Regeringen vil forbyde mikroplast i kosmetik
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Regeringen vil forbyde mikroplast i kosmetik

Blandt andet skrubbecremer, kropsvask og tandpasta har tidligere indeholdt små perler af plast. Illustration: RasselOK / Bigstock

Fra 2020 skal det være forbudt i Danmark at sælge kosmetik, som indeholder mikroplast, og som vaskes af huden, f.eks. skrubbecremer, hvor plasten ender i afløbet. Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen vil som led i regeringens plastikhandlingsplan indføre et nationalt forbud hurtigst muligt.

»Det er fuldstændig unødvendigt at bruge mikroplast i kosmetik, og derfor skal der ikke sælges kosmetik i Danmark, som bidrager til at sende små plasticperler ud i naturen – og som i værste fald ender i maven på de små og store dyr, der lever i havet,« siger ministeren i en pressemeddelelse.

I forvejen er EU’s kemikalieagentur Echa, som Ingeniøren fortalte mandag, på vej med et forslag til, hvordan EU skruer et effektivt direktiv sammen, så man forbyder mikroplast især i kosmetik, men der bruges også mikroplast i eksempelvis maling. Det danske forbud skal gælde midlertidigt, indtil Echa har vurderet sagen.

Læs også: Overset miljøproblem? Mikroplast spredes især på landjord og i ferskvand

97,5 procent uden mikroplast

Både brancheorganisationen Plastindustrien og brancheorganisationen Kosmetik- og Hygiejnebranchen hilser godt nok et forbud mod mikroplast velkommen, men skal det batte, skal det ske gennem EU, lyder det fra dem begge.

Og som det var tilfældet med ministerens krav om ensretning af affaldssorteringen i går, hvor kommunerne allerede er godt i gang, er kosmetikbranchen også kommet langt.

Tal fra den europæiske brancheforening for kosmetikindustrien viser, at industrien siden 2012 har udfaset mikroplast i produkter med en skrubbende eller eksfolierende effekt med 97,6 procent. Det er sket på frivillig basis.

Pres på i EU

Hos Plastindustrien peger miljøpolitisk chef Christina Busk på, at man allerede for et år siden opfordrede den tidligere miljøminister til at presse på for et forbud i EU. Og hun opfordrer nu Jakob Ellemann-Jensen til at presse på i EU-regi.

Læs også: Overset miljøproblem? Mikroplast spredes især på landjord og i ferskvand

»Et forbud er nemlig først effektivt for både miljøet og borgerne, hvis det sker i regi af EU. For det første er Danmark et meget lille marked, hvorfor de færreste internationale kosmetikproducenter vil omlægge deres produktion ’bare’ for at imødekomme dansk særlovgivning. For det andet er mikroplast i havet et globalt problem, hvorfor vi skal have flest mulige lande til at støtte op om kampen,« siger Christina Busk ifølge en pressemeddelelse fra organisationen.

I brancheorganisationen Kosmetik- og Hygiejnebranchen er man enig.

»Der er et åbenlyst behov for initiativer, der skal løse den globale udfordring med plast i havet, og regeringen skal have ros for at handle. Men vi mener ikke, at denne store opgave løses ved at forbyde mikroplast i Danmark, som planen lægger op til,« siger administerende direktør i Kosmetik- og hygiejnebranchen, Helle Fabiansen ifølge en pressemeddelelse.

»EU-Kommissionen kommer med sit bud på en fælles EU-regulering om få måneder. Vi ser gerne, at regeringen afventer den proces, der lige nu foregår i EU, så vi ikke ender med 28 forskellige løsninger i de enkelte medlemslande. Vi opfordrer regeringen til at vente på en fælles EU-løsning, som vil give den største miljømæssige effekt,« fortsætterhun.

L’Oreal har udfaset mikroplast

Tilbage i 2014 talte Ingeniøren med et af firmaerne, L’Oreal, der havde sat en slutdato på, hvornår man havde udfaset plastic i produkterne; 2017.

I dag fortæller kommunikationschef Sonja Christensen, at man faktisk nåede i mål med det inden udgangen af 2016:

Læs også: Miljøstyrelsen: Ingen grund til alarm trods små fund af mikroplast i drikkevand

»Reformuleringen af alle vores produkter blev påbegyndt i 2014 og afsluttet ultimo 2016, men der kan dog stadig være få produkter i butikkerne, der indeholder mikroperler.«

»Hos L’Oréal er vi meget opmærksomme på de aftryk, vi sætter i naturen og vores havmiljø, og derfor bruger vi ikke længere mikroplastperler som rensende eller eksfolierende ingrediens i nogen af vores renseprodukter. I alle vores nye produkter bruges mineraler (ler) eller pulveriserede frugtkerner,« siger Sonja Christensen til Ingeniøren.

Læs også: Farvel til engangsbestik, vatpinde og sugerør af plast: EU nærmer sig forbud

Kosmetik- og Hygiejnebranchen mener da også, at der må findes andre mere oplagte steder at gribe til handling.

»Ifølge Miljøstyrelsen står kosmetiske produkter kun for 0,1 procent af udledningen af mikroplast til havmiljøet. Jeg ser derfor frem til, at plasthandlingsplanens øvrige initiativer får bugt med de resterende 99,9 procent af udledningen, som stammer fra andre kilder,« siger Helle Fabiansen ifølge pressemeddelelsen.

Ministeren vil også undersøge, om forbuddet skal gælde for andre kosmetikprodukter udover skrubbecremer. Og der stiller brancheforeningen sin viden til rådighed for ministeriet.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er et kærkomment forslag, mikroplast har intet at gøre i hverken kosmetik, eller andre produkter.
Når man nu går i de tanker, kunne man også tænke sig et forslag mod brug af prolematiske drivgasser i deodoranter. Man kan udemærket anvende en mekanisk pumpe istedet. Bliver produkterne lidt dyrere? Måske, men den udgift må vi bære til fælles bedste.

  • 6
  • 1

Husk at tage et kig på fodlister og paneler i plastik, som efterhånden er ret udbredte. Det giver en stor mængede micro plastik, når de skæres til. Sagde han ud i luften og håbede at de rigtige kiggede med :-)

  • 4
  • 0

Jeg har læst masser var deklarationer på tandpasta, shampoo, og hudprodukter, når jeg har været i Brugsen, og har hver gang undret mig over, at det er nødvendigt med SÅ meget kemi for at lave nogle gode produkter. Men jeg har aldrig stødt på en deklaration, der angav, at der var små plastikkugler i nogen produkter, så jeg vil gerne spørgr om, hvad disse plastkugler hedder på deklarationsk. Hvad skal vi kigge efter ???
Og nu, jeg er i gang, vil jeg også gerne vide, hvad silikone i shampoo hedder. Det har jeg nemlig heller aldrig kunnet finde, selvom jeg ved, det er der.
Er der kloge folk, der kan hjælpe mig.
Selvom det snart er slut er jeg alligevel interesseret i at vide, hvordan dissse ting blev (og bliver) deklareret. Steen

  • 0
  • 0

Det er en meget lille brøkdel der kommer fra kosmetik, hvor kommmer de andre 99.9% fra.
Kan det være maling?
Maling kan jo sagtens erstattes ef totalt ugiftige produkter, til næsten alle overflader, i det mindste når vi taler om boliger og næsten alle erhvervsbygninger.

  • 0
  • 0