»Regeringens ambition er en helt grøn transportsektor, og vi er parate til at sætte handling bag ordene.«
Det sagde energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) usædvanligt klart, da han på et samråd torsdag, indkaldt af Socialdemokratiet, skulle forklare, om regeringen nu også er klar til handle i praksis – efter at samme minister i sommer slog fast, at klimaforandringerne er alvorlige, og at de kræver øjeblikkelig handling.
Ministeren ville ikke løfte sløret for konkrete initiativer i regeringens kommende klimaplan, men ville dog godt dele nogle af de tanker, som regeringen gør sig.
»Vi vil lægge maksimalt pres på bilindustrien og stille skrappere CO2-krav i EU til nye biler frem mod 2030; vi vil forberede infrastrukturen til de mange elbiler, som vi tror vil komme, og så er det muligt, at vi i en kort årrække skal sænke afgifterne for elbiler,« sagde han.
Det var i modstrid med, hvad hvad ministeren blev citeret for sidst i august i Børsen, hvor han hverken ville fjerne registreringsafgiften på elbiler eller forlænge fastfrysningen af en lav afgift på 20 pct, som udløber til nytår:
»Men dér talte jeg om den langsigtede politik – ikke om, hvad der kan blive nødvendigt på den korte bane,« forklarede han samrådsindkalderen Jens Joel fra Socialdemokratiet, der undrede sig over forskellen på de to udtalelser.
Den kommende klimaplan skal reducere klimapåvirkningen fra landbrug, transport og energiforbrug i bygninger. Det er de såkaldte ikke-kvoteomfattede områder, som EU har stillet krav til.
Men det stod også klart, at regeringen ikke vil pålægge landbruget yderligere byrder for at sikre en CO2-reduktion i denne sektor:
»Vi ønsker ikke at stille dansk landbrug i en situation, hvor de mister konkurrenceevne, for så flytter produktionen til udlandet. Vi skal i stedet satse på forskning og udvikling af klimavenlige løsninger i landbruget, som vi allerede har givet 90 mio. kroner til,« sagde Lars Christian Lilleholt.
Og så vil regeringen for alvor inddrage fangst og lagring af CO2, forklarede ministeren på samrådet.
Det skal ske, fordi man ikke mener, at man kan nå i mål med et lavemissions-samfund uden at inddrage disse teknologier, og regeringen varsler en konference netop om CO2 fangst og -lagring i efteråret.
Hvornår klimaplanen kommer, og hvor ambitiøs den vil være – det blev man ikke meget klogere på ved at lytte til samrådet.
Ministeren indrømmede, at man hele tiden sideløbende med energiudspillet har haft en klimaplan liggende, men at diskussionerne tog lang tid, og at man endnu ikke er færdig. Derfor vil regeringen først spille ud med en klimaplan i efteråret.
Hvad angår målet med klimaplanen, så er det stadig meningen, at den skal sørge for, at Danmark når sit EU-mål på de ikke kvoteomfattede områder i 2030. Hvilket vil sige en reduktion på 39 pct. i forhold til udledningen i 2005. Det fælles mål er 30 pct., men i løbet af sommeren har EU diskuteret, om målet skulle strammes til 40 pct.
»Vi er klar til at arbejde for et mere ambitiøst mål i EU! For nok så mange nationale tiltag gør det ikke alene, « sagde energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V).
