Regeringen: Vores plan viser, at vi når 70 pct. målet i 2030

Prisen for reduceret CO2 er beregnet ud fra antagelser og er forbundet med stor usikkerhed. Det står direkte i light-rapporten. Det må vel siges, at være en ret central konklusion.

Der står skreve

"Med udgangspunkt i den nuværende reduktionsmanko på 16,1 mio. ton. i 2030 vil en realisering med en gennemsnitlig skyggepris på ml. 1.000 kr. og 1.500 kr. pr. ton udgøre mellem 16 og 24 mia. kr. og dermed udgøre en samfundsmæssig reduktionsomkostning på ml. 0,7 - 1,0 pct. af nuværende BNP pr. år. Det skal ses i sammenhæng med, at væksten i den danske økonomi gennemsnitligt skønnes til 1,4 pct. årligt frem mod 2030. Samtidig er det regeringens tilgang, at den grønne omstilling skal ske på en måde, hvor Danmark ikke bliver fattigere. Den grønne omstilling skal understøtte bæredygtig vækst og nye, grønne arbejdspladser.

Der er stor usikkerhed forbundet med at skønne over de samfundsmæssige reduktionsomkostninger med den teknologi og regulering, der er tilgængeligt på nuværende tidspunkt. Ovenstående viser imidlertid, at der vil være store omkostninger forbundet med at skulle implementere konkrete virkemidler til at realisere hele mankoen tidligt i forpligtelsesperioden. Omkostningerne vil skulle bæres af erhverv, husholdninger og/eller staten afhængig af valget af virkemidler. Fx pålægger afgifter og teknologispecifikke krav omkostninger for erhverv og forbrugere. Tilskud kan kompensere for en sådan omkostning, men medfører samtidig en regning for statskassen, der i sidste ende vil skulle finansieres af forbrugere og erhverv. "

Når man tager et par hård facts med i betragtningen, fx at størstedelen af af det, som man regner ind under allerede plukkede frugter, består i afbrænding af skove, og det at størstedelen af de forventede besparelser skal komme fra teknologiske landvindigner en gang i fremtiden, landvindinger/teknologiske løsninger som slet ikke er hverken defineret eller sandsynliggjort endnu, så er der tale om propaganda af værske skuffe med den her "plan".

Planen, som fjerner fokus fra hvad der kunne have været gjort, over på luftkasteller, skal holdes op imod de gigantiske beløb, som regeringenallerede har besluttet sig for at give den sorte økonomi.

Regeringen besluttede i marts at give erhvervslivet et ordentligt skud offentlige kroner, skabt lige ud af det blå, sådan som man kan gøre i disse tider. Citat fra en artikel på dr i marts 2020: "Tæller man antallet af hjælpepakker i regeringens eget faktaark, kan virksomheder presset af corona-epidemien de næste måneder håbe på hjælp igennem 13 forskellige tiltag, der alle har til formål at redde flest mulige virksomheder gennem coronakrisen.

I alt har regeringen sat 286,7 milliarder kroner til side." https://www.dr.dk/nyheder/penge/dr-guider-...

Der er kommet flere penge til siden. Fx betaler den danske stat nu for at halvtomme fly hænger oppe i 12 kilometers højde. Den sorteste af de sorte transportformer har fået 8 milliarder (ikke kun af den danske stat, men også fra de andre nordiske stater, som er medejere af SAS)

I det hele taget er der stort set ingen grænser for, hvad regeringen kunne skyde ind i en reel omstilling i øjeblikket. Pengeskabelsen er sat fri som følge af den undtagelsestilstand har ført med sig i finans- og pengepolitisk forstand. https://www.google.dk/search?sxsrf=ALeKk00... Alligevel skyder man øjeblikkeligt alle de nyskabte offentlige penge ind i den eksisterende kulsorte økonomi.

Regeringen har afsløret, at den ikke mener det med elektriske biler. Der er mere end 3 millioner biler på vejene, flere end nogen sinde før, og kun en halv million skal være elektriske 2030! Komplet latterligt ambitionsniveau.

EU's budget lægger op til, at 40 % af landbrugsstøtten her fra kan lægges om fra det ekstremt klimabelastende konventionelle landbrug og over i strukturfondene, hvor formålene centrerer sig om det klimavenlige og bæredygtige. Initiativet har ingen genklang i regeringen, man har heller ikke hørt noget som helst om hvor meget man kunne finde på at give af ekstra midler i form af omstilling af landbruget, selv om loftet for offentlige subsidier hvad det angår er fjernet.

Muligheden for at realisere the new green deal med nye statspenge er til stede lige nu. Men vinduet lukker sig, hvis coronaen mister sin funktion som legitimerende faktor i forhold til den uhæmmede skabelse af penge fra statens side.

Det er en skøn illustration. Hvis nogen mangler et eksempel til en lærebog på hvad man kan fremlægge når man intet har og bare gerne vil snakke udenom er det her.

Oversat til dansk. Det koster penge som vi hellere vi bruge til noget andet og det er besværligt, så vi kigger på det i næste valgperiode. Måske løser problemet sig selv hvis der kommer ny teknologi.

Måske løser problemet sig selv hvis der kommer ny teknologi.

Prøv at kigge et år eller mere tilbage. Dengang var beskeden til politikkerne, at vi skam har alle de teknologier der skal til. Vi skal bare i gang, og det er kun gamle vaner og traditioner, der holder os tilbage. Hvor blev de teknologier egentlig af? Skulle vi måske bare fortælle politikkerne, at de blev vildledt, for de teknologier er her ikke.

[..]hvilket svarer til 0,7-1,0 pct. af BNP i 2030. Dét svarer til en væsentlig del af den forventede velstandsstigning frem mod 2030 på 1,4 pct. årligt

At fikse klimakrisen betyder at Danmark kommer 1/2 til 3/4 år bagud i velstandsstigning.

Det lyder ikke som en væsentlig del af velstandsstigningen. 1,4% over 10 år er i øvrigt 51,7%, så med løst krimakrise bliver stigningen kun 50,7%. Det tror jeg Danmark overlever.

Når jeg ser på tallene får jeg at vi skal reducere med 30Mt fra nu af for at nå en reduktion på 70% af udledningen i 1990. Udledningen i 20230 skal altså være 30% af udledningen 1990. I rene tal var udledningen i 1990 ca 72Mt og nu er den ca. 54Mt. Målet er ca 22Mt i 2030, så vi mangler altså noget i retning af 30Mt

Kan folketinget stadig ikke regne med procenter.

Kan folketinget stadig ikke regne med procenter

Tinget regner formentligt med korrigeret udledning!? :)

Jeg var noget overrasket over at opdage, at regeringen mener, at den allerede har vedtaget klimareduktioner på 5 mio tons CO2. Som de stolte skriver, er det 25% af 2030 målsætningen, de allerede har nået :-)

Nu har jeg ikke lige opdaget alle de klimabesparelser, men tænkte at jeg sikkert har ligget i koma, uden at opdage det? Så jeg ledte spændt efter de massive tiltag, som er gennemført?

Til min store undren viste det sig, at det er regeringens klimapartnerskaber, som har en helt utrolig stor klimaeffekt. Nu er jeg gammel nok til at vide, at landbrugets kvælstofudledninger allerede er løst adskillige gange via frivillige aftaler med landbruget, uden at det rigtigt har manifesteret sig i udledningerne i voldsom grad, så jeg ser nok på klimapartnerskaberne med en smule kritiske øjne.

Men det kan jo være, at jeg tager fejl, så oplys venligst, hvordan man vil sikre sig, at de aftaler faktisk overholdes?

Når jeg ser på tallene får jeg at vi skal reducere med 30Mt fra nu af for at nå en reduktion på 70% af udledningen i 1990.

Det skyldes at man antager, at allerede vedtagne klimatiltag vil reducere udledningerne med 10 mio tons om året, i 2030, så man mangler "kun" 20 mio tons mere...

Man (sosserne)har talt om at at kurven skulle ligne en hockeystav frem mod 2030.......åbenbart sådan at forstå, at de afventer at se, om de danner regering i næste valgperiode....tror jeg😉

Regering og Folketing skal se at mande sig op og komme op i gear. Dette udspil er håbløst og bekræfter en opgivende holdning til udfordringen - et forsøg på at skubbe problemerne foran sig og håbe på at problemet går væk. Det er skræmmende og direkte uartigt, når både Landbrug og Industri og derudover IDA har udarbejdet konkrete og mere realistiske palner for en realisering af målet. Men man vil ikke en gang tage ved lære af fagfolk - det forfærdeligt og spild af skatteyderpenge.

Direkte kommentarer. 2020-09-29: Programmet opsummerer, at der det seneste år er truffet beslutninger, der reducerer udledningerne i 2030 med 5 mio. tons, hvilket svarer til en fjerdedel af de cirka 20 mio. ton, der skal reduceres med inden 2030. Hertil kommer regeringens transportudspil, der reducerer udledningerne med 1 mio. ton CO2. Programmet - som også fås i en light-version - indeholder også et teknisk skøn over omkostningerne ved at realisere 70 pct. målet, som lyder på mellem 16 og 24 mia. kr. i 2030, hvilket svarer til 1,4-2,0 pct. af Statens budget i 2030. Kortsigtede løsninger for dyre. I klimaprogrammet estimerer regeringen, at en målrettet indsats for teknologimodning indenfor for eksempel CO2-fangst, biobrændstoffer, elektrificering og Power-to-X har potentiale til at skaffe CO2 reduktioner på tilsammen 9-16,5 mio. ton CO2e. Tiltag, som sammen med de initiativer, der enten allerede er besluttet eller forventes besluttet politisk i de kommende måneder, skal sørge for, at vi kan nå 70-pct. målet.

I Planen listes en lang række ting der har mindre relation til CO2 ændringer det fremføres at der et implementeringsspor og et udviklingsspor. Dette afslører at planens forfattere har uendeligt lille viden og udviklingsprojekter. Tag bare Statens i gang værende ejendomsvurderinger forløb 13 år Gældsstyrelsen 8 år totale havari projekter - ikke lovende. Et eksempel løsrevet.: Grøn boligaftale, der vil renovere almene boliger for 30 mia. kr. I Ishøj Planen var det i 00’er penge knap 1 mio.kr. per lejlighed så 30 mia. kr. svarer så til 30.000 lejligheder, det er en meget lille del af boligmassen. Fuldstændig ligegyldigt. [citat: ”Målet om 70 pct. reduktion i 2030 forudsætter imidlertid, at udledningerne reduceres markant mere frem mod 2030. For at nå målet skal der sikres samme mængde reduktioner de næste 10 år, som man har opnået over de seneste 30 år med omstillingen af energisektoren”, det lyder skræmmende, så er oplægget alt for overfladisk ukonkret og ligegyldigt, når 30 års indsats ikke har betydet mere]. Citat2: Med udgangspunkt i den nuværende reduktionsmanko på 16,1 mio. ton. i 2030 vil en realisering med en gennemsnitlig skyggepris på ml. 1.000 kr. og 1.500 kr. pr. ton udgøre mellem 16 og 24 mia. kr. og dermed udgøre en samfundsmæssig reduktionsomkostning på ml. 0,7 - 1,0 pct. af nuværende BNP pr. år. Her opgøres mankoen i penge. Altså skal vi tro man vil betale sig ud af det med at købe kvoter, der i øvrigt i øjeblikket koster 200 kr/tons og ikke 1.500 kr. Det giver ikke mening. På samme side kommer man da også frem til at 1.500 kr/tons ikke vil kunne realisere de nødvendige tiltag: Citat 3: Fx har anlæg til at optage CO2 fra store punktkilder en reduktionsomkostning på ca. 1.350 kr. pr. ton reduceret CO2 , mens omkostningerne ved at reducere udledningerne fra personbilstransporten - afhængig af antallet af elbiler udgør mellem 200-3.800 kr. pr. ton. De fleste tiltag er langt dyrere. På side 11 erkendes det at der en betydelig manko på opfyldelse af målet ca. 15 mio. tons – (og så er de 20 mio. tons der brændes af på biomasse eller træpiller som det væsentligt er ikke medtaget.) Citat 4 de usikre og udviklingsafhængige potentialer: se figuren i rapporten. Dernæst kommer en række sektor tiltag. Eks for Landbruget afsat 2 mia. til køb af 150.000 ha jord de ter så kr. 13.333 per ha. Der normalt koster 150.000 til 200.000 kr. det må vist kaldes tvangs udlæg. Det skulle så give en besparelse på 270.000 tons CO2. Svarende til 7.407 kr. per tons CO2. Ikke kvote belagte forhold er ikke belyst eller nævnt overhovedet dvs. vi skal stadig kunne flyve uden Co2 afgift selv om både bil og tog er belagt med afgifter? Man skal altså stadig søge mod de etablerede sektorer for at finde konkrete bud på hvordan målet skal opnås – det kommer i hvert fald ikke fra regering eller Folketing.

Ikke bestået det er en ommer.

Ikke bestået det er en ommer

fin gennemgang! ;)

I aften mødes Trump og Biden i den første debat på tv. Den vil blive fulgt af 100 millioner amerikanere, og kan være afgørende for det kommende valg. Nytimes.com skriver side op og ned om, hvordan Donald Tumps fortælling om sig selv er afsløret som ren propaganda. Det fremgår af de lækkede skattepapirer, der afslører, at han stort set ikke har tjent penge på andet end billedet på succes, og at de penge, han har tjent her, er blevet formøblet på underskudsgivende investeringer, hvorfor han mestendels ikke har haft noget overskud at betale skat af.

Trump har vist, hvor langt det er muligt at komme i politik i kraft af propaganda/marketingsværdi/markedsværdi alene.

Billedet på succes, billedet på at ville gøre noget reelt i forhold til de udfordringer, som den fri verden står over for, er det afgørende i det politiske spil, fordi medier og politiske system gennem generationer har lært, at der er identitet mellem markedsværdi og reel værdi og dermed mistet evnen til at skelne fake news fra forpligtende information.

Donald Trump burde for længst have lært hele den vestlige verden, at der er forskel på pålydende værdi (markedsværdi) og virkelig værdi. Det er ikke sket.

Medier og politikere har ikke for alvor grebet i egen barm, som følge af kulminationen i den udvikling, som Trump kun er symptom på.

En af forklaringerne på, hvorfor evnen til at skelne mellem realøkonomisk værdi og kun nominel værdi/markedsværdi/reklame og propagandabaseret efterspørgsel og prisdannelse er gået i sig selv, skyldes selve fortællingen om pengene og det at vore medier er styret af reklamepenge.

Jeg opdagede, hvordan pengene bliver lavet, lige før finanskrisen viste sig i 2007. Jeg gik rundt om mine få besidelser og undrede mig over, hvorfor jeg var blevet så rig, og hvorfor det ikke var inflation, det som man så i priserne på huse, aktier, obligationer og derivater. Så opdagede jeg fænomenet, markedsendogent skabte penge, gik tilbage til en af dem, der havde defineret det i 1930 og fik et tips om keynes bog om penge fra samme år.

Siden er foreningen "Gode penge" kommet til.

Forklaringen på, hvorfor vore markedsværdier ikke svarer til realøkonomisk værdi, er stadig tabu der hvor man hævder at forstå sig økonomi.

Det er også en del af forklaringen på, hvorfor propaganda a la det, som Mette Frederiksen & Co kommer med, fortsat har gang på jorden.

https://www.google.dk/search?sxsrf=ALeKk02...

Alverdens nationalbanker og stater går i takt i øjeblikket hvor de sammen udfolder den praksis, der består i at holde markedsværdierne oppe med underskud på statsbudgetterne og nationalbankernes kvantitative lettelser. Kurserne på de vestlige børser sætter rekord, men det har intet med realøkonomi at gøre. Den store kommercielle fortælling om, at det er Trump, der er fake news, dækker over en endnu større fortælling, om selve målet for rigdom, et uendeligt elastisk elastik som den herskende orden påstår er i stand til at angive størrelsen på noget som helst.

Klima, det er alt for konkret for den herskende orden, som kun interesserer sig for markedsværdi, pengeværdi.

Der er meget der ikke er forståeligt for menigmand. Men hvordan øgerman forståelsen for mediernes tåge snak og polititkerners udenomskryp.

Hvor de åbenbart tror ,at der kommer en smart løsning i morgen...som vi teknikere skal fremkomme med, til deres velbehagelighed.......Tag da for fanden og start på at bygge Akraft værker, hvis man vil nå CO2 reduktionen i 2030.

Man kan da ikke for på 35. år være bange for familien Auken hos socialdemokraterne. Den ældste og yngste af den familie er begge cand theoler ...man kan næste sige vorherre bevare os for deres tekniske forståelse.

Den danske regjering synes å ha lave ambisjoner om elbiler (ca 300.000 ved år 2030?). Hvorfor ikke stimulere til at en skal ha 300.000 elbiler i 2025? Da forventes at en elbil og fossilbil koster ca det samme. Om en elbil subsidieres (på den ene eller andre måten) med ca 50.000 kr i dag og lineært ned mot 0 i 2025, så vil en slik satsing koste ca 7,5 milliarder kroner (danske). Mye av disse pengene vil være en gave til de som kjøper bilene ved at disse får et langt billigere bilhold. Disse bilene vil gjøre det mulig å bygge ut en omfattende ladestruktur når elbilene blir den dominerende nybil i 2025. I tillegg så vil hele infrastrukturen med bilforretninger og verksteder og kompetent mennesker være klar i 2025, da salgt av elbiler kanskje vil være 150.000 per år. Samlet resultat vil være at i 2030 har man en bestand på ca 1,05 million elbiler som alene vil bidra til en reduksjon på ca 2,3 millioner tonn CO2. I tillegg kommer tyngre transport som busser og lastebiler og varebiler, der utviklingen trolig vil gå meget hurtigere enn for personbiler (kortere levetid, større fokus på driftskostnader, større fokus på miljø og klima for busser). Om alle disse bli elektrifiserte, vil reduksjonen være ca 4,3 millioner tonn. Altså en reduksjon på ca 6,6 millioner tonn for veitransport i 2030.

Det går ikke med nogen former for fornuft Ketill, simpelthen fordi politikerne har en helt anden dagsorden.

Som set så mange gange før kommer man med forklaringer der ikke har bund i realiteterne.

Intet har været gjort siden valget, fordi det kom egentlig ret ubelejligt for socialdemokraterne at det nu skulle være et klimavalg.

,

Man kan så tage hatten af for at de i det mindste toner rent flag omkring deres intentioner nu, når de melder ud, med Dan Jørgensen som spydspids:

"Det er bedre ikke at gøre noget nu, og så bruge pengene når vi får mere for dem."

Tror de efterhånden bare, at de kan blive ved med at bilde danskerne hvad som hest ind, blot de drejer virkeligheden 180 grader i overskrifterne alene.

Hvorfor stiller ingen spørgsmålstegn ved dette mål? Det betragtes som et guddommeligt dekret, der medfører menneskehedens undergang, hvis det ikke opfyldes. Det er i stærk kontrast til de analyser, jeg læser af Lomborg i hans nye bog. Det alene burde være nok til at i det mindste journalister stilelr kritiske spørgsmål ved dogmet.

Hvorfor stiller ingen spørgsmålstegn ved dette mål?

Fordi målet giver alle spørgsmålene.

Målet er (måske/måske ikke overdrevet) ambitiøst, men kun ved at prøve får vi svar.

Uden målet er alt teori. Også Lomborg.

Hvorfor stiller ingen spørgsmålstegn ved dette mål?

det er vel også nogenlunde, hvad regeringen faktuelt gør, eksempelvis ved reaktionerne på 'trafikrapporten'?

... Det er i stærk kontrast til de analyser, jeg læser af Lomborg i hans nye bog

som regeringen tilsyneladende også har læst (og taget til sig) - jf. 'hockeystaven'.

Hvorfor stiller ingen spørgsmålstegn ved dette mål?

Fordi det vælter. ;-)