Regeringen vil betale tyske myndigheder for hurtigere behandling af Femern-ansøgning
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser og accepterer, at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Regeringen vil betale tyske myndigheder for hurtigere behandling af Femern-ansøgning

For at minimere forsinkelsen af Femernforbindelsen melder den danske regering nu ud, at man er parat til at betale vejdirektoratet i Slesvig-Holsten for at ansætte flere sagsbehandlere, så de så hurtigt som muligt kan miljøgodkende byggeriet af tunnelen. Det fortæller Venstres transportordfører, Kristian Pihl Lorentzen, i dag til Børsen.

»Vores tilbud er at bruge af EU-midlerne til ekstra kapacitet til sagsbehandlingen. Hvis det kan hjælpe med 100 i stedet for 50 sagsbehandlere, så kan vi hjælpe på den måde fra dansk side,« siger transportordføreren til avisen.

Læs også: Femern-selskab klar til den store tyskeksamen: 150 specialister bag 14.000 siders svar

EU-Kommissionen bevilgede i 2015 4,4 mia. kr til Femernforbindelsen. Pengene gives til Danmark, som finansierer forbindelsen, men nu vil regeringen altså bruge nogle af pengene på fremskynde miljøgodkendelsen i Tyskland.

Ole Birk sår tvivl om tyske myndigheders evner

I december meddelte transportministeren i Slesvig-Holsten, Reinhard Meyer, at miljøgodkendelsesprocessen ville blive mindst et halvt år forsinket. Det fik i februar transportminister Ole Birk Olesen (LA) til at skrive til sin tyske kollega i Berlin, Alexander Dobrindt, at han var bekymret for, om myndighederne i Slesvig-Holsten havde kapaciteten til at forhindre yderligere forsinkelser.

Læs også: Ole Birks bøn til tysk kollega: Er der alternative måder at godkende Femern-tunnelen på?

‘Yderligere forsinkelser i plangodkendelsesprocessen vil efter min opfattelse rejse alvorlig tvivl om de slesvig-holstenske myndigheders evne til at leve op til målene i statstraktaten. Dette har potentiale til at bringe hele Femern Bælt-projektet i fare på grund af den vedvarende usikkerhed med hensyn til den tyske plangodkendelsesproces,’ stod der i brevet.

I dag skal Ole Birk Olesen mødes med Reinhard Meyer i København. Den slesvig-holstenske minister forventes at fremlægge en ny tidsplan for godkendelsesprocessen, hvor der er indgivet 12.600 klager.

Berlin må på banen

Ole Birk Olesen lagde i brevet op til, at han gerne ville have den tyske forbundsregering på banen, hvis godkendelsesprocessen blev forsinket endnu mere.

‘Baseret på tidligere erfaringer er der risiko for, at de slesvig-holstenske myndigheder vil meddele yderligere forsinkelser. Hvis det sker, vil jeg gerne mødes med Dem hurtigst muligt for at drøfte, om der er alternative måder til at opfylde vores fælles traktat på.’

Næppe bestikkelse men danske myndigheder ville blive fornærmede, hvis en bygherre foreslog, at han betalte for en accelereret sagsbehandling af hans byggesager. Jeg frygter, at regeringens forslag vil give bagslag. Regeringen viser igen, at den ikke forstår almindelig moral og god opførsel.

  • 7
  • 12

Tja en sjov tanke. Hvis det var vejdirektoratet i dk, der skulle godkende sagen, så havde regeringen jo bare ansat nogle flere for at få det gjort hurtigere. Nu er det jo nærliggende at tænke bestikkelse, hvorfor??

  • 4
  • 3