Regeringen vil sløjfe omstridt bredbånds-tilskud
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Regeringen vil sløjfe omstridt bredbånds-tilskud

En illustration fra Ingeniørens afdækning af, hvor mange adresser i København, der tidligere kunne søge tilskud fra bredbåndspuljen. Illustration: Energistyrelsen / Screendump

Det skal være slut med at give millioner i tilskud til, at husstande uden for de store byer kan få hurtigere bredbånd, mener regeringen.

Derfor sløjfer regeringen den såkaldte bredbåndspulje, hvor borgere i områder med dårlig bredbåndsdækning i fire år har kunnet søge tilskud til at få en lynhurtig forbindelse, altovervejende med nye fiberkabler.

I år er der sat 100 millioner kroner af, og Energistyrelsen åbnede for ansøgninger i april. Men på det forslag til næste års finanslov, som regeringen netop har fremlagt, er der ikke en øre til bredbåndspuljen.

Ingen ministre har udtalt sig om, hvorfor de ønsker at spare bredbåndspuljen væk, men ordningen har været stærkt kontroversiel.

For det første har mange mindre udbydere, som typisk har benyttet trådløse teknologier, haft svært ved at opdyrke et kommercielt marked, når konkurrerende fiberselskaber har gaflet kunderne med statstilskud i ryggen.

Læs også: Teleselskaber: Bredbåndspulje ser bort fra teknologineutralitet

For det andet har Ingeniøren afdækket, hvordan en lang række adresser i hovedstaden var støtteberettigede, herunder adresser Amalienborg og Christiansborg.

Læs også: Elendigt bredbånd: Selv Amalienborg kan få støtte

Også i landets største byer findes der nemlig mange områder, hvor det er umuligt at få en forbindelse, der er hurtigere end 10 Mbit/s i download. Det er kriteriet for at komme i betragtning til tilskuddet.

Især da et villakvarter i ved Utterslev Mose i Københavns Kommune fiik tilskud, fik det politikere op af stolene.

På samme måde kunne vi også afsløre, hvordan 4,7 millioner kroner fra den dengang 80 mio. kr. store pulje blev brugt på at støtte bredbånd i sommerhuse til trods for, at mange helårshuse var lige så dårligt stillet.

Læs også: Staten betaler millioner for bredbånd i sommerhuse

Efter flere års protester fra landkommuner blev praksis ændret, så landområder bliver vægtet højere i vurderingen af ansøgere til puljen, ligesom landets største byer er udelukket fra at søge om penge i puljen.

Læs også: Ugens debat: Er bredbånds-puljen neutral?

Endelig har kritikere peget på, at tilskuddet ikke gør en reel forskel i det store billede af et land, hvor internetforbindelserne i den samme årrække er blevet voldsomt forbedret uden tilskud.

Læs også: Nu ruller bredbåndsmillionerne: 3.900 adresser får hver 24.000 kr.

Det lykkedes ikke umiddelbart at få en kommentar til forslaget om at lukke bredbåndspuljen fra brancheforeningen Telekommunikationsindustrien.

Nyhedsbureauet Ritzau, som fik finanslovsforslaget i hånden før alle andre, har til gengæld talt med formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard. Han er alt andet end begejstret.

»Bredbåndspuljen har været afgørende for, at der er blevet etableret lynhurtig forbindelse i de områder, hvor der har været dårlig forbindelse tidligere. Det har både betydning for bosætningen og erhvervsudviklingen i de pågældende områder,« siger han til Ritzau.

Heller ikke Venstre er glad for, at den nye regering giver bredbåndstilskuddet kniven.

»Rigtigt dårlig idé. I provinsen vil det betyde dårligere forbindelse og isolation fra de store byer. Stort løftebrud fra en regering som siger, at de ønsker et Danmark i balance,« skriver Erling Bonnesen, der er medlem af Folketingets Landdistriktsudvalg, på Twitter.

Bredbåndspuljen løber nu på sit fjerde år. Ifølge Ritzau blev der de tre første år uddelt tilskud til ca. 12.000 adresser, heraf 24 pct. i hovedstadsområdet.

Dette års 100 mio. kr. bliver uddelt til december. Dermed vil der i alt være udbetalt ca. 380 mio. kr. i bredbåndstilskud over fire år.

Emner : Bredbånd
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

For et par måneder siden stod mit lille kolonihavehus (i brug april til oktober)til at få indlagt et 1000 MBit bredbånd kvit og frit ind i huset her i Hvidovre ligesom alle de andre i kolonien. Der skulle blot findes en leverandør til signalet. Men som de skulle i jorden fandt kommunen ud af,at haverne var på lejet kirkegårdsjord med udløb om mindre end 15 år. Desværre stoppede projektet så!

  • 1
  • 1

Godt med nedlæggelsen af bredbåndstilskud. Folk kan betale den fulde pris for den internetforbindelse de ønsker. Der er ingen grund til at have planøkonomi på det område.

  • 10
  • 12

Når det er sagt er det stadig et problem, at Staten pålægger alle en udgift i størrlesesordenen 2.500 kr plus en PC med printer for at modtage det ret så ringe postsystem man kalder e-Boks (Post). Der er ligesom konflikt og modstrid i udmeldingerne.

  • 12
  • 3

Tja, det er både og - jeg forstår slet ikke hvordan man kan tillade midlerne at gå til et tætbebygget område. Ideen skulle jo netop være at yde tilskud til de steder som installatørerne helt selv vælger fra fordi der er for tyndt befolket - det er der næppe i hovedstadsområdet. Jeg har kigget på en del landejendomme for nogle år siden - fælles var at de ikke havde noget brugbart internet og der snakkede vi horible priser for at få en fiber forbindelse fordi der skulle graves 3-5km...

  • 8
  • 1

TDC leverer 4G med 50 Mbit i store dele af landet. Hvis der kan opnås 50 Mbit med 4G - kan de så få tilskud?

  • 5
  • 0

Ideen skulle jo netop være at yde tilskud til de steder som installatørerne helt selv vælger fra fordi der er for tyndt befolket - det er der næppe i hovedstadsområdet

Jeg oplever netop i hovedstadsområdet at der er enkeltstående huse som "ikke er tæt nok" på tilslutningspunkt og hvor de-facto-mononpol som TDC ikke ser nødvendighed i at tilbyde tilslutning som er til at betale. Jeg kender flere enkeltstående huse hvor de kræver op til 25000 for en tilslutning af fiber, område hvor naboer til de huse nogen gange tilbydes "gratis" tilslutning.

  • 5
  • 0

Steffen, jeg tror at du har misforstået noget?
Bredbåndstilskudet er udstedt for at branchen udruller bredbånd i områder, hvor telebranchen ellers ikke gider, fordi de ikke synes der er penge nok i en udrulning. Det er svært at betale den fulde pris for den internetforbindelse, man ønsker - hvis der ikke ER nogen internetforbindelse.

Vi havde f.eks. ingen, og heller ikke mobildækning, selvom vi bor i en alm. landby med mellem 500-1000 indbyggere - og det endda ikke pokkers langt væk fra alting. Nu har vi så internet, tv, og telefoni via fiber, fordi staten var med til at dække omkostningerne, hvilket giver helt nye muligheder for alle der bor her - f.eks. at kunne arbejde hjemme, eller kunne bruge E-boks og andre digitale statslige systemer - det var simpelthen ikke muligt før.

Staten kan jo så spare i det lange løb, fordi de f.eks. ikke længere er tvunget til at sende en postbil forbi byen dagligt, med diverse dokumenter - for kan man dokumentere at man ikke har internetforbindelse, er de tvunget til at bruge snailmail til hele byen.

  • 12
  • 2

Jeg kender flere enkeltstående huse hvor de kræver op til 25000 for en tilslutning af fiber, område hvor naboer til de huse nogen gange tilbydes "gratis" tilslutning.


Det viser jo mere holdingen til kunderne end noget andet. Hvis "kunderne" også var medejere, ville viljen nok være tilstede.
Ikke sådan når et selskabstømt de facto monopolselskab, skal betale renter af efterladt gæld og udbytte til aktionærer. Kunder og deres data er jo reelt blevet en handelsvare.

  • 2
  • 2

Steffen, jeg tror at du har misforstået noget?
Bredbåndstilskudet er udstedt for at branchen udruller bredbånd i områder, hvor telebranchen ellers ikke gider, fordi de ikke synes der er penge nok i en udrulning. Det er svært at betale den fulde pris for den internetforbindelse, man ønsker - hvis der ikke ER nogen internetforbindelse.

@TH HN:
Sludder og vrøvl. Hvis DU er villig til at betale for det, så er der udbydere som vil levere. Men du skal ikke forvente, at nogen vil grave fiber ned til dig for 2.500 kroner med en abonnementspris på 239 kroner i måneden for en 1 Gbit forbindelse.

Problemet med bredbåndspuljen er - som utallige konkrete eksempler illusterer - så er den med til at underminere de små kommercielle selskabers udrulning af f.eks. fast trådløst bredbånd og til en vis grad desværre også mobilselskabernes.

Og netop det er super problematisk. På Bredbåndspuljens hjemmeside kan man se et flot kort med gule og røde prikker: https://bredbaandspulje.ens.dk/
Hver gul og rød prik viser en adresse, som ikke er dækket med KABLET internet, der kan levere mindst 5 Mbit/s download eller 1 Mbit/s upload

Hvis man kigger på kortet, så behøves man ikke være ret snedig for at kunne konstatere, at staten skal lade milliarderne regne ned over hele landet for at få alle disse adresse dækket med f.eks. fiber, og at denne proces ikke lige bliver gennemført i morgen.

På den anden side ER langt de fleste adresser på kortet allerede i dag dækket med mobilt bredbånd fra enten TDC, Telia, Telenor eller 3, hvor der kan leveres hastigheder på 20, 30, 40, 50+ Mbit/s med en 4G antenne på taget, og når 5G bliver introduceret næste år, så vil hastighederne blive endnu højere.

Så bønderne (og uhedlige byboere) skal tørre øjnene og se på mulighederne i stedet for at tude over manglende statsstøtte.

Vi havde f.eks. ingen, og heller ikke mobildækning, selvom vi bor i en alm. landby med mellem 500-1000 indbyggere - og det endda ikke pokkers langt væk fra alting. Nu har vi så internet, tv, og telefoni via fiber, fordi staten var med til at dække omkostningerne, hvilket giver helt nye muligheder for alle der bor her - f.eks. at kunne arbejde hjemme, eller kunne bruge E-boks og andre digitale statslige systemer - det var simpelthen ikke muligt før.
dokumenter - for kan man dokumentere at man ikke har internetforbindelse, er de tvunget til at bruge snailmail til hele byen.

Den landsby vil jeg gerne besøge, for den landsby er godt nok speciel. Kan jeg få et navn og postnummer?

Jeg kan faktisk ikke lige på stående fod komme på en enste landsby med 500 indbyggere, hvor der ikke er muligt, at bruge mobiltelefoni eller fast trådløst bredbånd via mobilnettet med rasende hurtig hastighed.

Så enten er det en unik landsby, eller også findes den ikke.

Staten kan jo så spare i det lange løb, fordi de f.eks. ikke længere er tvunget til at sende en postbil forbi byen dagligt, med diverse dokumenter - for kan man dokumentere at man ikke har internetforbindelse, er de tvunget til at bruge snailmail til hele byen.

I det store hele kan du i det store hele ikke finde steder i Danmark, hvor du ikke kan få en internetforbindelse via mobilt bredbånd.
De få huller der er i mobilnetværket er ultralokale og hvis man gør en indsats, så kan man i næsten alle tilfælde lave en 4G løsning, som kan levere fast mobilt bredbånd med en hastighed, som kan bruges til både offentlige hjemmesider, streaming af radio og TV fra DR og modtagelse/afsendelse af e-mail.

Det kan ikke være statens problem, at hvis du ikke kan finde ud af at montere en 4G antenne på taget.

  • 6
  • 6

Mange af midlerne gik til projekter som alligevel var blevet til noget. På sin vis tilskudsordningen blot i skjult virksomhedsstøtte.


Jep. Det er fordi at man ikke kan slippe tanken om KPI'er, som ligner teleselskabernes. Flest mulige husstande/brugere for pengene. Hvor er der flest mennesker, som vil gå sammen om at anvende fiberen? etc.
Når man sætter samme mål op, er det jo ikke så mærkeligt at man rammer de samme områder.
Skulle man virkeligt løfte de områder, hvor teleselskaberne aldrig vil komme, så vil man naturligvis få væsentligt færre tilsluttede for pengene. Til gengæld vil man opfylde formålet.

  • 1
  • 1

Folketinget har for flere år siden / igennem flere forskellige regeringer vedtaget at hr. og fru Jensen uanset hvad alder de har skal være digitalt.
Man har vedtaget at du og jeg skal bruge noget der hedder E-boks. Hverken du eller jeg har bedt om det. Vi er blevet pålagt at være digitalt.

Ergo uanset om man kan lide det eller ej, nogen skal pinde lyme da organisere at vi da kan blive digitalt, hvorfor skal vi betale for noget der er politisk bestemt, uden at man har taget sig tid til at tænke over hvilken økonomiske konsekvenser det vil medføre?

Fjernes tilskuddet, da kan vi tillade os at sige. : Sorry vi har ikke mulighed for at komme på nettet, ergo vi kan blive fri taget for digitalt post. Med følgende begrundelse det koster immervæk 85,43 kr. pr. løbende meter for at få denne netforbindelse lagt ind som standard ledning, ønsker jeg at det skal være en lysleder kabel kommer der et tillæg på 9,04 kr. pr. løbende meter = 94,47 kr. pr. løbende meter unden moms med moms det hedder 118, 087kr. pr. løbende meter. Det er fra tilkobling til dit hus mur denne strækning måles på via det gravet tracet.

En standard familie villa kvarter har en afstand på 10 meter = 1.180,87 kr. At betale ved kasse 1.
Uden for større byer og almindelig opland med fornuftigt afstand til nærmeste samle boks hedder 1,5 km = 1.500 meter * 118,087 = 177.131, 25 kr. At betale ved kasse 1.

Tilskuddet er til for at spise denne voldsomme difference der er i mellem land og villa hus.
For at komme til sommerhus områderne, skal vi jo forbi denne type af boliger på landet, det er herved at bl.a. Mandø er blivet digitalt med fiber og lysleder kabel.

  • 1
  • 1

I den by hhv. kommune min viv og jeg bebor er der gang i TDC fiber bredbånd. Det er ganske gratis for os samt de der tilmelder sig inden en fastsat frist.
Der er ingen tilslutningspligt, og i det specifikke område vi bor i er der i forvejen COAX baseret bredbånd, som kan køre med Gigabit. Vi har p.t. 300/60 mb. i rimelig kvalitet.

Det er helt i orden at det tilskud stoppes. Hvem er med til at betale for vores "gratis" bredbånd. Det er alle, også de, som ikke får det i denne omgang. Jeg ville være lidt sur, hvis det var mig, --- og det er faktisk flertallet.
Det er ikke optimalt brug af skattepengene, som artiklen også refererer.
Hvorfor skal der fiberbredbånd i sommerhuse? Vi har selv et, og der har vi mobil baseret bredbånd ca. 40 mb. Det er da ok?

Mvh.
Per

  • 2
  • 1

Ergo uanset om man kan lide det eller ej, nogen skal pinde lyme da organisere at vi da kan blive digitalt, hvorfor skal vi betale for noget der er politisk bestemt, uden at man har taget sig tid til at tænke over hvilken økonomiske konsekvenser det vil medføre?

@Nis Christian Raun

Jeg læser: "Brok, brok, brok"

Jeg kan sagtens følge din argumentation, men vis mig ét sted i Danmark, hvor der ikke kan etableres en internetforbindelse for nogle få hundrede kroner?
Hvor er de steder, hvor man ikke kan få mobilt bredbånd? Hvor? Hvor mange/få husstande drejer det sig om?

Hvis det kan hjælpe diskussionen lidt på vej, så er det officielle tal fra tjekditnet.dk NUL procent, som i NUL husstande.

*Her skal det bemærkes, at NUL procent er udregnet ud fra en datadækningen fra en med typisk mobiltelefon. Landet er inddelt i et grid på et 60x60 meter.
Baggrunden for tallene kan læses her, og den angivne procent er rundet ned til NUL.
https://tjekditnet.dk/metode%20for%20bredb...
*
I det meste af landet er det nok at købe en trådløs router, som f.eks. teleselskabet 3 sælger for 230 kroner i måneden. Og de få steder, hvor signalet er elendigt, så stiger prisen til 263 kroner i måneden for en router + udendørsantenne. Dertil skal man så lægge ~1.500 kroner til en montør, hvis man ikke kan finder ud af at bore et par huller i væggen og selv sætte en antenne op.

Så brokker man sig over, at staten vil digitalisere, så taler vi altså om en minimal omkostning per husstand - en omkostning som enhver normal husstand bør kunne overkomme. Fattigrøvene kan selvfølgelig finde billigere abonnementer ned til 30 kroner i måneden, hvis 230 kroner er for dyrt.

  • 3
  • 1

I det meste af landet er det nok at købe en trådløs router, som f.eks. teleselskabet 3 sælger for 230 kroner i måneden.


I sammenhæng med digitalisering og besparelser er det relevant at omkostningen, 230 kr. modsvarer ca. 39 breve. Hver måned. De få ører papiret koster, kan man nok få i rabat på portoen. Dem, som ikke har nogen internetforbindelse i forvejen, vil givet føle sig pisset på. At bede dem fragte sig det nødvendige antal kilometer til nærmeste bibliotek, er en fornærmelse.
Der er kun at håbe at de har ignoreret presset, og bedt sig fritaget.

  • 1
  • 1

I sammenhæng med digitalisering og besparelser er det relevant at omkostningen, 230 kr. modsvarer ca. 39 breve. Hver måned. De få ører papiret koster, kan man nok få i rabat på portoen. Dem, som ikke har nogen internetforbindelse i forvejen, vil givet føle sig pisset på. At bede dem fragte sig det nødvendige antal kilometer til nærmeste bibliotek, er en fornærmelse.
Der er kun at håbe at de har ignoreret presset, og bedt sig fritaget.

Gert, hvordan kommer du frem til det tal? Taler du udelukkende om porto, hvad med udgifterne til printer, papir, levering af papir, lagerbinding til papir, printerpatroner, ringbind, breve der går tabt, forsinket betaling af girokort osv. osv.

Min pointe er, at digitaliseringen giver en række besparelser, som måske ikke lige er åbentlyse. Hvad betyder det f.eks. for en virksomhed, hvis digitalisering betyder 25% færre kunder, som skal rykkes for penge hver måned? Kan virksomheden spare en administrativ medarbejder væk?

Den potentille meromkostning for en bredbåndsforbindelse rammer kun nogle ganske få danskere, da langt de fleste danskere allerede har en internetforbindelse i forvejen, og selv den ældre del af befolkningen har i dag en internetforbindelse på deres mobiltelefon.

Vi taler derfor om nogle få promille af befolkningen, som potentielt skal betale, nogle få kroner om dagen, for at resten af samfundet kan spare milliarder af kroner.

Personligt så jeg da gerne, at statens digitalisering kvitterede med at sende nogle skattekroner retur i form af skattelettelser.

  • 2
  • 0

En standard familie villa kvarter har en afstand på 10 meter = 1.180,87 kr. At betale ved kasse 1.
Uden for større byer og almindelig opland med fornuftigt afstand til nærmeste samle boks hedder 1,5 km = 1.500 meter * 118,087 = 177.131, 25 kr. At betale ved kasse 1.

Der er ingen projekter, hellere ikke dem der har modtaget støtte fra bredbåndspuljen, som har en gennemsnitlig afstand på 1500 meter. Derudover er det noget billigere at sætte en kabelplov i jorden og køre 1000 meter på en dag. En kundetilslutning i et villakvarter koster det samme om der er 10 eller 20 meter græsplæne op til huset.

  • 2
  • 0

Taler du udelukkende om porto, hvad med udgifterne til printer, papir, levering af papir, lagerbinding til papir, printerpatroner, ringbind, breve der går tabt, forsinket betaling af girokort osv. osv.


Prisen for brevpapir, kuverter etc. lå under en krone pr. stk. i outsourcet printservice. I hvert fald inden E-post blev indført. Std. porto er 8 kr.
Min pointe er at digitaliseringer ofte ender med at handle om flytning af besvær og omkostninger ud til kunden/borgeren.
Og jeg mener at en besparelse kun er reel, hvis den kan foretages uden at påføre andre besvær og omkostninger.
Vi har det offentlige, som sjældent digitaliserer andet end den egentlige borgerhenvendelse, hvor sagsbehandleren så også gemmer sig bag en anonym fællesbetegnelse. Med venlig hilsen X-kommune. - som har dusinvis af afdelinger og kontorer, som man så kan forsøge at gætte sig frem til.
Privat er det mest åbenlyse det konstant voksende antal ændringer i forretnings/brugerbetingelser fra diverse foretagender. Det var slemt nok at besvære folk med at læse betingelser i en 8-siders folder før. Men når det er link til en hjemmeside, er det oftest 70 siders juristkaudervælsk, som ændres mindst en gang om året. Det kræver et par timer for at komme igennem det, for dem, som overhovedet kan overskue hvad der står. Jeg ved at mange bare ignorerer det, men det er usundt for samfundet.
Så hvis man skal påstå besparelserved digitalisering, så skal man tage alle omkostninger med. Inklusive omkostningerne for internetforbindelse til dem, som ikke har det af anden årsag. Og den tid man frarøver folk, fordi ændringer er blevet billigere for juristerne og/eller marketingfolkene.
Nu nævner du selv betalinger, som en besparelse ved digitaliseringer. Det er muligt at det er sådan for de fleste firmaer. Som kunde/borger, har det aldrig været så dyrt at betale, som nu.

  • 4
  • 2

Steffen, jeg tror at du har misforstået noget?


Desværre har Steffen ikke misforstået noget som helst.

Bredbåndstilskudet er udstedt for at branchen udruller bredbånd i områder, hvor telebranchen ellers ikke gider, fordi de ikke synes der er penge nok i en udrulning.


Og hvordan vil du så definere det ? Er det de "store" der ikke vil udrulle og hvad så med de "små" udbydere ?

Vi havde f.eks. ingen, og heller ikke mobildækning, selvom vi bor i en alm. landby med mellem 500-1000 indbyggere - og det endda ikke pokkers langt væk fra alting. Nu har vi så internet, tv, og telefoni via fiber, fordi staten var med til at dække omkostningerne, hvilket giver helt nye muligheder for alle der bor her - f.eks. at kunne arbejde hjemme, eller kunne bruge E-boks og andre digitale statslige systemer - det var simpelthen ikke muligt før.

Hvad havde I gjort inden ? Med så mange indbyggere og hvis "mange" gerne ville have tilslutning, så har der ikke været nogen som helst problemer med at få en udbyder til at etablere bredbånd og endda uden tilskud. Det sker >mange< steder, selvom puljen er tilstede.
Så hvorfor skal vi andre betale over skatten for at du kan få bredbånd ?

Staten kan jo så spare i det lange løb, fordi de f.eks. ikke længere er tvunget til at sende en postbil forbi byen dagligt, med diverse dokumenter - for kan man dokumentere at man ikke har internetforbindelse, er de tvunget til at bruge snailmail til hele byen.

Staten sparer ikke en skid. Tværtimod, så kunne pengene bruges gevaldigt meget bedre andre steder i staten.

  • 0
  • 0

TDC leverer 4G med 50 Mbit i store dele af landet. Hvis der kan opnås 50 Mbit med 4G - kan de så få tilskud?

Du rammer hovedet på sømmet. Faktisk så er tilskud til mange af projekterne i bredbåndspuljen givet på ulovlige vilkår jf. EU-lovgivningen, netop fordi Energistyrelsen ligeså flot "overser" 4G.
Problemet er at mobilselskaberne skulle "garantere" at de kunne levere. Fakta er at alle mobilselskaber nemt kan levere > 10 Mbit/s (som er kriteriet i puljen), hvis ikke det er så svært for dem at få lov til at opsætte master.

  • 0
  • 0

Og netop det er super problematisk. På Bredbåndspuljens hjemmeside kan man se et flot kort med gule og røde prikker: https://bredbaandspulje.ens.dk/
Hver gul og rød prik viser en adresse, som ikke er dækket med KABLET internet, der kan levere mindst 5 Mbit/s download eller 1 Mbit/s upload

Det er en kæmpe problematik. Se f.eks. denne sag:
https://www.fyens.dk/langeland/Intet-bredb...

Er det formålet med bredbåndspuljen ? For hvis det er formålet at der >skal< leveres kablet forbindelse (hvilket ikke er lovligt jf. EU-lovgivningen), hvorfor er det så ikke bare det man melder ud. Så kunne vi små selskaber forholde os til det ?
Og så er det jo dybt godnat at 27 adresser får tilskud, men Z 200 adresser så slet ikke får noget som helst...
Jeg har >aldrig< fået nogen som helst fornuftig forklaring på at det skulle kunne lade sig gøre, når jeg spørger Energistyrelsen.
Det beviser bare at det eneste #bredbåndspuljen er, er et prestigeprojekt for tidligere Energiminister Lars Chr. Lilleholt og for Energistyrelsen.

Sjovt nok er Energistyrelsen slet ikke så skarpe (man skulle ellers tro det var kompetente folk der var ansat) at de laver nogle undersøgelser på, hvilken indflydelse #bredbåndspuljen har på udrulning i Danmark, og specielt udrulning i yderdistrikterne.
Men "guess what!" Alt udrulning er sat i stå, fuldstændigt som det skete, dengang man gav 70 millioner i tilskud til Bornholm.
Og har det givet bedre bredbånd på Bornholm ? Tja, nogle har fået, andre har ikke for i 2017 kunne 7.500 adresser på Bornholm søge tilskud fra bredbåndspuljen.

Det er vist det man kalder "Go daw mand! Økseskaft!"

  • 1
  • 0

Jep. Det er fordi at man ikke kan slippe tanken om KPI'er, som ligner teleselskabernes. Flest mulige husstande/brugere for pengene. Hvor er der flest mennesker, som vil gå sammen om at anvende fiberen? etc.
Når man sætter samme mål op, er det jo ikke så mærkeligt at man rammer de samme områder.
Skulle man virkeligt løfte de områder, hvor teleselskaberne aldrig vil komme, så vil man naturligvis få væsentligt færre tilsluttede for pengene. Til gengæld vil man opfylde formålet.

Et af de største problemer med bredbåndspuljen er at man får flere point, jo flere man går sammen.
Det har lige nøjagtigt den effekt, at de få husstande, der er derude hvor >INGEN< vil levere, heller ikke de små udbydere, de kan kigge på stjernehimlem og drømme sig til tilskud.
Det er SÅ forkert en måde at gøre det på....

  • 1
  • 0

Mange af midlerne gik til projekter som alligevel var blevet til noget. På sin vis tilskudsordningen blot i skjult virksomhedsstøtte.

Som bredbåndsudbyder, der lever af at levere til så mange husstande som muligt, der er problemet at jeg ikke må gå ud i et område og banke på hos Hr. og Fru Jensen og spørge: "Vil I gerne have hurtigt stabilt bredbånd til lav pris ?" (Dørsalgsloven).
Det må jeg ikke. Jeg må smide en reklame i postkassen og sætte et flag i indkørslen og så vente. Tja, det giver da nogle henvendelser ;-)

Med bredbåndspuljen, der må Hr. Hansen fra nr. 18 på 7'ende plovfure rende rundt til samtlige husstande i et flere kvadratkilometer stort område og spørge om de vil have bredbånd med tilskud (What's not to like ?). Samtidigt kan Hr. Hansen fortælle Hr. Martinussen på 98 (og skindød) at han skal bakke op om projektet, for hans hus er ikke noget værd, hvis der ikke er bredbånd og hvad så med arvingerne ?

Så ja, kig på hvilke selskaber der modtaget støtte og stil dig selv spørgsmålet: Hvorfor er der ikke nogen af de ca. 30-40 mindre Internetudbydere i Danmark, som har fået tilskud i hhv. 2016, 2017, 2018, hvor der er givet over 400 millioner ?
Hvorfor er det kun de store selskaber ?

Og har de ikke penge nok (egenkapital) til selv at udrulle, uden offentlig støtte ?

  • 1
  • 0

Jeg oplever netop i hovedstadsområdet at der er enkeltstående huse som "ikke er tæt nok" på tilslutningspunkt og hvor de-facto-mononpol som TDC ikke ser nødvendighed i at tilbyde tilslutning som er til at betale. Jeg kender flere enkeltstående huse hvor de kræver op til 25000 for en tilslutning af fiber, område hvor naboer til de huse nogen gange tilbydes "gratis" tilslutning.

Tja, så er det nok fordi at du henvender dig til den forkerte udbyder. Har du prøvet Gigabit ?

Det er iøvrigt rigtigt længe siden jeg har stødt på at ovenstående sker. I dag bliver "rup og stup" tilbudt en tilslutning, når fiberen alligevel er rundt om hjørnet.

  • 0
  • 0

Det er ikke optimalt brug af skattepengene, som artiklen også refererer.


Nej, tænk på at der >mange< steder er giver omkring kr. 45.000,- i tilskud pr. adresse.

Jeg har endnu ikke formået at grave så langt, at det lige frem koster kr. 45.000,-
Og jeg har trods alt gravet > 2 km for at nå en adresse. Det kostede langt fra kr. 45.000,-

Mange af de projekter der har fået tilskud og omkring kr. 45.000,- pr. adresse, der kunne jeg efter en beregning, levere bredbånd til ca. 3-4 adresser, hver gang der er givet tilskud til én.
Får man så nok ud af tilskuddet ? Det er trods alt vores alle sammens skattepenge er der snak om.
Det er jo lige ved at bredbåndspuljen tangerer udbytteskat sagen i penge der siver ud af statskassen ;-)

  • 2
  • 0

vorfor skal der fiberbredbånd i sommerhuse?


Det skal der, hvis Hr. og Fru Jensen selv vil betale for det.

Vi har lagt fibernet ned i sommerhus område og der vil Hr. og Fru Jensen gerne betale kr. 6.000,- for at få indlagt fibernet.

Hvad jeg ikke forstår, er at de skal have tilskud til det. Hvis de har råd til sommerhus, så kan de da også sagtens selv betale Internet i sommerhuset.

Men det beviser bare over for mig, at #bredbåndspuljen har været et rent prestigeprojekt for Lars Chr. Lilleholt.

  • 2
  • 1

Men det beviser bare over for mig, at #bredbåndspuljen har været et rent prestigeprojekt for Lars Chr. Lilleholt.

Jeg tror faktisk, du tager fejl. Jeg tror ikke, det er et prestigeprojekt for det virker simpelthen for ugennemtænk til at være det. Jeg tror desværre nærmere, der er tale om et holdkæftbolsje.

Hver gang bønderne råber op, så kan politikerne pege på bredbåndspuljen, trække på skulderne og sige "vi har skam gjort noget".

Mht. til regeringens defination af bredbånd, så bliver det spændende at se, hvad der sker i slutningen af næste år, når de landsdækkende 5G er en realitet. Pludselig er der en reel risiko for, at bredbåndspuljen bliver nedlagt, når kriterierne for manglende mulighed for bredbånd forsvinder som dug fra solen.

  • 2
  • 0

Mht. til regeringens defination af bredbånd, så bliver det spændende at se, hvad der sker i slutningen af næste år, når de landsdækkende 5G er en realitet. Pludselig er der en reel risiko for, at bredbåndspuljen bliver nedlagt, når kriterierne for manglende mulighed for bredbånd forsvinder som dug fra solen.

Problemet er at der er >mange< adresser der kan få >20 Mbit/s over 4G. Det betyder reelt at de skulle være en hvid prik på bredbåndspulje kortet.
Det er i strid med EU-lovgivningen på området. Men ingen mobilselskaber har turdet klage, og dermed så går den for Energistyrelsen. For mobilselskaberne kunne reelt nedlægge ordningen i ét hug.
Det er selvom der jo reelt kunne gives tilskud til en TA DA! 4G løsning. Den skal bare inden 2020 kunne levere 100/30 Mbit/s, hvilket jo ikke vil være noget problem.

  • 0
  • 0

Jeg tror faktisk, du tager fejl. Jeg tror ikke, det er et prestigeprojekt for det virker simpelthen for ugennemtænk til at være det. Jeg tror desværre nærmere, der er tale om et holdkæftbolsje.

Når medarbejdere (på flere møder) indikerer overfor os mindre udbydere, at det bestemt ovenfra, så er og bliver det et prestigeprojekt. Se bare hvordan Lars Chr. Lilleholt har promoveret det. Han kalder det sågar julegaver, uden at forholde sig til om det nu også er korrekt.
Det groteske er jo netop at der >IKKE< er foretaget analyser om, hvilken indflydelse det har haft på markedet.
Men som en der befinder sig i branchen, er det tydeligt at se, at de store selskaber siden 2016 ikke har rullet en skid ud i områder med røde prikker. Og hvorfor skulle de, når der kan søges tilskud ?
Se på hvilke selskaber der har modtaget penge fra puljen. Der er ingen af de mindre selskaber (kun én, der har formået at hænge gevaldigt på), som har fået tilskud.
Bare det faktum burde ringe en stor klokke hos Energistyrelsen, men de har været 200% fokuseret på at give tilskud, at de har været hamrende ligeglade med om der var et lille selskab der dækkede i forvejen.
Resultatet er at mange adresser har fået bredbånd med tilskud, men mange adresser er nu låst og der går mange år, før nogen er så sultne at de vil smide penge efter dem.

Men igen, man har jo ikke brugt ressourcer på at undersøge effekterne af hvad man foretager sig. Det har i min optik været et spørgsmål om at tisse i bukserne for at få varmen. Enhver ved at det hurtigt bliver koldt....

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten