Regeringen vendt på pesticid-tallerkenen: Kræver sprøjtefri zoner ved drikkevand
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Regeringen vendt på pesticid-tallerkenen: Kræver sprøjtefri zoner ved drikkevand

Illustration: GesturGis / Bigstock

Miljøminister Jakob Ellemann-Jensen (V) og resten af regeringen er vendt på en tallerken, når det handler om at beskytte det danske drikkevand mod nye pesticidrester fra landbruget.

Jakob Ellemann-Jensen foreslår nu at indføre sprøjtefri zoner omkring de boringer, hvor danskernes drikkevand bliver indvundet. I de zoner får landmændene ganske enkelt forbud mod at benytte pesticider.

Regeringen har hidtil været lodret imod et sådant generelt forbud, men har dog tilladt kommunerne at indføre dem. Det har ført til, at landbruget har anlagt sager mod nogle af kommunerne.

Læs også: Røde partier går i protest: 'Ny strategi vil give flere pesticider i drikkevandet'

Vendt på en tallerken

Netop de manglende sprøjtefri zoner omkring vandboringerne var hovedårsagen til, at Alternativet og Enhedslisten udvandrede fra forhandlingerne om et nyt pesticidforlig sidste år.

Forliget blev indgået med resten af Folketinget, og det var kontroversielt, fordi det hævede grænseværdien for en række nedbrydningsprodukter fra pesticider, som stadig sprøjtes på de danske marker.

Læs også: Politikere tillader 7,5 gange flere kemi-rester i grundvandet

Dengang var regeringens holdning, at den danske ordning med at godkende nye pesticider i forvejen sikrer mod, at pesticider siver ned i grundvandet, og at der derfor ikke var nogen grund til at indføre et forbud mod at sprøjte ved drikkevandsindvindingerne.

Den udlægning har både vandværkerne og eksperter siden sået tvivl om.

Læs også: Måling: Også nye pesticider havner i drikkevandet

Nye fund bekymrer minister

Nu fremhæver Jakob Ellemann-Jensen i stedet i sin pressemeddelelse, at der sidste år blev fundet pesticidrester i over 400 vandboringer. Det skyldes dog i alt overvejende grad ikke pesticider, som stadig er godkendt til brug herhjemme, men at vandværkerne er begyndt at lede efter rester af forbudte pesticider, som der ikke tidligere blev analyseret for.

»Jeg er bekymret over den seneste tids mange fund af pesticidrester i drikkevandet. Det skal være slut med at sprøjte nær ved drikkevandsboringer. Det er en oplagt måde at mindske risikoen for, at pesticider siver ned igennem jorden og forurener drikkevandet,« siger ministeren i dag.

Læs også: Pesticid-mareridt: Vi finder forurening af drikkevandet fem gange oftere på bare et år

Han har ikke selv mulighed for at indføre et forbud mod at sprøjte nær drikkevandsboringerne, men vil nu indkalde de øvrige partier bag pesticidforliget til at drøfte forbuddet. Det står dog oven på sidste års forhandlinger på forhånd klart, at rød blok vil bakke stærkt op om et forbud.

Landmænd skal kompenseres

Drøftelserne kommer derfor til at handle om, hvordan landmændene kan få kompensation for, at de ikke længere må sprøjte.

»Når man begrænser den private ejendomsret, er det naturligt, at man også yder en rimelig erstatning,« argumenterer Jakob Ellemann-Jensen.

Allerede i dag er det forbudt at sprøjte 25 meter fra vandboringer. De sprøjtefri zoner, som ministeren nu vil indføre, vil omfatte i alt 219 km2, oplyser ministeriet, hvilket er ca. det dobbelte af Samsøs areal. Heraf er 43 procent marker. Der er i alt knap 5.500 drikkevandsboringer i landet.

De fleste af dem bliver drevet af medlemmer af brancheorganisationen Danva, som i årevis har arbejdet for at indføre sprøjtefri zoner. Danva vil, som det fremgår af foreningens pressemeddelelse, have adskilt konventionelt landbrug fra indvindingen af drikkevand.

»Vi er glade for, at forligskredsen nu skal drøfte muligheden for at sikre fremtidens drikkevand. Men jeg vil vente med at udtrykke min uforbeholdne begejstring, til vi kender indholdet af det, som forhandlingerne kan føre med sig,« siger direktør Carl-Emil Larsen ifølge meddelelsen.

Uklart hvor pengene kommer fra

Under et samråd i august svarede ministeren, at han ville afvente anbefalinger fra det såkaldte vandpanel, før han lagde sig fast på noget.

Og i en mail til Ingeniøren for et par uger siden, oplyste Miljøstyrelsen, at man var ved at skrive anbefalingerne fra vandpanelet sammen til ministeren. Formentlig er det dem, der ligger til grund for, at ministeren nu også går ind for et forbud mod sprøjtning ved drikkevandsboringer.

Læs også: Minister: Danmark skal ikke rense drikkevandet

Ingeniøren har nemlig spurgt ministeren om, hvor pengene ifølge ham kan komme fra, og hvorfor han nu støtter et forbud.

»Den konkrete model skal drøftes med aftalekredsen. Her vil anbefalingerne fra vandpanelet også blive inddraget, ligesom eventuelle ønsker fra partier i aftalekredsen også vil blive drøftet,« oplyser miljø- og fødevareministerens pressechef i en mail til Ingeniøren.

Socialdemokratiet glæder sig til mødet torsdag

Socialdemokratiet er som forventet meget tilfreds med, at ministeren nu er klar til et forbud. Og partiet glæder sig til at høre mere om begrundelsen og økonomien i det torsdag, når aftalekredsen mødes for at drøfte pesticidaftalen, fortæller Lea Wermelin, bæredygtighedsordfører og medlem af Folketingets miljø- og fødevareudvalg, til Ingeniøren:

»Det har været et socialdemokratisk forslag hele vejen igennem i forhandlingerne, og vi pressede ekstrem meget på i forbindelse med indgåelsen af aftalen i april 2017, at vi skulle indføje det forbud, som beskytter vores drikkevand meget bedre. Men desværre var regeringen ikke indstillet på at lave det forbud på det tidspunkt.«

Læs også: Danmark kan gå forrest med banebrydende screeningmetode af grundvandet

»Nu er regeringen så kommet på andre tanker. Men man kan ærgre sig over, at vi har skullet tage så mange runder på det i stedet for, at vi kunne få det indført hurtigt og det allerede kunne have virket,« siger hun.

Der kommer til at gå ekstra tid nu, fordi man skal finde pengene til at betale landmændene kompensation for, at de ikke må sprøjte deres marker på steder med drikkevandsboringer - og så skal selve ordningen i gang.

Oprindeligt var forbuddet med sprøjtning ved drikkevandsboringer Socialdemokratiets prioritet nummer 1 under forhandlingerne, ligesom det var for Alternativet og Enhedslisten, der altså stod af i forhandlingerne.

»Vi vurderede, at vi fik en bedre aftale ved at være med, fordi vi fik nogle indrømmelser som f.eks. bedre beskyttelse af vaskepladser og bedre kontrol. Derfor var vores samlede vurdering, at aftalen blev lidt mere grøn, hvis vi blev i aftalen, end hvis vi stillede os udenfor,« siger Lea Wermelin.

Artiklen er opdateret klokken 16:54 med kommentar fra ministerens pressechef samt Socialdemokratiet / hko.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

... sker vel overalt på marker hvor der sprøjtes, så jeg forstår ikke helt, hvordan det kan have en afgørende effekt kun at forbyde sprøjtning 25m væk fra selve vandboringen.

Er ikke fagperson når det gælder pesticider og grundvand, men kan ikke helt få dette til at hænge sammen.
Er der nogen derude, som kan gøre mig klogere..?

Vh.
Erik

  • 5
  • 3

Der er ofte en risiko for, at boringer har skabt lodrette sprækker/kanaler fra overfladen ned til de primære magasiner. Jeg vil tro, det primært er den nedsivning, man tidligere har villet gardere sig imod.

Det sagt er de nye tiltag jo meget mere end 25 meter og skal beskytte mod naturlig nedsivning til de primære magasiner.

mvh Flemming

  • 11
  • 0

Ok, så da kan man sige, at pesticider ellers nedbrydes i grunden inden de når vandmagasinerne eller akkumuleres de i en given dybde?

kan en fremtidig grundvandsstigning forresten have nogen betydning for disse forhold?

  • 2
  • 3

»Når man begrænser den private ejendomsret, er det naturligt, at man også yder en rimelig erstatning,« argumenterer Jakob Ellemann-Jensen.

Det er skræmmende at vores fælles vand er beskyttet af privat ejendomsret. Dvs. at når man sviner, så skal man betales for at holde op med at svine.

Det er den helt forkerte vej rundt. Tværtimod skal folk der sviner enten selv rydde op eller betale for at samfundet gør det.

  • 13
  • 5

De nye afstande bliver 80-100 m fra drikkevandsboringer. Som en anden skriver er det især den direkte nedsivning man vil undgå. Den kan forekomme under kraftige regnskyl ved lerjorde, hvor der findes sprækker hele vejen ned til grundvandet. Drikkevand fås første og fremmest fra vand nær boringen. Det er ikke som et stort bassin. der omrøres. Når vand som oprindeligt befinder sig fjernere fra boringen trækkes hen imod boringen af pumpen bliver det filtreret af jorden og fortyndet af vandet som passeres. Koncentrationer er i forvejen meget små og efter ovennævnte proces undervejs til boringen helt udbetydelige for drikkevandet.

rens-drikkevandet-for-de-sartes-skyld
  • 4
  • 4

Det er skræmmende at vores fælles vand er beskyttet af privat ejendomsret. Dvs. at når man sviner, så skal man betales for at holde op med at svine.

Det er den helt forkerte vej rundt. Tværtimod skal folk der sviner enten selv rydde op eller betale for at samfundet gør det.

Det giver meget god mening at man skal kompenseres for tabt værdi ved indførsel af forbud for noget som ikke tidligere har været forbudt.

Lads os tage det tænkte eksempel:
Du har (i god tro) investeret i fast ejendom 1 million kroner, hvor det som driver prisen er afkastet ejendommen kan give. Ejendommen er derfor forventeligt 1 million kroner værd (prisreguleret) når du skal sælge, uafhængigt af hvornår det er.
På et tidspunkt indfører staten så et forbud mod at du må anvende din ejendom på de måder som giver afkastet der kan forrente den million som ejendommen stadigt er værdisat til, hvorfor ejendomsprisen pludseligt falder med 50%.
Du har nu pludseligt lidt et tab på 500.000 ved at staten har indført det forbud.

Hvis du ikke skal kompenserers i den situation, hvorfor skal folk så kompenseres for deres ejendommes værditab ved opførsel af vindmøller, motorveje ol? Det er jo principielt det samme.

  • 5
  • 6

Ja, det er der.

Min første tanke da jeg læste overskriften var at, EU var nok på trapperne med et direktiv, og at regeringen derfor ville koge gratis flæsk på noget EU alligevel ville trække ned over hovedet på os.

Uagtet bevæggrundene, så er det stadigt den rigtige vej at gå, også selv om det kun er et lille skridt.

  • 3
  • 0

For at bruge brændeovns-analogien: forbyder de nye renere brændeovne for at være ekstra sikker.

Hvis man skal køre den helt ud, kan man sige, det forbydes at bruge brændeovne (rene eller ej) i villakvarterer (områder med drikkevand), hvorimod rene (godkendte) brændeovne stadig kan bruges uden for tætbebygget områder (ingen drikkevandsboringer).

Jeg har stadig svært ved at se, der skal være tale om kompensation.

I det virkelige verden bliver private mennesker da heller ikke kompenseret ved tvangsskift fra oliefyr til fjernevame (naturgasselskaberne får vist noget)?

  • 2
  • 0

I det virkelige verden bliver private mennesker da heller ikke kompenseret ved tvangsskift fra oliefyr til fjernevame (naturgasselskaberne får vist noget)?


Nu bliver jorden jo købt i forventning om at jorden kan dyrkes. Faktisk udarbejdes et budget hvor dækningsbidraget fra mark indgår. Dette budget udarbejdes når der lånes penge i banken.
Så der er tale om produktionsmiddel (f.eks. industrirobot), der begrænses i brugen alene grundet politiske årsager. En brændeovn giver ingen erhvervsmæssig afkast.

  • 0
  • 1

På et tidspunkt indfører staten så et forbud mod at du må anvende din ejendom på de måder som giver afkastet der kan forrente den million som ejendommen stadigt er værdisat til, hvorfor ejendomsprisen pludseligt falder med 50%.
Du har nu pludseligt lidt et tab på 500.000 ved at staten har indført det forbud.

Det kommer helt an på HVORFOR staten forbyder. Hvis det er fordi du er et svin der har udledt stoffer som forurener grundvandet, så er svaret enkelt: Du skal ikke kompenseres for de 500.000, derimod skal den fortjeneste du allerede har haft konfiskeres.

Hvis staten derimod forbyder din virksomhed fordi der lige ved siden af skal stå et følsomt laboratorium der ikke kan tåle din virksomhed, så skal du naturligvis fuldt kompenseres og have hjælp til at flytte.

Hvis du ikke skal kompenserers i den situation, hvorfor skal folk så kompenseres for deres ejendommes værditab ved opførsel af vindmøller, motorveje ol? Det er jo principielt det samme.

Det er ikke dig der vælger at opføre vindmøller og motorveje, og derfor skal du naturligvis kompenseres. Det ER dig som kører ud med pesticidsprøjten, og derfor er du ansvarlig for den skade du forvolder.

  • 2
  • 1

ET
Den førende geolog i GEUS udtalte allerede for25 år siden, "at regelret anvendelse af pesticider på markarealer ikke giver grundvandsforurening. Det er kun punktkontamineringer, der giver forureningen.
Ved oppumpningen af grundvandet kan der omkring boringen dannes et vakum, der kan øge overfladekemien nedtrængning til grundvandet.
Derfor er den nære beskyttelse en extra sikring.

  • 1
  • 1

Længst? Ér det nu så meget værre end andre steder?


Hvis man ser på punktforureninger, så kan man se pletterne flyde ind i hinanden omkring byerne. Det er for så vidt forventeligt, og til dels er der tale om fortidens synder.
Men det har jo den betydning at vandet hentes i store boringer langt væk.
Det kan ikke udelukkes, at disse boringer i sig selv, har skabt den kanal, som leder pesticider og andet skidt ned i grundvandet.
Derfor kan det være rimeligt nok at også forbrugerne er med til at betale for beskyttelsen af vores grundvand.

  • 1
  • 3