Hej Holger Skjerning

Mit solcelleanlæg er skam delvis finansieret af andre elbrugere og af jeres skattepenge! - Jeg fik dels overbetaling for strømmen i ca. 8 år og jeg fik skattelettelser både pga af forhøjet afskrivning og Virksomhedsordningen.

Får du overbetaling i dag? og får nye anlæg overbetaling i dag?

Men ellers kan jeg forstå at du ikke har problemer med evt statsstøtte.

Hvem ville investere i biler, busser, cykler, computere, mobiltelefoner, varmepumper, fly, osv, osv, hvis de kun virkede maks. 15 % af tiden?

Niels: Hov-hov! Mit solcelleanlæg er skam delvis finansieret af andre elbrugere og af jeres skattepenge! - Jeg fik dels overbetaling for strømmen i ca. 8 år og jeg fik skattelettelser både pga af forhøjet afskrivning og Virksomhedsordningen. Og det gælder også for en stor del af de øvrige 90.000 solcellejere. Enig med Michael i, at en "energikilde", der kun leverer brugbar energi i 12-15 % af tiden, aldrig ville blive anvendt og støttet, hvis den ikke gik under betegnelsen "vedvarende energi". Mere generelt: Hvem ville investere i biler, busser, cykler, computere, mobiltelefoner, varmepumper, fly, osv, osv, hvis de kun virkede maks. 15 % af tiden?

Hej Michael Fos

Hvorfor bruger vi penge på den slags ligegyldige symbol teknik?

Til gengæld er der ikke så mange mennesker, der har lyst til at bruge deres egne penge til atomkraft, hvorfor atomkraft typisk kun fungerer i lande hvor privat og offentlig ejendomsret flyder sammen.

1. Om tallene fra Concito i "faktaboksen" øverst: Er det medregnet, at PtX-anlæg, der skal køre op og ned ved den svingende effekt fra vind, kører meget lidt effektivt?
2. Om Mikael Fos's indlæg om solceller og atomkraft: Super relevant! - Jeg prøvede at give det 10 +er, men det kan man heldigvis ikke!!
3. Ca. 1 mio ton CO2-besparelse fra PtX. - Er det medregnet, at de enormt store anlægsomkostninger til forseret udvikling af PtX, energiøer, tusinder af vindmøller og transport af meget store mængder materialer.... udsender store mængder CO2?
4. Heldigvis har mange sat ??? ved de nævnte CO2-reduktioner.

5 GW solcelle kapacitet giver kun godt 4,4 TWh pr år, og fylder 50 kvadrat kilometer. Et moderne atomkraftværk yder 13 TWh pr år, og fylder 1/2 kvadratkilometer, og yder 24/7, samt leverer fjernvarme.</p>
<p>Hvorfor bruger vi penge på den slags ligegyldige symbol teknik?

PS. Markanlæg har en kapacitetsfaktor der er tæt på 0,15 i Danmark...

At udskifte benzin og diesel med syntetisk fremstillede ditto er slet ikke realistisk - eller smart på nogen måde.

Iflg Energistatistik 2019 ( har ikke anvendt 2020, da det ikke er et repræsentativt år) var forbruget af brændstof til godstransport lidt over 50 PJ. Det svarer til 1,2 mio ton diesel eller 3 mio ton CO2.

Omstillede vi al lastbildreven godstransport til brint ville det kræve ca. 85 PJ = 24 TWh strøm ved 55 kWh/kg H2 og samme virkningsgrad i omsætning fra kemisk til mekanisk energi i lastbilerne. I virkeligheden er det nok mere realistisk at regne med 50% bedre udnyttelse, så der skal bruges 16 TWh, svarende til ca. 4 GW ved en kapacitetsfaktor på knap 50% for 3 mio ton CO2 besparelse.

Hvis lastbilerne drives af batterier er det godt nok ikke PtX, men så skal der kun bruges 15-20 PJ, eller rundt regnet 5 TWh, svarende til knap 1,5 GW for disse 3 mio ton. Det kommer nærmest af sig selv, blot ved at slippe håndbremsen.

El -> brint -> syntetiske kulbrinter -> mekanisk/termisk energi giver den absolut laveste virkningsgrad og bør kun ske, hvor der ikke er andre alternativer, såsom i langdistancefly.

Med en kapacitetsfaktor på 0,1. Med en kf på kun 0,01 i December og Januar, og helt op til 0,16 i Juni og Juli.

5 GW solcelle kapacitet giver kun godt 4,4 TWh pr år, og fylder 50 kvadrat kilometer. Et moderne atomkraftværk yder 13 TWh pr år, og fylder 1/2 kvadratkilometer, og yder 24/7, samt leverer fjernvarme.

Hvorfor bruger vi penge på den slags ligegyldige symbol teknik?

Hmmm, det udløste lidt interesse fra personer med tilknytning til landbruget (jeg skrev det også på Facebook). Så nu prøver vi at få undersøgt ideen ordentligt :-)

Som jeg læser rapporten, så kommer mindst halvdelen af de 8-9 mio tons CO2e fra en elektrificering af transportsektoren og den andel skal naturligvis ikke konveteres til flydende brændstof... Desuden, så kan man heller ikke anvende udledningsfaktoren for benzin/diesel da man ikke skal bruge den samme mængde elektriske energi til at drive en bil, som man skal brænde af i motoren...

De burde starte med at beregne hvor meget brint/ammoniak der skal produceres for at erstatte et tons CO2e diesel/benzin og derefter anslå mængden af vindmøller (hvorfor ser man bort fra solcellerne, der kommer tros alt 4-5 GW solceller i Danmark inden 2030, hvis forudsigelserne holder?)...

Den absolut hurtigste metode til at opsamle kulstof er, at omlægge landbrugsafgrøderne i retning af mere træ, kløver, græs og andre flerårige planter. Der synes jeg jo nok, at man har arbejdet alt for lidt med "hurtige" modeller (med massive foderændringer til især svin) til sådan en omstilling.

Bare en ide til svinefoder:

• Brug helkløver som proteinkilde, i stedet for soja
• Brug ensileret kernemajs som energifoder, for at få sænket fiberindholdet
• Finsnit resten af majsafgrøden med afløbet fra ensilagen til at fodre BSFL (sorte soldaterfluelarver), for at få mere protein (uden fiber) og mættet fedt til grisene (det sidste for at sænke iodtallet

Vi kan naturligvis også vente på en masse højteknologiske løsninger, men sådan en løsning kan landmanden selv implementere, og det er billigere foder end nu....

I en klimamodel vil det især være kløveren, som fikserer kulstof i jorden i sådan et system.