Regeringens klimaplan skader miljøet
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Regeringens klimaplan skader miljøet

Nye beregninger fra DTU samt Syddansk og Aalborg Universitet viser, at den massive satsning på træ, halm, raps og anden biomasse i regeringens klimaplan har store skadevirkninger for miljøet.

»Det ensidige fokus på CO2-udledning betyder, at vi har lukket øjnene for, at biomasse også har negative sider,« siger lektor Thomas Astrup fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU).

Han er en af forskerne bag beregningerne, som er den hidtil mest omfattende analyse af klimaplanens effekter.

Beregningerne tager ikke kun højde for de direkte udledninger fra eksempelvis skorstene og udstødningsrør, men også de indirekte miljøpåvirkninger, som opstår ved øget dyrkning af energiafgrøder som piletræ.

Klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) erkender, at klimaplanen kan gå ud over miljøet.

»Der er ingen tvivl om, at vi skal udvise den allerstørste forsigtighed, så vi ikke skaber et nyt problem, mens vi forsøger at løse et andet. Så jeg er enig i præmissen om, at man skal se meget seriøst på risiciene her, men jeg føler også, at vi er godt på vej til at gøre det. Vi har jo netop på grund af disse risici for miljøet igangsat en stor biomasseanalyse, hvor vi vil bruge resultaterne til at gøre klimaplanen grønnere. Og vi arbejder også i EU for at få indført kriterier for bæredygtig biomasse,« siger Martin Lidegaard.

Læs mere på Politiken.dk.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Dette har været nævnt hundredevis af gange i de 4 år, som jeg har læst her på ing.dk.

Så breaking news er det ikke.

Men godt det kommer frem, således der kan komme noget mere substans i politikken. Der mangler ganske sammenhængende beslutningsgrundlag, hvor man ser de forskellige løsninger som elementer i en samlet pakke.

Derved kunne man også få nogle gennemregnede modeller.

Ex. vil mange biogasberegninger særlig ved opgradering få et helt andet billede, hvor den dårlige økonomi vil fremstå mere tydeligt.

  • 0
  • 0

Jantelovs regeringen har sagt at solceller og dermed grøn strøm er ikke noget der har interessen.
Ud med solen og ind med meget meget mere kul, det er den politik vores lille latterlige regering ønsker at vi skal få energi og varme på.

  • 0
  • 0

Dette har været nævnt hundredevis af gange i de 4 år, som jeg har læst her på ing.dk.

Men det bliver det jo ikke mere rigtigt af!!

Der findes en lang række muligheder som både vil øge mængden af tilgængelig biomasse, og samtidig forbedre miljøet.

Bl.a. har Claus Feldby flere gange forklaret det her på ing.dk, men han taler tilsyneladende for døve ører??

Se mere her: https://djfextranet.agrsci.dk/sites/biores...

  • 0
  • 0

Jens
Jeg tror såmænd ikke at Feldby taler for døve ører her, ej heller mine.

Men der er for meget glamour fremfor indhold i udlægningen af biomassens muligheder, man glemmer hele pakken og økonomien.

Så derfor er debatten meget gavnlig, og jeg bemærker, at ministeren udtaler sig i samme retning.

  • 0
  • 0

Hvad er det som er åbenlyst forkert i denne rapport?:

Først bemærker du jo lige at jeg ikke sagde der var noget galt med den rapport.
Hvis jeg læser bæredygtigheds analysen, så sætter den netop nogle tal på det som jeg sigtede til. Det er ikke uden problemer at dyrke biomasse til energiformål.

I sidste ende, så kommer næsten alt bæredygtigt energi fra solen - tidevand måske undtaget. (vi ser bort fra akfraft i denne diskussion).

Det kan vi så høste direkte, eller indirekte på mange måder (vind, jordvarme osv.)

Men at høste det indirekte ved at udnytte den kemi, der laves i fotosyntese via biomasse har åbenlyst (vil jeg mene) så mange bi-effekter at det umuligt kan være en fornuftig måde, når vi kunne bruge landbrugsjorden til fødevarer.
Ud over næringsstof problemet som rapporten nævner, så går der energi til dyrkningen osv.

  • 0
  • 0

Jo større verdensbefolkning bliver, desto større bliver CO2 udledningen... alt, hvad vi foretager os, har et CO2-regnskab.

Vi skal blot finde ud af, hvilken energiproduktion har det laveste CO2-udslip og den bedste forsyningssikkerhed.

Men det er ikke logik, der styrer folkestyrets beslutninger. Derfor bliver energipolitik kun en lappeløsning.

  • 0
  • 0

Jeg tror såmænd ikke at Feldby taler for døve ører her, ej heller mine

  • heller ikke jeg; men hvis det er samme person, vi taler om, 'plejer' han da vist iøvrigt at hedde [b]Felby[/b]!(?)
  • 0
  • 0

Først bemærker du jo lige at jeg ikke sagde der var noget galt med den rapport.
Hvis jeg læser bæredygtigheds analysen, så sætter den netop nogle tal på det som jeg sigtede til. Det er ikke uden problemer at dyrke biomasse til energiformål.

I sidste ende, så kommer næsten alt bæredygtigt energi fra solen - tidevand måske undtaget. (vi ser bort fra akfraft i denne diskussion).

Det kan vi så høste direkte, eller indirekte på mange måder (vind, jordvarme osv.)

Men at høste det indirekte ved at udnytte den kemi, der laves i fotosyntese via biomasse har åbenlyst (vil jeg mene) så mange bi-effekter at det umuligt kan være en fornuftig måde, når vi kunne bruge landbrugsjorden til fødevarer.
Ud over næringsstof problemet som rapporten nævner, så går der energi til dyrkningen osv.

Hej Peter - Det var en lidt kludret formulering fra min side, det jeg mente var at den pågældende rapport efter min mening netop viser at det IKKE er åbenlyst forkert at dyrke biomasse til energi.

Som Thomas (Vesth) skriver, så er det vigtigt at vi diskuterer det, men efter min mening, så sker det desværre ofte på et skævt grundlag.

Det største problem er at der næsten aldrig skelnes mellem de forskellige former for biomasseproduktion, og der er altså en verden til forskel om man dyrker enårige afgrøder korn, majs eller raps, eller man dyrker flerårige afgrøder som kløvergræs, pil, poppel, elefantgræs osv. (og inden for disse to grupper er der også stor forskel, kort sagt, biomasse er ikke bare biomasse!! - og så har jeg slet ikke nævnt biogas :-) )

Jeg er helt enig i at der er udfordringer ved alle former for planteproduktion, men en af de store fejl der ofte gøres, er at man sætter lighedstegn ved øget produktion, og øget miljøbelastning. Det kommer altså an på hvordan man øger produktionen!

Personligt er jeg af den overbevisning, at hvis vi skal gøre noget seriøst ved at konvertere vores nuværende energiforbrug til vedvarende energi, så har vi brug for hele paletten, det er meget muligt at vi på sigt kan nøjes med nogle enkelte af de teknologier der er til rådighed, men til den tid har vi sikkert brug for biomassen til materialer - der er også noget fossilt der skal udfases :-)

  • 0
  • 0

Ud med solen og ind med meget meget mere kul, det er den politik vores lille latterlige regering ønsker at vi skal få energi og varme på.

Har tyskerne også en lille latterlig regering?

A New Role for Coal in German Energy Revolution
SPIEGEL ONLINE - September 07, 2012
http://www.spiegel.de/international/german...

..eller er det troen på, at flukturerende energikilder som sol og vind kan erstatte vor energikrav, der er latterlig?

Fluctuating Output - wind and solar energy fed into power grid, for example, on May 25 and 26, 2012
In comparison: Net output of the Brokdorf nuclear power plant: 1,410 megawatts:
http://www.spiegel.de/international/german...

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten