Regeringens 2025-plan udfordrer partier bag nationalt klimamål
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Regeringens 2025-plan udfordrer partier bag nationalt klimamål

Regeringens 2025-plan vil som bekendt medføre en øget udledning af CO2 på 3,8 mio. ton eller 9 procent i 2020 i forhold til den seneste klimafremskrivning.

Læs også: Danmark færdig som klimaduks: 2025-plan stopper 25 års CO2-nedgang

Hvis planen gennemføres uden ændringer, vil det samtidig betyde, at partierne bag aftalen om et nationalt klimamål fra 2014 må skyde en hvid pind efter målet.

Aftalen fra februar 2014 fastsætter et mål om 40 procents CO2-reduktion i 2020 i forhold til 1990, og den er indgået af Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti.

Læs også: Miljøøkonomisk råd: Danske klimamål er for dyre

34 pct i stedet for 40

Ifølge egen serviet-beregning vil de øgede CO2-udledninger nemlig resultere i, at reduktionen falder til 34 pct. i 2020, når man bruger regeringens egne tal.

Hvis man bruger Klimarådets beregningsmetoder, som kommer frem til endnu større CO2-udledning som følge af et højere elforbrug, opnås en endnu mindre reduktion, nemlig 32 pct.

Læs også: Tal fra Klimarådet: Regeringen sætter CO2-udledning for lavt

Næsten 40 pct. af den ekstra CO2-udledning i 2025-planen kommer fra afskaffelse af PSO-afgiften på elregningen, og den har de to af aftale-partierne, Socialdemokratiet og de Konservative på forhånd sagt, at de kan støtte.

Den radikale energiordfører, Anders Steenberg, og hans parti, som er modstandere af at afskaffe PSO-betalingen på elregningen, mener ikke, at man må slække på 40-procents-målsætningen:

»Hvis de tre store partier bliver enige om at fjerne PSO’en, så kan vi ikke nå 40-procents-målet i 2020, og alene af den grund synes jeg, at man skal lade være,« siger han.

Læs også: Fortællingen om det grønne Danmark smuldrer

Han tilføjer, at det at fjerne PSO’en også stiller en lang række spørgsmål om, hvordan vi så sikrer tilstrækkelige investeringer i sektoren og dermed den fremtidige forsyningssikkerhed. Spørgsmål, som han ikke finder besvaret i regeringens oplæg.

Socialdemokraterne vil mildne

Socialdemokratiets energiordfører, Jens Joel, udtrykker sig noget mere forbeholdent:

»Vi er imod at slække på 40 pct.-målet – men vi må også forholde os til en virkelighed med en regering, som har aflyst alle målsætninger og initiativer på klimaområdet på tværs af energiforliget,« siger han.

Ifølge Jens Joel går Socialdemokraterne ind for at afskaffe PSO på elregningen, fordi de lavere elpriser vil kunne føre til øget elektrificering inden for transport og opvarmning og dermed være til at støtte den grønne omstilling.

Læs også: Regering: Lavere elregning er lig med grøn omstilling

»Derfor vil vi ikke afvise at afskaffe PSO’en, selvom det giver ekstra udledning i starten. I stedet går vi ind i debatten med krav om langsigtede investeringer i VE, social balance i investeringen, og at energiforliget skal holdes; herunder at kystmøllerne skal bygges,« siger han.

Læs også: ANALYSE: 350 MW kystmøller klemt i højpolitisk spil

Han tilføjer, at det, at regeringen er ligeglade med klimaet, ikke skal medføre, at Socialdemokraterne ikke kan lave aftaler, der kan mildne forringelsen.

Holder fast mod flertal

Jens Joel mener i øvrigt, at det er svært at finde ud af, hvad regeringen egentlig har forestillet sig, når de foreslår at droppe ting, som er omfattet af energiforliget:

»Det er underligt, at regeringen holder sådan fast, når man ved, at der ikke er parlamentarisk grundlag for det,« siger han.

Læs også: Rekordlav pris: Vattenfall vinder kystmølleudbud med 47,5 øre pr. kWh

Det har ikke været muligt at komme igennem til den konservative energiordfører, Mette Abildgaard, som tilbage i august 2015 sagde til Politiken, at ’fra de Konservatives side er vi ikke klar til at slække på målsætningen omkring de 40 procents reduktion i 2020’.

Det skete som reaktion på, at energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) fortalte netmediet Altinget, at han ville aflyse alle nye klimainitiativer, og at det var fint, hvis den danske CO2-reduktion ikke nåede op på 37 pct i 2020. Venstre står i parentes bemærket ikke hverken bag klimamålet eller klimaloven.

Læs også: Lilleholt vil sænke klima-ambitioner

Energiordfører Christian Poll fra Alternativet, som står lidt på sidelinjen al den stund, at partiet slet ikke var dannet, da klimamålet blev indgået, undrer sig over situationen:

»Det undrer mig, at partierne bag klimamålet kan finde på at slække på indsatsen ved at gå med i omlægningen af PSO’en, som giver den store merudledning – uden at der er fremlagt alternative virkemidler til, hvordan CO2-udledningen så skal reduceres, så målet nås,« siger han.

Torsdag middag har energi-, forsynings- og klimaudvalget kaldt ministeren i samråd om sammenhængen mellem 2025-planen og EU's klimamål.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Der er slet ikke plads til den livsform, som især udfolder sig på Christiansborg. Her opfører man sig, som om at den Christiansborgske verden ikke var på planeten jorden.

Det er man så desværre ikke alene om:
https://www.theguardian.com/environment/20...

Paris-aftalen er muligvis vedtaget, men de lidt mere forpligtende forhandlinger på EU-plan forestår. De handler om, hvordan de forskellige EU-lande hver især skal bære forpligtelserne indbyrdes, dvs. konkret og faktisk.

Som James Hansen skriver, så fungerer aftalen, uanset om den bliver implementeret i praksis eller ej, som det overordnede politiske systems klappen sig selv på skulderen, uden på nogen måde at stå i forhold til udfordringen.

Det handler ikke kun om det at være seks fod under eller ej, men mere om fx 6 meter vand fra eller til i verdenshavets vandspejl, sådan som sidst vi var her.

Jeg er ikke repræsenteret politisk i denne verden af såkaldte Homo Sapienser. Den sejrende livsform har muligvis vist sin evne til at overleve alt andet end sig selv. Men tage konsekvensen af sin egen succes, og indrømme, at dens succes er dybt patetisk og på fuld fart frem mod undermineringen af egen succes, det kan dette nok så kloge dyr ikke.

Som det siges om siamesiske tvillinger, så er de for tæt på hinanden til at kunne ignorere hinanden, samtidigt er de for langt fra hinanden til at kunne tænke hinandens tanker. Verden er for stor og alt for lille samtidigt.

Jeg er 98 % Neanderthaler og 2 % Homo Sapiens, hvor i andre hævder at være 98 % Homo Sapiens og kun 2 % Neanderthaler.

Jeg mener, at de 98%, som hævder at det karakteristiske for dem er deres klogskab, burde indrømme, at de mangler at forstå, at der slet ikke er plads til deres livsstil.

Hvis det ikke skal ende op i et for eller imod Homo dit og dat, så må alle i såkaldte "forståer jer på" ændre jeres livsstil noget så gevaldigt.

Det er ikke nok bare at sparke en taburet væk under et par stykker på Christiansborg. Problemet er ufatteligt meget større

  • 3
  • 4

Alle kan og bør vide, at Danmarks Statistik i sit arbejde for et grønt nationalregnskab, der deles med mange andre landes statistiske kontorer, har meddelt at det er for snævert kun at regne med energistyrelsens tal for CO2-reduktionen i Danmark siden 1990. For perioden 1990-2013 viser DST-Analysen fra 25.11.2015 om 'Udslip af drivhusgasser fra dansk økonomi 1990-2013' således, at en mere realistisk beregning cirka fordobler det danske udslip af drivhusgasser i 2013. Mere realistisk betyder, at man oven i de cirka 50 mio. tons, som energistyrelsen regner med, lægger for dette år ca. 35 mio tons fra danske økonomiske aktiviteter, der bidrager til BNP, herunder også udslip fra danskopereret international transport, samt ca.15 mio tons fra afbrænding af biomasse, herunder ca. 4 mio tons fra biomasse afbrændt i hjemmene.- Dermed falder Danmarks CO2-udslip siden 1990 ikke, men stiger over 23 pct. fra 1990 til 2013. Hvis vi kun tager biomassens CO2-udslip med, er faldet ikke på 21 pct. i den omtalte periode, men kun på 5 pct. - Regeringen vil nok ikke fortælle disse sandheder, men klimarådet burde tage dem med, siden det selv i rapporten 'Grøn omstilling med omtanke' på side 160 med rette har henvist til, at det tager tid, før biomassen kan opfattes som CO2-neutral og dertil indfører et nyt begreb: 'Gen-akkumuleringstid'. Altså den tid det tager, før de voldsomme udslip af CO2 til atmosfæren, som biomassens forbrænding medfører, er bundet i ny plantevækst. Det siger sig selv at denne tid er længere ude i en usikker fremtid, jo længere omdriftstid planterne har. Altså: der er forskel mellem halm og træpiller fra stamme med dusinvis af årringe! Denne forskel glemmes i energistyrelsens regnskaber.

  • 4
  • 0

En ven af mig var ansat i søfartsministeriet under Fogh-regeringen, da man lagde an til at få Cop-15 til vort lille nok så grønne land.

Han blev sat til at regne på, hvor meget søfarten bidrog med af CO2 til klodens atmosfære. Men, det var ikke sandheden, som ministeriet ville have. Selv om man nidkjært talte hver eneste krone med i opgørelsen over vor BNP, som den danske handelsflåde kunne sejle hjem, så ville man ikke kendes ved det gigantiske forbrug af tung bunker-olie, som selv samme flåde brændte af. Det var ikke bekvemt for det billede, som man skulle bruge i det fremmede på sig selv i bestræbelsen på at få Cop 15 til Copenhagen. Det blev for meget for ham. Han sagde ud ad til, hvad man ikke ville høre. Og så var hans dage sådan set talte i det ministerium.

Den videnskabeligt baserede viden om vor rolle i det store spil, som har med en højere nødvendighed at gøre, end den kun sociale nødvendighed, som man agerer i overensstemmelse med i det politiske liv, den viden er ilde hørt, set og lugtet. Derfor laver man sin egen, den mere politiske en af slagsen, som stinker ufatteligt i omegnen af disse nok så økonomisk højtflyvende typer, som sidder der inde i borgen, bag de tykke mure.

Det er flot, sådan som man kan reducere den højere nødvendighed til et kun politisk spørgsmål. Lars Løkke smadrede Cop 15, med fuld musik og fuldt overlæg.

I den verden, som han lever i sammen med så mange andre ligesindede, der drejer spørgsmålet om global opvarmning sig kun om et issue, blandt andre, der som andre og på lige niveau kan bruges i det politiske spil.

Det faktum, at det ikke er sikkert, at vi har råd til den kun sociale nødvendighed, fordi der faktisk findes en større, det ligger kognitivt langt uden for det politiske systems fatteevne. Homo Sapiens ved, hvad der er værd at vide i politisk forstand. Det rækker, autistisk, dysfunktionelt i bred social forstand, men helvedes politisk og økonomisk funktionelt.

James Hansen forsøger at lægge sag an mod Obama-regeringen, for dennes forsømmelse i forhold til de nødvendige tiltag i forhold til bevarelsen af de fælles livsbetingelser, det globale klima, som vi kender det.

I den amerikanske forfatning er der en pasus, som sigter mod at sikre en slags højere rationalitet i nationens selvudfoldelse.

Som det er nu, ser det ud til at summen af delratinaliteter, læs økonomiske, politiske, individuelle, m.fl., tendere mod at underminere de fælles klimamæssige livsbetingelser i takt med den succes, som de har med at nå sine mål hver for sig.

Det åbne og differentierede samfund har tilsyneladende uhyre svært ved at agere hensigtsmæssigt i overensstemmelse med de problemstillinger, som rækker ud over de kun sociale problemstillinger. Men det amerikanske retssystem indeholder kimen til at bringe en højere rationalitet i funktion. Om ikke andet, så er tænkningen her klart i overensstemmelse med noget, som intellektuelt er eklatant klart højere rangeret på evolutionens smalle sti, end den tradition, som Donald Trump er kulminationen på.

  • 6
  • 1

Er der nogen af jer, der har tænkt over, hvor lidt man lover, når man først står til ansvar om 9 (ni) år - om 3 folketingsvalg?
Er det til grin?
Hvorfor diskuterer vi den overhovedet - det er jo utopi.

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten