Regeringen udskyder kørselsafgifter på ubestemt tid

Regeringen har udsat kørselsafgifter, som kan nedbringe trængslen og nedsætte bilernes CO2-udslip, på ubestemt tid.

Hidtil har regeringen givet klare datoer for, hvornår den ville fremsætte lovforslag om roadpricing i Danmark. Men i det nye regeringsgrundlag, som statsminister Lars Løkke Rasmussen fremlagde onsdag, er der ikke længere nogen tidsfrist. Regeringen vil nu blot "fortsætte arbejdet med at forberede et helt nyt system med lavere registreringsafgifter for energiøkonomiske biler og grønne kørselsafgifter".

I stedet har regeringen fritaget elbiler for registreringsafgift frem til 2015. Elbilernes afgift var ellers en del af kommissoriet til den arbejdsgruppe under Skatteministeriet, som forbereder kørselsafgifterne. Arbejdsgruppen skulle have afleveret sin rapport allerede sidste år, men er forsinket.

»Det ser ud til, at regeringen ikke længere mener, at den kan nå at indføre roadpricing til de tider, den tidligere har meldt ud,« siger trafikforsker Harry Lahrmann, Aalborg Universitet.

Det forstår han ikke, for så kan regeringen ikke leve op til de datoer, der er aftalt i et politisk forlig med alle partier undtagen Enhedslisten. Samtidig bliver bilernes CO2-udslip ikke nedsat.

»Nu har de siddet og trillet tommelfingre ovre i Skat i et år. Der kommer ingen grønne afgifter, hvis ikke de kommer ud af starthullerne,« siger Harry Lahrmann.

Den afgående skatteminister Kristian Jensen (V) erkendte allerede sidste år, at kørselsafgifterne ikke kommer til Danmark før 2017. Han forventede dog dengang at kunne fremsætte lovforslag til efteråret i år. Det skulle oprindeligt have været fremsat i løbet af foråret.

Ifølge Socialdemokraternes trafikordfører, Magnus Heunicke, har forligspartierne allerede fået besked om udsættelsen på ubestemt tid. Han var dog ikke klar over, at datoen ville blive fjernet fra det nye regeringsgrudnlag.

»Det er alt for uambitiøst. Hvis vi skal nå vores klimamålsætning, så er transporten nødt til at bære sin del af byrden,« siger han.

»Den nye minister må i gang med at give en dato. Rigtigt mange danskere, der sidder i kø i trafikken hver morgen, synes, at det må vi kunne gøre smartere,« tilføjer han.

Venstres Hans Christian Schmidt afløste tirsdag den konservative Lars Barfoed som transportminister. Netop Lars Barfoed var den varmeste fortaler for roadpricing i regeringen.

Regeringen har tidligere begrundet udsættelsen af kørselsafgifter med, at Holland har udskudt indførelsen af et GPS-baseret system, der bliver det første af sin art. Men det er dårlig undskyldning for ikke at gøre noget herhjemme, mener Harry Lahrmann.

»Det er rigtigt, at vi ikke kan gå ud at købe et færdigt system, men det får vi aldrig. Vi er nødt til at have et system, der er designet til danske forhold. Der er mange forhold, som vi skal vurdere, og det kan vi lige så godt gøre med det samme,« siger han.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Roadpricingforslaget er noget af det mest teknokratiske og lidt ambitiøse, der hidtil har været set.

Tænk at lave et system til 30-40 mia kr. med en årlig drift på 1 mia uden at opnå noget betydeligt på transportområdet.

Roadpricing er ikke garanti for noget som helst ud over massiv skatteopkrævning. Dette blev gennemskuet, ligesom realismen for gennemførelse af projektet blev kendt, nemlig helt urealistisk.

Hvorfor ligger et forslag om grøn transport i skatteministeriet, ja fordi det handler primært om skatteopkrævning, det er så enkelt.

Men i stedet for at flæbe og fortsætte caffelattesnakken, ja så er der flere andre forslag.

FDM har fabrikeret et glimrende forslag, der med enkle og effektive forslag kan løse en stor del af den faktiske målsætning. KISS modellen er oftest den bedste selv om den mangler den glamour.

For et år siden var kun et parti imod, LA, og nu er det strøget af bordet.

Men lad nu partierne melde ind, rød stue vil sætte afgifterne voldsomt op, man vil dog ikke oplyse på hvad. Man har en km-afgift, som rød stues egne vælgere vil blive voldsomt belastet af, og så vil man beskatte de ældre gulpladebiler, partikelfilterafgiften yderligere op osv, jo populært stof.

Blå stue skal vist lige have luft efter denne her mavepuster.

  • 0
  • 0

GPS systemet var unødvendigt teknisk og kompliceret fra starten af.

Hvad ønsker vi? 1) Nedsat trængsel i byerne og 2) Mindre udslip af CO2, eventuelt 3) uden at de har alt for negative konsekvenser for landdistrikterne.

1) Betalingsringe, f.eks. i form af en alle zoners billet/klip/månedskort i foruden på enhver bil der kører ind til berørte byer (så går pengene også direkte til at gøre alternativerne bedre). Ikke-pendlere kan bruge brobizzen.

2) Afgift direkte på det vi ikke ønsker, nemlig fossilt brændstof. Brug nogen af pengene til at lette afgiften på bilerne og

3) andet til bloktilskud til landkommunerne, så de kompenseres for beboernes gennemsnitlige større transportbehov samtidig med at de bibeholder incitamentet til at arbejde tæt på bopælen/have hjemmearbejdspladser.

Der er intet af det der kræver at vi venter på hollændere. Faktisk kunne det meste igangsættes over en weekend og det hele fra begyndelsen af næste år.

  • 0
  • 0

Roadpricing er noget af det første S/SF vil indføre. De skriver og har gang på gang udtalt at de vil beskatte danske billister med yderligere 32øre pr. kørt kilometer. De vil gøre det som de kalder en intelligent måling. Altså at i alle biler skal ejeren montere en aktiv GPS der fortæller hvor du har kørt og hvornår. Så kan de samtidig se om du har kørt 55km/t i en 50 km/t zone og sende dig en girokort på +500kr.

Hertil har de netop sagt at det første de vil gøre er at alle danske biler skal have alkometer monteret. Man skal blæse i før bilen kan starten, altså en mistænkeligørelse og kriminalisering af alle danske bilejere. Samlet en ekstra omkostning på minimum 8000kr til hver bilejer + de 32 øre pr. kørt kilometer som vil beløbe sig til 5-6000kr ekstra pr. år

Vedr. fornuften sejrede med regeringens oplæg - hmmmm, til dels. Men det er kun de rene elbiler der er fritaget. Hybridbilerne bliver ikke fritaget eller de hybrid biler der kun bruger el til fremdrift og har en lille brændstofmotor til opladning af batterierne, de bliver ikke fritaget men får fuld afgift....hvilket i mine øjne er totalt tåbeligt.

Jeg spekulerede samtidig på at det faktisk er sært at det kan fungere i vores nabolande, men åbenbart ikke i socialistiske danmark. De har ikke afgift på deres køretøjer, men alligevel fungerer det og her i danmark er der pludselig tale om den ene kludetæppe løsning efter den anden, med GPS, roadpricing og andre afgift stramninger for danskerne - bilen er det primære produkt der får landet til at fungere, hænge sammen og fjerner man den mulighed, så undergraver man samtidig hele samfundet.

  • 0
  • 0

Dermed bliver det foreløbig umuligt at leve op til regeringens egen ambition om at knække transportens CO2-kurve

Der findes da andre metoder til at opnå det samme. Man kunne straks forbyde al kørsel på ulige datoer for biler med lige numre på nummerpladen eller tredoble afgiften på biler med motorer over 1000 cm3. Mulighederne er legio.

  • 0
  • 0

Vedr. fornuften sejrede med regeringens oplæg - hmmmm, til dels. Men det er kun de rene elbiler der er fritaget. Hybridbilerne bliver ikke fritaget eller de hybrid biler der kun bruger el til fremdrift og har en lille brændstofmotor til opladning af batterierne, de bliver ikke fritaget men får fuld afgift....hvilket i mine øjne er totalt tåbeligt.

Det sidste kan jeg godt forstå. Det ville være UMULIGT at sætte en grænse for hvornår vi reelt havde en plug-in hybrid og hvornår vi havde en fossil bil med en elgenerator og elektrisk motor.

Regeringen har valgt, at Danmark skal være et elbilsland, ikke et hybridland. Det har selvklart den ulempe at mellemløsningerne bliver uforholdsvist dyre. Til gengæld håber de nok at vi bliver attraktiv forsøgsstation for ren eldrift og et godt sted at opbygge virksomheder der udvikler den nødvendige teknologi. Og at der kommer en seriøs aftager af ”tidsmæssigt forkert” produceret vedvarende energi.

Hvis afgiftslettelsen også gjaldt hybridbiler, så ville vi bare blive aftagere af en masse Priusser og Volter uden at få erhvervsmæssig gavn af afgiftfritagelsen.

DEt er et gamble på at det vil igangsætte salget af rene elbiler i DK med tilhørende industri. Hvis det ikke sker, så er der ikke tabt nogen penge og vi er bare lidt bagud i pissekonkurrencen med Tyskland, Norge og Sverige i andelen af hybridbiler på landevejene og det overlever vi nok...

  • 0
  • 0

[quote] bibeholder incitamentet til at arbejde tæt på bopælen/have hjemmearbejdspladser. quote] Lever du i en anden og beskyttet verden? I disse tider skal vi være glade for at have et job overhovedet, og mange er nødt til at køre langt for at passe det de har og arbejder allerede hjemmefra så meget som muligt. Tror du virkelig at det er for sjov skyld at folk sidder i bilkøerne hver dag og bruger formuer på bil og benzin? De fleste vil da helst have et job tæt på bopælen.

  • 0
  • 0

[quote] bibeholder incitamentet til at arbejde tæt på bopælen/have hjemmearbejdspladser.

Lever du i en anden og beskyttet verden? I disse tider skal vi være glade for at have et job overhovedet, og mange er nødt til at køre langt for at passe det de har og arbejder allerede hjemmefra så meget som muligt. Tror du virkelig at det er for sjov skyld at folk sidder i bilkøerne hver dag og bruger formuer på bil og benzin? De fleste vil da helst have et job tæt på bopælen.[/quote]

Det er så ikke sandt. Mange har udemærket jobsikkerhed og mange ønsker at bo et stykke fra byen.

Men uanset hvad, så rykker det ikke ved modellen. Det du citerer er jo NETOP for at tilgodese dem, der bor på landet med stor afstand til arbejdspladsen.

  • 0
  • 0

Hvorfor bruge så meget tid på at opkræve mere skat og afgift på transport ? Når man bare kunne ændre på tilskudene eller fjerne fradraget på kørsel.

Istedet for 24km-reglen kunne den udvides til 50 km.

Fradraget er kilde til svindel og understøtter en trafikkultur der er helt hen i vejret, når det handler om at reducere trængsel og sundhed omkring de store danske indfaldsveje.

  • 0
  • 0

Endelig sejrede fornuften... Det er ikke hvor, hvornår og hvor meget, der afgør hvor meget man forurener... men, med hvad man køre med i tanken!

Jeg er e.g. sur over at jeg ikke kan købe E85 eller E100 i Danmark, som er billigere end benzin. Med Bioethanol i tanken yder min bil ca. 250 HK og udlede mellem 0 og 10 g/km CO2 - og hele familien kan være i samme bil på engang. Så er roadpricing jo totalt meningsløs, hvad angår forurening.

Det er også meningsløst at regeringen nu vil øge afgiften på benzin og diesel biler til fordel for elbiler. Dette giver jo ikke mening, da CO2-forurening kommer an på hvad man komme i tanken og ikke at billen har en stempelmotor.

OG så længe vi ikke udelukkende har a-kraft og VE som elektriske energikilder, så er elbiler en meget større CO2 synder end, eg. min BioPower bil.

  • 0
  • 0

Registrerings- og benzinafgifter er så høje, at bilejere burde få et frikort til kollektiv trafik.

Det kunne nemt på en retfærdig måde få pendlerbilister i København og Århus af vejene.

  • 0
  • 0

Ud med den regering - hellere i dag end i morgen. De famler rundt i blinde, serverer luftsteg og vindfrikadeller for folket, men konkrete visioner, mål og planer er der ikke noget om.

Fra 2012 bliver vi ifølge Løkke Friss nettoimportører af olieprodukter. Det kommer til at gøre avs på betalingsbalancen.

Dette til trods, kan folk på en almindelig indkomst ikke komme i nærheden af en elbil eller en hybridbil pga afgifter, moms m.v.

Vi skal alle leve længere, må hverken ryge eller drikke, men når vi så alle bliver mellem 90 og hundrede år gamle, hvor vil de skaffe alle de ekstra penge til folkepension fra?

Energiområdet sejler - ingen planer, ingen tiltag - bevares skift din gamle oliebrænder ud og få lidt tilskud, men hvad med passivhuse, solceller og små vindmøller? Alle noget der engagerer og indrager borgerne i en nødvendig omstilling af samfundet til VE.

Hvis ikke man engagerer borgerne og giver dem mulighed for hver især at gøre en indsats, så når vi aldrig et mål om at blive uafhængige af fossile brændstoffer.

Lad os få et valg - hellere i dag end i morgen, så vikaren Løkke Rasmussen og resten af holdet kan blive sat af taburetterne inden de gør mere skade på landets økonomi, og skaber endnu mere teknokrati og umyndiggørelse af borgerne.

  • 0
  • 0

Hvis jeg nu køber en 230v benzingenerator og opbevarer den i bagagerummet i min tænkte elbil, bliver bilen pludselig en hybrid der skal betales afgift af?

Det er da ikke utænkeligt at jeg kunne finde på at gøre sådan noget for at forøge min kørselsrækkevidde... :)

  • 0
  • 0

Lad os få et valg - hellere i dag end i morgen...

Hvilket parti stiller du op for? Det lader jo til, at lige netop du ved, hvad der bliver gjort forkert, så lad os da kunne stemme på dig, så du kan få det ændret.

Den regering der sidder nu, er valgt af flertallet af danskerne.

Du er vel aktiv i politik, siden du bare lige kan komme med alle løsningerne. Hvordan vil du finansiere alle dine udgifter, og også få dine aftaler igennem?

  • 0
  • 0

ja så kører rouletten igen, dette her er præcis mønsteret, når man politisk ikke tør gøre noget.

Der er lige nu brug for en gennemgribene omlægning af bilbeskatning, FDM har fremlagt et gennemarbejdet forslag, som måske med små rettelser vil kunne opfylde de fleste af målene, men måske endnu vigtigere får skabt grundlaget for en udvikling.

Jeg forstår godt FDM som raser over denne her ensidige elbilsfavorisering, såfremt det skulle være det eneste tiltag de næste 5-10 år.

Men jeg har tænkt det samme som Uffe, sådan en lille generator på en dims på en trækkrog, keine hexerei.

Men lige nu sker der nok ikke noget, mon ikke skatteministeriet føler sig noget såret efter at have misset gulpladebeskatning og roadpricing.

Måske skulle man fjerne en sådan udviklingsopgave fra skatteministeriet til forskningsministeriet og så en tidsramme på 3-6 måneder.

  • 0
  • 0

Poul

hvem skulle så ind, for de tiltag du beskriver med tilskud er rød stue jo enig i.

Du vil også gerne af med de fossile brændsler, det kan kun lade sig gøre ved brug af kk, og det er rød stue også imod.

Rød stue har jo kun et svar og det er voldsom stigende afgifter og skatter, men de har jo ikke nogen reelle planer med løsninger.

Så Poul hvem tænker du på.

  • 0
  • 0

Poul Petersen:

Energiområdet sejler - ingen planer, ingen tiltag - bevares skift din gamle oliebrænder ud og få lidt tilskud, men hvad med passivhuse, solceller og små vindmøller? Alle noget der engagerer og indrager borgerne i en nødvendig omstilling af samfundet til VE.

....

Lad os få et valg - hellere i dag end i morgen, så vikaren Løkke Rasmussen og resten af holdet kan blive sat af taburetterne inden de gør mere skade på landets økonomi, og skaber endnu mere teknokrati og umyndiggørelse af borgerne.

Du vil altså redde landets økonomi med små møller og solceller.

Må jeg foreslå et Disney-plaster på en overrevet hovedpulsåre? Det er omtrent ligeså seriøst og effektivt som din folkestorm.

  • 0
  • 0

Min forudsigelse bliver. Man gør det lettere opnå boliger som er tættere på ens arbejde. De godtnok mange tilfælde hvor mand og kone arbejder i 180 retninger (Bil til og fra arbejde) ____ Her bliver man bare nødt til flytte samme arbejde. Om dette er muligt vil nogen spørge? Ja! lige så muligt som EL Bilerne, vil jeg svare! :-) Jeg tænker på dragne paralleller til begyndelsen af vores industielle udvikling forinden Bilernes gennemslag ( ). Igen det med til og fra arbejde.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten