Regeringen vil lade sol og vind slås på markedsvilkår
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Regeringen vil lade sol og vind slås på markedsvilkår

Illustration: www.jeppebnielsen.com

Energikommissionen anbefalede for nyligt, at der er behov for et markant skift i forhold til støtteordninger for vedvarende energi. Det har nu resulteret i et udspil fra regeringen, der tager udgangspunkt i en markedsbaseret støtteordning for 2018 og 2019. En ordning, der skal være teknologineutral.

Det skriver Energiwatch.

Der er i alt afsat 1,3 milliarder kroner over de kommende to år til støtte af landvind, solenergi og kystnære havmølleprojekter, der så skal konkurrere om de teknologineutrale udbud. Støttekronerne er fordelt med 470 millioner i 2018 og 830 millioner i 2019, hvor midlerne vil blive udmøntet som faste tilskud over 20-årige støtteperioder.

Mangel på ambitioner

Med udspillet estimerer regeringen, at der vil blive opført projekter med en samlet kapacitet på 200MW – 75MW i 2018 og 125MW i 2019 – og det er en kæmpe opbremsning i forhold til de seneste to år, hvor der er blevet installeret 193MW sol og 468MW landvind.

En opbremsning som adm. direktør i Vindmølleindustrien, Jan Hylleberg, mener, er en fuldstændig mangel på ambitioner. Til Energiwatch siger han, at det er et stort tilbageskridt for såvel regeringens eget mål om at nå mindst 50 procent vedvarende energi i 2030 samt for de aktuelle vindmølleplaner i Danmark, fordi der ikke er nok MW i udbuddene til at fuldføre allerede godkendte projekter.

‘Det udstiller fuldstændig regeringens manglende ambitioner, og sender et signal til kommunerne om, at nogle af de ressourcer, der er investeret i at udarbejde projekter, risikerer at være tabt, fordi der ikke vil være plads til dem i modellen,’ siger Jan Hylleberg til Energiwatch.

Massiv udbygning er nødvendig

I en pressemeddelelse sendt ud af Energi-, Forsynings- og klimaministeriet nævnes det, at regeringen ønsker et mere simpelt og harmoniseret system, hvor målet er at sikre mest mulig grøn omstilling for pengene ved at lade markedskræfterne slå igennem.

Og Lars Chr. Lilleholt (V) siger, at den nye udbudsmodel skal være en god generalprøve på, hvordan teknologierne kan konkurrere mod hinanden og samtidig sikre mest mulig grøn omstilling for pengene, inden den nye energiaftale træder i kraft.

‘Her bliver målet at dække mindst halvdelen af danskernes energibehov med vedvarende energi i 2030, hvilket vil kræve en massiv udbygning med ny vedvarende energi. Derfor skal vi høste erfaringer nu og sikre os, at vi får mest muligt grøn omstilling for pengene,’ siger Lars Chr. Lilleholt.

Man kan så spørge sig selv, hvad målet egentlig er? Hvis det er at få mest muligt ud af pengene, er forslaget som sådan ganske fornuftigt, men når nu ministeren samtidig lægger vægt på, at mindst halvdelen af energibehovet skal dækkes af vedvarende energi i 2030 og det kræver en massiv udbygning – ja så står det i skærende kontrast med det relativt lille udbud på 200MW, der estimeres med.

Godkendte projekter skrottes

Energiwatch bringer et eksempel på et projekt, der allerede nu kan synes tabt: Vattenfalls projekt ved Nørrekær Enge, der blev sendt i høring i sidste måned af Aalborg og Vesthimmerlands Kommune. Der er tale om et projekt på 135 MW, hvilket altså er flere MW, end selv det største udbud.

Men det er imidlertid ikke store selskaber som Vattenfall, Jan Hylleberg er nervøs for. Det er alle de små aktører der er på markedet. Hans vurdering er, at de bliver slagtet af regeringsudspillet.

'Der lyder ofte et ønske om at have en bred tilstedeværelse af også lokale projektudviklere. Men der vil ske et blodbad i den gruppe af virksomheder med det ambitionsniveau. Det vil uigenkaldeligt forandre sektoren,' siger han til Energiwatch.

Ingeniøren har forsøgt at få en kommentar fra Lars Chr. Lilleholt, men det er ikke lykkedes inden udgivelse.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Man bliver så træt, når (dem vi af uransaglige grunde har valgt til at være) vores politikere vil lade markedet afgøre tingene uden at gøre sig klart hvilke forudsætninger, der ligger i markedet, og som har betydning for et valg.
I den konkrete situation er der dels en historisk udvikling, som favoriserer fossile teknologier, da der i forbindelse med industrialiseringen gennem årene er blevet forsket langt mere i dem end nyere og/eller mere grønne teknologier. Dels er der en afgiftsstruktur, som ikke nødvendigvis påligner den fulde udgift ved at brænde kulbrinter af, hvad angår forurening, sygdomme, global opvarmning etc.
Det er absolut ikke fordi, jeg ønsker at pengene skal bruges hovedløst, men når man ser, hvordan grønne teknologier har udviklet sig, ville det trods alt være mere hensigtsmæssigt at allokere midler herover.

  • 13
  • 4

Det er positivt at Danmark nu vil lade de forskellige VE-teknologier konkurrere mod hinanden. Dette er sket i Norge og Sverige de seneste ti år med resultatet at man har fået omkring dobbelt så stor CO2-reduktion per støtte-krone. Link til forklaring af elcertifikaterne.

Landbaserede vindmøller kan i dag opstilles og drives med udmærket økonomi uden støtte. Indenfor et år eller tre vil solceller også kunne klare sig helt uden direkte og indirekte støtte.

Derfor foreslår jeg at man med det samme flytter den årlige mia.-støtte fra VE-produktion over til forskning og forskningsprojekter i stedet. Det vil med al sandsynlighed være betydeligt mere positivt for samfundsøkonomien fremover.

  • 7
  • 3

Quote: ”Landbaserede vindmøller kan i dag opstilles og drives med udmærket økonomi uden støtte.”

Nej! - Ingen kendt elproduktionsform kan med de sidste års spotpriser (ca. 20 øre/kWh) på el opstilles og drives rentabelt – selv på vindmæssigt gode placeringer.
Derfor lukkes selv ældre og helt afskrevne (betalte) møller ned. Dette er ikke samfundsøkonomisk fornuftigt, da landvind er den billigste produktionsform vi har.

Afgiftsstrukturen giver vel skæv konkurrence, når afgiften på én kWh strøm er ca. dobbelt så stor som på én kWh fossilt brændstof.

  • 11
  • 2

Kære Hilbert: For seks år siden var jeg på en mindre dansk vindkonference, hvor vind-udviklerne selv sagde at nye landvindmøller opstillet på et nogenlunde vindrigt sted kunne producere strøm for 20-25 øre/kWh inklusive afkast til investor mm.

Ellers er jeg enig med dig i at landvind er den pt. billigste VE-teknologi og at der er en samfundsmæssigt uheldig skrevhed i afgiftsstrukturen i Danmark. Denne skævhed har desværre en klar samfundsmæssig negativ påvirkning.

  • 4
  • 0

... omtales sjældent og glemmes derfor ofte - også i denne debat, og det bliver til stadighed mere kritisk at finde en løsning på dette:
Ved omstilling fra Fossil-Energi til VE mindskes/forsvinder mulighed for at inddrive skatter vha. adfærdsregulerende argumenter om miljøvenlighed etc. Og fælles grid'ens ressourceleverancer bliver konkurrenceudsat fra private aktører, fordi de nye VE teknologier giver mulighed for at mindre aktører/private, til stadigt lavere priser, kan fremstille energi selv. Udover denne "løbende drift" udfordring kræves et anseeligt milliardbeløb til fælles-grid infrastuktur nyopbygning.
I lande med traditionelt høje energiskatter, som f.eks. DK, kommer omstilling til VE derfor til at gøre særligt ondt på vores allesammens skattemidler, både på den korte og lange bane.
Derfor er det en god idé at forsøge at få forretningen Danmark til at køre rundt med færre skattemidler!

  • 0
  • 2

De færre skattemidler du omtaler, er noget tåget vrøvl!

En CO2 skat, til erstatning for elafgiften, vil mere end rigeligt opveje de manglende afgifter.

Danmark er IKKE en forretning men en nationalstat, med langt større forpligtigelser en nogen "Forretning"!
Det er et kendt oratorisk trick at omtale landet som en forretning, så rent privat kapitalistiske betragtninger, kan anvendes på vores institutioner!

  • 14
  • 1

Den ensidige fokus på pris pr. kWh og udbud giver ikke hvad miljøet og udviklingen i vandkantsdanmark har brug for.
Miljøet har brug for meget mere solcellestrøm om sommeren til at erstatte elproduktion på brændselsfyrede kraftværker og brug for vindkraftstrøm om vinteren til at fortrænge fossile brændsler til varmeproduktion med eldrevne varmepumper.
Og så er størrelsen af støttepuljen alt for lille.

Herude i de vindrige områder har vi brug for lokale projekter, hvor indtægterne fra vindkraften bliver i lokalområdet og overskud giver skatteintægter. Det samme kunne siges om solcelleanlæg: Anlæg ejet af lokale forbrugere kan give lokale indtægter, mens anlæg ejet af store kapitalselskaber sender indtægterne ud af lokalområdet og ud af landet.

  • 4
  • 4

Vores regering har helt opgivet at "Regere" og bliver derved til de dårligste og mindst effektive ledere, der findes, kendt som "Laize faire" typen.

Energiministeriet skal naturligvis stå frem, med en langsigtet plan, og så føre den ud i livet.
Uanset hvilken teknologi de vælger er det bedre (næsten) end den zig-zag politik der føres!

  • 5
  • 2

Derfor er det en god idé at forsøge at få forretningen Danmark til at køre rundt med færre skattemidler!

Hidtil har vi betalt afgift på energikilder. Hvis disse falder bort pga. skift til VE, så burde det vel ikke være noget problem i stedet at øge skatten tilsvarende. Jeg er da bragende ligeglad med om jeg betaler noget i skat og i tillæg hertil noget i energiafgift, eller om jeg slipper for energiafgiften og så til gengæld betalte det mere i skat. Slutresultatet er det samme, og det offentliges udgifter falder ikke bare fordi en afgift bortfalder.
Hvordan det kan blive et argument for yderligere offentlige besparelser er mig en gåde. ligesom det er mig en gåde at der tilsyneladende er mennesker som mener at uanset hvor meget der allerede er sparet, så kan der altid spares mere. Jeg er selv privatansat i en it virksomhed, hvor langt hovedparten af udgifterne går til lønninger til udviklere - den eneste måde vi kan spare nævneværdigt er enten ved fyringer, hvilket ikke er en option, eller ved at gå ned i løn, hvilket heller ikke er en option.
Det samme er tilfældet mange steder i det offentlige, som ofte løser opgaver som enten kun i begrænset omfang eller slet ikke kan automatiseres etc. Jeg har fx svært ved at se hvorledes vi skulle kunne klare os med færre skolelærer, børnehavepædagoger, politibetjente, læger, sygeplejesker, hjemmehjælpere, forskere etc.

  • 8
  • 0

Hvis sol, vind, biomase og fossil energi skal konkurrere på markedsvilkår, går forsyningssikkerheden fløjten.
Flere skriver, at landvind er den billigste energi. Det er rigtigt, men kun, når det blæser.
De ca. 100 dage hvert år, hvor møllerne står næsten stille, skal "samfundet" købe strømmen andet steds fra. Det gør vi allerede nu. Men hvem skal betale denne strøm, som er langt dyrere end vindenergien, fordi den enten skal importeres til markedspris eller fremstilles på kraftværker, der kun kører 1/3 af tiden. Det er dyrt!
Derfor er ren markedsøkonomi i praksis dyr, selv om de fleste tror, den er billig!

  • 7
  • 3

Betyder det at vi kan bygge 2 stk atomkraftværker, på størrelse med Hinckley Point C, og så lukke alle vindmøller og solceller ned?

Sådan to værker kan levere al strøm og al fjernvarme i hele Danmark på et areal på 2 x 1 kvadratkilometer, uden CO2 udslip, luft og vandforurening!

Men det er måske for " Teknologineutralt"?

  • 4
  • 10

Ked af at du føler dig stødt over mit ordvalg. Men uanset hvilke ord du vælger så kører velfærdssamfundet (institutioner osv.) vha. vores allesammens skattekroner. Og mit udgangspunkt er at vi ikke skal bruge flere skattekroner end vi får ind - får så opbygger vi gæld til de næste generationer i vores samfund - og det syntes jeg ikke vi kan være bekendt.

  • 1
  • 3

Michael: Selv om denne tråd ikke handler om atomkraft, svarer jeg lige kort:
Jeg plejer at skrive, at to mellemstore kk på hver side af Storebælt kan levere 60-80 % af strømmen og halvdelen af boligopvarmningen (vha. varmepumper). Hinkley Point er MEGET store værker til et lille land!
Vindmøller og solceller skal ikke skrottes, før de er udtjente, men det er de nogenlunde samtidig med at dine kk-værker er klar. Husk, vi skal først debattere, beslutte, planlægge og så bygge værkerne.
Så til den tid er både vindmøller og solceller udtjente.
Det kaldes langsigtet - og særdeles visionær - planlægning!

  • 5
  • 8

Dels er der en afgiftsstruktur, som ikke nødvendigvis påligner den fulde udgift ved at brænde kulbrinter af, hvad angår forurening, sygdomme, global opvarmning etc.

Når det handler om elproduktion er der ingen afgift - udover den ubetydelige kvotepris på forurening. Elproduktion er nemlig specifikt undtaget fra den ellers på papiret betydelige kulafgift (1600 kr/ton)

Mao energiafgiften på el - som er blandt de højeste i verden - rammer kul-el og VE ligeligt. Dette syge afgiftsystem skelner ikke mellem forurenende og ikke forurenende reknologier og undergraver naturligvis det (påståede) politiske ønske om at afløse kul-el med VE, specielt på de ikke kvotebelagte områder (biler, boliger og bønder).

Eftersom omkostningerne ved forurening ikke reflekteres i markedsprisen på energi men i stedet bæres af samfundet i form af sygdomme, miljøforringelser, global opvarmning og klimaændringer - modtager fossilindustrien dermed et effektiv subsidie som skævvrider markedet til fordel for industrien. En skævvridning som IMF har opgjort til et globalt subsidie svarende til 6.5%/år af det globale BNP, altså langt større end væksten i BNP.

"David Wessel, director of Brookings’ Hutchins Center on Fiscal and Monetary Policy, said the linking of monetary policy with broader social and economic concerns, such as climate change, is an emerging and critically important task for governments to take on. And long-held assumptions about the benefits of energy subsidies are being rightfully challenged.
“There’s a kind of knee-jerk sense that if you cut energy subsidies, you hurt the poor,” Wessel said. “It turns out rich people have more air conditioners and more cars than poor people, so energy subsidy benefits may not be as distributional as we thought they were.”
According to Gaspar, IMF’s latest analysis evaluates energy subsidies using three metrics: first, subsidies’ negative effect on recovering the full cost of producing and supplying energy; second, subsidies’ failure to account for the environmental damage associated with energy consumption, including climate effects from greenhouse gases; and third, subsidies’ unbalancing effect on tax policy, since energy consumption is treated differently from the consumption of other goods.
While the analysis did not examine secondary effects of subsidies, Gaspar said the results are “qualitatively robust” and allow experts to “safely conclude that energy subsidies are very large and their reform will generate substantial benefits” for both governments and the people they represent."

https://www.scientificamerican.com/article...

Det er dog et emne som regeringen ikke siger en lyd om.

  • 8
  • 3

Flemming: Faktisk har Thorkil Søe svaret. Og hvis du ser på vindmøllernes produktionskurve, som det er nu, kan du let se, at selv med 2 - 3 - 5 gange flere møller, vil der være mange døgn (meget tæt på 100 døgn), hvor de leverer mindre end forbruget. - Og forbruget SKAL jo dækkes 100 % hele tiden.
Produktionskurver kan ses flere steder på REO.dk.

  • 4
  • 4

Flemming: Faktisk har Thorkil Søe svaret. Og hvis du ser på vindmøllernes produktionskurve, som det er nu, kan du let se, at selv med 2 - 3 - 5 gange flere møller, vil der være mange døgn (meget tæt på 100 døgn), hvor de leverer mindre end forbruget. - Og forbruget SKAL jo dækkes 100 % hele tiden.
Produktionskurver kan ses flere steder på REO.dk.

F.eks baseload fra atomkraft vil med fordel kunne dække 70 - 80 % af et lands el-behov, når værkerne skal have mange produktionstimer. Og anden kraftværkskapacitet må leverer den resterende el-produktion.

En meget stor møllekapacitet vil typisk kunne levere 70 - 80 % af et lands el-behov og resten må leveres via anden kraftværkskapacitet.

Forskellen på Vindmølleløsningen og så atomkraftløsningen er bare at ved møllerne skal kraftværker i perioder kunne leverer hele landets strømbehov. Brændselsforbruget til 'suppleringskraftværkerne' vil være det samme.

Men for atomløsningen er der nu kun en begrænset el-produktion som overvejende tilflyder el-forbruget, og opvarmning af boligmassen er nu et problem. Mølleløsningen leverer et stort overskud af strøm som kan omsættes i Varmepumper hvor varmen kan gemmes i vand.

  • 3
  • 3

Niels: Overskud af vind-el kan naturligvis gemmes som varme, men bliver ikke til el igen, når det ikke blæser!
Kernekraft leverer normalt kun el (ikke varme), men udbredt anvendelse af varmepumper kan dække en meget stor del af boligopvarmningen og stort set erstatte olie- og gasfyr på langt sigt.
Vindmøllerne leverer naturligvis kun el, når det blæser, og derfor kræver de backup eller import af strøm i stille vejr.

  • 2
  • 1

Flemming skriver: "Hvis en time I dag er dækket 50%, så vil en fordobling af vindkapaciteten dække 100%.
Ja, naturligvis! - Men en fordobling af næsten ingenting er stadig næsten ingenting, som Thorkil skrev.
Selv med f.eks. 5 gange den nuværende vindkraft, vil der være (et gæt) 50 - 60 døgn, hvor de leverer mindre end elforbruget - og nogle få døgn, hvor de intet leverer.
Derfor kræves der stadig 100 % backup eller import af strøm i stille vejr, som nu.
Omvendt, med 5 gange nuværende vind, vil der være nogle døgn, hvor de leverer 5-8 gange forbruget, og så skal vi enten "dumpe" masser af strøm til udlandet - eller stoppe 4/5 af møllerne, når det blæser kraftigt.

  • 3
  • 1

Overskud af vind-el kan naturligvis gemmes som varme, men bliver ikke til el igen, når det ikke blæser!

Det er ikke rigtig! Termisk varme ved høje temperaturer > 600 c kan suppleres ind i kedelsystemer på kraftværker som bruger brændsel af ringe karakter. Når termisk energi fra overløbsstrøm gemt i termiske lagre og overheder dampe i kedelsystemer så genvindes strømmen 100 %. F.eks her sikkeborg kraftværk se http://nhsoft.dk/Coppermine1425/displayima... den 60 Bar damp som er overhedet til 472 C hvis denne damp overhedes yderligere til 600 C så vil denne energi som tilføres kedelsystemet komme 100 % ud som akselarbejde på turbinen og dermed strøm.

Kernekraft leverer normalt kun el (ikke varme), men udbredt anvendelse af varmepumper kan dække en meget stor del af boligopvarmningen og stort set erstatte olie- og gasfyr på langt sigt.

Det giver ikke meget mening at installere varmepumper sammen med Atomkraft fordi netop i vinterhalvåret er strømforbruget stort til det øvrige forbrug, hvorfor varmepumper herefter skal forsynes via konventinel kraftværker, og så tabes hele ideen med varmepumper.

Vindmøllerne leverer naturligvis kun el, når det blæser, og derfor kræver de backup eller import af strøm i stille vejr.

Det er korrekt på samme måde som Atomkraft kræver backup.

  • 2
  • 2

https://ing.dk/artikel/danske-vindmoller-o...

Den korte udgave: Der benyttes vindkraft når den er billig, og når det er vindstille, importeres der vandkraft fra Norge.
Dermed er forsyningssikkerheden sikret (under antagelse af, at der bliver etableret ordenlige forsyningskabler mellem Danmark og Norge).

Om det kan betale sig, aner jeg ikke - Men det er ihvertfald muligt.

Hvis ikke, skal forsyningssikkerheden stadigvæk sikres - Og hvis det blæser 0 m/s, er det altså ligegyldigt om du har 50 eller 500 vindmøller - de leverer stadigvæk ingen strøm...

  • 2
  • 0

Hvad er det nu for noget tågesnak?

Atomkraftværker er termiske-værker, præcis som alle andre termiske værker, som kul og biomasse.
De kan naturligvis levere masser af varme og netop i Danmark, giver de totalt mening, da vi har et af verdens mest udbredte fjernvarme net.

Et atomkraftværk på 1 GW elektrisk energi, har en Termisk kapacitet på 3-3,5 GW.

  • 0
  • 5

Igen noget besynderligt tågesnak.

Hvorfor skal atomkraft have brug for back-up hvis de er anbragt i et fornuftigt netværk, som er dimensioneret med en fornuftig sikkerhedsmargen?

Mange traditionelle atomkraftværker, designet for 30-35 år siden og med 20-25 års driftid på logbogen, har kapacitetsfaktor på 0,9 til 0,95 og nogle har præsteret en faktor på 1.07.
Nye værker er formodentligt ikke dårligere, end disse gamle modeller.

  • 3
  • 4

Hvorfor skal atomkraft have brug for back-up hvis de er anbragt i et fornuftigt


Alle typer værker har brug for backup.
Det er "Kun" graden af backup der forskellig.
Sol har brug for 100 % backup 265+ gange om året. For den samlede kapacitet i hele Europa!
Vind har brug for 100 % backup 50 til 100 gange om året. For hele Danmarks kapacitet.
Og nok 2 til 10 gange for hele Europas kapacitet.
Termiske værker i et rimelig størrelse net (Danmark) vil aldrig have brug for 100 % backup på een gang.

  • 4
  • 4

I Finland og andre steder overvejer man at bruge atomkraft til fjernvarme,
Tilsyneladende KUN varme.
Hvis man går den vej vil reaktoren ikke behøve at være under tryk.
Men det er en anden historie.

  • 2
  • 2

Det er ikke rigtig! Termisk varme ved høje temperaturer > 600 c kan suppleres ind i kedelsystemer på kraftværker som bruger brændsel af ringe karakter.


Det er nok den mest interessante teknologi til lagring af el.
Men ind til vider eksistere der ikke engang eet samlet forsøgsanlæg.
Der vil gå mange år før/hvis det bliver en kommercielt tilgængelig teknologi i stor skala.
Og den vil gøre den strøm der lagres mindst 3 gange så dyr.

  • 2
  • 0

Men ind til vider eksistere der ikke engang eet samlet forsøgsanlæg.

Jeg ved ikke om der er 500 i drift world wide men der er rigtig mange i drift f.eks. i Spanien og der har været det i årtier. Og det er lige præcis til at gemme termisk energi i til senere el-produktion, f.eks. i forbindelse med
solanlæg.

CSP Ålborg har et anlæg med sten i drift i Dubai som har virket igennem længere tid.

Jeg mener også at Stigsdal har lavet et forsøgsanlæg i Hamburg.

  • 0
  • 0

Thorkil: Ja, kernereaktorer leverer som bekendt varmt vand, der så via damp normalt leverer elektricitet.
Kun få kk i verden leverer også fjernvarme, men de KAN altså, hvis man ønsker det.
Og så er der ganske rigtigt mulighed for ren varmeproduktion. Svenskerne planlagte for mange år siden en "Secure-reaktor", der skulle forsyne Stockholm med fjernvarme.
Reaktoren var neddyppet i vand, så den ikke kunne miste kølemiddel (!) og den behøvede ikke at være under tryk. Altså meget sikker og langt billigere end elproducerende kk. Ingen tryktank, ingen dampgeneratorer, ingen turbiner og ingen generatorer. Alene varmt vand!
Projektet startede i 1978, og Secure skulle køre fra 1988, men den blev af politiske grunde ikke bygget. Husker ikke begrundelsen.
Der blev udarbejdet en rapport også om en evt. dansk udnyttelse. Læs om det på:
http://orbit.dtu.dk/files/43542430/ris_m_2...

  • 2
  • 1

Jeg plejer at skrive, at to mellemstore kk på hver side af Storebælt kan levere 60-80 % af strømmen og halvdelen af boligopvarmningen


Det kunne da være interessant at høre hvem og hvad der skal kunne leverer de resterende 4+ GW for at kunne dække mellem- og spidsbelastningerne... For en samlet kapacitet på kun 2,5 GW kan dække omkring 60 % af Danmarks elforbrug hvis der produceres 90 % af året...

Og hvem skal stå for backup? Naturligvis er det utænkeligt at et atomkraftværk bliver fejlramt i en periode hvor det ikke er planlagt, men jeg mener ikke der er samme "garanti" for at et kabelnet er fejlfrit...

  • 3
  • 1

Termiske værker i et rimelig størrelse net (Danmark) vil aldrig have brug for 100 % backup på een gang.


Det afhænger af antallet af værker... Hvis udgangspunktet er 2 værker øst for Storebælt og 2 værker vest for Storebælt, så er der brug for 100 % backup begge steder (eller en god mellemforbindelse der også kan leverer tilstrækkelig med kortslutningseffekt) hvis det ene værk går ned, mens de andet er ude til planlagt reparation...

  • 1
  • 0

"I en pressemeddelelse sendt ud af Energi-, Forsynings- og klimaministeriet nævnes det, at regeringen ønsker et mere simpelt og harmoniseret system, hvor målet er at sikre mest mulig grøn omstilling for pengene ved at lade markedskræfterne slå igennem."
Glem alt om udbud og lad vindbyggerne bede om at få lov til at sætte vindmøller op og levere deres el som de bedst kan.
De påstår jo at de kan levere billigere end andre, så hvorfor står de ikke i kø for at sætte vindmøller op. Hvorfor skal de altid trækkes til truget med udbud og tilskud.
Måske det skyldes at deres effekt ikke er pålidelig, men afhængig af vinden.

  • 2
  • 3

Med flere vindmøller er der flere timer, hvor vort behov er dækket. Uden at skulle købe ekstra.

Et energi forsyningssystem, uanset hvilket, indeholder følgende systemgrupper:

Primærproduktion
Lager og backup
Distribution
Forbrug

Det må efterhånden være gået op for alle at primærproduktion ikke kan matche forbrug minut for minut, time for time, dag for dag. Det gælder vind of sol men det gælder også fossiler og akraft. Den eneste betydelige teknologi der kan det er vandkraft - sålænge der er vand i bassinerne.

Det giver derfor ikke mening at fokusere alene på primærproduktionen men i stedet må man se på det samlede system dvs feks møller, lager og backup og distribution - og eventuelt forbrugs styring.

Sammenhængen mellem de forskellige komponenter er kompleks og optimering i forhold til forurening, forsyningssikkerhed og økonomi og er vanskelig i et dynamisk teknologisk system og varierende fysisk miljø. Men det nytter ikke at fokusere på enkeltkomponenter, det er det samlede system der skal optimeres i forhold til valgte kriterier og specifikke omstændigheder .

  • 4
  • 1

For det første kan vi transportere fjernvarme mange hundrede km, og gør det gerne her i landet, og med kun få % tab.
Så et atomkraftværk i fx Kalundborg, kan sagtens levere til København.

For det andet, kan et atomkraftværk stå hvor Avedøreværket står, da de er totalt ufarlige.
Vi har ikke tænkt at bygge et Tjernobyl type reaktor, der var et uegenet design med positiv temperatur koefficient, dvs det kunne løbe løbsk.
En moderne trykvandsreaktor er sikker og pålidelig, og Fukushima uheldet har vist at der ingen fare er, selv når det går helt galt.
Og ja, jeg er helt seriøs når jeg siger Fukushima ingen konsekvenser har ( ingen døde) og selv Tjernobyl uheldet kosted kun 42 mennesker livet.
Det samme som tobaksrygning dræber på 2 dage, i Danmark.

  • 2
  • 6

Med flere vindmøller er der flere timer, hvor vort behov er dækket. Uden at skulle købe ekstra.

Og hvad så? Mener du at backupgraden er et kritisk kriterium?

Backupgraden er blot en af mange sekundære detaljer. Kritisk er forurening (hvis man ønsker bæredygtighed - og der gør vi jo alle, ikke sandt?), forsyningssikkerhed, teknisk sikkerhed, risiko og naturligvis økonomi. Dertil måske politisk sikkerhed og uafhængighed, adgang til kritiske resourcer og teknologisk selvforsyning.

Men backup, virkningsgrad og den slags er kun vigtige det omfang de påvirker de primære kriterier, specielt økonomi.

  • 1
  • 0

Hvis man ikke skal være backup for sol og vind, men kun skal følge forbrugsmønstret, kan kernekraft nemt klare den nødvendige lastfølge.

  • 1
  • 2

Af det totalt vanvittige forslag om at bygge et atomkraftværk på Avedøreholme, så brænder vi 10-20.000 tons kul, olie og "biomasse" af, hver dag.
Og det gør vi også i morgen, mens vi more os over det morsomme i problemet om det erKøbenhavns kommune eller regionen.
Og i overmorgen brænder vi yderliger 10-20.000 tons kul, olie og biomasse af, og hvert kilo brændsel, bliver til 2,4 kg CO2.

Så naturligvis er Atomkraft en totalt tåbelig løsning, der aldrig kommer til at fungere i Danmark.
Det fungere fint i 440 reaktore rundt omkring på kloden og der er yderliger 60 under opførsel.

Og i morgen brænder vi 10-20.000 tons kul, olie og biomasse af og importerer strøm fra Svenske Atomkraftværker!

  • 2
  • 7

Mere end tilstrækkeligt hvis man ikke er belemret med at skulle køre lastfølge for sol og vind.

Ok så siger vi det. Det betyder at akraft værkerne first køre lastfølge skal variere sit output fra 35 - 100 % he over døgn og sæsoner.

Det bliver dyrt - ikke mindst fordi etableringsomkostningerne er høje og driftsomkostningerne små.

Så mon ikke man vil bruge gas og diesel til backup? Det løser selvfølgelig ikke forurenings problemet. Men så er der brint, biogas, biomasse, vandkraft og batterier. Og et stort distributionsnet. Ligesom i et VE forsyningssystem.

  • 3
  • 0

Jeg har forhåbentlig ikke skrevet, at kk ikke KAN levere fjernvarme, men de gør det normalt ikke af følgende grund:
De kører med damptemperatur på ca. 300 grader, mens et moderne kulkraftværk kører på 600 grader.
Når fjernvarme udtages ved f.eks 100-120 grader, reducerer det derfor elproduktionen langt mere for et kernekraftværk end for et kulfyret.
Men det gode er så, at ved ren elproduktion + varmepumper i boliger får man en højere total virkningsgrad end for kraftvarmeværker.
Derfor ville man aldrig i Danmark vælge fjernvarme fra kk, men ren el + varmepumper.
Om backup: Kernekraftværker er hinandens backup, præcis som kul-, olie- og gaskraftværker i DK har været backup for hinanden i 100 år.

  • 2
  • 3

Om backup: Kernekraftværker er hinandens backup, præcis som kul-, olie- og gaskraftværker i DK har været backup for hinanden i 100 år.


Hvis man skal være backup for hinanden, så kræver det at der er mulighed for at skrue op for produktionen i tilfælde af udfald på et af de andre værker. Det hænger dårligt sammen med en kapacitetsfaktor der nærmer sig de 90 %

Dette er grunden til at vi tidligere havde en termisk kapacitet på omkring 10 GW, til at klare en spidsbelastning på omkring 6 GW... Forventer du den samme overkapacitet for atomkraft? Det vil give en kapacitetsfaktor omkring 35-40 %...

  • 10
  • 1

Det meste af det der skrives her på debatten er forældet viden forudfattede meninger og gætterier.

Et atomkraftværk der leverer 1000 MW elektrisk energi er som bekendt en stor termisk maskine og for en PWR reaktor betyder det at den er på ca. 3000 MW termisk effekt!
Dvs at de sidste 2000 MWt bortskaffes af kølesystemet og kastes i havet, op i atmosfæren, eller begge dele.
Op til 50 % af den energi kan bruges til fjernvarme, og bringer dermed virkningsgraden på værket op fra ca 33 % til ca 66%.
Heraf skal så trækkes den elektriske energi der bruges til pumpning af fjernvarme vandet, men en stor del af den energi afsættes til varme i vandet under pumpningen.
Pumpe effekten afsætter i praksis lige så meget energi i fjernvarmevandet, som der tabes i til omgivelserne

Fjernvarme kan ikke pumpes over lange strækninger uden tab påstår modstanderne, og det er naturligvis rigtigt.
Uanset dette tab, som iøvrigt kan undgås, ved at opføre værket tæt på forbruget, så er der tale om at udnytte "gratis" spildvarme som eller hældes i havet.

Opdater jeres viden om atomkraft, for der lukkes megen "jeg tror" og " det plejer" ud i debatten.

  • 0
  • 3

Op til 50 % af den energi kan bruges til fjernvarme, og bringer dermed virkningsgraden på værket op fra ca 33 % til ca 66%.

Når el-virkningsgraden fra et atomkraftværk er forholdsvis ringe hænger det sammen med at temperaturen fra reaktoren er meget ringe i forhold til f.eks. en kul-kedel. Netop ved sådan en carnot-proces som fra et A-værk har en lav kondenseringstemperatur meget stor betydning for el-virkningen og dermed vil en høj kondenseringstemperatur som fjernvarme vil bevirke have en en betydelig negativ virkning på el-virkningsgraden på a-værket! Så hvis det ved kondenserende drift yder 33 % så er det under 30 % ved fjernvarmedrift.

Jeg vil vurdere at et moderne fjernvarmerør som f.eks. skulle transporterer 1000 mw fjernvarme fra Kalundborg til København vil tabe under 1 %. men så er der pumpestrømmen som skal 'afholdes'

  • 0
  • 2

"Ifølge det tyske magasin pv magazine, der er specialiserede i analyser af solcelleenergi, har kineserne på bare tre måneder fra april til juni opført 18 gigawatt (GW) solenergi.
Hvis vi tager udgangspunkt i et solpanel, der yder en effekt på 300 watt, svarer det til, at der er installeret 60 mio. solpaneler på 92 dage.
Det bliver til rundt regnet til 652.000 solpaneler om dagen, 27.200 i timen og 452 i minuttet - hvert minut, døgnet rundt"
http://www.dr.dk/nyheder/viden/miljoe/kina...

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten