Regeringen spørger: Er det for bøvlet at sende raketter op i Danmark?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Regeringen spørger: Er det for bøvlet at sende raketter op i Danmark?

I juni 2015 sendte Danish Space Challenge raketten SSRV3 op i 1200 meters højde over Borris Skydeterræn i Vestjylland og spyttede tre aluminiumsdåser ud fyldt med nyttelast fra ni gymnasieelever fra Aalborg. Dåserne blev senere fundet, og projektet var en del af DSC's arbejde med at gøre danske skoleelever mere interesserede i raketvidenskab. Illustration: Danish Space Challenge

Artiklen er opdateret med rettelse fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen den 24. april 2018

Drømmen om rummet har i mange år fået danske raketentusiaster til at bruge tusindvis af kroner og timer på at bygge raketter.

Og når så raketmotoren eller selve raketten er ved at være klar til test, kommer den virkelige udfordring, fristes man til at sige med et glimt i øjet.

For i dag skal civile raketbyggere omkring flere myndigheder for at få godkendt eksperimentet i forhold til støjgrænser, sikker transport af farligt gods samt rydning af det fornødne luftrum og havområde.

I 2016 fik Danmark sin første rumlov og rumstrategi, og nu følger regeringen trop med en tværministeriel arbejdsgruppe, der skal se nærmere på reguleringen af danske raketaktiviteter i forhold til sikkerheden ved udvikling, test og opsendelse op til 100 kilometers højde.

Ni ministerier vurderer procedurerne

Der findes ikke et samlet regelgrundlag og et entydigt myndighedsansvar for vurdering af sikkerheden ved raketaktiviteterne, konstaterer Uddannelses- og Forskningsministeriet, der kommer til at stå i spidsen for arbejdet, der skal være afsluttet inden udgangen af 2018.

Læs også: Rumkapselnyt og ny video - Marts 2018

Ni ministerier deltager i arbejdsgruppen. Det gælder blandt andet Udenrigsministeriet, som gennem diplomatiske kanaler altid meddeler landene omkring Østersøen om planlagte raketopsendelser, så en amatørraket ikke ved en fejltagelse bliver opfattet som en militær provokation.

Den tværministerielle arbejdsgruppe kan inddrage faglige eksperter og øvrige interessenter, f.eks. danske foreninger, virksomheder og universiteter, der beskæftiger sig med civile raketaktiviteter.

Hos amatørraketbyggerne i Østjylland, Danish Space Challenge (DSC), der i 2015 havde et uheld med brændstof, hvor tre mænd blev kraftigt forbrændt, har man siden skiftet brændstof og arbejder nu med LOX og propan i en ny motor. Man håber, at regulering også vil betyde lempelse på nogle områder, for der er mange ting, som man allerede skal have styr på i dag, siger næstformand Keld List Laursen:

»Det største problem er, hvis regelsættene bliver så omfattende, at man ikke kan overskue, hvordan man sikrer sig, at man overholder alle relevante regler.«

Gruppen vil meget gerne hjælpe arbejdsgruppen, og samme melding kommer fra raketbyggerne på Refshaleøen i København, Copenhagen Suborbitals (CS), der også ved, hvor omfattende ’papirarbejdet’ er.

Læs også: DTU-studerende vil have en raket op i 9.000 meters højde

»Vi synes, at det lyder rigtig spændende. Vi er jo nok dem i Danmark, der har størst erfaring på området. Så vi vil rigtig gerne deltage og stille vores ekspertise til rådighed, hvis vi bliver kontaktet af arbejdsgruppen,« siger pressechef Mads Wilson.

Internationalt farvand

Det er dog ikke alt, som kan reguleres i dag.

I august 2017 vakte f.eks. to planlagte raketopsendelser i det samme militære øvelsesområde ud for Nexø på Bornholm et større postyr.

Som Ingeniørens læsere måske husker, havde det daværende Raketmadsens Rumlaboratorium og Copenhagen Suborbitals booket sig ind i de samme weekender.

Men parterne var uenige om, hvem havde retten til at skyde først. De kunne ikke nå at sende raketterne op samme dag, blandt andet fordi det ville tage for lang tid at sejle ud til området, opsende raketten, bjærge den igen og sejle ud af området.

Godkendelser skabte forvirring

Begge raketopsendelser var godkendt sikkerhedsmæssigt i forhold til besætningen på de skibe, der var involveret og i forhold til transporten derover. Men eftersom der var tale om internationalt farvand, var det ikke Søfartsstyrelsens ansvar at fordele tiden.

Læs også: Raketbyggere frygter rumlov: Alt bliver kun mere besværligt

Styrelsen skulle bare ’aflyse’ området, som det hedder, når man gennem Efterretninger for Søfarende under Søfartsstyrelsen advarer fartøjer mod at sejle i området i bestemte tidspunkter. Parterne skulle derimod selv aftale nærmere.

Reelt var ingen af parterne klar med deres raketter. Eftersom Bornholms Marinehjemmeværn pludselig også fik travlt med andre opgaver og ikke kunne hjælpe med at holde området fri for skibe, der trodsede eller overså advarslen, blev begge raketopsendelser endeligt droppet. På grund af den såkaldte ubådssag er aktiviteterne siden stoppet helt i Raketmadsens Rumlaboratorium.

I sådan en forbindelse vil reguleringen altså primært dreje sig om sikkerheden – og slet ikke tildelingen af området. Det forventer myndighederne, at raketfolket selv fordeler. Det kunne f.eks. være med udgangspunkt i, hvem der først meddeler Søfartsstyrelsen, at de vil bruge området.

Dronelovgivning regulerer raketter

Hvis DSC skal pege på noget oplagt at ændre, så er det 'trafikreglerne'.

Læs også: Forbrændt raketbygger: »Jeg løb væk med ild i håret og brændende tøj«

De ubemandede raketter er som udgangspunkt underlagt dronelovgivningen, og de må derfor ikke flyve højere end 100 meter og højst veje 25 kilo, mod 125 kilo i Tyskland.

Derfor tager man ved tests og opsendelser, der kræver god plads, raketterne ud af det civile luftrum og ind i det militære luftrum, hvor ting pr. definition må være farlige, og hvor kun mennesker med interesse og ærinde kan og må komme i nærheden.

»Men oftest ved tests vil nedlagte flyvepladser, grusgrave og lignende kunne sikre offentligheden i rigelig grad. Så skulle der ske nogen form for ændring, ville jeg mene, at der skulle være lempelser i forhold til de fly-regelsæt, som vores raketter teknisk set bør overholde for at benytte civilt luftrum. Det er nemlig ganske svært at få godkendt eksperimentelle fly i dag,« siger Keld List Laursen.

Rettelse: Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen oplyser, at raketter definitionsmæssigt ikke er luftfartøjer. Raketter er ikke omfattet af dronelovgivningen, og som udgangspunkt heller ikke af luftfartslovgivningen. På nuværende tidspunkt er der ikke én samlet lovgivning, der regulerer brugen af raketter i Danmark.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten