Regeringen sløjfede CO2-tiltag - og holdt det skjult for politikerne

Illustration: Bigstock/blas

Da regeringen i april 2021 præsenterede sit udspil til hvilke veje og baner, der skal bygges i Danmark frem mod 2035, var det med en forsikring om, at planen »i sig selv« var CO2-neutral. Det var dog ikke korrekt. I hvert fald ikke, når man medtog CO2-udledningen fra de store mængder beton, asfalt, stål og brændstof, det ville kræve at anlægge de mange projekter.

Læs også: Ingeniøren afslører: Sådan blev infrastrukturaftale til 160 mia. kr. vasket grøn

Ifølge dokumenter, som Ingeniøren har fået aktindsigt i, havde regeringen nemlig både fået den samlede CO2-udledning beregnet, og embedsmænd fra flere ministerier havde udarbejdet forslag til, hvordan man kunne kompensere for udledningerne. Forslagene skulle præsenteres for regeringens interne Grønne omstillingsudvalg (GU) i begyndelsen af februar 2021, hvor punktet »Mulige grønne tiltag i grøn mobilitetsplan« var på dagsordenen. Samtidig havde Vejdirektoratet fået udviklet et værktøj, der gjorde det muligt at reducere CO2-udledningen i de enkelte projekter.

Skovplantning og hjemmearbejdsdag

Ingeniøren søgte om aktindsigt i dokumenterne allerede i november sidste år, men har endnu ikke fået udleveret de konkrete forslag. Mails sendt mellem embedsmænd i Skatteministeriet, Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, Transportministeriet, Erhvervsministeriet og Miljøministeriet viser imidlertid, at embedsmændene talte om at indføre lav- eller nulemissionszoner, om at indføre ugentlig hjemmearbejdsdag for statsansatte og om at kompensere for CO2-udledningen ved at investere i Klimaskovfonden.

»Der kan etableres en mekanisme, hvor der i forbindelse med nye anlægsprojekter overføres midler til klimakompensation for det beregnede øgede CO2-udslip fra væksten i trafikarbejdet og anlæg af den nye infrastruktur. Kompensationen vil således være målrettet merudledninger ved infrastrukturinvesteringer, men ikke for den generelle CO2-udledning fra transportsektoren,« fremgår det således af et notat om klimakompensation.

Ville ikke bruge anlægskroner på klima

Notatet nævnte også, at en sådan klimakompensationsmodel dog kunne føre til kritik af regeringen, fordi det ville friholde den sektor, der forårsagede CO2-udledningen for sparetiltag. Desuden forudså embedsmændene kritik fra erhvervslivet, hvis klimakompensationen skulle finansieres af de midler, der var afsat til anlægsinvesteringer, fordi det ville betyde, at der kunne bygges mindre. Ifølge embedsmændene havde regeringen tilkendegivet, at det var udelukket at lade anlægsmidlerne finansiere klimakompensationen.

»Regeringen ønsker ikke at reducere incitamenter til at gennemføre anlægsprojekter, hvorfor initiativet kan øge den samlede regning herfor,« stod der således i notatet.

Hvordan forslagene blev modtaget af ministrene fremgår ikke af de dokumenter, Ingeniøren har fået aktindsigt i, men da regeringen i april præsenterede sit infrastrukturudspil stod der hverken noget om CO2-udledningen fra anlæg, om mulighederne for at kompensere på andre områder eller om at stille krav til entreprenørerne om at bruge mere klimavenlige materialer og metoder.

Regeringen fremhævede derimod, at udspillet ville medføre en reduktion i CO2-udledningen fra trafikken på 41.143 ton/år, når alle projekter var gennemført, og at regeringen ville etablerer puljer til cyklisme, grønne busser, ladestandere og el-delebiler. Effekten af de sidstnævnte tiltag, kunne imidlertid ikke estimeres.

Ordfører: Viden blev tilbageholdt

Ifølge flere af de ordførere, der deltog i de efterfølgende forhandlinger, blev de kun præsenteret for beregninger af CO2-udslippet fra anlægsfasen i enkelte projekter og slet ikke for mulighederne for reducere CO2-belastningen.

»Det er positivt, at regeringen har gjort sig nogle overvejelser. Men det manglede også bare. Det forkastelige er bare, at man ikke vil delagtiggøre dem, man sidder og forhandler med, i sine tanker. Specielt når vi faktisk har stillet spørgsmål til netop de emner uden at kunne få svar. Det kommer vi til at bore i,« siger Venstres transportordfører Kristian Pihl Lorentzen.

Emner : Motorveje
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

med hånden for det gode øje laver vi fantastiske planer og mål. vi har jo set at, det hverken er politiker og embedsmænd stærke side , at stille kritiske spørgsmål.

en FN rapport, har i forbindelse med COP26.

viste at træplantning kun virker steder hvor der er  tidligere har været træer eller skove.    
hvor skal alle disse træer i øvrigt plantes hende.  
så hvem snyder hvem i den sidste ende.    

vi har jo hørt statsministrens plan om ren indenrigsflyvning i 2030. hvilket i følge dem der bygger flymaskiner er meget optimistisk. en af verden største leverandøre  airbus siger at deres mest optimistiske mål er 2035.    
så  læng  sagen  holder går det nok, vi kan altid pege mod nogle andre hvis det ikke går som vi  bilder os ind.   

ingeniøren skal selvfølgelig ha ros for modsat øvrige medier  at følge sagen op  uden at købe  power point sagaen. 
  • 6
  • 1

Ville der ikke være et marked for CCS?

Altså en 'provider' hvor man for X kroner fik indsamlet og gemt et ton CO2. Der skulle stilles krav om reel CCS så man ikke kunne sælge CO2en som kulstofkilde til PtX eller lignende.

Hvor den indsamlede C02 kommer fra er vel ikke så vigtig, blot den afregnede mængde reelt bortgemmes så der ikke kan komme ud i atmosfæren. Det kunne være fra cementproduktion, biogasproduktion, affaldsforbrænding osv.

Hvor 'billigt' kan det gøres? Eller er det alt for dyrt?

Og hvis et anlægsarbejde så vedtages med kompensation, skal der blot stilles krav om køb af den rigtige mængde CCS.

  • 3
  • 2

.... - Den gik trods alt ikke. Man ville ikke spilde vejpenge på at plante skov.

Men det er hævet over enhver tvivl at vi skal have flere og større motorveje, som kommende myriader af elbiler kan køre rundt på og spare en masse CO2.

Er der forresten nogen, der ved hvor mange elbiler det vil kræve at frelse planeten?

  • 10
  • 4

Ja det er et dodt spørgsmål. Et andet spørgsmål kunne være: (for hvor skal al den grønne El komme fra) "Det må kunne lade sig gøre at finde ud af, hvor mange vindmøller og solpaneler der skal til for at dække det energiforbrug vi i øjeblikket dækker med fossilt brændstof." Er det måske så mange, at det er helt urealistisk?, eller er det realistisk? DET MÅ KUNNE LADE SIG GØRE AT REGNE DET UD!

  • 3
  • 2

Staten blæser og har mel ( og uld) i munden. Der var stor tilslutning til at vi skal bruge og plante meget mere træ i Danmark. Ikke desto mindre ruller Miljøministeren sin plan om Naturnationalparker og urørt skov ud i samtlige statsskove, hvilket betyder stop for nyplantning af træer samt brug af træ i vort byggeri. Reelt er naturstyrrelsen gået fra at være fokuseret på bæredygtig skovdrift til afvikling af skovene.

  • 1
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten