Et flertal i Københavns Borgerrepræsentation vedtog i maj, at man ville søge regeringens tilladelse til at starte en forsøgsordning med intelligent roadpricing i Københavns Kommune.
Regeringen underkender dog forslaget.
»Regeringen er af den opfattelse, at en afdækning af konsekvenser af modeller for roadpricing er vigtigt på længere sigt, men er ikke så langt i sine overvejelser, at der kan stilles et forsøg i København i udsigt,« skriver miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V), til Berlingske.
Læs også: Forslag om roadpricing i København
Intelligent Roadpricing som løsning på trængsel og forurening
Med Intelligent Roadpricing menes en model, hvor hver enkelt bil monitoreres med GPS. Man kan justere prisen efter, hvornår vejene bruges, og på den måde kan prisen for kørsel sættes højt i myldretiden, og lavt, når der er mindre trængsel.
Prisen vil også kunne ændres fra område til område, for på den måde at sprede trafikken og begrænse den i områder, hvor man ønsker mindre biltrafik. Helt konkret er det en afgift, som bilisten betaler fra tur til tur.
Prisforskellen ved afgiften skal give incitament til at sprede trafikken mere ud og lette myldretidstrafikken.
»Københavnske bilister bruger i gennemsnit 26 min. i kø hver dag, hvis de pendler 30 minutter til og fra arbejde i myldretiden. Det svarer til 100 timer spildt på vejene om året per person,« står der i indstillingen, som Borgerrepræsentationen udarbejdede.
Ifølge forslaget ville også andre problemer kunne løses. Eksempelvis skulle roadpricing nedbringe forureningen i de mest trafikerede områder, men også generelt reducere biltrafikken og dermed CO2-udledningen.
Læs også: Belgien har knækket roadpricing-koden
Venten på teknologi, som vi allerede har
Tidligere har manglende teknologi været en begrænsning, som transportminister Ole Birk Olesen (LA) fokuserede på tidligere på året:
»Lige så snart vi føler os betrygget om, at der er udviklet systemer, der kan håndtere dette, bør vi bestemt også i Danmark tænke på, om ikke vi skal gøre brug af dem,« sagde han i juni til Berlingske.
Men ifølge forsøg gennemført af det statsejede infrastrukturselskab Sund & Bælt, er teknologien allerede tilgængelig og testet. Selskabet har haft tre biler kørende rundt i de dele af hovedstadsområdet, hvor tidligere test ellers har vist, at satellitbaserede systemer har det svært. De nye GPS-systemer har dog ikke vist problemer.
Læs også: Test fra Sund & Bælt dokumenterer: Teknikken til roadpricing er klar
Efter samlet set 30.000 kilometers kørsel viser resultaterne meget høj nøjagtighed - selv ved kørsel kørt på gader med høje bygninger på begge sider, langs bygninger med glasfacader og på strækninger med mange broer, hvor satellitmodtagelsen forsvinder.
»For det ene system lå nøjagtigheden over 99 procent,« fortalte projektleder Martina Zabic fra Sund & Bælt i august.
Dog med det forbehold, at Sund & Bælt ikke har testet brugeradfærd eller muligheden for snyd.
Samme teknologi er tidligere taget i brug i Belgien, hvor tre regioner siden 1. april 2016 har opkrævet kørselsafgifter fra omkring 150.000 lastbiler. Præcisionen var på over 98 procent - også under Bruxelles vanskelige byforhold.
I maj støttede regeringen ikke forslaget, de havde følgende indvending til forsøgsordningen:
»Venstre har en løbende ambition om at nedbringe luftforureningen. Der er dog stadig mange ubesvarede spørgsmål ved roadpricing, hvorfor vi ikke støtter et pilotforsøg med dette redskab. I stedet ønsker Venstre at fremme en nedbringelse af luftforureningen gennem andre midler, primært skærpede krav til miljøzonerne, flere elbiler, en havnetunnel og en fortsat udbygning af den kollektive trafik,« står der i Borgerrepræsentationens forslag.
