Regeringens 2025-plan udfordrer partier bag nationalt klimamål

Der er slet ikke plads til den livsform, som især udfolder sig på Christiansborg. Her opfører man sig, som om at den Christiansborgske verden ikke var på planeten jorden.

Det er man så desværre ikke alene om: https://www.theguardian.com/environment/20...

Paris-aftalen er muligvis vedtaget, men de lidt mere forpligtende forhandlinger på EU-plan forestår. De handler om, hvordan de forskellige EU-lande hver især skal bære forpligtelserne indbyrdes, dvs. konkret og faktisk.

Som James Hansen skriver, så fungerer aftalen, uanset om den bliver implementeret i praksis eller ej, som det overordnede politiske systems klappen sig selv på skulderen, uden på nogen måde at stå i forhold til udfordringen.

Det handler ikke kun om det at være seks fod under eller ej, men mere om fx 6 meter vand fra eller til i verdenshavets vandspejl, sådan som sidst vi var her.

Jeg er ikke repræsenteret politisk i denne verden af såkaldte Homo Sapienser. Den sejrende livsform har muligvis vist sin evne til at overleve alt andet end sig selv. Men tage konsekvensen af sin egen succes, og indrømme, at dens succes er dybt patetisk og på fuld fart frem mod undermineringen af egen succes, det kan dette nok så kloge dyr ikke.

Som det siges om siamesiske tvillinger, så er de for tæt på hinanden til at kunne ignorere hinanden, samtidigt er de for langt fra hinanden til at kunne tænke hinandens tanker. Verden er for stor og alt for lille samtidigt.

Jeg er 98 % Neanderthaler og 2 % Homo Sapiens, hvor i andre hævder at være 98 % Homo Sapiens og kun 2 % Neanderthaler.

Jeg mener, at de 98%, som hævder at det karakteristiske for dem er deres klogskab, burde indrømme, at de mangler at forstå, at der slet ikke er plads til deres livsstil.

Hvis det ikke skal ende op i et for eller imod Homo dit og dat, så må alle i såkaldte "forståer jer på" ændre jeres livsstil noget så gevaldigt.

Det er ikke nok bare at sparke en taburet væk under et par stykker på Christiansborg. Problemet er ufatteligt meget større

Alle kan og bør vide, at Danmarks Statistik i sit arbejde for et grønt nationalregnskab, der deles med mange andre landes statistiske kontorer, har meddelt at det er for snævert kun at regne med energistyrelsens tal for CO2-reduktionen i Danmark siden 1990. For perioden 1990-2013 viser DST-Analysen fra 25.11.2015 om 'Udslip af drivhusgasser fra dansk økonomi 1990-2013' således, at en mere realistisk beregning cirka fordobler det danske udslip af drivhusgasser i 2013. Mere realistisk betyder, at man oven i de cirka 50 mio. tons, som energistyrelsen regner med, lægger for dette år ca. 35 mio tons fra danske økonomiske aktiviteter, der bidrager til BNP, herunder også udslip fra danskopereret international transport, samt ca.15 mio tons fra afbrænding af biomasse, herunder ca. 4 mio tons fra biomasse afbrændt i hjemmene.- Dermed falder Danmarks CO2-udslip siden 1990 ikke, men stiger over 23 pct. fra 1990 til 2013. Hvis vi kun tager biomassens CO2-udslip med, er faldet ikke på 21 pct. i den omtalte periode, men kun på 5 pct. - Regeringen vil nok ikke fortælle disse sandheder, men klimarådet burde tage dem med, siden det selv i rapporten 'Grøn omstilling med omtanke' på side 160 med rette har henvist til, at det tager tid, før biomassen kan opfattes som CO2-neutral og dertil indfører et nyt begreb: 'Gen-akkumuleringstid'. Altså den tid det tager, før de voldsomme udslip af CO2 til atmosfæren, som biomassens forbrænding medfører, er bundet i ny plantevækst. Det siger sig selv at denne tid er længere ude i en usikker fremtid, jo længere omdriftstid planterne har. Altså: der er forskel mellem halm og træpiller fra stamme med dusinvis af årringe! Denne forskel glemmes i energistyrelsens regnskaber.

En ven af mig var ansat i søfartsministeriet under Fogh-regeringen, da man lagde an til at få Cop-15 til vort lille nok så grønne land.

Han blev sat til at regne på, hvor meget søfarten bidrog med af CO2 til klodens atmosfære. Men, det var ikke sandheden, som ministeriet ville have. Selv om man nidkjært talte hver eneste krone med i opgørelsen over vor BNP, som den danske handelsflåde kunne sejle hjem, så ville man ikke kendes ved det gigantiske forbrug af tung bunker-olie, som selv samme flåde brændte af. Det var ikke bekvemt for det billede, som man skulle bruge i det fremmede på sig selv i bestræbelsen på at få Cop 15 til Copenhagen. Det blev for meget for ham. Han sagde ud ad til, hvad man ikke ville høre. Og så var hans dage sådan set talte i det ministerium.

Den videnskabeligt baserede viden om vor rolle i det store spil, som har med en højere nødvendighed at gøre, end den kun sociale nødvendighed, som man agerer i overensstemmelse med i det politiske liv, den viden er ilde hørt, set og lugtet. Derfor laver man sin egen, den mere politiske en af slagsen, som stinker ufatteligt i omegnen af disse nok så økonomisk højtflyvende typer, som sidder der inde i borgen, bag de tykke mure.

Det er flot, sådan som man kan reducere den højere nødvendighed til et kun politisk spørgsmål. Lars Løkke smadrede Cop 15, med fuld musik og fuldt overlæg.

I den verden, som han lever i sammen med så mange andre ligesindede, der drejer spørgsmålet om global opvarmning sig kun om et issue, blandt andre, der som andre og på lige niveau kan bruges i det politiske spil.

Det faktum, at det ikke er sikkert, at vi har råd til den kun sociale nødvendighed, fordi der faktisk findes en større, det ligger kognitivt langt uden for det politiske systems fatteevne. Homo Sapiens ved, hvad der er værd at vide i politisk forstand. Det rækker, autistisk, dysfunktionelt i bred social forstand, men helvedes politisk og økonomisk funktionelt.

James Hansen forsøger at lægge sag an mod Obama-regeringen, for dennes forsømmelse i forhold til de nødvendige tiltag i forhold til bevarelsen af de fælles livsbetingelser, det globale klima, som vi kender det.

I den amerikanske forfatning er der en pasus, som sigter mod at sikre en slags højere rationalitet i nationens selvudfoldelse.

Som det er nu, ser det ud til at summen af delratinaliteter, læs økonomiske, politiske, individuelle, m.fl., tendere mod at underminere de fælles klimamæssige livsbetingelser i takt med den succes, som de har med at nå sine mål hver for sig.

Det åbne og differentierede samfund har tilsyneladende uhyre svært ved at agere hensigtsmæssigt i overensstemmelse med de problemstillinger, som rækker ud over de kun sociale problemstillinger. Men det amerikanske retssystem indeholder kimen til at bringe en højere rationalitet i funktion. Om ikke andet, så er tænkningen her klart i overensstemmelse med noget, som intellektuelt er eklatant klart højere rangeret på evolutionens smalle sti, end den tradition, som Donald Trump er kulminationen på.

Er der nogen af jer, der har tænkt over, hvor lidt man lover, når man først står til ansvar om 9 (ni) år - om 3 folketingsvalg? Er det til grin? Hvorfor diskuterer vi den overhovedet - det er jo utopi.