Regeringen vil anlægge ni nye øer ud for København
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Regeringen vil anlægge ni nye øer ud for København

Avedøreværket kan se frem til nye naboer. Illustration: Urban Power for Hvidovre Kommune

Regeringen vil fordoble arealet af Avedøre Holme med et nyt ambitiøst projekt, bestående af ni nye øer dedikeret til erhverv. Øerne skal især huse grønne virksomheder, skriver TV2.

Øerne skal 'opføres i et samarbejde med Københavns og Hvidovre Kommuner og pensionskasser i et offentligt og privat samarbejde', men præcis hvordan ansvar og finansiering er fordelt er uklart og vil sandsynligvis blive uddybet på et pressemøde til formiddag.

»Jeg tror, at det kan udvikle sig til et slags europæisk Silicon Valley, som gør at Danmark og hovedstaden kommer til at stå stærkt i konkurrencen med Amsterdam, London og Stockholm,« siger direktør for Dansk Erhverv, Brian Mikkelsen, til TV2.

Ifølge TV2 vil de nye øer 'ifølge beregninger' skabe 12.000 nye arbejdspladser og tiltrække op mod 380 nye virksomheder.

Lynetten skal flyttes

Med i planen hører, at rensningsanlægget Lynetten, der renser det københavnske spildevand, skal flyttes til Avedøre. Lynetten står nemlig i vejen for boligbyggeri på Lynetteholmen, der gerne skal ende med at huse op mod 35.000 københavnere.

Som det også er tilfældet for Lynetteholmen skal en fjerdedel af de nye arealer tilplantes med grøn natur. De grønne arealer skal fungere som stormflodssikring for København og Hvidovre.

Jordopfyldningen starter i 2022, mens de første grunde forventes at være til salg i 2028. De sidste dele af projektet skal stå færdigt i 2040, og øerne vil skabe 17 kilometer ny kystlinje, hvor der efter planen skal anlægges en supercykelsti.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Enhver der siger "det kan blive det nye silicon valley" aner ikke han taler om.

Silicon Valley opstod på to verdensklasse teknologiske universiter, et atomvåben-desig-center og forsvarskontrakter for milliarder, stort set no questions asked.

Landbrugsjorden var den absolut mindst vigtige ingrediens.

  • 42
  • 0

Hvorfor i al verden skal København være større? Vi har i forvejen problemer med trængsel, parkering og høje boligpriser.
I resten af Danmark har vi (også) god infrastruktur, veluddannet arbejdkraft og lavere ejendomspriser. Og jorden er der, vi behøver ikke først at skovle den ud i vandet.
Det er som om visionerne om byer kun handler om at være større. Tag dog ud og se på Cairo, Bangkok eller Beijing. Er det virkelig det vi ønsker?

  • 32
  • 4

Husk lige rettidigt at sørge for, at skoler og universiteter kommer til at passe til ambitionsniveauet - eller giv mulighed for ukompliseret import af bedre hoveder, end dem vi selv kan producere.
Og så bliver det virkelig spændende at se, hvordan man har tænkt sig at financiere sine højtflyvende planer, så de ikke stiger til vejrs som rene luftkasteller - lige før et valg...

  • 9
  • 1

Idéen om at udvide med ekstra industriareal ved Avedøre Holme ligger lige til højrebenet. Avedøre Holme er før blevet udvidet i flere omgang. Det kan gøres igen, og Køge Bugt er trods alt stor. Men hvorfor katten skulle man dog gøre det som ni øer? Dem skal man så lave broer imellem. Hvis det blot er for at lyde smart, lyder det ikke godt.

  • 1
  • 1

fordi Venstre er alvorilig trængt i hovedstaden, hvor partiet har mindre end 10 pct. af vælgerne. Lars Uløkke håbe på - og Frank Jensen er åbenbart villig til at bistå - at ved at fremlægge planer om øget erhvervsvækst i hovedstadsområdet, så vil han kunne vinde det abte tilbage. Der skal nok være nogle, der ikke kan gennemskue hans valgstunt.
Lykkes planerne så er ét givet: Markant højere boligpriser, mere trafik, mere forurening og trængsel. Fattigrøvene flytter endnu længere ud, og tilbage bor de virklelig velstillede - og de stemmer jo blåt.
Dét er Løkkes skjulte dagsorden - og Sosserne støtter ham, men de er sq også så borgerlige, at de to parter går i ét med hinanden.

  • 14
  • 2

Det er formentlig for at kunne kystsikre København og Hvidovre, øerne forbindes formentlig med dæmninger og så for at få en betalt motorringvej øst om København, det vil være billigere end en havne tunnel for nuværende, samt at København jo mangler plads til udvidelse i den nuværende kommune grænse sammenhæng

  • 2
  • 0

Kunne man ikke benytte lejligheden til at lade den første ø fungere som udrejse-ø for udvisningsdømte - og så spare alle bekymringerne omkring Lindholm?

  • 9
  • 6

Er der nogen der har kigget på hvor meget koster (og hvor kompliceret) er flytning af Avedøre spildevands renseanlæg?

I de flotte billeder fra Lynettenholmen og fra denn nyt projekt bliver to af Danmarks største rensenanlæg erstattet af grønne område og smukke boliger... men flytning af en sådan anlæg kommer ikke billigt ;-)
Hvor skal spildevand hen?

/Luca

  • 10
  • 0

Hvorfor slår man ikke bare fire pinde i jorden et sted i fx trekantsområdet?

Fordi nogle lobbyister (bl.a. Brian Mikkelsen) samt også nogle af hovedstadens politiske partier synes, at der ikke er det tilstrækkelige[1] "lebensraum".

Der er masser af billig kapital pga. lav rente overalt, men der mangler store især kvasioffentligt eller offentlig støttet projekter, som pengene kan kastes ned i.

Men ja, der er både læssevis af valgflæsk, valgkuller samt "ikke tilstrækkeligt gennemtænkt" i det skrivebordsprojekt. De er igen tovl'i de kjøvenhavnere ;)

[1] Nogle hovedstadskommuner har i mange år haft mangel på passende arealer / jord, som der kan "udvikles" (læs tjene penge på).

  • 6
  • 1

Hej Thomas,

Nu snakker de jo om industriarbejdspladser med plads til lidt støj etc. Men i det omfang det er kontorarbejdspladser, de drømmer om, kunne de lave et eller to hjørner med nogle attraktive kontorhøjhuse med udsigt over hele Køge Bugt. Det kunne give en masse ekstra billige kvadratmetre.

Skal vi gætte på, at korthuset snart falder sammen, hvorefter de beslutter 'som 1. etape ' blot at etablere endnu en udvidelse af Avedøre Holme? Man skal jo finde et sted til et renseanlæg, som kan erstatte Lynetten, når det må vige for boliger.

Mvh Søren

  • 6
  • 0

Rent praktisk: Der er noget der tyder på, at en af de ærgerlige følger af menneskeskabte klimaforandringer er stigende havniveau. Derfor er der ikke noget, der hedder overskudsjord, og man skal ikke fylde god landjord i havet! Hvis man pinedød skal lave de øer, skal man bruge materiale indvundet på havbunden. Glæder mig til at glemme denne vision efter valget.

  • 2
  • 1

Man kunne f.eks. anlægge et udrejsecenter i Øst-Grønland.

Der er masser af plads, masser af frisk luft og masser af muligheder for at overveje, om ikke det var bedre at rejse hjem.

  • 3
  • 3

At holmene ligger i Hvidovre betyder ikke, at det er et rent lokalt projekt. Hvorfor tror du, at Frank Jensen er til stede ved præsentationen?
Kommunegrænsen ml. København og Hvidovre er ofte mere imaginær end reel. Da Københavns Kommunehospital blev nedlagt, flyttede det til Hvidovre, og KBH har for vane, at deportere mange af sine mindrebemidlede borgere ud til Hvidovre.

  • 1
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten