Regeringen vil spare milliarder ved at privatisere forsyningsområdet
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Regeringen vil spare milliarder ved at privatisere forsyningsområdet

Fortrolig rapport fra konsulentvirksomheden McKinsey & Company opfordrer til øget konkurrence inden for forsyningssektoren. Ifølge rapporten kan der findes milliarder blandt andet på vandforsyningsområdet. Illustration: Das Büro

Post, telefoni, lufttrafik. Man har set det ske med adskille offentlige eller statslige virksomheder. Privatisering og udlicitering af offentlige opgaver og virksomheder har været brugt som et værktøj til effektivisering og dermed besparelser i mange år. Nu ser det ud til, at det blandt andet er på vand- og varmeforsyningen, de store gevinster kan findes.

En endnu fortrolig rapport udarbejdet af konsulentvirksomheden McKinsey & Company peger på, at der kan findes 7,1 milliarder kroner i besparelser ved en effektivisering af forsyningsområdet. Sådan skriver Jyllands-Posten om den hemmelige rapport, som er bestilt af Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet.

Læs også: Minister uddeler tudekiks til vand- og varmedirektører

Mere konkurrence giver gevinst

Rapporten undersøger den danske forsyningssektor på flere områder. Både vand- og varmeforsyning, forsyning af el- og gas samt affaldshåndtering har været under luppen, og konsulenterne bag rapporten konkluderer, at der kan være store gevinster at hente, hvis forsyningsområdet overlades mere til de frie markedskræfter.

Ifølge Jyllands-Posten er nogle af rapportens væsentligste pointer, at der er for lidt konkurrence blandt forsyningsudbyderne og for lidt økonomisk incitament til at effektivisere omkostningerne under de nuværende ordninger. Derfor peger McKinsey & Company på, at en privatisering af forsyningsselskaberne kan være med til at skabe den nødvendige konkurrence, der skal til for at effektivisere branchen.

Spørger man ministeren, kunne det se ud til, at regeringen vil skele til konsulenternes anbefalinger, når den til efteråret kommer med et udspil til en forsyningsstrategi:

»Alt tyder på, at der er et potentiale, og så skal vi skabe nogle rammer for, at det kan realiseres. Jeg vil ikke som minister sidde med hænderne i skødet og se på, at der er udsigt til at kunne drive selskaberne mere effektivt, og så ikke gøre det,« siger energi- og klimaminister Lars Christian Lilleholt til Jyllands-Posten.

Læs også: Vand, affald og spildevand får nu sin egen minister

Anbefalingerne fra McKinsey er blandt andet et opgør med "hvile-i-sig-selv"-princippet, da konsulenterne blandt andet foreslår at tillade ejere af forsyningsvirksomheder udbytte og afkast.

Branchen viser modstand

Anderledes kritiske er repræsentanter fra områdets brancheorganisationer. Flere relevante parter fra forsyningsområdet har været til møder i energi-, forsynings- og klimaministeriet, hvor konsulenterne har præsenteret dele af rapportens delkonklusioner. Ifølge Dansk Fjernvarme er det hver gang sket under referatforbud og uden mulighed for indsigt i beslutningsgrundlag. Direktøren for Dansk Fjernvarme, Kim Mortensen, lægger heller ikke skjul på sin skepsis over for rapportens anbefalinger:

»Jeg vil gerne advare mod, at man gør hele forsyningssektoren til et investeringsobjekt, hvor private selskaber kan opkøbe forsyningsselskaber med henblik på at skabe profit. Vi har flere steder i vore nabolande erfaring for, hvordan private selskaber overtager forsyningsselskaber, og der skræmmer sporene. Det samme er gældende i de få tilfælde i Danmark, hvor man har forsøgt samme eksperiment. Det giver ikke lavere regninger for forbrugerne, tværtimod. Det giver højere priser og en gigantisk ekstraregning for samfundet, når der skal ryddes op,« siger Kim Mortensen på Dansk Fjernvarmes hjemmeside.

Samme modstand kan findes hos administrerende direktør i Danske Vandværker Allan Weirup. Han mener heller ikke, at der kan være tale om en gevinst på længere sigt, og fraråder regeringen fra at følge anbefalingerne:

»Jeg håber ikke, at politikerne hopper på konsulenternes idé om at sælge danskernes vandforsyninger for at få en kortsigtet gevinst,« siger Allan Weirup til Jyllands-Posten.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

... Så er det jo rart at vide, at der er stor konkurrence aktørerne imellem.
Så jeg fx kan vælge et andet selskab end Dong, HNG osv....

Sporene skræmmer!
Suk.

  • 21
  • 2

Se nu bare til effektiviseringen af f.eks. postvæsenet. Man effektiviserer ved at nedlægge posthusene og kun udbringe post to gange om ugen. Gad vide hvad yderligere effektivisering af vandsektoren bringer. Måske man skal sørge for at have et lager af vand på flaske til de dage hvor der ikke er vand i hanen.

  • 24
  • 4

Privatisering giver jeg ikke noget for... Der skal være et selskab der ejer, driver og vedligeholder fordelingsnettet og de har reelt monopol, da andre skal leje sig ind på deres net for at kunne leverer fjernvarme og vand... Der skal også være et firma der har ansvaret for at der er tilstrækkeligt med varme i nettet til alle kunder eller at vandet overholder krav så det er drikkeligt... Sammenlignet med elmettet, så skal man have et firma der har ansvaret og styrer hvem der fylder ind på det pågældende netværk...

Men man kan gøre lige som med elnettet. Man kan lave en teknisk-/økonomisk benchmarking, bare man husker at man ikke kan stramme skruen hvert eneste år i al evighed... pt. er netselskabernes indtægtsramme beskåret med 830 millioner kr siden 2007...

http://www.danskenergi.dk/Aktuelt/Arkiv/20...

  • 6
  • 2

Måske skulle politikerne tage på studietur til England og opleve "fortræffelighederne" af Thatchers privatiseringsorgier.
Det vil forhåbentlig føre til lidt mere nøgternhed. Men jeg tvivler.

Derudover er 7,1 mia et latterligt lille beløb, når man taler om vitale interesser for befolkningen. Rent drikkevand, f.eks.

Bent.

  • 31
  • 2

Ifølge Dansk Fjernvarme er det hver gang sket under referatforbud og uden mulighed for indsigt i beslutningsgrundlag

  • gad vide, om ministeren har tænkt sig at forelægge et evt. lovforslag for folketinget på samme vilkår!??
  • 12
  • 2

Når man bemærker hvem de ærværdie rådgivere er er der kun en ting at gøre - og det er at blive rigtig bange!

Vores politikere og regering kan ikke råbes op, og McKinseys råd har vi allerede brændt nallerne så rigeligt på!

  • 17
  • 2

Det kan da ikke være rigtigt, at vi skal købe vores infrastruktur 2 gange.

Nok må være nok.
De øvrige frasalg af infrastruktur, har vist hvor katastrofalt det er, at privatisere.
Og er de spor ikke skræmmende nok, bør man vende blikket mod det forjættede land USA, med fri konkurrence. Hvilket kun er til glæde for ejerne

  • 21
  • 2

Er de fleste fjernvarme selskaber ikke allerede privatiserer som AMBA?

Helt korrekt Jonas
Og vi har oven i købet Landsrettens ord for at de opererer i et konkurrenceudsat marked.
http://www.horten.dk/Nyhedsliste/2016/Janu...
Så hele forudsætningen for McKinsey rapporten er altså allerede her faldet til jorden og rapporten er lige til at smide i skraldespanden sammen med rapporten fra Copenhagen Economics før den.

  • 18
  • 1

Ja det er virkelig til grin. En af argumenterne ved vandsektorloven i 2009 var at der var potentielle til 1 milliard i besparelse, men hvor er det regnestykke blevet af i dag? Har vi fået milliard besparelsen? Ja siger KFST (se denne: http://www.kfst.dk/Indhold-KFST/Nyheder/Pr...) men hvordan det? :-) Her kommer svaret fra en der arbejder i forsyningen og har gjort det sidste 18 år.
1) man fyrer medarbejder og sparer lønomkostninger i drifafdelingen.
2) genbesætter ikke stillinger ved naturlige afgange i drift afdelingen.
pkt. 1 og 2 medfører ekstra pres på andre medarbejder i drften og dermed stress og langtids sygmeldinger, samt forringelse af kvalitet i vedligeholdelsesopgaver.
4) jf. Vandsektorloven gælder effektviseringer kun driftafdelingen, derfor omdefinerer man mange af tidligere drift opgaver til at være anlægsprojekter, altså flytter man bare driftomkostningerne over i anlægsomkostninger, så ser det godt ud på driftkontoen☺.

De omkostninger der er forbundet med at dokumentere, indberette og berigtige effektviseringerne som ofte er lang større end selve besvarelsen bliver konteret på administrations kontoen og ikke driftkontoen. På den måde ser man store besparelser i driften☺ Smart nok!
Det her cirkus har intet med besparelser at gøre. Det er ikke andet end administration, administration og igen administration og masser af arbejde for revisorer og jurister.

Og endelig at beregne sig frem til en besparelse på x- antal milliarder inden for dette område rent matematisk svarer til at løse 'en ligning med 54 ubekendte! ☺

  • 25
  • 0

Ja det er virkelig til grin.


Nu skal man jo også huske at 1,1 milliard, fordelt på 5,5 millioner forbrugere, kun er 200 kr pr forbruger... Når det yderligere skal fordeles på årene fra 2011 til 2015, har hver eneste dansker sparet ca 50 kr pr år

Da hver eneste dansker i gennemsnit bruger ca. 39 m3 vand, har vi teoretisk sparet omkring 1,3 kr pr m3, men en m3 vand koster i gennemsnit 60 kr og da prisen ikke er faldet de seneste år, må det alt andet lige betyde at vi får besparelsen i form af at prisen ikke er steget så meget som forventet :)

Et tilfældigt vandværk, jeg ved ikke om prisen er repræsentativ:
http://www.farumvand.dk/Admin/Public/DWSDo...

  • 6
  • 0

Hvis det drejer sig om de andelsejede selskaber, er andelshaverne vel de nærmeste til at råbe op. Gør de ikke det kan jeg ikke se noget problem.
Måske det er de store kommunale og regionale selskaber de ser på som Hofor, hvor et salg til en kapitalfond kan indbringe rigtig mange penge, men hvad er der at vinde på en privatisering?
Og bliver det mere effektivt af privateje, når der reelt ikke er konkurrence.
Bliver det administrationen som slankes eller bliver det service og vedligehold?
Bliver det pseudoprivatisering via udbud, som det skete med Bios.
Man kan også spørge om hvem der egentlig har ansvaret for forsyningen af disse sager, og hvem der har betalt anlæggene. Hvorfor ikke bare bede et eller flere firmaer om at drive det rent teknisk, da de ansvarlige måske ikke har kompetencerne. De skal blot huske at ansvaret ikke kan udliciteres/udbydes, og det glemmes for ofte.

  • 12
  • 0

Er det kun mig der finder det komplet useriøst at kommentere ud fra en hemmelig rapport ?
Hvis man ikke har kendskab til rapporten, så kan man heller ikke forholde sig til udokumenterede delkonklusioner.
Det er jo ikke lang tid siden af vandværkerne offentliggjorde en rapport fra Copenhagen Economics
http://www.danskevandvaerker.dk/presserum/...
Hvor man ud fra de samme forudsætninger og samme tal som Forsyningssekretariatet fik at der var en besparelse på 0,7 kr./m3 vand, MEN der var øgede administrations- og finansieringsomkostninger på 0,8 kr./m3
Hvad har McKinsey egentlig lavet og skulle vi tro på det ?

  • 13
  • 0

Det er fuldstændigt korrekt at det er et generelt problem at forsyningsselskabernes incitamentet for at lave forbedringer er minimalt. Da de ikke selv får nogen del i den økonomiske gevinst.
Her i Kalundborg forventes det at fjernvarmeprisen halveres efter at asnæsværket ombygges til flis. Sagt med andre ord. De sidste 5 år har Kalundborg forsyning "Stjålet" 30 øre/KWh fra forbrugerne.
Men det findes der da andre muligheder for at opnå rationalisering, end ved at sælge hele butikken.
Anlæg til forsyning af vand, el, fjernvarme. mm. Er noget brugerne har betalt for en gang. Hvis kommunen sælger det, skal brugerne betale for det igen.
Jeg ved ikke hvad et fjernvarmeselskab koster. Men jeg ved at Fjernvarme fyn har købt Fynsværket for 1,2 milliarder kr. derudover har fjernvarmen vel brugt 300 millioner på et flisfyret kraftvært/varmegenindvinding på Dalum papir.
Lad os bare for sjovt skyld leje med at fjernvarme fyn sælges for 3 milliarder.
Der hvor jeg arbejder er den interne rente 7%. Dvs at den nye ejer skal bare i forentning kradse 210 millioner ind hos deres 61000 brugere = 3442 kr pr bruger = ca det halve af det det betaler for varmen i dag

  • 10
  • 0

Det handler overhovedet ikke om besparelser - det handler om at nedlægge offentlig service og gøre os allesammen til økonomisk malkekvæg for kapitalfonde - konsekvensen af lobbykratiets sejr over demokratiet!

  • 24
  • 0

Hele tanken om konkurrence ved "privatisering" af forsyningsværker er nonsens.

For det første er rigtig mange vand- og fjernvarmeværker andelsselskaber, ejet af forbrugerne, men det tæller måske ikke som privat eje?

For det andet, og det er her det går helt galt, man kan ikke lave konkurrence på noget der er statisk, og hvor der reelt ikke er nogen mulighed for konkurrence, al den stund kunderne alligevel er bundet.

Hvis vand kun kunne leveres via tankbil, ja så kunne området have konkurrence, da en vilkårlig vognmand kunne lave et nyt vandleveringsfirma og slå på kvalitet og/eller pris.

Men når vandet kun kan komme ud af røret fra et, og kun et bestemt sted, så er det inderligt vås at tale om konkurrence, og man betvivler inderligt den åndelige habitus McKinsey udstiller med deres luderrapport.

Der hvor der (måske) kunne komme noget rationalisering kunne være ved at eksempelvis at lade et firma tage sig af administrationen for en række vandværker der i sig selv er for små, eller ved at udlicitere den tekniske service - men alt det gør man jo allerede i forvejen.

Men at tro at det gavner forbrugeren (og dermed samfundet) at kapitalfonde og andre forbrydere skal kunne kapitalisere forsyning skriger til himlen.

  • 19
  • 0

De omkostninger der er forbundet med at dokumentere, indberette og berigtige effektviseringerne som ofte er lang større end selve besvarelsen bliver konteret på administrations kontoen og ikke driftkontoen. På den måde ser man store besparelser i driften☺ Smart nok!

En interessant detalje fra dit link: http://www.kfst.dk/Indhold-KFST/Nyheder/Pr...
Nederst kan man se prislofterne for 2011-2016 i en excelfil. Hver enkelt vandværk og spildevandsselskab har indberettet deres drifts- og anlægsudgifter i kroner med ikke bare 2 decimaler, men med mellem 8 og 10 decimaler! Det er fandme præcision der kan gøre selv SKAT misundelige..
Det kunne være interessant at høre hvor meget tid de har brugt på de sidste 2 af de 10 decimaler.

Det viser sig også at de samlede udgifter for vand og spildevand er steget fra cirka 14 til 15 mia fra 2011 til 2016. En stigning på 6,7% Hvor meget besparelse er det?

  • 5
  • 0

Det kunne være interessant at høre hvor meget tid de har brugt på de sidste 2 af de 10 decimaler.


De har ikke brugt noget tid... Det er et tal hentet fra et regneark og det tager lige så lang tid at kopierer et tal med 8 decimaler som det tager at kopierer et tal med 27 decimaler...

Tvært imod ville det tage tid hvis de skulle til at afrunde tallet, dels fordi personen lige skulle på kursus i korrekt afrunding og dels fordi der skulle ansættes en til at kontrollerer at der er afrundet korrekt :)

  • 8
  • 0

"Vi - Den Danske Stat"
"Giver hermed tilladelse til at nedgrave ny infrastuktur for hhv Vand, fjernvarme"

Så må vi se hvor mange nye aktører der går i gang med disse projekter.
McKinsey siger at det skulle være ret nemt at udkonkurrere eksisterende aktører!

  • 10
  • 0

Lige for at præcisere: HOFOR er et administrations-, anlægs-, planlægnings- og serviceselskab, som er ejet af interessenterne.
Interessenterne er - formelt - selvstændige forsyningsselskaber, som er kommunalt ejede aktieselskaber. I hvert fald for størstepartens vedkommende.

  • 2
  • 0

Bemærk lige, at det er DONG-sælgeren Bjarne Corydons nye arbejdsplads, McKinsey Group, som anbefaler privatiseringen. Goldman-Sachs ville sikkert elske at sælge det danske grundvand til en kapitalfond og sende provenuet til Luxembourg ...

Tag lige og sælg Jellingestenene, og sæt Kongehuset på aktier, før I begynder at sælge mit drikkevand.

  • 15
  • 0

"spare milliarder"

Hvor?
Hvis det er besparelser på kommunernes budgetter, samtidig med at borgerne sammenlagt kommer til at betal mere, er værdien negativ, som vi f.eks. så det med ændringen af sygesikringsbevisernes dækning, hvor Staten sparede ca. 80 mio. på sit budget, mens borgerne (som åbenbart ikke betragtes som medlemmer af Staten) har måttet betale små 200 mio. kr. for rejseforsikringer (privatiseringsomkostninger).

  • 12
  • 0

er amba
Bevis: Mit vandværk, Klinting Vandværk amba lever vand til 1,75 pr. kubikmeter, i nabosognet koster vandet fra den kommunale forsyning 4,13. Fast årlig afgift hos Klinting er kr. 570,00 - den kommunale fosyning med det tåbelige navn DIN FORSYNING opkræver kr. 775,87!!!
Bestyrelsen i Klinting Vandværk vælges af forbrugerne på den årlige generalforsamling, hvor der serveres god mad. Bestyrelsen i den kommunale "handles" under konstitueringen efter kommunevalg. DIN FORSYNING, som er fælles mellem Varde og Esbjerg kommuner, har fordelt benene med formandsposten til borgmesteren i den ene kommune, og direktørposten til viceborgmesteren i den anden kommune.
mvh. Jens

  • 9
  • 1

Det gælder vel stadig at den der betaler bestemmer musikken.
Selvfølgelig kunne den være kommet til andre konklusioner, hvis det var umuligt at få det ønskede resultat, men havde vi så hørt om den?

  • 1
  • 3

Det gælder vel stadig at den der betaler bestemmer musikken.

Du mener at det er regeringen der betaler. Jeg troede den forvaltede skatteydernes penge. Det et vel ikke helt det samme. Medmindre den er korrupt naturligvis. Men det mener du vel ikke Svend?

Endnu mere absurd er din tanke at en rapport bestilt af regeringen har et på forhånd givet resultat - defineret af samme regering. Det vil i sandhed være udtryk for magtfordrejning og korruption. Men det mener du vel ikke når du tænker dig om Svend? Mener du virkelig at regeringen er korrupt?

På den anden side - hvis ikke, hvad mener du så? Du har jo ramt hovedet på sømmet. Det er selvfølgelig sådan denne svindler regering arbejder. Vi ved det godt. Alle ved det. Ingen grund til at lade som andet.

For en gangs skyld har du serveret den ægte og uforfalskede sandhed Svend. Tak for det. Keep up the good work.

  • 3
  • 3

Du mener at det er regeringen der betaler.


Ja, det er regeringen der udbetaler pengene og bestiller rapporten, også selvom det er os alle der har betalt til det. Sådan er det bare. Det beklagelige er, at regeringen kun proklamerer sin egen udlægning af rapporten uden at andre får indsigt.
Jeg fornemmer en vis sarkasme i dit indlæg Søren, men prøv at bruge de samme overvejelser i forbindelse med offentligt støttede/betalte klimarapporter.

  • 3
  • 4

fjernvarmen steg i Herning, da kommunen solgte sin andel af den lokale fjernvarmeforsyning?

Det, der sker - som jeg husker det - er b.l.a., at de private selskaber, der køber forsyningsvirksomheder, må "forrente" den bundne kapital, som ligger i selve forsyningsnettets værdi med 6,5 % om året. På den måde kommer forbrugerne til at betale to gange for forsyningsnet og infrastruktur. Det er jo betalt én gang over forbrugernes regninger, da det blev anlagt.

Væk er "hvile i sig selv"-princippet og idéen om, at fællesskabet, hvad enten det er forbrugerne, der ejer forsyningen i et andelsselskab, eller borgerne, ejer forsyningssektoren, som et kommunalt selskab.

http://politiken.dk/oekonomi/privatoekonom...

http://www.danskfjernvarme.dk/vi-mener/deb...

Jeg synes ikke, det er en indlysende god idé.

Mvh
Mads Mikkel

  • 11
  • 0

I "DJØF-land" bytter man om på debet og kredit. Herved bliver aktiver likvide og kan bruges, selv om de er passiver, dvs penge der ikke er i kassen. De kan nemlig belånes.

"Bogføringstricks" har alle dage været anvendt. Fordelen er at de så utrolig nemt kan vendes med modsat fortegn, som vi allerede har set her i debatten.
https://www.tni.org/en/publication/our-pub...
Eller
http://danskevv.dk/media/14086/Copenhagen-...
Kort sagt : McKinsey rapporten er kun et partsindlæg og har næppe så meget med den totale sandhed at gøre.

  • 2
  • 0

Hvis regeringen får flertal for deres ønske, om salg af offentlig ejede forsyningsselskaber, bliver ejerne (kommunerne) pålagt at sælge selskaberne til højstbydende inden for en givende periode.
Det vil formendeligt indbringe kommunerne et XX milliard beløb, det beløb vil så blive pålagt en afgift eller modregnet i statens bloktilskud, under alle omstændigheder vil det forbedre statens finanser betydeligt.
Så er der råd til skattenedsættelser for de højestlønnede, sænkning af selskabsskatter, forøgelse af politistyrken (grænsebevogtning, så er DF glade).
Alt i alt kan det få regeringens 2025 plan til at holde sammen og alle er glade, og statsministeren har større chance for at blive genvalgt, at vandpriserne skulle stige betyder ikke så meget, da det kun udgør en lille del af prisen på en fadøl.
Om føje år når man må erkende at det var en forkert beslutning og vælger at købe forsyningsselskaberne tilbage igen, er samtlige ansvarlige gået af med ministerpension og kan sige at det var de efterfølgende regeringer der har forsømt området.

  • 5
  • 0

Gid det var så vel.
Kommunale antenne- og it-net er solgt og pengene havnet i kommunekasserne. Fik du penge da dit elselskab solgte deres ELSAM-andele? - som nu er solgt videre til Goldman...
Hvor provenuet ved salg af teleselskaberne af?

Har du fået gratis porto efter Posten er privatiseret?

  • 4
  • 0

"Ifølge loven måtte pengene fra salget ikke blive udbetalt til dem, der faktisk ejede foreningen: Medlemmerne. I stedet blev pengene brugt til at etablere Realdanias egenkapital..."

I øvrigt et aldeles solidarisk lånesystem som nu endegyldigt er maltrakteret ved overtagelse af bankerne.

Når kreditforeningerne før i tiden udstedte en serie obligationer til salg, så var der i den anden ende et antal låntagere som altså solgte obligationerne, og fik penge mod pant i deres ejendomme. Og alle låntagerne inden for den serie obligationer som var udstedt hæftede solidarisk via de bidrag de i hele lånets løbetid indbetale til kreditforeningen. Hvis det samlede udlån inden for obligationsserien ikke havde givet noget tab udbetales de opsparede penge fra bidragene, hvis der havde været tab på nogle af udlånene betalte de opsparede penge dette tab så de som havde udlånt pengene (købt obligationerne) ikke led noget tab.

Et unikt og solidarisk system som nu endegyldigt er gået tabt.

  • 7
  • 0
  • og disse kreditforeninger var også stabiliserende for markedet. Én serie kunne falde i kurs uden at det påvirkede hele lånemarkedet (de nyeste serier, som hovedsagelig bestod af lån i nye huse uden væsentlig friværdi) og ejerne var mange mennesker med mindre beløb investeret i obligationer.

Hele andelstanken går på, at vi er mange, der investerer "så lidt at vi klarer os, hvis det går galt". Og så at indskud og afkast for en stor dels vedkommende holdes inden for sognet.

Andelstanken mister noget af sin idé, når der er flere andelshavere, end der kan sidde i et forsamlingshus. Så mister vi følelsen af indflydelse - og "firmaet" mister følingen med ejernes ønsker.

  • 3
  • 0