jo ikke mene "omlægge til co2-afgifter", da hele det indlæg du svarede på udelukkende drejede sig om hvad der ville være til hinder, så jeg formoder du mener omlægge til andre afgifter eller skatter. Og så er jeg enig, det kan godt ske. Faktisk er det vel netop hvad regeringen forsøger at få andre partier med på for tiden. Omlægning til skat, altså.

Misforstå mig ikke, jeg er ikke fan af elafgifterne. Jo hurtigere de kan afvikles jo bedre. De er en stor sten i vores grønne sko. Jeg mener ydermere, at netop den slags bør afvikles relativt hurtigt medens staten (som nu) har et økonomisk råderum, da man derved undgår at opfinde nye afgifter/skatter, hvilket næsten altid medfører at nogen bliver ramt økonomisk hårdt. En afvikling over 5-10 år kan dårligt medføre en overophedning af økonomien, så det er bare med at komme i gang. Hvid de så også kan få stablet koncessioner på benene til en stor havmøllepark yderligere hvert år de næste 5 år så er vi på rette kurs igen. Det vil formentlig medføre noget energifrås a la Norge; men når energien kommer fra vestenvinden så kan jeg sagtens leve med det :o)

Jeg forventer også en langsom, men sikker vækst i afgifterne på visse co2-kilder, navnlig på benzin, da privatbilismen er sikkert offerlam, når man gerne vil fremstå grøn. Diesel vil halte med; men det vil gå langsomt eller følges med reduktioner i andre af transporterhvervenes (og alle de andre erhverv, der forbruger brændstof) omkostninger. Jeg er mere skeptisk overfor væksten i afgifter på fyringsolie (i praksis det samme som diesel) samt de fleste andre co2kilder. Der er ikke mange stemmer i at fordyre folks ferierejser :o)

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten