Regeringen vil styrke forskning i klima og energi

Regeringens finanslovsforslag har en ufordelt reserve på 1,4 mia. kr. inden for forskningsområdet.

Den mener regeringen skal bruges til at bruges til at styrke universiteternes forskning samt til forskning, udvikling og demonstration på klima- og energiområdet. Vinderne i kampen om forskningskroner kan således blive basismidler til universiteterne og den strategiske forskning, mens Det Frie Forskningsråd kan risikere at blive taber.

Det fremgår også af det forslag til finanslov, som regeringen har fremlagt i dag, at de offentlige forskningsbevillinger fortsat vil stige i 2011, men året efter vender bøtten.

Til næste år vil de samlede offentlige forskningsbevillinger være på 19,3 mia. kr. eller 1,08 pct. af bruttonationalproduktet. Det er en milliard kroner mere end i 2010.

I 2012 vil bevillingerne falde ganske lidt - regnet i faste priser - og fra 2013 forventes et fald i bevillingerne på omkring tre procent, hvis de offentlige forskningsbevillinger bliver låst fast på 1,0 pct. af bruttonationalproduktet, som er regeringens intention.

Hvordan de 1,4 mia. kr. for 2011 skal fordeles, skal dog aftales med partnerne bag Globaliseringsaftalen fra 2006, dvs. regeringen (Venstre og Konservative) samt Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det mest påtrængende behov er nok at politikerne får styr på begreberne vedr. forskning - innovation - marked.

F.eks. at der aldeles ikke går nogen lige linie fra forskning til innovation, og at det er hundesvært at bedrive innovation hvis der ikke er et relevant marked til rådighed. Politiske projekter er ingen erstatning.

Man må håbe, at øgede basismidler kan hjælpe forskerne lidt fri af "fra forskning til faktura" -dogmet, men innovationen vil fortsat befinde sig i et et kvælergreb af vanvittige afgiftsstrukturer og kvotetænkning. Problemer, der er direkte skabt af politiske drømme og illusioner. Vi har til gode at se nogle løsninger - bogstaveligt talt.

  • 0
  • 0

Der er sikkert fint nok at poste nogle penge i forskningen inden for energi og klima, men det er som om at der går "auto-pilot" i den. Hvorfor skal politikerne absolut blande sig i hvordan forskningsbevillingerne skal udmøntes helt ned i detaljen? Findes der en analyse der viser at det giver pote? Jeg tvivler. Lad i stedet forskerne komme med deres egne projekt-forslag (det vil som regel være det de brænder for) og lad forslagene gennemgå en hård men retfærdig peer-review process. Og så lad de bedste forslag vinde. Efterhånden styres stort set al forskning i dette land ved at lade forskellige skuffer som f.eks. "Højteknologifonden" mm. står for uddelingen, og det tror jeg ikke er optimalt (læg hertil at "Højteknologifonden" er udvikling og ikke forskning, men det er en helt anden historie).

  • 0
  • 0

Der udspringer måske gode ideer af flere midler til forskning- måske. Når en banebrydende ny ideså skal føres ud i livet, er den største hurdle politikeres manglende tilbøjelighed til at prøve nyt. Det er muligvis relativt nyt, men trods alt blot færdigproducerede hyldevarer. Der er ingen bevågenhed for at bringe en idefra prototype til færdigtestet, godkendt udstyr.

  • 0
  • 0

På en meget direkte måde er mængden af indlæg i denne streng et udtryk for hvordan det står til med interessen for generelle spørgsmål. Jeg kan derfor med god samvittighed brede mig lidt ud - der er jo ikke den store risiko for at der er nogen, der spilder tid på at læse det.

Efter min opfattelse har ordsammensætningen "forskning, udvikling & demonstration" efterhånden fået betydningen "pærevælling", hvor forskning og innovation ses som en og samme ting. Udtrykket "fra forskning til faktura" er et fint eksempel herpå.

Meget firkantet kan man sige, at forskning beskæftiger sig med udvikling af viden, mens innovation beskæftiger sig med udvikling af produkter. Der er et indlysende samspil mellem de to, men de er ikke sammenfaldende, og der er heller ingen lige linier. Behovet for frihed er fælles, men hvor forskningen har brug for midler og peer-reviews, har innovationen først og fremmest brug for et relevant marked.

Hvad der fremmer det ene bliver derfor som regel ødelæggende for det andet. Tanken om at "dette her (måske) engang kan bruges til noget" kan bidrage til forskerens motivation, men han må ikke styres af en eller anden tilbagebetalings-horisont. Nysgerrighed og ambition må og skal være den drivende faktorer her. Og omvendt vil innovatoren blive kvalt i forskningens dokumentationskrav - hans dokumentation ligger i markedet.

I begge tilfælde er det nuværende enorme fokus på "ledelse" og "styring" blevet en kilde til problemer. Den praktiske konsekvens har nemlig været, at vi bliver styret af amatører, og oven i købet af amatører med særinteresser og jævnligt skiftende paroler. Resultatet er typisk kostbare projekter, der fører til meget lidt, evt. ingenting.

F.eks. har jeg aldrig kunnet se Dong som en innovativ størrelse. Det virker nærmest som om de opfatter innovation som noget, man alt efter behov køber ude i byen. Og når politikerne taler om ”energipolitik”, så mener de ”indenlandsk energiforsyning” inden for meget snævre strukturelle og teknologiske rammer, der er bestemt af andre, typisk meget kortsigtede hensyn. Resultatet er et veritabelt kvælergreb på den grundlæggende innovationsevne, som industrien skal bygge sin fremtid på. (F.eks. vil det jo nok være svært at eksportere ”elpatronloven”. Og det vil nok være lige så svært at eksportere de produkter, loven måtte afstedkomme).

Men det værste er, at alle efterhånden bliver fedtet ind i dette "system". Resultatet er dels tavshed, fordi ingen vil risikere at genere (potentielle) sponsorer, dels teknologifiksering, hvor enhver slås indædt for sin private darling. Tilløb til forsøg på at skabe overblik er ikke til at øjne nogetsteds.

Problemerne er i deres væsen politiske, så sandt som de er skabt ad politisk vej. Men hvor skal politikerne få den nødvendige rådgivning fra?

Det er en sand djævlespiral, vi er landet i!

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten