Regeringens 800 MW-havmøllepark bliver en dværg i europæisk sammenhæng
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Regeringens 800 MW-havmøllepark bliver en dværg i europæisk sammenhæng

Illustration: Vattenfall

Danmark lagde vand til verdens første, beskedne havmøllepark i 1991 og har frem til 2010 kunnet smykke sig med at være ’verdens største’ i havmølleparker – efterhånden som vindmøllerne på Middelgrunden, på Horns Rev og Rødsand blev koblet til nettet.

Men i 2010 var det slut; en engelsk havmøllepark, Thanet på 300 MW overhalede Horns Rev 2, og siden er lande som Storbritannien, Tyskland, Holland og Belgien rykket voldsomt på offshore vindkraft.

Læs også: Nedtur for Danmark: Vi har ikke længere verdens største vindmøllepark

Derfor udgør danske havmøller i dag bare 8 procent af den installerede havmølleeffekt (2017) ifølge en opgørelse fra den europæiske brancheforening, Windeurope.

Illustration: MI Grafik / Lasse Gorm Jensen

Andelen falder til 6 procent

Vindkraftanalyse-firmaet Make – en del af Wood Mackenzie Business – vurderer over for Ingeniøren, at selv når Horns Rev 3, to kystnære havmølleparker, Kriegers Flak havmøllepark på 600 MW og regeringens foreslåede 800 MW-havmøllepark kommer i drift senest i 2027, vil danske havmøllers andel udvise et fald på 2 procentpoint til 6 procent, fordi aktiviteten er så meget større andre steder:

Læs også: Dong vinder vindmølleparker på samlet 1.000 MW i Storbritannien

»Danmark startede det hele, men nu er det Storbritannien, der fører an med rigtig mange, store havmølleprojekter i Nordsøen. Også Tyskland er godt med, og fra 2020 forventer vi, at også Holland og Frankrig rykker frem med rigtig mange projekter,« forklarer Søren Lassen, der er research analyst hos Make.

Han tilføjer, at Make forventer, at næsten 25 GW ny havmøllekapacitet vil blive nettilsluttet i Europa i perioden 2024-2027. Her vil en 800 MW-havmøllepark således udgøre godt 3 pct. af havmølleudbygning i perioden.

Læs også: Britisk havmøllestrøm nu billigere end a-kraft fra nyt værk

Det svarer til, at der nettilsluttes syv og en halv havmøllepark a 800 MW hvert eneste år i denne periode.

Superpark på vej i 2020

Hvad angår størrelsen af parker i drift nu og her, så er den største park en britisk park, London Array, på 630 MW. Fem parker mere har hver en effekt mellem 500 og 600 MW, og de snurrer lystigt på tysk, hollandsk og britisk offshore territorium.

Fra 2018-2020 forventes 12 nye havmølleparker parker sat i drift rundt om i Europa – heriblandt rekord-parken Hornsea One på 1.218 MW! Projektet ejes af danske Ørsted, og de første fundamenter til parken er installeret.

Tallene viser nybygget havmøllekapacitet i Europa, baseret på nettilslutningstidspunktet. Det antages, at Danmark kun nettilslutter de omtalte 800 MW mellem 2024 og 2027. De 800 MW er jævnt fordelt over de fire år til illustrativt formål. Illustration: MI Grafik / Lasse Gorm Jensen

Mens Danmark altså ikke mere er frontløber på offshore vindkraft, når det gælder mængden af offshore-kapacitet, så vurderer Søren Lassen fra Make, at flere og flere lande efterhånden overtager den danske måde at organisere udbud af støtte til havvind på:

»Vi ser en stigende tilslutning til den danske udbudsmodel, hvilket lige nu er med til at presse subsidierne i bund i Europa og udbrede havvind til nye markeder både inden for og uden for Europa« påpeger han.

Modellen hedder en centraliseret udbudsmodel, hvor staten står for udviklingen og nettilslutning af projektet. Vinderen er så det selskab, der byder ind med det laveste støtteniveau per produceret kWh vindmøllestrøm.

Populær udbudsmodel er dansk

Søren Lassen frygter ikke, at den danske model vil give dyrere havmøllestrøm, fordi der kommer for få bud – sådan som vi så det omkring Anholt havmøllepark, hvor der kun var ét bud:

»Der er så mange aktive spillere på markedet i dag, så dét anser jeg for usandsynligt. Og så er det vigtigt at slå fast, at alle facetter af havvindmølleindustrien har udviklet sig siden Anholt, og at vi allerede ved de seneste udbud kunnet se dette på priserne,« siger han.

Læs også: Anholt-møller vil koste elkunderne 7 mia. kr. ekstra

Han påpeger, at også den danske udbudsmodel har udviklet sig over mere end ti år nu, og at han forventer, at udviklingen vil fortsætte. Ikke mindst fordi vi nu begynder at se selskaber byde ind med 0 kroner pr. kWh.

»Det betyder at udbyderne enten skal tilføje nogle kvalitative krav, sådan som vi tidligere i år så i Holland, eller at man skal tillade negative bud,« forklarer han.

Læs også: Dong Energy må gamble med fremtidens elpris

Danmarks næste havmøllepark, Horns Rev 3 på 406,7 MW, forventes i drift i 2019. Den bygges af svenske Vattenfall.

Fra '17 til '27 tredobler DK gavvind, Resten af Europa ligger på ca en fordobling på samme tid.

Undskyld mig, men UK og Tyskland er store lande, 10x DK.

  • 29
  • 1

Nu når støtten rammer 0kr/kWh, og de forskellige udbydere skal konkurrere på andre punkter, kan vi så begynde at lave udbud hvor der er opbevaring inkluderet. Fx kunne vi måske se et udbud på en 100MW vindpark med 1GWh opbevaringskapacitet eller måske en 50MW vindpark med 10MWe elektrolysekapacitet (Eller anden langtidslagring). På den måde kan vi presse vindmølleproducenterne til at bygge opbevaring. Gerne teknologineutralt, så længe det bare kan opbevare en hvis mængde strøm, og levere en hvis mængde on demand.

  • 16
  • 4

Med den store udbygning af havvind, må det snart være på sin plads at komme i gang med at etablere sig på Dogger Banke med kunstig ø, tilslutninger og vindparker.
Det ville også være en god idé at placere Viking Link så den går 'hen over' den kommende energiø.

  • 7
  • 2

Undskyld mig, men UK og Tyskland er store lande, 10x DK.

Tyskland har under den halve kystlinje som Danmark. Så der hjælper størrelsen på landet ikke meget.

Delstaten Schleswig-Holstein har et mål om i 2025 at kunne forsyne både dem selv og Hamborg med vedvarende energi, hovedsageligt vindenergi, deraf skal en stor del nok komme fra offshore vindparker.

Desværre er DanTysk DK åbenbart skrinlagt, da det ellers efter planen skulle have en kapacitet på 1,2 Gigawatt.

Prøv at se på Global Offshore Renewable Map - 4C Offshore https://www.4coffshore.com/offshorewind/

Der kan man finde en del interessante projekter, som blandt andet et i Kina hvor et enkelt felt er planlagt til 14,2 Gigawatt og et nabo felt til 14 Gigawatt Guangdong Deepwater Site II - 4C Offshore https://www.4coffshore.com/windfarms/guang...

  • 5
  • 0

Undskyld mig, men UK og Tyskland er store lande, 10x DK.

        Tyskland har under den halve kystlinje som Danmark. Så der hjælper størrelsen på landet ikke meget.    
        Delstaten Schleswig-Holstein har et mål om i 2025 at kunne forsyne både dem selv og Hamborg med vedvarende energi, hovedsageligt vindenergi, deraf skal en stor del nok komme fra offshore vindparker.  


Længden af kystlinjen er ikke den vigtigeste parameter, da havvindmøllerne naturligvis ikke optager hele kystlinjen.

Størrelsen af landet og der igennem, størrelsen af forbruget er langt vigtigere for hvor stor mængde effekt der kan installeres. Øst-Danmark har et forbrug på 2-2,5 GW, Vest-Danmark har et forbrug på 2,5-3,5 GW. Til sammenligning har Tyskland et peakload på over 80 GW.

  • 4
  • 0

Harry - man finder nok plads til 6 km2 mellem mølleparkerne

Egentlig ikke det der er mit problem, men at man først vil starte projektet omkring 2035. Artiklen jeg henviser er over et år gammel, så selve begyndelsen af projektet er sikkert starte et par år inden. Men er 20 år fra man begynder med at udvikle et projekt til man eventuelt begynder på ikke lidt for lang tid med den udvikling vi har idag?

Selve ideen med en energihub er rigtig god, man kunne eventuelt også forbinde andre vindmølleparker i nærheden til den, så man samlet kommer op på et meget højere energi potentiale, samtidig med at at man kun behøver en højkapacitets forbindelse til de tilsluttede lande.

Jeg ville være godt tilfreds hvis projektet blev startet inden for 2 år, især med hensyn til energihubben

  • 3
  • 0

Størrelsen af landet og der igennem, størrelsen af forbruget er langt vigtigere for hvor stor mængde effekt der kan installeres. Øst-Danmark har et forbrug på 2-2,5 GW, Vest-Danmark har et forbrug på 2,5-3,5 GW. Til sammenligning har Tyskland et peakload på over 80 GW.

Det store problem for Schleswig-Holstein er at de ikke kan komme af med al den vindenergi. De har stadigvæk et enkelt atomkraftværk, som selvfølgelig helst vil producere mest muligt, frem til 2022 hvor det skal stoppe produktionen. Schleswig-Holstein producerede i 2016 120% af deres el forbrug ved hjælp af vedvarende energi.

Et stort problem er at TenneT der er igang med at lave en forbindelse til sydtyskland konstant mødes af lokale protester. Nogle vil have forbindelsen gravet ned, andre steder vil de have luftledninger og igen andre steder vil de slet ikke have forbindelsen, da de i princippet er selvforsynende. Hvad ingen rigtig tænker over er at det er en jævnstrøms forbindelse, der skal gå hele vejen ned gennem det vestlige Tyskland, så strømmen kan føres derned hvor der er mest brug for det.
Et sjovt tilfælde så jeg en dag i det tidlige forår, hvor vest Danmark importerede omkring 500 megawatt, som så blev sendt over Storebælt, som eksporterede nogenlunde det samme til Tyskland. Så måske ville også nogle gode øst vest forbindelser være gode i Tyskland.

  • 5
  • 0

Det er mig ganske uforståeligt,at statsminister Lars L og vores klima og energiminister Lars Chr L kan komme af sted med at vildlede befolkningen den ene gang efter den anden og man er åbenbart også klogere end 300 klimaforskere.For nyligt sejlede man ud på en solbeskinnet Ørresund med pressen ombord og udtalte at vi i Danmark skulle være verdens leder inden for vindmølle energi og man havde i dagens anledning inventeret direktøren for Ørsted med for at, fortælle om de vindmøller, der kunne være muligt at bygge idag.
I bund og grund er det hele et spil for galleriet, regeringen vil ikke, hvis det er muligt have vindmøller.
Hvis vi skal være førende igen på verdensplan, skal vi ikke snakke om MW men GW, hvis det skal batte noget.

  • 8
  • 7

Egentlig sjovt du kommer ind på det. Colorado er fra år 2000 til 2015 gået fra 0 Gigawatt timer til 15 Gigawatt timer vindenergi. Californien er gået fra under 2 Gigawatt timer solarenergi I 2011 til lige knap 30 Gigawatt timer. Jeg tør slet ikke se på hvad Kina laver af Gigawatt timer pr år med vedvarende energi.

Does Renewable Energy Increase Electricity Prices? See for Yourself - Scientific American Blog Network https://blogs.scientificamerican.com/plugg...

  • 4
  • 2

Det er mig ganske uforståeligt,at statsminister Lars L og vores klima og energiminister Lars Chr L kan komme af sted med at vildlede befolkningen den ene gang efter den anden og man er åbenbart også klogere end 300 klimaforskere..

Når en blind skal lede en faktadøv og omvendt, såååå....

I øvrigt er politikerne samt dele af befolkningen næsten blevet enige om, at masser af energi ønskes billigst muligt, hvordan er ikke væsentligt, og ingen gider ikke se skyggen af vindmøller .. https://www.fyens.dk/assens/Vindmoeller-ve...

  • 2
  • 1

Og se at få gang i nogle A-værker.
Den eneste rigtige vedvarende energikilde.
Også om natten i vindstille vejr!

Fra beslutningen er taget, om et eventuelt a-kraftværk til det står færdig vil der minimum gå femten år og strømmen vil blive meget højere end det vi betaler idag. Ønsker vi en reel strøm pris der er meget højere end det vi har idag, eller er det noget der skal skjules via skatten?

Men når du er så sikker på at a Kraft er det eneste rigtige, så vil du og dine naboer sikkert også gerne bo lige i nærheden. Eller skal det ligge i modsatte ende af landet, så langt væk fra hvor du bor?

  • 9
  • 2

Nej!
Danmark har adgang til omkring 15% af de havområder der på nogen måde er relevante for havvind - Det som artiklen handler om.
Kun England har markant mere end DK.

Hvis man følger internationale regler er Danmarks grænse 22 km fra kysten, så hele det område der ligger mellem Danmark og Storbritannien er hovedsageligt internationalt farvand, hvor alle I princippet har lige adgang.

Dokkerbanke ligger for eksempel i international farvand. Så Danmark har vist adgang til lidt mere end de 15% du taler om.

  • 0
  • 3

Det tager 5-6 år at bygge et kinesisk eller russisk atomkraftværk.

Atomkraft Værket kan levere 1200 MW og det bliver til 9460 GWh på et år, i modsætning til havvindmølleparken der kan levere 3154 GWh på et år.

Derudover kan atomkraftværket levere samme mængde energi i fjernvarme som elektrisk energi, det kan en havvindmøllepark ikke.

Atomkraftværket står på land og fylder ca 50 ha, og forbindes direkte til el-nettet og fjernvarmenettet imodsætning til havvindmølleparken der skal have et søkabel til 1 milliard kr foræret af staten.

Atomkraftværker kan levere backup for hinanden,
men det kan vindmøller ikke.
Når det ikke blæser, fungere ingen af dem i vindmølleparken

Atomkraftværker kan køre lastfølge og skrue op og ned for produktionen, uafhængigt af vejret.

Havvindmøller kræver back-up næsen dagligt, og de energi-lagre vi taler så meget, er ikke blevet bygget endnu. Så vi bliver ikke CO2 fri med havvindmøller, foreløbigt!

Atomkraftværket er designet til at fungere i + 60 år mod vindmøllernes godt 20 år.

Da alle verdens atomkraftværker har dræbt færre end 500 mennesker på 60 år, tør jeg godt bo ved siden af det.

  • 3
  • 15

Da alle verdens atomkraftværker har dræbt færre end 500 mennesker på 60 år, tør jeg godt bo ved siden af det.

Fra Wikipedia om Tsjernobyulykken:

It is difficult to establish the total economic cost of the disaster. According to Mikhail Gorbachev, the Soviet Union spent 18 billion rubles (the equivalent of US$18 billion at that time) on containment and decontamination, virtually bankrupting itself.[9] In Belarus the total cost over 30 years is estimated at US$235 billion (in 2005 dollars).[209] Ongoing costs are well known; in their 2003–2005 report, The Chernobyl Forum stated that between 5% and 7% of government spending in Ukraine is still related to Chernobyl, while in Belarus over $13 billion is thought to have been spent between 1991 and 2003, with 22% of national budget having been Chernobyl-related in 1991, falling to 6% by 2002.[209] Much of the current cost relates to the payment of Chernobyl-related social benefits to some 7 million people across the 3 countries.

Ulykker ved atomkraftverk hevdes fortsatt og til stadighet å være ubetydelig. Følgene av Tsjernobylulykken påstås gang på gang å begrense seg til 30 til 50 døde! Å hevde noe slikt kan bare kalles demagogi!

  • 15
  • 2

Danmark startede, og nu følger de andre efter. Ja det er en katastrofe, det kan jeg godt se.

Den næste katastrofe bliver vel, at amerikanerne begynder med pant på deres flasker og spanierne begynder at sortere deres affald.

Katastrofe!

  • 7
  • 0

Det tager 5-6 år at bygge et kinesisk eller russisk atomkraftværk.

@ Michael Fos

Jeg er ikke modstander mod atomkraft, men vi må diskutere på et oplyst grundlag.

Atomkraft var engang billig energi. Så skete der en række uheld; Tjernobyl 1986, Three Mile Island 1979 og senest i Fukushima. I dag er der så store krav til sikkerheden, værkerne er så dyre at drive, de ikke længere producerer billig energi.
https://ing.dk/artikel/britisk-havmoellest...

Affaldsproblemer er fortsat ikke løst. Vi kan ikke engang finde en løsning på affaldsproblemet fra Risø.
https://ing.dk/artikel/dansk-atomaffald-sk...

  • 8
  • 1

@Kewin Lund

Syntes du at det er ok at KK hijacked debaten?
Er du så sød ikke at bland KK ind i en debat om havmøllepark størrelse og visioner.

Danske havmøllepark er lidt mere håndgribelig end kk luftkasteller oppe i hoved på trolle.

  • 9
  • 0

@Bent Johansen
Jeg tror at jeg har forstået din pointe.
Men Danmark som forgangs land for affaldssortering? er det små brandbart du mener?

  • 1
  • 2

Atomkraft Værket kan levere 1200 MW og det bliver til 9460 GWh på et år, i modsætning til havvindmølleparken der kan levere 3154 GWh på et år.


At atomkraft kan levere 90% kapacitetsfaktor, ændrer ikke på at det stadig er 3 gange så dyrt som vind og sol - og kræver backup!

I øvrigt leverer de bedste/mest økonomiske atomkraftværker højest 34% elektrisk kapacitetsfaktor ift reaktoren - som jo er den omkostningstunge del af anlægget.

Derudover kan atomkraftværket levere samme mængde energi i fjernvarme som elektrisk energi, det kan en havvindmøllepark ikke.


Hvordan kan atomkraft med 90% kapacitetsfaktor levere samme mængde energi som fjernvarme, når vandet kun er 30 'C, når det forlader lavtryksturbinen?

Hvis et atomkraftværk skal levere ligeså meget fjernvarmeenergi som el, skal reaktorens elektriske kapacitetsfaktor helt ned omkring 20% - hvis ikke vi skal bruge et arsenal af dyre varmepumper, til at konvertere de 30 'C til noget brugbart!

Et atomkraftvarmeværk vil med andre ord kun kunne levere lidt over halv elkraft i fyringssæsonen - hvor vi har langt det største behov for strømmen!
.

Atomkraftværket står på land og fylder ca 50 ha, og forbindes direkte til el-nettet


En havmøllepark fylder kun 20 m2 på land, hvor den forbindes direkte til el-nettet

En havmølle park inkl søkabel leverer stadig strøm til omkring 1/3 af prisen for atomkraft.

Og glem nu din kæphest:

og fjernvarmenettet


.... indtil du har funderet over ovennævnte problemstilling!
.

Atomkraftværker kan levere backup for hinanden,
men det kan vindmøller ikke.


Hvordan kan atomkraftværker mes 90% kapacitetsfaktor levere backup for hinanden?

Forstår du overhovedet begrebet "backup" i elforsynings-sammenhæng?
.

Atomkraftværker kan køre lastfølge og skrue op og ned for produktionen, uafhængigt af vejret.


Med 90% kapacitetsfaktor ???
.

Havvindmøller kræver back-up næsen dagligt


Nej - de kræver backup hver dag - fuldstændig ligesom en atomkraftkapacitet med 90% kapacitetsfaktor.

Du forstår det ikke - gør du vel?
.

Atomkraftværket er designet til at fungere i + 60 år mod vindmøllernes godt 20 år.


En vindmølle kan fungere ligeså længe den vedligeholdes - og den er, selv efter 60 år, billigere pr kWh at vedligeholde end et atomkraftværk - selv hvis vedligeholdet kræver at hele møllen udskiftes.

Havvindmøller kan som bekendt opføres, drives og vedligeholdes helt uden støtte!

Det er atomkraftværker slet ikke i nærheden af, og de kommer det næppe nogensinde i nærheden af det.

Foreløbig er ingen havmølleparker blevet nedtaget før de havde rundet 30 års drift.

Om det så kun kræver en ny-renoveret nacelle, eller en helt ny vindmølle, med tårn, vinger og fundament, evt. på en helt ny placering, at "forlænge levetiden" med de næste 30 år, er jo underordnet i sammenlignen med atomkraftværket, da selv den dyreste option er billigere end at drive atomkraftværket i 60 år!

  • 12
  • 1

Atomkraftværker kan levere backup for hinanden,
men det kan vindmøller ikke.

Jeg vil godt anfægte den her: Vindmøller ER godkendt til at fungere som backup for hinanden. Hvis de kan garantere en bestemt reserve (+/- for hurtige, + for den manuelle) så er der intet i vejen for at de byder ind.

Det er tvivlsomt om a-kraft overhovedet kan fungere som backup. Det er udelukket at være sekundær (10 s reaktionstid), og selv manuel kan være svær (fuld kapacitet på 15 min.) Som Søren nævner har a-kraft dog en større udfordring, som især gælder for backup: prisen. A-kraft har ikke skygge af en chance for at udkonkurrere de eksisterende værker i Nordpool, og der er ingen udsigt til at a-kraft vil falde nok i pris til at blive konkurrence dygtig. Derfor: både teknisk og økonomisk er a-kraft urealistisk at bruge som backup i en dansk sammenhæng.

Husk på, at de økonomiske beregninger for a-kraft antager at a-kraft altid kan afsætte 100% af den producerede effekt. Det samme er ikke gældende for vindmøller, som kan være nødt til at reducere effekten pga. overproduktion. Det samme er gældende for alle andre kraftværker i DK.

Forresten skal der kun bruges omkring 800 MW manuel reserve i DK. Ikke ligefrem svært at skaffe.

  • 2
  • 4

Følgene av Tsjernobylulykken påstås gang på gang å begrense seg til 30 til 50 døde! Å hevde noe slikt kan bare kalles demagogi!

- så får vi nok konstatere, at nærværende magasin kolporterer demagogi!:

Meget af det samme er sket i Tjernobyl. Der døde omkring ti brandmænd af akut strålesyge efter selve eksplosionen, og der blev registreret øgede forekomster af kræft i skjoldbruskkirtlen hos børn, som indtog mælk forurenet af radioaktiv jod. De ukrainske myndigheder – som var optaget af at få størst muligt finansiel støtte – rapporterede alligevel i en periode samtlige dødsfald i Ukraine som værende ‘Tjernobyl-relaterede’.
Men realiteterne er helt anderledes. I 2005 udgav The Chernobyl Forum en rapport, som konkluderede, at der ikke var nogen påviselig øgning af svulstkræft eller leukæmi i de grupper, som fik de højeste doser ioniserende (radioaktiv) stråling. Der er faktisk grund til at tro, at frygt for stråling og reducering af livskvaliteten ved tvangsflytning resulterede i flere tidlige dødsfald end selve ulykken

https://ing.dk/artikel/a-bomben-ikke-straa...

  • 2
  • 6

Det er demagogi når i størrelsesorden en promille (50 døde) av de alvorlige følgene av Tsjernobylulykken blåses opp til å være hele konsekvensen!

Den artikkelen du referer til dreier seg om et aspekt av Tsjernobylulykken (effekter av stråling på folks helse) uten å gå inn på alle de andre sidene. Det er helt normalt å belyse et aspekt av noe i en artikkel uten at artikkelen av den grunn er demagogisk!

For øvrig er jeg meget skeptisk til denne artikkelen. Den kommer fra norske TU (Teknisk Ukeblad) og forfatter er ikke journalist i TU. I løpet av ca 20 år har vedkommende hatt tre artikler i TU. Han tar opp bomben i Hiroshima som var på noen kilotonn uten å diskutere at dagens atombomber måles i megatonn! Påstandene forfatteren kommer med er dårlig dokumentert og underbygd (kun basert på forfatterens vurderinger). For å si det slik, en svært nyttig artikkel for atommaktene og uheldig for alle i verden (et flertall av verdens land) som ønsker å forby atombomber.

Hva som er riktig eller ikke, skal ikke jeg uttale meg om. Men denne artikkelen er meget svakt fundamentert slik jeg oppfatter den.

  • 4
  • 1

Hvis vi lige et øjeblik forudsætter at regering og folketing havde viljen til at starte lige så mange havmølleparker som vi måtte lyste, hvor mange skulle det så faktisk være?

Hvor hurtigt kan vi etablere distribution af al den strøm vi står med?
Hvor meget importeret eller fossilt fremstillet forbrug skal egentlig fortrænges?
Hvor hurtigt kan vi forvente en elektrificering af opvarmning og transport?
Hvad stiller vi op med "overskud" i de perioder hvor vi producerer mest?

Jeg har en intuitiv fornemmelse af, at den ene park regeringen nu sparker i gang er for lidt; men jeg har ikke det fornødne overblik til at kunne sige præcis hvorfor eller hvad den rigtige mængde egentlig ville være. Det forekommer mig at der må være en naturlig øvre grænse for hvor hurtigt vi kan implementere flere parker - men hvor ligger den monstro.

Hastigheden vore nabolande kører med kan jeg ikke se bør spille nogen som helst rolle for vores hastighed, da de jo har helt andre udgangspunkter og energikilde-sammensætninger. Især ikke hvis vi er ved at nærme os en mætning af variabel forsyning i forhold til variabelt forbrug; medens de er meget langt fra. Jeg sy's det er svært stof det her - og at emnet bliver populariseret og behandlet temmelig vulgærvidenskabeligt i artiklen; men det skyldes nok at jeg ved for lidt. Som sædvanligt :o)

  • 4
  • 0

20 år!

En af grundene til at vi har problemer med at have en helt vederhæftig diskussion, er den, at der formentlig ikke er nogen af os der har tid og kapacitet til regne hele scenariet igennem. (Hvorfor jeg til stadighed plæderer for at vi skal have et stående panel der gennemregner de muligheder vi har.)

Med udgangspunkt i Vindsenariet får jeg følgende tal ud af det:
Vi har brug for mellem 2500 og 4000 havvindmøller af 8 MW. Det giver en samlet installeret kapacitet på mellem 20000 og 32000 MW. (Og altså mellem 25 og 40 vindmølleparker a 800 MW).

Der skal bruges enten 40 kabler a 800 MW eller 15 kabler a 1400 MW til at føre strømmen i land.

Dvs at vi med en 20-årig planlægningshorisont skal sætte mellem 125 og 200 havvindmøller op om året og trække mellem 1 og 2 kabler i land.

(I mine øjne er det ikke havvindmøllerne eller ilandføringen der er den største udfordring: Det er et få strømmen distribueret når vi har fået den i land.)

  • 1
  • 2

Vi har i Nordsøen betydelig mere areal, end vi skal bruge til at være selvforsynende med energi.

Derfor giver det i min optik god mening at spørge om, det giver mening at udbygge med væsentligt mere vindkraft end de 80% af det samlede energiforbrug som der regnes med i Vindsenariet:

1: En del af tiden kører møllerne på fuldkraft, en del af tiden står de stille og en hel del tid ligger de på mellem 0 og 100 %. Jo flere møller vi bygger, jo større del af tiden kan vi producerer 100% af vores energiforbrug med møller. Udbygningen her ligger prismæssigt og spiller op mod hvad det koster og sæson lagre. Med en udbygning til 140% af vores energiforbrug vil alt vores energi kunne komme fra vindmøller, enten som direkte forbrug eller lagt i sæson-lager.

2: Den billigste backup vi kan få er i øjeblikket norsk hydro. Derfor giver mening at holde mest mulig vand i de norske damme. Hvor meget kommer an på hvor mange andre lande, der med fordel kan trække på samme ressource. Men hvis vi kan lave den billigste strøm når vinden blæser, og nordmændene har den billigste strøm resten af tiden, giver det mening at dække hele det norske energiforbrug, når det blæser. Altså i meget runde tal dobbelt så mange vindmøller.

3: Er der andre lande hvor havvindmøller i Nordsøen+kabling dertil er billigere, end de selv i tilstrækkeligt omfang kan skaffe vedvarende energi. England og Tyskland?
Eller hvad med Polen og Baltikum: Vil det kunne betale sig at lave Bornholm om til Østersøens el-hub, hvor der bla. kommer store mængder strøm direkte fra Nordsøen, som kables videre?
Hvor mange ekstra møller?

Hvis bare en af de ovenstående giver mening skal vi op i et betydeligt højere tempo end 1 vindmøllepark og 1 kabelføring om året.

  • 2
  • 2

Søren Lund har ret i sine tekniske begrundelser om atomkraft, virkningsgrad og teknik.
Hvis vi var tilbage i 1980erne!

Det er vi så ikke idag og teknologien er løbet fra Søren Lund.

Vi kan bygge atomkraftværker med en KF på 0,9 til 0,95
Med en udgangstemperatur på 750-850 C.
Med en virkningsgrad på 65% på el og varme.

(Så bliver der også plads til min kæphest)

Med en burnuprate på + 80% , og med et forbrug på få 100 kg/år/GW.

Og teknologien er opfundet, afprøvet og slukket ned igen, netop fordi det var uegnet til våbenproduktion.

Vindmøller og Solenergi leverer stadig nul, når tiden og vejret bestemmer det, og ikke når vi har brug for fuld kraft.

  • 0
  • 9

A-kraft har ikke skygge af en chance for at udkonkurrere de eksisterende værker i Nordpool, og der er ingen udsigt til at a-kraft vil falde nok i pris til at blive konkurrence dygtig.


Det er lidt en selvforskyldt omstændighed. En kWh har jo forskellig pris afhængig af om du kan regne med den eller ikke. Men A kraft er jo en gøgeunge i dette spil, da alle hader den, men ingen værdsætter den for dens 0-udslip af CO2. Egentlig lidt skizofrent.

  • 0
  • 10

Det er lidt en selvforskyldt omstændighed. En kWh har jo forskellig pris afhængig af om du kan regne med den eller ikke.

Man sælger ikke strømmen på forhånd. Næsten alle større kraftværker (inkl. vindmøller med inverter) producerer- og sælger hvad de kan, medmindre enten økonomien eller Energinet siger noget andet.

A-kraft strøm er for dyrt til at kunne operere uden støtte, og støtten udløses kun hvis den producerer. Dvs. backup strøm som ikke bliver udnyttet udløser ingen støtte.

  • 5
  • 0

En del af tiden kører møllerne på fuldkraft, en del af tiden står de stille og en hel del tid ligger de på mellem 0 og 100 %. Jo flere møller vi bygger, jo større del af tiden kan vi producerer 100% af vores energiforbrug med møller. Udbygningen her ligger prismæssigt og spiller op mod hvad det koster og sæson lagre. Med en udbygning til 140% af vores energiforbrug vil alt vores energi kunne komme fra vindmøller, enten som direkte forbrug eller lagt i sæson-lager.


Jeg legede for et års tid siden med nogle simulationer af forskellige kombinationer af produktionskapacitet (sol og vind) og batterilager.

Her nåede jeg frem til, at produktionskapacitet er så billig, at optimum lå omkring en årsproduktionskapacitet på 400% af årsforbruget.

Det var naturligvis en forrykt forudsætning, at batterilager skal stå for hele udjævningen mellem forbrug og produktion. Men i konteksten dengang gav det mening.

I virkeligheden vil der jo blive tale om en kombination af batterilagre, udveksling med andre lande, især Norge (som du også beskriver), lagring af elproduceret varme i meget billigere varmelagre, produktion af el fra biomasse, samt forbrugsforskydning. Og dermed vil optimum kunne nås med en mindre produktionskapacitet end de 400%. Men dine 140-200% kan sagtens være realistiske.

  • 1
  • 0

virkeligheden vil der jo blive tale om en kombination af batterilagre, udveksling med andre lande, især Norge (som du også beskriver), lagring af elproduceret varme i meget billigere varmelagre, produktion af el fra biomasse, samt forbrugsforskydning. Og dermed vil optimum kunne nås med en mindre produktionskapacitet end de 400%. Men dine 140-200% kan sagtens være realistiske.

Etter som vind og sol får stadig større andeler i Danmark (> 80%), tror jeg at former for lagring som sørger for balanse mellom produksjon (av strøm) og forbruk vil utvikle seg naturlig. For tiden gjør man ikke mer enn en må og en finner stadig at stor fornybarandel lar seg løse både billig og enkelt.

Allikevel synes jeg en bør se langsiktig på problematikken og skissere allerede i dag fremtidens løsning. Løsningen vil som Allan skriver være mangesidig, vannmagasinstrøm fra Norge (også England vil snart ha den!), energilagring i Danmarks flotte fjernvarmeanlegg, med oppvarming fra strøm via varmepumper, solfangere etc og døgn, uke, måneds og sesonglagring av meget varmt vann For de som ikke er knyttet til fjernvarmenettet, kan kanskje varmepumper og vannbeholdere på flere tusen liter (med varmt vann) være en løsning.

Ellers så kan frivillig fjernstyring av elbillading og varmtvannsberedere og varmepumper (kortvarig!) (styrt av netteier eller energiprodusent) være en god løsning for regulering over døgnet. Se eksperiment i Sverige (Simringshavn).

Personlig har jeg tro på flytende hydrogen til fly og til langtgående skip. En kan da tenke seg store elektrolyseanlegg ved et fåtall flyplasser og havner der en kan lagre hydrogenet opp til en måned. Hydrogenet vil en da produsere når det er overskudd av fornybar strøm. Videre så kunne en også ha gasstubiner (kombinerte verk med 60+ % virkningsgrad) som genererte strøm etter behov (backup/peakproduksjon) på samme sted (strømnettet vil en jo allerede ha!).

Det beste ville være om en har et større antall alternative løsninger som hver er godt dokumentert med hensyn til kostnader, arealbehov og diverse konsekvenser. Så kan man etter hvert gjennom bred debatt komme til gode løsninger alle kan enes om. Men gjør det fort og bygg ut mer fornybart fort!

  • 2
  • 1

A-kraft strøm er for dyrt til at kunne operere uden støtte, og støtten udløses kun hvis den producerer. Dvs. backup strøm som ikke bliver udnyttet udløser ingen støtte.


Nu ved jeg ikke med støtte... Men der findes generatoranlæg som er bygget til at stå stand by, de modtager et rådighedsbeløb fra Energinet og så står de stand by... De kan give overskud uden nogen sinde at producerer en eneste kWh (med det er nok ikke relevant for atomkraft hvor prisen ligger i anlægget og ikke i brændstoffet)

  • 1
  • 0

Nu ved jeg ikke med støtte... Men der findes generatoranlæg som er bygget til at stå stand by, de modtager et rådighedsbeløb fra Energinet og så står de stand by...

Ja Energinet har fast-kontrakt med nogle få værker, især i øst-Danmark. Alle værker, som stiller sig til rådighed for backup, får en støtte. Men vi snakker meget højere støtte hvis det skal kunne svare sig at lade et a-kraftværk stå stille, dvs. mere end standard-prisen for backup (som forøvrigt fastsættes af Nordpool via de frie markedskræfter.)

  • 0
  • 0

Ulykker ved atomkraftverk hevdes fortsatt og til stadighet å være ubetydelig. Følgene av Tsjernobylulykken påstås gang på gang å begrense seg til 30 til 50 døde! Å hevde noe slikt kan bare kalles demagogi

At der er demagogi vedrørende Tjernobyl er jeg enig i, men nok ikke om hvad?
Tjernobyl kan man ikke bruge til noget som helst, det værk blev kraftig advaret imod allerede tilbage i 1968!
De ca. 50 dødsfald kan man ikke tale udenom, det fremgår af en 20-års rapport.
Affaldet er ikke det voldsomme problem, som man har tudet od ørene fulde af igennem mange år.
Ingen har endnu kunnet nævne et eneste tilfælde af problemet, bortset fra de mange tilrejsende, der vil forhindre enhver løsning.
I Sverige har man da løst affaldsproblemet, de er snart klar til at slutdeponere affaldet.
I Sverige har der ikke været nogen diskussion om den langt farligere periode ved mellemlagringen, først ved slutdeponeringen i 500 m dybde, så popper der en masse irrelevante debatter op.
De fleste steder har man da løst problemet, men en gruppe mennesker bruger en masse energi på at forpurre enhver løsning. I USA har man en glimrende løsning, her var der et par senatorer, der forhindrede en sikker løsning inden Obama blev valgt.

  • 0
  • 4