Regeringens 2025-plan øger CO2-udslip med 9 procent
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Regeringens 2025-plan øger CO2-udslip med 9 procent

Regeringens 2025-plan vil øge CO2-udledningen med 9 procent eller 3,8 mio. ton i 2020; fra 43,9 mio. ton til 47,7 mio. ton CO2.

Det fremgår af et svar fra energi-, forsynings- og klimaministeren til energiudvalget.

Læs også: Regering: Lavere elregning er lig med grøn omstilling

Den øgede udledning stammer hovedsageligt fra et større elforbrug som følge af, at PSO-betalingen fjernes fra elregningen og dermed sænker elprisen. Det øger CO2-udledningen med 1,4 mio. ton i 2020.

Men også planens forslag om at fjerne en pulje, der skal fremme vedvarende energi i industriens processer, koster ekstra 1 mio. ton CO2 på regnskabet, ligesom aflysning af de kystnære havmøller øger udledningen med 0,7 mio. ton CO2 i 2020.

Læs også: ANALYSE: 350 MW kystmøller klemt i højpolitisk spil

Erhvervsliv bruger 2 TWh mere

Til sammenligning har Klimarådet tidligere på året beregnet, at alene en flytning af PSO fra elregningen ville øge udledningen med cirka 3 mio. ton CO2 i 2020, baseret på regeringens egne tal for væksten i elforbruget på 3,4 TWh, når elprisen falder.

Læs også: BAGGRUND: Sådan tryller regeringen et minus på 8 mia. til et plus på 2,3

Ifølge samme klimaråd er det erhvervslivet, der står for størstedelen af det øgede elforbrug, nemlig cirka 2 TWh - og dermed også den øgede udledning, nemlig 1,8 mio. ton i 2020.

I svaret anfører energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V), at næsten hele merudledningen foregår inden for den kvotebelagte sektor, hvorfor klimaeffekten er lille.

Læs også: Ny analyse: Danmark når 40 procents klimamål i 2020

0,2 mio. ton ligger uden for kvote-sektoren (landbrug, boliger og transport), hvor klimapåvirkningen er reel, men her vurderer ministeren, at Danmark ikke får noget problem med at opfylde sine 2020-mål.

Læs også: Ny minister dropper yderligere klima-initiativer

Ekstra elforbrug bliver fossilt

Ministeren anfører også, at de lave forbrugerpriser vil fremme elforbruget til opvarmning og dermed ’øge det grønne aftryk på opvarmningen’ og dermed flytte boligopvarmning over i den kvoteomfattede sektor. Det betyder, at en øget udledning kan modregnes med billige EU-kvoter.

Læs også: Klimaråd: Sænk elpriser til varmepumper nu

Klimarådets formand, økonomiprofessor Peter Birch Sørensen, er ikke lige så ubekymret:

»Al den ekstra strøm vil skulle produceres med fossile brændsler, fordi der ikke i samme ombæring bliver opstillet flere vindmøller eller solceller. Det vil give en større risiko for, at vi ikke kan opfylde det nationale mål om 40 procents reduktion af vores samlede drivhusgasudslip i 2020,« siger han til Politiken.

Læs også: Klimaråd: Ingen grund til nøl med den grønne omstilling

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

... udledning af 3.8 mil ton CO2 ekstra, og "lille" klimaeffekt fordi det er "inden for den kvotebelagte sektor" i samme artikel bliver jeg for at sige det mildt mistænksom.

Tager jeg fejl eller er vi ude i den gamle traver med at ekstra udledninger af CO2 ikke giver anledning til klimaeffekter fordi det er kvotebelagt, så de kvoter vi benytter kan andre så ikke benytte og dermed sker der ikke en stigning af de samlede CO2 emissioner, men hvor man meget belejligt glemmer at der er rigeligt med ubrugte CO2 kvoter, så i virkelighedens verden øges klimaeffekten naturligvis?

Og så er polittikerne forbavset over den stadig stigende politikerlede ...

  • 24
  • 0

Det EU dækkende kvotesystem er i realiteten nogle politisk vedtagne bogholderiprincipper, som har vist sig uegnede til begrænse udledningerne af CO-2. Reelt er der tale om uddeling af forureningstilladelser til store forurenende virksomheder. Når politikere og embedsmænd gentagne gange benytter systemet som undskyldning for øgede nationale udledninger eller for at undlade at indføre effektive virkemidler som forbud, påbud og afgifter, så viser det deres reelle ligegyldighed over for miljøet og fremtidige generationers levevilkår.

  • 2
  • 0

Det er bemærkelsesværdigt, at ingen af de ledende personer i ministeriet har nogen egentlig kompetence fra energisegmentet, hvis man ser bort fra Christian Pilgaard, som har været 6 måneder hos DONG tilbage i 2010. Og Ib Larsen, som forlod Energistyrelsen pga solcellesagen. Sidstnævntes forklaring på skiftet var officielt "Ib Larsen er 65 år og er nået til et punkt i sin karriere, hvor han ønsker at skifte de ledelsesmæssige forpligtelser som direktør for en stor styrelse ud med mindre belastende opgaver".

Følgelig har ministeren, der selv er journalist, ikke noget stort bagland at støtte sig til hvilket afspejler sig i den førte energi og klimapolitik.

Så derfor er det ikke noget grundlag for at understille personlige motiver bag den førte politik, men blot konstatere at kompetenceniveauet i ministeriet ikke tillader langtrækkende visioner.

Organigram af ministeriet kan ses her, http://www.efkm.dk/ministeriet/energi-fors...

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten