Regeringens 800 MW-havmøllepark bliver en dværg i europæisk sammenhæng
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Regeringens 800 MW-havmøllepark bliver en dværg i europæisk sammenhæng

Illustration: Vattenfall

Danmark lagde vand til verdens første, beskedne havmøllepark i 1991 og har frem til 2010 kunnet smykke sig med at være ’verdens største’ i havmølleparker – efterhånden som vindmøllerne på Middelgrunden, på Horns Rev og Rødsand blev koblet til nettet.

Men i 2010 var det slut; en engelsk havmøllepark, Thanet på 300 MW overhalede Horns Rev 2, og siden er lande som Storbritannien, Tyskland, Holland og Belgien rykket voldsomt på offshore vindkraft.

Læs også: Nedtur for Danmark: Vi har ikke længere verdens største vindmøllepark

Derfor udgør danske havmøller i dag bare 8 procent af den installerede havmølleeffekt (2017) ifølge en opgørelse fra den europæiske brancheforening, Windeurope.

Illustration: MI Grafik / Lasse Gorm Jensen

Andelen falder til 6 procent

Vindkraftanalyse-firmaet Make – en del af Wood Mackenzie Business – vurderer over for Ingeniøren, at selv når Horns Rev 3, to kystnære havmølleparker, Kriegers Flak havmøllepark på 600 MW og regeringens foreslåede 800 MW-havmøllepark kommer i drift senest i 2027, vil danske havmøllers andel udvise et fald på 2 procentpoint til 6 procent, fordi aktiviteten er så meget større andre steder:

Læs også: Dong vinder vindmølleparker på samlet 1.000 MW i Storbritannien

»Danmark startede det hele, men nu er det Storbritannien, der fører an med rigtig mange, store havmølleprojekter i Nordsøen. Også Tyskland er godt med, og fra 2020 forventer vi, at også Holland og Frankrig rykker frem med rigtig mange projekter,« forklarer Søren Lassen, der er research analyst hos Make.

Han tilføjer, at Make forventer, at næsten 25 GW ny havmøllekapacitet vil blive nettilsluttet i Europa i perioden 2024-2027. Her vil en 800 MW-havmøllepark således udgøre godt 3 pct. af havmølleudbygning i perioden.

Læs også: Britisk havmøllestrøm nu billigere end a-kraft fra nyt værk

Det svarer til, at der nettilsluttes syv og en halv havmøllepark a 800 MW hvert eneste år i denne periode.

Superpark på vej i 2020

Hvad angår størrelsen af parker i drift nu og her, så er den største park en britisk park, London Array, på 630 MW. Fem parker mere har hver en effekt mellem 500 og 600 MW, og de snurrer lystigt på tysk, hollandsk og britisk offshore territorium.

Fra 2018-2020 forventes 12 nye havmølleparker parker sat i drift rundt om i Europa – heriblandt rekord-parken Hornsea One på 1.218 MW! Projektet ejes af danske Ørsted, og de første fundamenter til parken er installeret.

Tallene viser nybygget havmøllekapacitet i Europa, baseret på nettilslutningstidspunktet. Det antages, at Danmark kun nettilslutter de omtalte 800 MW mellem 2024 og 2027. De 800 MW er jævnt fordelt over de fire år til illustrativt formål. Illustration: MI Grafik / Lasse Gorm Jensen

Mens Danmark altså ikke mere er frontløber på offshore vindkraft, når det gælder mængden af offshore-kapacitet, så vurderer Søren Lassen fra Make, at flere og flere lande efterhånden overtager den danske måde at organisere udbud af støtte til havvind på:

»Vi ser en stigende tilslutning til den danske udbudsmodel, hvilket lige nu er med til at presse subsidierne i bund i Europa og udbrede havvind til nye markeder både inden for og uden for Europa« påpeger han.

Modellen hedder en centraliseret udbudsmodel, hvor staten står for udviklingen og nettilslutning af projektet. Vinderen er så det selskab, der byder ind med det laveste støtteniveau per produceret kWh vindmøllestrøm.

Populær udbudsmodel er dansk

Søren Lassen frygter ikke, at den danske model vil give dyrere havmøllestrøm, fordi der kommer for få bud – sådan som vi så det omkring Anholt havmøllepark, hvor der kun var ét bud:

»Der er så mange aktive spillere på markedet i dag, så dét anser jeg for usandsynligt. Og så er det vigtigt at slå fast, at alle facetter af havvindmølleindustrien har udviklet sig siden Anholt, og at vi allerede ved de seneste udbud kunnet se dette på priserne,« siger han.

Læs også: Anholt-møller vil koste elkunderne 7 mia. kr. ekstra

Han påpeger, at også den danske udbudsmodel har udviklet sig over mere end ti år nu, og at han forventer, at udviklingen vil fortsætte. Ikke mindst fordi vi nu begynder at se selskaber byde ind med 0 kroner pr. kWh.

»Det betyder at udbyderne enten skal tilføje nogle kvalitative krav, sådan som vi tidligere i år så i Holland, eller at man skal tillade negative bud,« forklarer han.

Læs også: Dong Energy må gamble med fremtidens elpris

Danmarks næste havmøllepark, Horns Rev 3 på 406,7 MW, forventes i drift i 2019. Den bygges af svenske Vattenfall.

Fra '17 til '27 tredobler DK gavvind, Resten af Europa ligger på ca en fordobling på samme tid.

Undskyld mig, men UK og Tyskland er store lande, 10x DK.

  • 29
  • 1

Nu når støtten rammer 0kr/kWh, og de forskellige udbydere skal konkurrere på andre punkter, kan vi så begynde at lave udbud hvor der er opbevaring inkluderet. Fx kunne vi måske se et udbud på en 100MW vindpark med 1GWh opbevaringskapacitet eller måske en 50MW vindpark med 10MWe elektrolysekapacitet (Eller anden langtidslagring). På den måde kan vi presse vindmølleproducenterne til at bygge opbevaring. Gerne teknologineutralt, så længe det bare kan opbevare en hvis mængde strøm, og levere en hvis mængde on demand.

  • 17
  • 4